Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0782

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/782 af 12. juni 2020 om ændring af delegerede forordning (EU) 2018/761 og (EU) 2018/762 for så vidt angår deres anvendelsesdatoer efter forlængelse af fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (EØS-relevant tekst)

    C/2020/4018

    EUT L 188 af 15/06/2020, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/782/oj

    15.6.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 188/14


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/782

    af 12. juni 2020

    om ændring af delegerede forordning (EU) 2018/761 og (EU) 2018/762 for så vidt angår deres anvendelsesdatoer efter forlængelse af fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1), særlig artikel 6a sammenholdt med artikel 27a, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv (EU) 2016/798 blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/700 (2) for at give medlemsstaterne mulighed for at forlænge fristen for at sætte de nationale love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i artikel 33, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798.

    (2)

    For så vidt angår de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen om, at de har til hensigt at forlænge gennemførelsesperioden for direktiv (EU) 2016/798 i henhold til direktivets artikel 33, stk. 2a, bør anvendelsen af visse bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 (3) og (EU) 2018/762 (4) udsættes til den 31. oktober 2020.

    (3)

    Delegeret forordning (EU) 2018/761 og (EU) 2018/762 bør derfor ændres.

    (4)

    For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 10, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2018/761 erstattes af følgende:

    »Den anvendes fra den 16. juni 2019.

    Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, anvendes dog fra den 16. juni 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget gennemførelsesperioden for nævnte direktiv, og som ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2a, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget denne gennemførelsesperiode yderligere.

    Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, anvendes fra den 31. oktober 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2a, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget gennemførelsesperioden for nævnte direktiv yderligere.«

    Artikel 2

    I delegeret forordning (EU) 2018/762 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 5 affattes således:

    »Artikel 5

    Ophævelse

    Forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 ophæves med virkning fra den 31. oktober 2025.«

    2)

    Artikel 6, stk. 2, erstattes af følgende:

    »Den anvendes fra den 16. juni 2019 i de medlemsstater, der ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798.

    Den anvendes fra den 16. juni 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget gennemførelsesperioden for nævnte direktiv, og som ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2a, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget denne gennemførelsesperiode yderligere.

    Den anvendes i alle medlemsstater fra den 31. oktober 2020.«

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2020.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/700 af 25. maj 2020 om ændring af direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 for så vidt angår forlængelsen af deres gennemførelsesperioder (EUT L 165 af 27.5.2020, s. 27).

    (3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 16).

    (4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26).


    Top