Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1583

    Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1583 af 1. september 2017 om specificering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af EN ISO 17994:2014 som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed (meddelt under nummer C(2017) 5843)

    C/2017/5843

    EUT L 239 af 19/09/2017, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1583/oj

    19.9.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 239/34


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/1583

    af 1. september 2017

    om specificering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af EN ISO 17994:2014 som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed

    (meddelt under nummer C(2017) 5843)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (1), særlig artikel 15, stk. 2, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Kommissionens beslutning 2009/64/EF (2) specificeres den internationale standard ISO 17994:2004(E) »Vandundersøgelse — Kriterier for ligeværdighed mellem mikrobiologiske metoder« som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed i henhold til direktiv 2006/7/EF.

    (2)

    ISO-standard 17994:2004(E) er forældet og er blevet teknisk ajourført (f.eks. ajourført terminologi, tydeligere specifikationer og tilføjelsen af et nyt bilag om tekniske beregninger).

    (3)

    ISO-standard 17994:2004(E) er derfor blevet erstattet af en nyere udgave: ISO 17994:2014 »Vandundersøgelse — Krav til sammenligningen af relativ genfinding af mikroorganismer ved to kvantitative metoder«. Den internationale standard er blevet omdannet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation til en europæisk standard EN ISO 17994:2014. EN ISO 17994:2014 bør derfor specificeres som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed i henhold til direktiv 2006/7/EF.

    (4)

    Beslutning 2009/64/EF bør derfor ophæves.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16, stk. 1, i direktiv 2006/7/EF —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Med henblik på artikel 3, stk. 9, i direktiv 2006/7/EF specificeres standard EN ISO 17994:2014 »Vandundersøgelse — Krav til sammenligningen af relativ genfinding af mikroorganismer ved to kvantitative metoder« som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed.

    Artikel 2

    Beslutning 2009/64/EF ophæves.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 1. september 2017.

    På Kommissionens vegne

    Karmenu VELLA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37.

    (2)  Kommissionens beslutning 2009/64/EF af 21. januar 2009 om specificering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af EN ISO 17994:2004(E) som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed (EUT L 23 af 27.1.2009, s. 32).


    Top