This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0477
Decision No 477/2010/EU of the European Parliament and of the Council of 19 May 2010 repealing Council Decision 79/542/EEC drawing up a list of third countries or parts of third countries, and laying down animal and public health and veterinary certification conditions, for importation into the Community of certain live animals and their fresh meat
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 477/2010/EU af 19. maj 2010 om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 477/2010/EU af 19. maj 2010 om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød
EUT L 135 af , pp. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
2.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 135/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 477/2010/EU
af 19. maj 2010
om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (3) skulle der opstilles en liste over de lande eller dele af lande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af visse levende dyr og fersk kød fra visse dyr. |
|
(2) |
Rådets beslutning 79/542/EØF af 21. december 1976 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød (4) blev derfor vedtaget. Ved denne beslutning blev der fastsat sundheds- og hygiejnebetingelser for import til Unionen af levende dyr undtagen dyr af hestefamilien og for import af fersk kød fra sådanne dyr, herunder dyr af hestefamilien, men undtagen tilberedt kød. Nævnte beslutnings bilag I og II indeholder desuden lister over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere visse levende dyr og fersk kød fra disse dyr til Unionen, samt standardveterinærcertifikater. |
|
(3) |
Siden nævnte beslutning blev vedtaget, er der fastsat en række nye dyre- og folkesundhedskrav i andre EF-retsakter, f.eks. Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (5) og Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr (6) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (8), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (10). |
|
(4) |
Disse EF-retsakter udgør nye lovgivningsmæssige rammer på området, og direktiv 72/462/EØF er også blevet ophævet ved direktiv 2004/68/EF. |
|
(5) |
I artikel 20 i direktiv 2004/68/EF er det fastsat, at de gennemførelsesbestemmelser, som er blevet fastsat i henhold til de beslutninger og afgørelser, der er blevet vedtaget vedrørende indførsel af levende dyr, kød og kødprodukter i henhold til direktiv 72/462/EØF, herunder beslutning 79/542/EØF, fortsat skal være gældende, indtil de erstattes med foranstaltninger, som vedtages inden for de nye lovgivningsmæssige rammer. |
|
(6) |
Det er endvidere fastsat i artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum (11), at gennemførelsesbestemmelser vedtaget på grundlag af direktiv 72/462/EØF fortsat skal finde anvendelse indtil vedtagelsen af de nødvendige bestemmelser på grundlag af forordning (EF) nr. 852/2004, forordning (EF) nr. 853/2004 og forordning (EF) nr. 854/2004 og direktiv 2002/99/EF. |
|
(7) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (12) indeholder krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater og andre bestemmelser, som tager de nye lovgivningsmæssige rammer i betragtning og afløser de krav og bestemmelser, der er fastsat i beslutning 79/542/EØF. Fra datoen for nævnte forordnings ikrafttræden er beslutning 79/542/EØF derfor udløbet og finder ikke længere anvendelse. |
|
(8) |
Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden i EU-lovgivningen bør beslutning 79/542/EØF udtrykkeligt ophæves med virkning fra den pågældende dato — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Beslutning 79/542/EØF ophæves med virkning fra den 9. april 2010.
Henvisninger til den ophævede beslutning betragtes som henvisninger til forordning (EU) nr. 206/2010.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
D. LÓPEZ GARRIDO
Formand
(1) Udtalelse af 16.12.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 25.3.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.4.2010.
(3) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.
(4) EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15.
(5) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(6) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321.
(7) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.
(8) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.
(9) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
(10) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.