Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1423

Kommissionens forordning (EF) nr. 1423/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter, undtagen melasse

EFT L 141 af 24/06/1995, p. 16–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2006; ophævet ved 32006R0951

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1423/oj

31995R1423

Kommissionens forordning (EF) nr. 1423/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter, undtagen melasse

EF-Tidende nr. L 141 af 24/06/1995 s. 0016 - 0018


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1423/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter, undtagen melasse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1101/95 (2), særlig artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 4, og artikel 39, og

ud fra følgende betragtninger:

Landbrugsaftalen, i det følgende benævnt »aftalen«, som er et resultat af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, nødvendiggør en tilpasning, navnlig af de retsforskrifter, der gælder for import af sukkerprodukter fra 1. juli 1995;

eftersom aftalen omdanner alle de foranstaltninger, der indskrænker importen af landbrugsprodukter, til told efter den fælles toldtarif, i det følgende benævnt »told efter toldtariffen«, er det nødvendigt at ophæve de variable importafgifter, der er fastsat i den fælles markedsordning for sukker; ophævelsen af disse afgifter indebærer indførelse af særlige gennemførelsesbestemmelser for fastlæggelse af tillægsimporttold, i det følgende benævnt »tillægstold«, og beregning af cif-priser for sukker, det er i denne forbindelse ønskeligt, at gennemførelsen af disse bestemmelser, som påhviler medlemsstaterne, centraliseres i det omfang, det er muligt;

for at forbedre administrationen og skabe den nødvendige gennemsigtighed for de erhvervsdrivende i sukkerindustrien bør der indføres en bestemmelse dels om ugentlig konstatering og fastsættelse af de i artikel 15, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1785/81 omhandlede cif-priser for hvidt sukker og råsukker, i det følgende benævnt »repræsentative priser«, på markedet for sukker, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 784/68 af 26. juni 1968 om de nærmere regler for beregning af cif-priser for hvidt sukker og råsukker (3), dels om fastsættelse af en tillægstold efter de relevante bestemmelser i aftalen;

Kommissionens forordning (EØF) nr. 837/68 (4), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1428/78 (5), bør derfor ophæves med virkning fra 1. juli 1995;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Den i artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1785/81 omhandlede tillægsimporttold gælder for produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10, 1701 12 90, 1701 91 00, 1701 99 10, 1701 99 90 og 1702 90 99.

2. I denne forordning forstås ved repræsentative priser for hvidt sukker og råsukker på verdensmarkedet eller på EF's importmarked, jf. artikel 15, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1785/81, de cif-priser, der er fastsat for disse produkter i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 784/68.

Disse priser fastsættes for hvert produktionsår efter proceduren i artikel 41 i forordning (EØF) nr. 1785/81. Kommissionen kan ændre dem i løbet af denne periode, hvis beregningsgrundlaget medfører en forhøjelse eller formindskelse på mindst 0,5 ECU/100 kg i forhold til de tidligere fastsatte repræsentative priser.

3. Den repræsentative pris for produkter henhørende under KN-kode 1702 90 99 er lig med den repræsentative pris for den mængde hvidt sukker, der medgår til 1 % saccharoseindhold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt.

Artikel 2

Den i artikel 15, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81 nævnte udløsningspris er for 100 kg netto af det pågældende produkt lig med:

a) 53,10 ECU for hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 99 10 og 1701 99 90, af den i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 793/72 (6) nævnte standardkvalitet

b) 64,7 ECU for sukker henhørende under KN-kode 1701 91 00

c) 54,10 ECU for roeråsukker henhørende under KN-kode 1701 12 90, af den i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 431/68 (7) nævnte standardkvalitet

d) 41,30 ECU for roeråsukker henhørende under KN-kode 1701 12 10, af den i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 431/68 nævnte standardkvalitet

e) 55,20 ECU for rårørsukker henhørende under KN-kode 1701 11 90, af den i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 431/68 nævnte standardkvalitet

f) 41,80 ECU for rårørsukker henhørende under KN-kode 1701 11 10, af den i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 431/68 nævnte standardkvalitet

g) 1,184 ECU for produkter henhørende under KN-kode 1702 90 99, pr. 1 % saccharoseindhold.

Artikel 3

1. Den tillægstold, der er et resultat af anvendelsen af den pågældende repræsentative pris, fastsættes og ændres for hvert af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter samtidig med de repræsentative priser i overensstemmelse med stk. 2.

2. Er forskellen mellem den i artikel 2 omhandlede udløsningspris og den cif-importpris, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af tillægstolden i henhold til artikel 4:

a) mindre end eller lig med 10 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 0

b) større end 10 %, men mindre end eller lig med 40 % af udløsningsprisen er tillægstolden lig med 30 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 10 %.

c) større end 40 %, men mindre end eller lig med 60 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 50 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 40 %, hvortil lægges den i litra b) nævnte tillægstold

d) større end 60 %, men mindre end eller lig med 75 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 70 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 60 %, hvortil lægges den i litra b) og c) nævnte tillægstold

e) større end 75 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 90 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 75 %, hvortil lægges den i litra b), c) og d) nævnte tillægstold.

Artikel 4

1. Hvis der ikke fremsættes nogen anmodning som omhandlet i stk. 2 eller hvis den i stk. 2 omhandlede cif-importpris for den pågældende sending er lavere end den af Kommissionen fastsatte repræsentative pris, er den for den pågældende sending fastsatte cif-importpris, der skal tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægstold, lig med den i artikel 1, stk. 2 eller 3, nævnte repræsentative pris.

2. Importøren kan efter anmodning, der ved antagelsen af indførselsangivelsen forelægges den kompetente myndighed i importmedlemsstaten, anmode om, at tillægstolden fastlægges enten på grundlag af cif-importprisen for den pågældende sending af hvidt sukker eller råsukker omregnet til sukker af standardkvalitet som defineret i henholdsvis artikel 1 i forordning (EØF) nr. 793/72 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 431/68 eller på grundlag af den tilsvarende pris for produktet henhørende under KN-kode 1702 90 99, såfremt den nævnte cif-pris er højere end den i artikel 1, stk. 2 eller 3, nævnte repræsentative pris.

Cif-importprisen for den pågældende sending omregnes til prisen for sukker af standardkvalitet ved regulering i henhold til de relevante bestemmelser i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 784/68.

I så fald anvendes cif-importprisen for den pågældende sending som grundlag for fastlæggelsen af tillægstolden, forudsat at den berørte person inden 30 dage fra indførselsangivelsens antagelse mindst forelægger importmedlemsstatens kompetente myndigheder følgende beviser:

- købekontrakt eller ethvert andet tilsvarende bevis

- forsikringskontrakt

- faktura

- transportaftale (i påkommende tilfælde)

- oprindelsescertifikat, og

- konnossement i tilfælde af søtransport.

Den pågældende medlemsstat kan kræve enhver anden oplysning og ethvert andet dokument som støtte for denne anmodning.

Den af Kommissionen fastsatte tillægstold anvendes, så snart anmodningen er fremsat.

Såfremt den af Kommissionen fastsatte tillægstold afviger fra den tillægstold, der er fastsat på grundlag af cif-importprisen for den pågældende sending, kan den berørte person dog anmode om tilladelse til at stille en sikkerhed i henhold til artikel 248 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (8).

Denne sikkerhed frigives, så snart den kompetente myndighed i importmedlemsstaten har godkendt anmodningen på grundlag af de af den berørte person forelagte beviser.

Medlemsstatens kompetente myndighed afviser anmodningen, hvis den finder, at de forelagte beviser ikke berettiger til en anmodning.

Hvis den nævnte myndighed ikke godkender anmodningen, inddrages sikkerhedsstillelsen.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen hver uge for den foregående uge de indførsler, der er en følge af antagelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning, med angivelse af de pågældende produktmængder og toldbeløb.

Artikel 5

1. Hvis udbyttet af importeret råsukker, beregnet i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EØF) nr. 431/68, afviger fra det udbytte, der er fastsat for standardkvaliteten, beregnes tolden efter toldtariffen og den tillægstold, der skal opkræves pr. 100 kg af det nævnte råsukker, ved, at den tilsvarende told, der er fastsat for råsukker af standardkvalitet, multipliceres med en korrektionskoefficient. Korrektionskoefficienten opnås ved, at udbytteprocentsatsen for importeret råsukker divideres med 92.

2. Det i artikel 2, stk. 1, litra g), nævnte indhold af saccharose, herunder indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, beregnes efter Lane og Eynon-metoden (kobberreduktionsmetoden) på grundlag af en efter Clerget-Herzfelds metode inverteret opløsning. Det totale sukkerindhold, som er beregnet efter denne metode, omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 0,95.

Uanset foregående afsnit beregnes indholdet af saccharose, herunder indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, for produkter, der indeholder mindre end 85 % saccharose og invertsukker omregnet til saccharose, ved fastsættelse af tørstofindholdet. Tørstofindholdet bestemmes på grundlag af styrken af den i vægtforhold 1 : 1 fortyndede opløsning, for produkter i fast form bestemmes tørstofindholdet ved tørring. Tørstofindholdet omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 1.

Artikel 6

Forordning (EØF) nr. 837/68 ophæves.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(2) EFT nr. L 110 af 17. 5. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 145 af 27. 6. 1968, s. 10.

(4) EFT nr. L 151 af 30. 6. 1968, s. 42.

(5) EFT nr. L 171 af 28. 6. 1978, s. 34.

(6) EFT nr. L 94 af 21. 4. 1972, s. 1.

(7) EFT nr. L 89 af 10. 4. 1968, s. 3.

(8) EFT nr. L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

Top