Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0995

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning EØS-relevant tekst

OJ L 295, 12.11.2010, p. 23–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 007 P. 290 - 301

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/995/oj

12.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/23


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010

af 20. oktober 2010

om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester, der har afgørende betydning for menneskeheden, som f.eks. bevarelse af biologisk mangfoldighed og økosystemfunktioner samt beskyttelse af klimasystemet.

(2)

På grund af den voksende efterspørgsel efter træ og træprodukter på verdensplan kombineret med de institutionelle og forvaltningsmæssige svagheder inden for skovsektoren i en række træproducerende lande er ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel blevet et stadig større problem.

(3)

Ulovlig skovhugst er et omfattende problem, der giver anledning til stor bekymring på internationalt plan. Den udgør en alvorlig trussel mod skovene, idet den bidrager til afskovningen og skovforringelsen, der er ansvarlig for omkring 20 % af CO2-emissionerne på globalt plan, truer den biologiske mangfoldighed og underminerer bæredygtig skovforvaltning og -udvikling, herunder den økonomiske levedygtighed for virksomheder, der handler i overensstemmelse med gældende lovgivning. Den bidrager også til ørkendannelse og jordbundserosion og kan forværre ekstreme vejrfænomener og oversvømmelser. Desuden har dette samfundsmæssige, politiske og økonomiske konsekvenser, som ofte undergraver fremskridt hen imod god forvaltningspraksis, og er en trussel mod lokale skovafhængige samfunds eksistensgrundlag, og den kan have tilknytning til væbnede konflikter. Bekæmpelse af problemet med ulovlig skovhugst inden for rammerne af denne forordning forventes at yde et omkostningseffektivt bidrag til Unionens strategier for modvirkning af klimaændringer og bør ses som et supplement til Unionens indsats og engagement i forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (3) anføres undersøgelse af muligheden for at træffe aktive foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ og videreførelse af Unionens og medlemsstaternes aktive deltagelse i gennemførelsen af globale og regionale resolutioner og aftaler om skovrelaterede spørgsmål som en prioriteret aktion.

(5)

Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 med titlen »Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT): forslag til EU-handlingsplan« indeholdt forslag til en række foranstaltninger til støtte for de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel som led i Unionens samlede indsats for at opnå en bæredygtig skovforvaltning.

(6)

Europa-Parlamentet og Rådet hilste meddelelsen velkommen og erkendte, at det er nødvendigt, at Unionen bidrager til de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst.

(7)

I overensstemmelse med meddelelsens mål, nemlig at sikre, at kun træprodukter, der er fremstillet i overensstemmelse med det træproducerende lands nationale lovgivning, indføres i Unionen, har Unionen forhandlet frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler med træproducerende lande (»partnerlande«), der skaber en juridisk bindende forpligtelse for parterne til at indføre en licensordning og regulere handelen med træ og træprodukter, som er anført i nævnte FLEGT-partnerskabsaftaler.

(8)

I betragtning af problemets omfang og akutte karakter er det nødvendigt aktivt at støtte bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, at supplere og styrke initiativet vedrørende frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og at forbedre synergien mellem politikker, der har til formål at bevare skove, og politikker, der har til formål at opnå et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder bekæmpelse af klimaændringer og tab af biologisk mangfoldighed.

(9)

De bestræbelser, der gøres af lande, som har indgået frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler med Unionen, og principperne heri, navnlig med hensyn til definitionen af lovligt fremstillet træ, bør anerkendes, og landene bør tilskyndes yderligere til at indgå frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler. Der bør også tages hensyn til, at under FLEGT-licensordningen er det kun træ, der er fældet i overensstemmelse med gældende nationale love, og træprodukter fremstillet heraf, som kan eksporteres til Unionen. Trædelen i træprodukter, som er opført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (4), og som stammer fra partnerlande, der er opført i bilag I til nævnte forordning, bør derfor betragtes som værende lovligt fældet, forudsat at disse træprodukter opfylder bestemmelserne i den pågældende forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(10)

Der bør også tages hensyn til, at konventionen om international handel med udryddelsestruede dyr og planter (CITES) forpligter parterne i konventionen til kun at udstede CITES-eksporttilladelser for CITES-arter, der, som et af kravene, er fældet i overensstemmelse med det eksporterende lands nationale lovgivning. Træ af arter, der er anført i bilag A, B eller C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (5), bør derfor betragtes som værende lovligt fældet, forudsat at det opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(11)

I betragtning af at brugen af genbrugstræ og -træprodukter bør fremmes, og at det ville pålægge virksomhederne en urimelig byrde, hvis denne forordnings anvendelsesområde udvides til at omfatte sådanne produkter, bør brugt træ og træprodukter, som har afsluttet deres livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald, udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(12)

En af denne forordnings foranstaltninger bør være et forbud mod den første omsætning på det indre marked af ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf. I betragtning af kompleksiteten af ulovlig skovhugst, de årsager, der ligger bag, samt virkningerne heraf, bør der træffes specifikke foranstaltninger, herunder sådanne, der er rettet mod virksomheders adfærd.

(13)

I tilknytning til FLEGT-handlingsplanen kan Kommissionen og, hvis det er relevant, medlemsstaterne støtte og gennemføre undersøgelser af og forskning i niveauet og arten af den ulovlige skovhugst i forskellige lande og gøre oplysningerne tilgængelige for offentligheden samt støtte, at der gives praktiske retningslinjer til virksomhederne vedrørende gældende lovgivning i træproducerende lande.

(14)

Uden en internationalt aftalt definition bør lovgivningen i det land, hvor træet er fældet, herunder forskrifter og gennemførelsen i landet af relevante internationale konventioner, som det pågældende land er part i, danne grundlag for, hvorledes man definerer ulovlig skovhugst.

(15)

Mange træprodukter gennemgår mange forskellige processer, før og efter at de er bragt i omsætning på det indre marked for første gang. For at undgå unødvendige administrative byrder bør due diligence-ordningen kun gælde virksomheder, der bringer træ eller træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, mens der bør stilles krav til forhandlere i forsyningskæden om, at de fremskaffer grundlæggende oplysninger om deres leverandører og købere for at gøre det muligt at spore træet eller træprodukterne.

(16)

Virksomheder, som bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, bør på grundlag af en systemisk tilgang tage passende skridt til at sikre, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf ikke bringes i omsætning på det indre marked. Med henblik herpå bør virksomhederne udvise fornøden omhu ved hjælp af en række foranstaltninger og procedurer til at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning på det indre marked.

(17)

Due diligence-ordningen omfatter tre elementer, der er en naturlig del af risikostyring: adgang til oplysninger, risikovurdering og begrænsning af den risiko, der er blevet identificeret. Due diligence-ordningen bør give adgang til oplysninger om oprindelse og om leverandører af træ og træprodukter, der bringes i omsætning på det indre marked for første gang, herunder til relevante oplysninger om overholdelse af gældende lovgivning, hugstland, træarter, mængde og, hvor det er relevant, den region i landet, hvor træet blev fældet, samt hugstrettigheder. Virksomhederne bør på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør virksomhederne begrænse denne risiko på en måde, der står i rimeligt forhold til den risiko, der er blevet identificeret, med henblik på at forhindre, at der bringes ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf i omsætning på det indre marked.

(18)

For at undgå unødige administrative byrder bør virksomheder, der allerede benytter sig af systemer eller procedurer, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, ikke være forpligtet til at indføre nye systemer.

(19)

For at anerkende god praksis i skovbrugssektoren kan certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter kontrol med overholdelse af gældende lovgivning, anvendes i risikovurderingen.

(20)

Træbranchen er af største betydning for Unionens økonomi. Brancheorganisationer er vigtige aktører i denne sektor, da de repræsenterer branchens interesser bredt og er i dialog med en bred vifte af interessenter. Sådanne organisationer har også ekspertise og kapacitet til at analysere den relevante lovgivning og til at hjælpe deres medlemmer med at overholde de gældende regler, men bør ikke bruge denne kompetence til at dominere markedet. Med henblik på at lette gennemførelsen af denne forordning og bidrage til at udvikle god praksis er det hensigtsmæssigt at anerkende organer, der har udviklet due diligence-ordninger, der opfylder kravene i denne forordning. Anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer bør ske på retfærdig og gennemsigtig vis. En liste over sådanne anerkendte organer bør blive offentliggjort, således at virksomheder kan anvende dem.

(21)

De kompetente myndigheder bør med regelmæssige mellemrum foretage tilsyn med overvågningsorganerne for at kontrollere, at de effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør endvidere bestræbe sig på at foretage tilsyn, når de er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke fra tredjemands side.

(22)

De kompetente myndigheder bør kontrollere, at virksomhederne effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder foretage de fornødne officielle tilsyn i givet fald i henhold til en plan, som kan omfatte tilsyn på virksomhedernes område og revisioner på stedet, og de bør om nødvendigt kunne kræve, at virksomhederne træffer udbedrende foranstaltninger. De kompetente myndigheder bør endvidere bestræbe sig på at foretage tilsyn, når de er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke fra tredjemands side.

(23)

De kompetente myndigheder bør føre register over disse tilsyn og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (6).

(24)

I betragtning af den ulovlige skovhugsts og den tilknyttede handels internationale karakter bør de kompetente myndigheder samarbejde indbyrdes og med tredjelandes administrative myndigheder og med Kommissionen.

(25)

For at gøre det lettere for virksomheder, som bringer træ eller træprodukter i omsætning på det indre marked, at opfylde denne forordnings krav, kan medlemsstaterne under hensyntagen til situationen for små og mellemstore virksomheder og om nødvendigt bistået af Kommissionen give virksomhederne teknisk og anden bistand og lette udvekslingen af oplysninger. Denne bistand bør ikke fritage virksomhederne for deres forpligtelse til at udvise fornøden omhu.

(26)

Forhandlere og overvågningsorganer bør afstå fra foranstaltninger, der kunne bringe opnåelsen af denne forordnings mål i fare.

(27)

Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af denne forordning, herunder overtrædelser begået af virksomheder, forhandlere og overvågningsorganer, sanktioneres med effektive sanktioner, der står i forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning. Det kan i national lovgivning fastsættes, at det, efter at overtrædelse af forbuddet mod omsætning på det indre marked af ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf er pålagt sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning, ikke nødvendigvis er påkrævet at destruere træet eller træprodukterne, som i stedet kan anvendes eller afhændes til almennyttige formål.

(28)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende procedurer for anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer, vedrørende yderligere relevante risikovurderingskriterier, der kan være nødvendige som supplement til dem, der allerede er fastsat i denne forordning, samt vedrørende den liste over træ og træprodukter, som er omfattet af denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under forberedelserne hertil gennemfører passende høringer, herunder af eksperter.

(29)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage nærmere regler for hyppigheden og arten af de kompetente myndigheders tilsyn med overvågningsorganerne samt for due diligence-ordningerne, undtagen med hensyn til yderligere relevante risikovurderingskriterier. I overensstemmelse med artikel 291 i TEUF fastsættes ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Indtil vedtagelsen af den nye forordning finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7), fortsat anvendelse, bortset fra forskriftsproceduren med kontrol, som ikke finder anvendelse.

(30)

Virksomhederne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig frist til at forberede sig på at opfylde kravene i denne forordning.

(31)

Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes kravene til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, samt kravene til forhandlere.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »træ og træprodukter«: træ og træprodukter, der er anført i bilaget med undtagelse af træprodukter eller dele af sådanne produkter, der er fremstillet af træ eller træprodukter, som har afsluttet deres livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (8)

b)   »bringe i omsætning«: enhver form for første levering, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, af træ og træprodukter på det indre marked med henblik på distribution eller anvendelse som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag. Dette omfatter også levering ved hjælp af fjernkommunikationsteknik som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (9). Levering på det indre marked af træprodukter fremstillet af træ eller træprodukter, der allerede er bragt i omsætning på det indre marked, betragtes ikke som at »bringe i omsætning«

c)   »virksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der bringer træ eller træprodukter i omsætning

d)   »forhandler«: enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed sælger eller køber træ eller træprodukter, der allerede er bragt i omsætning, på det indre marked

e)   »hugstland«: det land eller område, hvor træ eller trædelen i træprodukter er fældet

f)   »lovligt fældet«: fældet i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning

g)   »ulovligt fældet«: fældet i strid med hugstlandets gældende lovgivning

h)   »gældende lovgivning«: den lovgivning, der gælder i hugstlandet for følgende forhold:

rettigheder til skovhugst inden for lovmæssigt offentliggjorte grænser

betaling for rettigheder til hugst og for træ, herunder afgifter i forbindelse med skovhugst

skovhugst, herunder miljø- og skovbrugslovgivning, herunder lovgivning vedrørende skovforvaltning og bevarelse af den biologiske mangfoldighed, som er i direkte tilknytning til skovhugst

tredjeparters lovfæstede brugs- og ejendomsret, som skovhugsten påvirker, samt

handel og told, i det omfang skovbrugssektoren er berørt.

Artikel 3

Status for træ og træprodukter, der er omfattet af FLEGT og CITES

Trædelen i træprodukter, som er anført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 2173/2005, og som stammer fra partnerlande, der er anført i bilag I til nævnte forordning, og som opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i nærværende forordning anførte betydning.

Træ af arter, der er opført i bilag A, B eller C til forordning (EF) nr. 338/97, og som opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i nærværende forordning anførte betydning.

Artikel 4

Virksomhedernes forpligtelser

1.   Omsætning af ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf er forbudt.

2.   Virksomhederne skal udvise den fornødne omhu, når de bringer træ og træprodukter i omsætning. Med henblik herpå skal de anvende et sæt procedurer og foranstaltninger, i det følgende benævnt en »due diligence-ordning«, som anført i artikel 6.

3.   Hver virksomhed skal opretholde og regelmæssigt evaluere den due diligence-ordning, den anvender, bortset fra de tilfælde hvor virksomheden anvender en due diligence-ordning, der er udarbejdet af et overvågningsorgan, jf. artikel 8. Eksisterende overvågningsordninger under national lovgivning og enhver frivillig effektstyringsmekanisme, der opfylder kravene i denne forordning, kan anvendes som grundlag for due diligence-ordningen.

Artikel 5

Krav om sporbarhed

Forhandlere skal gennem hele forsyningskæden kunne identificere:

a)

de virksomheder eller forhandlere, som har leveret træet og træprodukterne, og

b)

hvor det er relevant, de forhandlere, som de har leveret træet og træprodukterne til.

Forhandlere opbevarer de i stk. 1 omhandlede oplysninger i mindst fem år og leverer efter anmodning disse oplysninger til kompetente myndigheder.

Artikel 6

Due diligence-ordninger

1.   De i artikel 4, stk. 2, omhandlede due diligence-ordninger skal omfatte følgende elementer:

a)

foranstaltninger og procedurer, der giver adgang til følgende oplysninger om virksomhedens lager af træ og træprodukter, som er bragt i omsætning:

beskrivelse, herunder handelsnavnet og produkttypen samt den almindelige betegnelse for træarten og, hvor det er relevant, den fulde videnskabelige betegnelse

hugstlandet og, hvor det er relevant:

i)

den region i landet, hvor træet blev fældet, og

ii)

hugstrettigheder

mængde (udtrykt i rumfang, vægt eller antal enheder)

navn og adresse på virksomhedens leverandør

navn og adresse på den forhandler, som træet og træprodukterne er blevet leveret til

dokumenter eller anden form for information, der viser, at det pågældende træ eller træprodukt opfylder gældende lovgivning

b)

risikovurderingsprocedurer, der giver virksomheden mulighed for at analysere og evaluere risikoen for, at ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning.

Sådanne procedurer skal tage hensyn til oplysningerne i litra a) samt de relevante risikovurderingskriterier, herunder:

sikkerhed for overholdelse af gældende lovgivning, hvilket kan omfatte certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter overholdelse af gældende lovgivning

udbredelsen af ulovlig fældning af træ af bestemte træarter

udbredelsen af ulovlig fældning eller praksis i hugstlandet og/eller den region i landet, hvor træet er fældet, herunder hensyntagen til forekomsten af væbnede konflikter

sanktioner pålagt af FN's Sikkerhedsråd eller af Rådet for Den Europæiske Union imod import eller eksport af træ

kompleksiteten af forsyningskæden for træ og træprodukter

c)

medmindre den risiko, der er blevet identificeret som led i de i litra b) omhandlede risikovurderingsprocedurer, er ubetydelig, risikobegrænsende procedurer, der består af en række foranstaltninger og procedurer, som er hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede med henblik på effektivt at minimere risikoen, og som kan omfatte krav om yderligere oplysninger eller dokumentation og/eller krav om ekstern kontrol.

2.   De nærmere regler, der er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af stk. 1, bortset fra de yderligere relevante risikovurderingskriterier i nærværende artikels stk. 1, litra b), andet punktum, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2. Nævnte regler vedtages senest den 3. juni 2012.

3.   Under hensyntagen til markedsudviklingen og de erfaringer, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, især gennem den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i artikel 13 og den rapportering, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende yderligere risikovurderingskriterier, der måtte være nødvendige for at supplere dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), andet punktum, med henblik på at øge due diligence-ordningens effektivitet.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i dette stykke, finder procedurerne i artikel 15, 16 og 17 anvendelse.

Artikel 7

Kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat udpeger én eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for anvendelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler senest den 3. juni 2011 Kommissionen de kompetente myndigheders navne og adresser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

2.   Kommissionen offentliggør, bl.a. på internettet, en liste over de kompetente myndigheder. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 8

Overvågningsorganer

1.   Et overvågningsorgan:

a)

opretholder og evaluerer regelmæssigt en due diligence-ordning som omhandlet i artikel 6 og giver virksomheder ret til at anvende den

b)

kontrollerer, at dets due diligence-ordning anvendes korrekt af disse virksomheder

c)

træffer passende foranstaltninger i tilfælde af, at en virksomhed forsømmer at anvende dets due diligence-ordning korrekt, herunder underretning af de kompetente myndigheder ved betydelige eller gentagne forsømmelser fra virksomhedens side.

2.   En organisation kan ansøge om anerkendelse som overvågningsorgan, hvis den opfylder følgende krav:

a)

den har status som juridisk person og er lovligt etableret i Unionen

b)

den har den fornødne fagkundskab og er i stand til at varetage de funktioner, der er nævnt i stk.1, og

c)

den sikrer under varetagelsen af sine funktioner, at der ikke opstår interessekonflikter.

3.   Kommissionen anerkender efter høring af de(n) pågældende medlemsstat(er) en ansøger, der opfylder kravene i stk. 2, som overvågningsorgan.

Kommissionen meddeler sin afgørelse om anerkendelse af et overvågningsorgan til de kompetente myndigheder i samtlige medlemsstater.

4.   De kompetente myndigheder foretager regelmæssige tilsyn for at kontrollere, at de overvågningsorganer, der opererer på de kompetente myndigheders retsområde, fortsat varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, og opfylder kravene i stk. 2. Der kan også foretages tilsyn, når medlemsstatens kompetente myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder begrundet mistanke fra tredjemands side, eller hvis den har påvist mangler i virksomhedernes gennemførelse af en due diligence-ordning, der er udarbejdet af et overvågningsorgan. En rapport fra disse tilsyn gøres tilgængelig i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

5.   Hvis en kompetent myndighed fastslår, at et overvågningsorgan enten ikke længere varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, eller ikke længere opfylder kravene i stk. 2, underretter den straks Kommissionen herom.

6.   Kommissionen inddrager anerkendelsen af et overvågningsorgan, hvis den navnlig på grundlag af de i stk. 5 omhandlede oplysninger har fastslået, at overvågningsorganet ikke længere varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, eller opfylder kravene i stk. 2. Kommissionen underretter de berørte medlemsstater, inden den inddrager en anerkendelse af et overvågningsorgan.

Kommissionen meddeler sin afgørelse om inddragelse af anerkendelsen af et overvågningsorgan til de kompetente myndigheder i samtlige medlemsstater.

7.   For at supplere procedurereglerne med hensyn til anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer og for at ændre procedurereglerne, hvis erfaringerne nødvendiggør det, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, idet den sikrer, at anerkendelsen og inddragelsen af anerkendelsen sker på retfærdig og gennemsigtig vis.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i dette stykke, finder procedurerne i artikel 15, 16 og 17 anvendelse. Nævnte retsakter skal vedtages senest den 3. marts 2012.

8.   Nærmere regler for hyppigheden og arten af de i stk. 4 omhandlede tilsyn, der er nødvendige for at sikre en effektiv kontrol med overvågningsorganerne og en ensartet gennemførelse af nævnte stykke, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2. Nævnte regler vedtages senest den 3. juni 2012.

Artikel 9

Liste over overvågningsorganer

Kommissionen offentliggør listen over overvågningsorganer i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, og offentliggør den på sit websted. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 10

Tilsyn med virksomhederne

1.   De kompetente myndigheder fører tilsyn med, om virksomhederne overholder kravene i artikel 4 og 6.

2.   De i stk. 1 omhandlede tilsyn foretages efter en regelmæssigt revideret plan på grundlag af en risikobaseret tilgang. Desuden kan der foretages tilsyn, når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjemands side vedrørende en virksomheds overholdelse af denne forordning.

3.   De i stk. 1 omhandlede tilsyn kan bl.a. bestå i:

a)

undersøgelse af due diligence-ordningen, herunder procedurerne for risikovurdering og risikobegrænsning

b)

undersøgelse af dokumentation og optegnelser for at kontrollere, om due diligence- ordningen og -procedurerne fungerer korrekt

c)

stikprøvetilsyn, herunder revisioner på stedet.

4.   Virksomhederne tilbyder al nødvendig bistand til at lette udførelsen af de i stk. 1 omhandlede tilsyn, navnlig for så vidt angår adgang til lokaler og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

5.   Er der i forlængelse af de i stk. 1 omhandlede tilsyn påvist mangler, kan de kompetente myndigheder påbyde virksomhederne at træffe udbedrende foranstaltninger, jf. dog artikel 19. Afhængigt af arten af de mangler, der konstateres, kan medlemsstaterne desuden straks træffe midlertidige foranstaltninger, herunder bl.a.:

a)

beslaglæggelse af træ og træprodukter

b)

forbud mod at markedsføre træ og træprodukter.

Artikel 11

Tilsynsregister

1.   De kompetente myndigheder fører et register over de i artikel 10, stk. 1, omhandlede tilsyn med angivelse af bl.a. arten og resultaterne og eventuelle udbedrende foranstaltninger, der er påbudt i medfør af artikel 10, stk. 5. Tilsynsregistrene opbevares i mindst fem år.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger stilles til rådighed i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

Artikel 12

Samarbejde

1.   De kompetente myndigheder samarbejder indbyrdes og med tredjelandes administrative myndigheder og med Kommissionen for at sikre overholdelse af denne forordning.

2.   De kompetente myndigheder udveksler oplysninger om alvorlige mangler, der er konstateret ved hjælp af de i artikel 8, stk. 4, og artikel 10, stk. 1, omhandlede tilsyn og om de typer af sanktioner, der pålægges i henhold til artikel 19, med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissionen.

Artikel 13

Teknisk bistand, vejledning og udveksling af oplysninger

1.   Uden at det berører virksomhedernes forpligtelse til at udvise fornøden omhu, jf. artikel 4, stk. 2, kan medlemsstaterne, hvor det er relevant bistået af Kommissionen, yde teknisk og anden bistand samt vejledning til virksomheder, under hensyntagen til situationen for små og mellemstore virksomheder, med henblik på at lette overholdelsen af kravene i denne forordning, især med hensyn til implementeringen af en due diligence-ordning i henhold til artikel 6.

2.   Medlemsstaterne, hvor det er relevant bistået af Kommissionen, kan fremme udveksling og formidling af relevante oplysninger om ulovlig skovhugst, navnlig for at hjælpe virksomhederne med at evaluere risici, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), samt af bedste praksis med hensyn til gennemførelse af denne forordning.

3.   Bistanden ydes på en sådan måde, at de kompetente myndigheders ansvarsområder ikke antastes, og deres handlefrihed i håndhævelsen af denne forordning bevares.

Artikel 14

Ændringer af bilaget

For at tage hensyn på den en side til de erfaringer, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, især identificeret ved den rapportering, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3 og 4, og ved den i artikel 13 nævnte udveksling af oplysninger, og på den anden side til udviklingen i forbindelse med tekniske egenskaber, de endelige brugere og produktionsprocesser for træ og træprodukter, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, der ændrer og udbygger listen over træ og træprodukter, som er anført i bilaget. Sådanne retsakter må ikke pålægge virksomhederne en uforholdsmæssig byrde.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i nærværende artikel, finder procedurerne i artikel 15, 16 og 17 anvendelse.

Artikel 15

Udøvelse af delegationen

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, artikel 8, stk. 7, og artikel 14, i en periode på syv år fra den 2. december 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest tre måneder inden udløbet af en treårig periode efter datoen for anvendelsen af denne forordning. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af en tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder den i overensstemmelse med artikel 16.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 16 og 17.

Artikel 16

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Delegationen af beføjelser, jf. artikel 6, stk. 3, artikel 8, stk. 7, og artikel 14, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure for at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver, hvilke delegerede beføjelser der vil kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse for en tilbagekaldelse.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 17

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen. Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 18

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af FLEGT-Udvalget (retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet), der er oprettet i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 2173/2005.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 19

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes.

2.   Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning, og kan bl.a. omfatte:

a)

bøder, der står i et rimeligt forhold til miljøskaderne, træets eller træprodukternes værdi og de skattemæssige tab og de økonomiske skader, overtrædelsen har forvoldt, idet disse bøders niveau beregnes således, at det sikres, at de effektivt berøver de ansvarlige den økonomiske gevinst ved alvorlige overtrædelser, uden at dette berører den legitime ret til at udøve et erhverv, og idet niveauet for disse bøder for gentagne alvorlige overtrædelser gradvis forhøjes

b)

beslaglæggelse af det træ og de træprodukter, der er berørt

c)

øjeblikkelig suspension af handelstilladelsen.

3.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 20

Rapportering

1.   Medlemsstaterne forelægger senest den 30. april hvert andet år efter den 3. marts 2013 Kommissionen en rapport om denne forordnings anvendelse i de to foregående år.

2.   På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen en rapport, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af rapporten hensyn til de fremskridt, der er gjort med indgåelsen og anvendelsen af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler i henhold til forordning (EF) nr. 2173/2005, og til de bidrag, disse har ydet til at minimere tilstedeværelsen af ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf på det indre marked.

3.   Senest den 3. december 2015 og herefter hvert sjette år foretager Kommissionen på basis af rapporterne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af, hvordan forordningen fungerer samt dens effektivitet, herunder med hensyn til at forhindre, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning. Den overvejer navnlig de administrative følger for små og mellemstore virksomheder samt hvilke produkter der er omfattet. Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsforslag.

4.   Den første af de i stk. 3 omhandlede rapporter skal indeholde en bedømmelse af den aktuelle økonomiske og handelsmæssige situation i Unionen for produkter opført under kapitel 49 i den kombinerede nomenklatur under særlig hensyntagen til de relevante sektorers konkurrenceevne for at overveje, om de bør optages på listen over træ og træprodukter i bilaget til denne forordning.

Den i første afsnit omhandlede rapport skal ligeledes indeholde en vurdering af effektiviteten af det i artikel 4, stk. 1, fastsatte forbud mod omsætning af ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf samt af de i artikel 6 omhandlede due diligence-ordninger.

Artikel 21

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. marts 2013. Artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 7 og 8, anvendes dog fra den 2. december 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. oktober 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

O. CHASTEL

Formand


(1)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 88.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009 (EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 145), Rådets førstebehandlingsholdning af 1.3.2010 (EUT C 114 E af 4.5.2010, s. 17) og Europa-Parlamentets holdning af 7.7.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(4)  EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(5)  EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

(6)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(9)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.


BILAG

Træ og træprodukter tariferet i den kombinerede nomenklatur, som er anført i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87  (1) , og som er omfattet af denne forordning

4401 Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former

4403 Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider

4406 Jernbane- og sporvejssveller af træ

4407 Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm

4408 Plader til fineringsarbejde (herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af lamineret træ), til fremstilling af krydsfinér eller lignende lamineret træ samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splejset eller samlet ende-til-ende, af tykkelse ikke over 6 mm

4409 Træ (herunder ikkesammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende

4410 Spånplader, OSB-plader og lignende plader (f.eks. waferboard) af træ eller andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler

4411 Træfiberplader og fiberplader af andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler

4412 Krydsfinér, finerede plader og lignende laminerede træprodukter

4413 00 00 Træ med forøget densitet, i blokke, plader, lameller eller profiler

4414 00 Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller lignende genstande

4415 Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ

(Ikke pakningsgenstande, der udelukkende anvendes som pakningsgenstande for at støtte, beskytte eller bære et andet produkt, der er bragt i omsætning)

4416 00 00 Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødkerarbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver

4418 Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ

Papirmasse og papir som omhandlet i kapitel 47 og 48 i den kombinerede nomenklatur med undtagelse af bambusbaserede produkter og genbrugspapir og -pap (affald)

9403 30, 9403 40, 9403 50 00, 9403 60 og 9403 90 30 Træmøbler

9406 00 20 Præfabrikerede bygninger.


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


Top