19.6.2007

Uradni list Evropske unije

C 135/6

DRŽAVNA POMOČ – DANSKA

Državna pomoč št. C 5/07 (prej N 469/05) – Odprava obveznosti obveščanja za pomorska podjetja, za katera velja danski režim davka na tonažo

Poziv k predložitvi pripomb na podlagi člena 88(2) Pogodbe ES

(Besedilo velja za EGP)

(2007/C 135/06)

Z dopisom v verodostojnem jeziku z dne 7. februarja 2007 na straneh, ki sledijo temu povzetku, je Komisija uradno obvestila Kraljevino Dansko o svoji odločitvi, da sproži postopek na podlagi člena 88(2) Pogodbe ES v zvezi z zgoraj navedeno pomočjo.

Zainteresirane strani lahko predložijo svoje pripombe v enem mesecu od datuma objave tega povzetka in dopisa, ki sledi, na naslednji naslov:

European Commission

Directorate-General for Energy and Transport

Directorate A – Unit 4

B-1049 Brussels

Telefaks: (32-2) 296 41 04

Te pripombe se posredujejo Kraljevini Danski. Zainteresirana stran, ki predloži pripombe, lahko pisno zaprosi za zaupno obravnavo svoje identitete in navede razloge za to.

POVZETEK

1. POSTOPEK

1.	Danska je z dopisom z dne 13. septembra 2005 (1) Komisijo obvestila o spremembi danske sheme davka na tonažo. Ta shema je bila prvotno odobrena z odločbo z dne 12. marca 2002 (2) (zadeva N 563/01).

2.	Ta sprememba je bila registrirana kot priglašena pomoč pod N 469/05. Priglašeno spremembo je uvedel Zakon št. 408 z dne 1. junija 2005.

3.	Komisija je v dopisih z dne 28. oktobra 2005 ter 19. maja in 29. avgusta 2006 (3) danske organe pozvala, naj zagotovijo dodatne informacije, ki so jih ti organi posredovali v odgovorih z dne 22. novembra 2005 in 30. junija 2006 (4).

2. OPIS UKREPA

2.1. Naslov

4.	Odprava obveznosti obveščanja za pomorska podjetja, za katera velja režim davka na tonažo.

2.2. Opis priglašenih ukrepov

5.	Zakon št. 408 z dne 1. junija 2005 odpravlja za danska pomorska podjetja, za katera velja danski režim davka na tonažo (5), obveznost obveščanja davčnih organov o vseh njihovih finančnih transakcijah s tujimi podjetji, ki pripadajo isti skupini.

V tem primeru se preverjanje trgovinskih transakcij med podjetjema, ki pripadata isti skupini, izvaja na podlagi načela tržne cene. To načelo vključuje preverjanje skladnosti cen pri transakcijah med podružnicami, ki pripadajo isti skupini podjetij, s tržnimi cenami. Takšno preverjanje zahtevata:

—	ureditev transfernih cen, k izvajanju katere so pozvane države članice OECD za preprečevanje davčne utaje prek trgovinskih transakcij med subjekti, ki so podružnice v isti skupini, vendar davčni zavezanci v dveh različnih državah (6);

—

eden od omejitvenih ukrepov (ukrepi „ring-fencing“) (7), povezanih z režimom. Zadevni omejitveni ukrep je opredeljen v oddelku 2.11.1 navedene odločbe z dne 12. marca 2002 pod naslovom „načelo tržne cene“ in vključuje preverjanje trgovinskih transakcij med podjetjem, za katerega velja davek na tonažo, in njegovimi podružnicami.

Obveznost obveščanja iz točke 4, ki bi se odpravila za danska pomorska podjetja, obdavčena z danskim davkom na tonažo, če bi se izvedli priglašeni ukrepi, ne velja le za podjetja, obdavčena z davkom na tonažo. Njen cilj je omogočiti davčnim organom v davčnem sistemu, da preverijo, da eno od podjetij, ki pripadata isti skupini podjetij, vendar zanju veljata različna režima davka od dobička pravnih oseb, ne more uporabiti transfernih cen za prenos večine svojega dobička na drugo podjetje, ki ima koristi od ugodnejšega režima. Te informacije so torej bistvene za preverjanje transfernih cen v skupini podjetij na podlagi ureditve transfernih cen (kadar so transakcije čezmejne) in obveznosti iz omejitvenih ukrepov (ne glede na to, ali so transakcije čezmejne ali ne), ki je posebnost režima davka na tonažo.

Če je eno od podjetij dansko podjetje za pomorski promet, obdavčeno z danskim davkom na tonažo, drugo podjetje pa je podružnica v tujini (sestrsko, hčerinsko ali materinsko podjetje), po mnenju danskih organov to dansko podjetje nima interesa za prenos dobička na svoje tuje podružnice z manipulacijo s transfernimi cenami. Če velja za eno od obeh povezanih podjetij danska shema davka na tonažo, drugo pa je obdavčeno v drugi državi, po mnenju danskih organov ni v interesu danske državne blagajne, da danski davčni organi preverjajo možne zlorabe prek transfernih cen. Danski organi menijo, da so ta preverjanja le v interesu drugih držav članic in tretjih držav.

2.3. Opis obstoječega režima

9.	Režim davka na tonažo je opisan v navedeni odločbi Komisije z dne 12. marca 2002 o zadevi N 563/01. V nadaljevanju so opisane njegove glavne značilnosti.

10.

Dohodek iz vseh dejavnosti, ki izpolnjujejo pogoje za pomoč, obdavčljiv v skladu s shemo davka na tonažo, je pavšalni znesek, ki je enak vsoti stalnih zneskov, določenih za vsako plovilo glede na njegovo tonažo, ne glede na dejanski dobiček pomorskega podjetja:

Do 1 000 neto ton	7 DKK (~ 0,90 EUR) na 100 neto ton na dan
1 001-10 000 neto ton	5 DKK (~ 0,70 EUR) na 100 neto ton na dan
10 001-25 000 neto ton	3 DKK (~ 0,40 EUR) na 100 neto ton na dan
> 25 000 neto ton	2 DKK (~ 0,30 EUR) na 100 neto ton na dan

11.

Dohodek, ki se izračuna na ta način, je obdavčen z običajno stopnjo davka od dobička pravnih oseb. Za vsako plovilo, za katero velja davek na tonažo, se obdavčljivi dohodek izračuna glede na njegovo neto tonažo na 100 neto ton in na začeto 24-urno obdobje, ne glede na to, ali plovilo obratuje ali ne.

12.

Ta režim, ki se izvaja od 1. januarja 2002, je na voljo podjetjem, ki so davčni zavezanci na Danskem (s stalnim sedežem poslovanja na Danskem) in ki zagotavljajo storitve pomorskega prometa. Shema je na voljo tudi tujim podjetjem, ki so se registrirala na Danskem, ker so tja prenesla svojo upravo. V to shemo spadajo le dohodki iz dejavnosti pomorskega prometa.

13.

Pomorska podjetja se lahko odločijo za ta režim ali pa ne. Odločitev morajo sprejeti najpozneje ob predložitvi napovedi za odmero davka za leto, v katerem se davek na tonažo prvič uporabi. Odločitev glede izbire ali zavrnitve davka na tonažo je zavezujoča za obdobje 10 let. Na Danskem morajo pomorska podjetja, ki pripadajo isti skupini podjetij, izbrati enako možnost glede uporabe sheme davka na tonažo. Kadar se pomorsko podjetje odloči za režim davka na tonažo, ta režim velja za vsa njegova plovila in dejavnosti.

2.4. Trajanje

14.	Danski organi so se v dopisu z dne 5. aprila 2006 zavezali, da bodo po desetih letih ponovno priglasili ukrep o odpravi obveznosti obveščanja za pomorska podjetja, za katera velja danski davek na tonažo. Priglašeni ukrep naj bi tako prenehal veljati konec leta 2015.

2.5. Proračun

15.	Ta spremenjeni režim nima proračunskih vplivov na obstoječi režim. Predvideni predlog spremembe ne bo spremenil posameznih pomoči.

2.6. Druge sheme državne pomoči, ki veljajo za pomorski promet na Danskem

16.

Kolikor je Komisiji znano, Danska zdaj poleg režima davka na tonažo izvaja le eno shemo v korist izvajalcev pomorskega prometa, tj. shemo, v skladu s katero so lastniki plovil oproščeni plačil davka od dohodka in socialnih prispevkov za svoje pomorščake, ki delajo na plovilih, ki izpolnjujejo pogoje (8).

2.7. Stališče danskih organov

17.	Če bi se mednarodno podjetje želelo izogniti davku od dobička pravnih oseb prek trgovinskih transakcij med dansko podružnico, za katero velja davek na tonažo, in eno od njegovih podružnic zunaj Danske, bi takšna utaja davkov po mnenju danskih organov škodila drugi zadevni državi in ne Danski.

18.

Zato ohranjanje sistematičnega spremljanja transakcij med podjetji, za katere velja danski davek na tonažo, in njihovimi možnimi tujimi podružnicami ni v interesu danskih davčnih organov, ker takšno spremljanje ne bi povzročilo izterjave dodatnih dohodkov za dansko državno blagajno. Zato je Danska predlagala, da se za podjetja, za katera velja danski davek na tonažo, odpravijo upravne obremenitve, za katere menijo, da niso potrebne.

19.

Ob upoštevanju navedenih ugotovitev se zdi, da danski organi implicitno menijo, da so za preverjanje možnega prenosa davkov iz podjetja, ki deluje v tuji državi, v podjetje na Danskem, za katerega velja danski davek na tonažo, odgovorni davčni organi v zadevni tuji državi. Ta domneva pomeni, da bi morali davčni organi zadevne tuje države, ne glede na to, ali je država članica ali tretja država, v svojo davčno zakonodajo vključiti pravila za oblikovanje transfernih cen in jih učinkovito izvajati, zlasti v zvezi s transakcijami s podjetji na Danskem, ki imajo koristi od davka na tonažo.

3. PREDHODNA OCENA OBSTOJA POMOČI

20.

Ne bi bilo smiselno ugotavljati, ali priglašeni ukrepi sami po sebi pomenijo državno pomoč v smislu člena 87(1) Pogodbe ES, ker jih je treba preučiti skupaj s celotnim režimom davka na tonažo. Zato mora Komisija preučiti celoten režim davka na tonažo v obliki, v kateri bi bil, če bi se priglašeni ukrepi izvedli.

21.	Komisija na tej stopnji analize meni, da priglašeni ukrepi ne spreminjajo značaja pomoči režima davka na tonažo.

22.	Zato je v tem primeru najpomembneje ugotoviti, ali bi predvideni ukrepi spremenili oceno iz navedene odločbe Komisije z dne 12. marca 2002 o splošni združljivosti režima s skupnim trgom.

4. DVOMI O ZDRUŽLJIVOSTI UKREPA S SKUPNIM TRGOM

4.1. Omejitveni ukrep, ki ga zadevajo priglašeni ukrepi

23.

Eden od glavnih pogojev, povezanih z združljivostjo režimov davka na tonažo s skupnim trgom, je obstoj sklopa omejitvenih ukrepov, katerih namen je zagotoviti, da nimajo v zadevni državi članici ali kateri koli drugi državi članici ali tretji državi posrednih koristi od režima nobene druge dejavnosti razen pomorskega prometa. Možnost odobritve davka na tonažo je jasno vključena v smernicah za pomorski promet (9), ki veljajo za določene pomorske dejavnosti, in sicer te smernice dejansko veljajo le za pomorski promet. Če bi spremenjeni režim davka na tonažo povzročil, da bi imele od davka na tonažo koristi dejavnosti zunaj pomorskega sektorja, je združljivost režima vprašljiva, kot je podrobneje opisano spodaj.

24.	Omejitveni ukrepi, povezani z danskim režimom davka na tonažo, so opisani v oddelku 2.11 navedene odločbe Komisije z dne 12. marca 2002.

25.

Eden od glavnih omejitvenih ukrepov je preverjanje (na podlagi načela tržne cene) trgovinskih transakcij med podjetji, za katera velja davek na tonažo, in njihovimi morebitnimi nacionalnimi ali tujimi podružnicami (ali delom zadevnih podjetij, za katera velja običajni davek od dobička pravnih oseb). Opozoriti je treba, da obstajajo tudi druge vrste omejitvenih ukrepov, ki zadevajo „bogato kapitalizacijo“ (10) ali porazdelitev stroškov in dohodkov, kadar je del dejavnosti podjetja obdavčen po shemi davka na tonažo, preostali del pa po običajnem davku od dobička pravnih oseb.

26.	Vsi režimi davka na tonažo, ki jih je Komisija odobrila v zadnjih petih letih (11), zagotavljajo omejitvene ukrepe, vključno s tistim, ki ga zadevajo priglašeni ukrepi, tj. preverjanje transakcij med subjekti, za katera velja davek na tonažo, in tistimi, za katera ta davek na velja.

27.

Režimi davka na tonažo morajo biti omejeni z omejitvenimi ukrepi, da se preprečijo vplivi na gospodarske dejavnosti, ki ne spadajo na področje pomorskega prometa. Zato Komisija od držav članic običajno zahteva več omejitvenih ukrepov, kot so:

—	preverjanje trgovinskih transakcij z omejitvenimi ukrepi na podlagi načela tržne cene;

—	pravila o pravični delitvi stroškov investicijskih odhodkov med dejavnosti, ki izpolnjujejo pogoje za pomoč, in dejavnosti, ki jih ne;

—	pravila o pravični razdelitvi dohodkov med dejavnosti, ki izpolnjujejo pogoje za pomoč, in dejavnosti, ki jih ne;

—	možnost „vse ali nič“ za pomorske skupine (vsi upravičeni subjekti v skupini izberejo davek na tonažo, kadar ga izbere vsaj eden od njih).

28.

Takšni ukrepi so med drugim namenjeni preprečevanju utaje davkov v korist dejavnostim, ki niso povezane s pomorskim prometom. Izvajanje teh ukrepov je pomembno pri ocenjevanju združljivosti sheme na podlagi tonaže s skupnim trgom, ker zagotavljajo, da od režima nimajo koristi dejavnosti, ki jih ne zajemajo smernice Skupnosti o državni pomoči za pomorski promet. Omejitvene ukrepe je treba obravnavati kot sestavni del režima davka na tonažo.

29.

Omejitveni ukrep pri davku na tonažo, ki temelji na načelu tržne cene, je vključen zlasti v odločbe Komisije, s katerimi se odobrijo sheme davka na tonažo (glej uvodno izjavo 26), vključno z obravnavano shemo, in zagotavlja, da imajo koristi od danskega davka na tonažo le dejavnosti pomorskega prometa, ki jih izvajajo podjetja, obdavčena na Danskem.

4.2. Spreminjanje učinkovitosti zadevnega omejitvenega ukrepa

30.	Poudariti je treba, da so omejitveni ukrepi bistveni za zagotovitev neprepustnosti režimov davka na tonažo. Komisija je zahtevala vključitev takšnih omejitvenih ukrepov v vse režime, odobrene v zadnjih petih letih.

31.

Zlasti ob odsotnosti učinkovitega izvajanja omejitvenega ukrepa v zvezi s trgovinskimi transakcijami lahko sektorji, ki niso pomorski promet, uživajo ugodnosti v zadevni državi članici ali drugih državah zaradi možnosti, da se izognejo davku od dohodkov pravnih oseb prek trgovinskih transakcij s podružnico, za katero velja režim davka na tonažo zadevne države članice.

32.	Komisija razume, da nameravajo danski organi z omejitvenim ukrepom na podlagi načela tržne cene še naprej preverjati transakcije med povezanima podjetjema, kadar ima eno od njih koristi od davka na tonažo, kot je navedeno zgoraj, vendar le, kadar sta obe podjetji davčna zavezanca na Danskem.

33.

Medtem ko bi preverjanje nacionalnih transakcij s podjetjem, za katerega velja davek na tonažo, še naprej nadzorovali danski davčni organi in bili zanj odgovorni, bi bila torej za preverjanje čezmejnih transakcij med podjetjem na Danskem, obdavčenim z davkom na tonažo, in tujo podružnico odgovorna zadevna tuja država.

34.	Vendar Komisija na tej stopnji analize dvomi, da bi bil prvotni režim davka na tonažo, kakor je bil spremenjen s priglašenimi ukrepi, še naprej združljiv s skupnim trgom, ker lahko priglašeni ukrepi izničijo navedeni omejitveni ukrep. Ta ukrep je bistven za združljivost režima (12).

35.

Poleg tega je Komisija zaskrbljena, da bi lahko podjetja v drugih državah članicah, ki so v teh državah članicah davčni zavezanci, zaradi priglašenih ukrepov lahko utajila davke, ker danski davčni organi ne bi več ustrezno odkrivali nezakonitih transakcij med temi podjetji in njihovimi podružnicami na Danskem, za katere velja davek na tonažo, če ne bi bili več sistematično obveščeni o trgovinskih transakcijah med danskimi podjetji, za katera velja davek na tonažo, in njihovimi tujimi podružnicami.

36.

Kadar se omejitveni ukrepi izkažejo kot neučinkoviti ali obstaja možnost, da bi bili neučinkoviti, Komisija meni, da lahko režim davka na tonažo s tem, da koristi dejavnostim, ki niso pomorski promet, negativno vpliva na trgovinske pogoje do stopnje, ki je v nasprotju s skupnim interesom, in da ta režim v takšnih okoliščinah ni združljiv s skupnim trgom.

37.

V tem primeru je Komisija zaskrbljena, da bi sprememba omejitvenega ukrepa, ki ga zadeva priglasitev, povzročila položaj, v katerem bi dejavnosti, ki so obdavčene v drugih državah in jih torej ne zajema režim davka na tonažo na Danskem, imele neupravičene koristi od tega režima zaradi nepravičnih cen transakcij s podružnicami na Danskem, za katere velja danski davek na tonažo.

38.	V zvezi z navedenim bi poleg tega Komisija želela, da ji tretje osebe iz vseh držav članic posredujejo svoja stališča glede naslednjih vprašanj.

39.

Najprej je treba ugotoviti, kako bi lahko Danska tudi po izvedbi priglašenih ukrepov zagotavljala, da bi lahko njeni davčni organi še naprej odkrivali vse poskuse davčnih utaj s strani tujih podružnic pomorskih podjetij, ki so obdavčena z danskim davkom na tonažo, in zadevno tujo državo obveščali o takšnih poskusih. V nasprotnem primeru se Komisija sprašuje, ali bi morale biti tuje države, vključno z državami članicami razen Danske, odgovorne za preverjanje vseh čezmejnih transakcij s podjetji, obdavčenimi z danskim davkom na tonažo (večina teh so zelo verjetno podjetja, ki imajo sedež na Danskem).

40.

Drugič: Komisija se sprašuje, ali bi bilo v zvezi z obveznostjo obveščanja legitimno tudi neenako obravnavanje upravičencev, ki imajo le nacionalne podružnice, za katere ne velja davek na tonažo, in upravičencev, ki imajo le tuje podružnice. Ob upoštevanju sodne prakse v zadevi Matra (13) bi lahko takšno neenako obravnavanje dejansko vplivalo tudi na združljivost režima.

41.

Tretjič: Komisija se sprašuje, ali bi bili naslednji mehanizmi sodelovanja med državami članicami ustrezni za izboljšanje omejitvenih ukrepov v sedanjih shemah davka na tonažo:

—

obveznost medsebojne pomoči glede na člen 10 Pogodbe ES (14), ki presega zahteve možnega dvostranskega sporazuma o sodelovanju na področju davkov in priporočil Smernic OECD v zvezi s čezmejnimi transakcijami s podjetjem, za katerega velja davek na tonažo, da bi na ravni Skupnosti preprečili vplive režimov davka na tonažo na dejavnosti, ki ne izpolnjujejo pogojev za pomoč;

—

obveznost davčnih organov države članice, ki je vzpostavila režim davka na tonažo, da svoje kolege v drugi državi članici sistematično obveščajo, kadar sumijo nepravilne transakcije, ki škodijo davčnim dohodkom druge države članice in koristijo podjetju, ki ima sedež v njihovi državi članici in za katerega velja njihov davek na tonažo.

42.	Komisija želi tretje osebe iz vseh držav članic pozvati, da posredujejo svoja stališča o navedenih vprašanjih.

43.	Zato je potreben postopek preiskave na podlagi člena 4(4) Uredbe o postopku državne pomoči (15), da bi Komisiji pomagal razjasniti ta vprašanja in njihov možen vpliv na združljivost režima pred določitvijo končnega stališča o združljivosti priglašenih ukrepov s skupnim trgom.

BESEDILO DOPISA

„1. SAGSFORLØB

1.	Ved brev af 13. september 2005 (16) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning, der oprindeligt blev godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (17) (sag nr. N 563/01).

2.	Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

3.	Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (18) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005 og 30. juni 2006 (19).

2. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1. Betegnelse

4.	Lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af tonnageskatteordningen.

2.2. Beskrivelse af den anmeldte ændring af foranstaltningerne

5.	Lov nr. 408 af 1. juni 2005 fritager danske rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (20), fra deres pligt til at forsyne skattemyndighederne med alle nødvendige oplysninger om deres finansielle transaktioner med koncernforbundne udenlandske virksomheder.

I sådanne tilfælde foretages kontrollen af kommercielle transaktioner mellem to koncernforbundne virksomheder på basis af armslængdeprincippet. Dette princip består i at kontrollere, at de priser, der benyttes i forbindelse med transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, er i overensstemmelse med markedspriserne. Denne kontrol er påkrævet i henhold til både:

—	de regler for interne afregningspriser, som OECD-landene opfordres til anvende for at forhindre skatteunddragelse via kommercielle transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, der beskattes i to forskellige lande (21), og

—

en af de ring-fencing-foranstaltninger (22), der er knyttet til ordningen. Den pågældende foranstaltning er beskrevet i punkt 2.11.1 i førnævnte beslutning af 12. marts 2002 under overskriften »armslængdeprincippet« og består i kontrollere kommercielle transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab og dets koncernforbundne selskaber.

Den oplysningspligt, der er nævnt i punkt 4 ovenfor, og som danske tonnagebeskattede rederier vil blive fritaget for, hvis den anmeldte foranstaltning gennemføres, er ikke kun specifik for selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen. I et skattesystem tjener den til at give skattemyndighederne mulighed for at tjekke, at et af to selskaber, der tilhører samme koncern, men som henhører under to forskellige selskabsskatteordninger, ikke benytter de interne afregningspriser til at overføre hovedparten af sit overskud til det andet selskab, der beskattes efter den mest fordelagtige ordning. Disse oplysninger er derfor meget vigtige for kontrollen med de interne afregningspriser i en koncern af virksomheder under såvel reglerne for interne afregningspriser (når transaktionerne er grænseoverskridende) som ring-fencing-forpligtelsen (hvad enten transaktionerne er grænseoverskridende eller ej), som er specifik for tonnageskatteordningen.

De danske myndigheder mener, at når et af disse to selskaber er et dansk tonnagebeskattet rederi, og det andet selskab er et i udlandet baseret koncernforbundet selskab (søster-, datter- eller moderselskab), har dette danske selskab ingen interesse i at eksportere sit overskud til sine koncernforbundne selskaber i udlandet ved at manipulere med de interne afregningspriser. Når et af de to koncernforbundne selskaber beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og det andet beskattes i et andet land, tjener de danske skattemyndigheders undersøgelse af eventuelle misbrug via de interne afregningspriser derfor ikke, ifølge de danske myndigheder, statskassens sag. Denne kontrol er efter de danske myndigheders opfattelse kun i andre medlemsstaters og i tredjelandes interesse.

2.3. Beskrivelse af den eksisterende ordning

9.	Tonnageskatteordningen er beskrevet i førnævnte beslutning vedtaget af Kommissionen den 12. marts 2002 i sag nr. N 563/01. Her følger en kort beskrivelse af ordningens hovedtræk.

10.

Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb i forhold til skibets tonnage uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den beregnes således:

Til og med 1 000 NT	7 DKK (ca. 0,90 EUR) pr. 100 NT pr. døgn
1 001-10 000 NT	5 DKK (ca. 0,70 EUR) pr. 100 NT pr. døgn
10 001-25 000 NT	3 DKK (ca. 0,40 EUR) pr. 100 NT pr. døgn
Over 25 000 NT	2 DKK (ca. 0,30 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

11.	Den således beregnede skattepligtige indkomst beskattes efter den almindelige selskabsskattesats. For hvert skib, der tonnagebeskattes, beregnes den skattepligtige indkomst i forhold til skibets nettotonnage, pr. 100 nettoton (NT) og pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej.

12.

Ordningen, der har været anvendt siden 1. januar 2002, er åben for selskaber, der er skattepligtige i Danmark (dvs. som har fast driftssted i Danmark), og som leverer søtransportydelser. Ordningen kan også anvendes af udenlandske selskaber, som bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde til landet. Kun indkomst fra rederivirksomhed kan omfattes af ordningen.

13.

Deltagelse i ordningen er frivillig. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på ti år. Inden for Danmarks grænser skal koncernforbundne rederier træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordningen vælges, skal samtlige skibe og andre aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen.

2.4. Varighed

14.	Ved brev af 5. april 2006 forpligtede de danske myndigheder sig til at genanmelde foranstaltningen vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier omfattet af den danske tonnageskatteordning inden for ti år. Den anmeldte foranstaltning anses derfor at udløbe ved udgangen af 2015.

2.5. Budget

15.	Denne ændring af ordningen får ingen budgetmæssige følger for den eksisterende ordning. Individuelle støtteforanstaltninger vil ikke blive påvirket af den påtænkte ændring.

2.6. Andre statsstøtteordninger inden for søtransportsektoren i Danmark

16.

Ud over tonnageskatteordningen anvender Danmark, så vidt Kommissionen ved, på nuværende tidspunkt kun én anden ordning til fordel for virksomheder inden for søtransportsektoren, nemlig den, der fritager rederierne for betaling af skat og socialsikringsafgifter for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der opfylder de relevante regler (23).

2.7. De danske myndigheders holdning

17.

De danske myndigheder har den opfattelse, at hvis et multinationalt selskab skulle fristes til at unddrage sig selskabsskat via kommercielle transaktioner mellem et koncernforbundet dansk selskab, der er omfattet af tonnageskatteordningen, og et koncernforbundet udenlandsk selskab, vil en sådan skatteunddragelse være til skade for det andet land og ikke for Danmark.

18.

Det er derfor ikke i de danske skattemyndigheders interesse at foretage en systematisk overvågning af transaktioner mellem selskaber, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, og deres koncernforbundne udenlandske selskaber, eftersom en sådan overvågning ikke vil resultere i ekstraindtægter for den danske statskasse. Det er grunden til, at Danmark foreslog at befri virksomheder, der er omfattet af tonnageskatteordningen, fra administrative byrder, som de set ud fra deres eget perspektiv finder unødvendige.

19.

De danske myndigheder synes således implicit at mene, at ansvaret for at kontrollere en mulig skatteflugt fra et selskab, der er etableret i et andet land, til et selskab i Danmark, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, påhviler skattemyndighederne i det andet land. Denne formodning implicerer, at det andet land, uanset om det er en medlemsstat eller et tredjeland, har regler om interne afregningspriser i sin skattelovgivning, og at skattemyndighederne i det andet land anvender reglerne på en effektiv måde, navnlig på transaktioner med selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen i Danmark. Ved brev af 13. september 2005 (24) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning. Ordningen blev oprindeligt blev godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (25) (sag nr. N 563/01).

20.	Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

21.	Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (26) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005, 30. juni 2006 og 13. september 2006 (27).

3. FORELØBIG VURDERING AF, OM DER OPTRÆDER STØTTE

22.

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

23.

Det giver ingen mening at undersøge, om de anmeldte foranstaltninger i sig selv udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, eftersom de er en del af den eksisterende tonnageskatteordning og derfor ikke kan betragtes isoleret, men må undersøges i sammenhæng med hele den tonnageskatteordning, som de medfører en ændring af. Kommissionen bør derfor undersøge hele tonnageskatteordningen i den form, den ville have haft, hvis de anmeldte foranstaltninger allerede var blevet gennemført.

24.	På nuværende stadium af undersøgelsen mener Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning ikke ændrer ved det forhold, at tonnageskatteordningen har karakter af støtte.

25.	Det vigtigste spørgsmål drejer sig således om at afgøre, om de påtænkte foranstaltninger vil ændre vurderingen i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002 med hensyn til den samlede ordnings forenelighed med fællesmarkedet.

4. TVIVL MED HENSYN TIL FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

4.1. Ring-fencing-foranstaltning berørt af de anmeldte foranstaltninger

26.

En af hovedbetingelserne knyttet til erklæringen om, at tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, er, at der skal træffes en række ring-fencing-foranstaltninger for at sikre, at ingen andre aktiviteter end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat eller et tredjeland — kan blive indirekte tilgodeset af ordningen. Retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren giver rent faktisk mulighed for at indføre en tonnageafgift (28), men disse retningslinjer gælder kun for søtransport. Hvis tonnageskatteordningen i sin ændrede form kan resultere i, at ikke-maritime aktiviteter bliver tilgodeset af tonnageafgiften, kan der opstå tvivl med hensyn til ordningens forenelighed med fællesmarkedet, jf. beskrivelsen nedenfor.

27.	Ring-fencing-foranstaltningerne knyttet til den danske tonnageskatteordning er beskrevet i punkt 2.11 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002.

28.

En af disse foranstaltninger består i, at der på basis af armslængdeprincippet skal føres kontrol med kommercielle transaktioner mellem tonnagebeskattede selskaber og deres eventuelle koncernforbundne selskaber (eller de af de pågældende selskaber, der selskabsbeskattes efter de normale regler), det være sig indenlandske eller udenlandske selskaber. Det er værd at erindre om, at der findes andre ring-fencing-foranstaltninger mod »thick capitalization« (29) eller en fordeling af omkostninger og udgifter, hvor en del af rederiets virksomhed beskattes efter tonnageskatteordningen, mens resten beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler.

29.	Alle de tonnageskatteordninger, som Kommissionen har godkendt de sidste fem år (30), herunder den her omhandlede, omfatter ring-fencing-foranstaltninger, der indebærer kontrol med transaktioner mellem tonnagebeskattede virksomheder og virksomheder, der beskattes efter de almindelige regler.

30.

Tonnageskatteordninger skal være afskærmede for at undgå, at deres virkninger smitter af på økonomiske aktiviteter, der ikke har med søtransport at gøre. Til dette formål anmoder Kommissionen normalt medlemsstaterne om at træffe en række ring fencing-foranstaltninger, f.eks.:

—	kontrollere kommercielle transaktioner på tværs af afskærmningen på basis af på armslængde-princippet,

—	indføre regler om fair fordeling af kapitaludgifter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter,

—	indføre regler om fair fordeling af indtægter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter,

—	benytte alt-eller-intet-løsningen for rederikoncerner (alle dele af koncernen, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal vælge denne ordning, når mindst en af dem opfylder betingelserne).

31.

Sådanne foranstaltninger tjener til bl.a. at forhindre skatteunddragelse til fordel for aktiviteter, der ikke har forbindelse til søtransport. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er vigtig for vurderingen af, om tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, da de bidrager til at sikre, at aktiviteter, der ikke er omfattet af retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren, ikke får uretmæssig fordel af ordningen. Ring-fencing-foranstaltninger skal betragtes som en integrerende del af en tonnageskatteordning.

32.

Ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet indgår i Kommissionens beslutninger om godkendelse af tonnageskatteordninger (se punkt 26), inkl. den her omhandlede, og sikrer, at kun søtransportydelser, der leveres af selskaber, der er skattepligtige i Danmark, kan henføres under den danske tonnageskatteordning.

4.2. Ændret virkning af den pågældende ring-fencing-foranstaltning

33.	Der erindres om, at ring-fencing-foranstaltninger er meget vigtige for at sikre, at tonnageskatteordninger er vandtætte. Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

34.

Uden en effektiv gennemførelse af ring-fencing-foranstaltningen vedrørende kommercielle transaktioner kan andre former for virksomhed end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat selv eller i andre lande — nemlig får mulighed for at unddrage sig selskabsskat gennem kommercielle transaktioner med et koncernforbundet selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen i den pågældende medlemsstat.

35.

Kommissionen har forstået det således, at de danske myndigheder fortsat agter at verificere transaktioner mellem to koncernforbundne selskaber med udgangspunkt i ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet, når et af dem beskattes efter tonnageskatteordningen, men kun når de begge er skattepligtige i Danmark.

36.

Det betyder, at verifikationen af indenlandske transaktioner med et selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen, vil forblive under de danske myndigheders tilsyn og ansvar, mens det andet land vil være ansvarlig for kontrollen med grænseoverskridende transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab i Danmark og et udenlandsk koncernforbundet selskab.

37.

Imidlertid nærer Kommissionen på nuværende stadium af undersøgelsen tvivl med hensyn til, om den oprindelige tonnageskatteordning som ændret ved de anmeldte foranstaltninger fortsat vil være forenelig med fællesmarkedet, eftersom de anmeldte foranstaltninger kan svække førnævnte ring-fencing-foranstaltning. Sidstnævnte er afgørende for ordningens forenelighed med fællesmarkedet (31).

38.

Kommissionen frygter også, at de anmeldte foranstaltninger kan gøre det lettere for selskaber, der er skattepligtige i andre medlemsstater, at unddrage sig beskatning i de pågældende medlemsstater, eftersom det vil være vanskeligere for de danske skattemyndigheder at afsløre svigagtige transaktioner mellem disse selskaber og et tonnagebeskattet koncernforbundet selskab i Danmark, hvis de danske myndigheder ikke længere får regelmæssige oplysninger om transaktioner mellem danske tonnagebeskattede og deres udenlandske koncernforbundne selskaber.

39.

Når ring-fencing-foranstaltninger viser sig at være virkningsløse eller kan forventes at være virkningsløse, finder Kommissionen, at tonnageskatteordningen — ved at tilgodese anden virksomhed end søtransportvirksomhed — kan fordreje konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse, og at en sådan ordning under de omstændigheder er uforenelig med fællesmarkedet.

40.

I denne sag frygter Kommissionen, at ændringen af den ring-fencing-foranstaltning, som anmeldelsen vedrører, vil føre til en situation, hvor virksomhed, der er skattepligtig i andre lande og således ikke omfattet at tonnageskatteordningen i Danmark, vil blive uretmæssigt tilgodeset af ordningen via en urimelig prissætning af transaktioner med koncernforbundne selskaber i Danmark, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning.

41.	Hvad dette angår, ønsker Kommissionen at modtage samtlige medlemsstaters kommentarer til følgende punkter.

42.

For det første er det nødvendigt at få fastslået, hvordan Danmark efter gennemførelsen af de anmeldte foranstaltninger fortsat vil kunne sikre, at landets skattemyndigheder vil være i stand til at afsløre eventuelle forsøg på skatteunddragelse begået af udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og underrette det berørte land om dette forsøg. Hvis det ikke er tilfældet, spørger Kommissionen sig selv, om andre medlemsstater og tredjelande bør bebyrdes med at kontrollere alle grænseoverskridende transaktioner med selskaber, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (hvoraf de fleste sandsynligvis er selskaber registreret i Danmark).

43.

For det andet spørger Kommissionen sig selv, om den uensartede behandling (med hensyn til oplysningspligt) af henholdsvis tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er indenlandske selskaber, der ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, og tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er udenlandske selskaber, kan betragtes som rimelig. Når henses til dommen i Matra-sagen (32), kan en sådan uensartet behandling meget vel få indflydelse på ordningens forenelighed med fællesmarkedet.

44.

For det tredje spørger Kommissionen sig selv, om f.eks. følgende samarbejdsmekanismer aftalt mellem medlemsstater vil være bedre egnet som ring-fencing-foranstaltning i forbindelse med eksisterende tonnageskatteordninger:

—

en forpligtelse til, i lyset af EF-traktatens artikel 10 (33), at yde gensidig bistand, der går videre end kravene i en eventuel bilateral skattesamarbejdsaftale og videre end henstillingerne i OECD-retningslinjerne, i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med et tonnagebeskattet selskab med henblik på at forhindre en spillover-effekt på Fællesskabsplan fra tonnageskatteordninger til aktiviteter, der ikke kan henføres under en sådan ordning,

—

en forpligtelse for skattemyndighederne i en medlemsstat, der har indført en tonnageskatteordning, til systematisk at underrette deres kolleger i en anden medlemsstat, hvis de får mistanke om uregelmæssige transaktioner, der er til skade for den anden medlemsstats skatteindtægter og til fordel for et tonnagebeskattet selskab i de to medlemsstater.

5. KONKLUSION

45.

Der er med henvisning til ovenstående behov for at indlede en undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4, i procedureforordningen vedrørende statsstøtte (34), således at Kommissionen kan få afklaret disse punkter og deres mulige indflydelse på den ændrede ordnings forenelighed med fællesmarkedet, før den tager endelig stilling til, om de anmeldte foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet.

46.	På basis af vurderingen i det foregående beslutter Kommissionen hermed at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4 (35), i ovennævnte forordning med hensyn til den foreslåede ændring.

47.

I lyset af betragtningerne ovenfor anmoder Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 (36), i ovennævnte forordning Danmark om at fremsætte bemærkninger til ovenstående punkter og til at indsende alle sådanne oplysninger, der kan bidrage til vurderingen af de påtænkte støtteforanstaltninger senest en måned efter modtagelsen af dette brev. Den anmoder de danske myndigheder om straks at fremsende en kopi af dette brev til alle potentielle støttemodtagere.

48.	Kommissionen ønsker at erindre de danske myndigheder om, at EF-traktatens artikel 88, stk. 3, har opsættende virkning. Den henleder også de danske myndigheders opmærksomhed på artikel 14 i førnævnte forordning, der foreskriver, at al ulovlig støtte kan kræves tilbagebetalt fra støttemodtagerne.

49.

Kommissionen gør Danmark opmærksom på, at den vil underrette interesserede parter ved at offentliggøre dette brev og et resumé heraf i Den Europæiske Unions Tidende. Den vil også underrette interesserede parter i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, ved at indrykke en meddelelse i EØS-tillægget i Den Europæiske Unions Tidende og underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden ved at fremsende en kopi af dette brev. Alle interesserede parter vil blive opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af dette brev.“

(1) Registrirano kot TREN(2005) A/23228.

(2) Besedilo odločbe je na voljo v uradnem jeziku na naslednjem spletnem naslovu:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf.

Komisija je z odločbo z dne 1. decembra 2004 (zadeva št. 171/2004) odobrila razširitev seznama vrst upravičenih pomožnih ukrepov (tisti, ki so tesno in neposredno povezani z zagotavljanjem storitev prometa) na oddajanje poslovnih prostorov na ladji, kot so trgovine ali kioski, v najem tretjim podjetjem ali neodvisnemu delu pomorskega podjetja za upravičene ali neupravičene dejavnosti, ki se izvajajo v teh kioskih. Besedilo te druge odločbe je na voljo v uradnem jeziku na naslednjem spletnem naslovu:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf.

(3) Sklicevanje na TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 in D/ 217824.

(4) Registrirano kot TREN(2005) A/29975.

(5) Opisan v oddelku 2.3.

(6) Pravila za oblikovanje transfernih cen so v vseh razvitih državah običajno določena v zakonodaji o davku od dobička pravnih oseb. Smernice OECD glede transfernih cen za mednarodna podjetja in davčne uprave pozivajo države članice OECD, naj nadzorujejo trgovinske transakcije subjektov v mednarodnih podjetjih z njihovimi tujimi podružnicami. Takšna pravila lahko veljajo tudi pri izvajanju dvostranskih sporazumov o sodelovanju na področju davkov. Pravila za oblikovanje transfernih cen vključujejo preverjanje ustreznosti cen pri transakcijah med dvema podjetjema, ki sta povezana v smislu navedenih Smernic OECD. Če davčni organi sumijo, da je prišlo do davčne utaje, lahko določijo te cene na ravneh, ki bolj ustrezajo tržnim cenam, in ustrezno prilagodijo dajatve zadevnega subjekta.

(7) Komisija je zahtevala vključitev takšnih omejitvenih ukrepov v vse režime, odobrene v zadnjih petih letih.

(8) Zadeva NN 116/98, ki je bila odobrena z odločbo Komisije z dne 13. novembra 2002. Besedilo odločbe je na voljo v uradnem jeziku na naslednjem spletnem naslovu:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/transports-1998/nn116-98.pdf.

(9) Sporočilo Komisije C(2004) 43 – Smernice Skupnosti o državni pomoči za pomorski promet, UL C 13, 17.1.2004, str. 3, glej točko 3.1. Glej tudi prejšnje smernice v zvezi s tem: UL C 205, 5.7.1997, str. 5.

(10) Strategija „bogate kapitalizacije“ pomeni dajanje večine kapitala v del podjetja, za katerega velja davek na tonažo, večine dolgov pa v drugi del podjetja, obdavčen po običajnem davku od dobička pravnih oseb, s čimer se povečajo stroški kapitala za davčne namene.

(11) Glej zlasti naslednje odločbe Komisije:

1.	britanski režim, odobren 2. avgusta 2002 (zadeva N 790/99);

2.	španski režim, odobren 27. februarja 2002 (zadeva N 736/01);

3.	danski režim, odobren 12. marca 2002 (zadeva N 563/01);

4.	finski režim, odobren 16. oktobra 2002 (zadeva N 195/02);

5.	irski režim, odobren 11. decembra 2002 (zadeva N 504/02);

6.	španski režim, ki se uporablja za območje Biskajskega zaliva; odobren je bil 5. februarja 2003 (zadeva N 572/02);

7.	francoski režim, odobren 13. maja 2003 (zadeva N 737/02);

8.	belgijski režim, odobren 19. marca 2003 (zadeva C 20/03, prej zadeva N 433/02);

9.	italijanski režim, odobren 20. oktobra 2004 (zadeva N 114/04).

(12) Glej zlasti odstavek v oddelku 3.3.5 odločbe Komisije z dne 12. marca 2002: „Razen tega ‚načelo tržne cene‘, ‚pravila o finančnih dohodkih/odhodkih‘, ‚pravila o bogati kapitalizaciji‘, pravila v zvezi z dejavnostmi, ki ne presegajo omejitve, in pravila o transakcijah v skupini podjetij jasno navajajo, katere dejavnosti se lahko obravnavajo kot dejavnosti v okviru davka na tonažo in katere ne ter tako zagotavljajo jasen temelj za pregledno računovodstvo, ki ga zahtevajo ‚smernice‘.“

(13) Glej sodbo Sodišča Evropskih skupnosti z dne 15. junija 1993 v zadevi C-225/91 Matra proti Komisiji in zlasti njeno točko 41: „41 V zvezi s tem je treba opozoriti, da medtem ko daje postopek iz členov 92 in 93 Komisiji in pod nekaterimi pogoji Svetu široko možnost presoje pri odločitvi glede združljivosti sistema državne pomoči z zahtevami skupnega trga, je iz splošne sheme Pogodbe jasno, da postopek ne sme nikoli povzročiti rezultata, ki bi bil v nasprotju s posebnimi določbami Pogodbe (sodba v zadevi 73/79, Komisija proti Italiji [1980] ECR 1533, odstavek 11). Sodišče je poleg tega menilo, da so lahko tisti vidiki pomoči, ki so v nasprotju s posebnimi določbami Pogodbe, razen členov 92 in 93, tako nerazdružljivo povezani s predmetom pomoči, da jih ni mogoče oceniti ločeno (sodba v zadevi 74/76 Iannelli proti Meroniju [1977] ECR 557).“

(14)

Člen 10

Države članice sprejemajo vse ustrezne ukrepe, splošne ali posebne, da bi zagotovile izpolnjevanje obveznosti, ki izhajajo iz te pogodbe ali so posledica ukrepov institucij Skupnosti. Tako olajšujejo izpolnjevanje nalog Skupnosti.

Vzdržijo se vseh ukrepov, ki bi lahko ogrozili doseganje ciljev te pogodbe.

(15) Uredba Sveta (ES) št. 659/1999 z dne 22. marca 1999 o določitvi podrobnih pravil za uporabo člena 93 Pogodbe ES, UL L 83, 22.3.1999, str. 1.

(16) Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

(17) Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

Kommissionen godkendte ved beslutning af 1. december 2004 (sag nr. 171/2004) en udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser), til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. Denne beslutning findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

(18) Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/ 217824.

(19) Registeret under ref. TREN (2005) A/29975.

(20) Beskrevet i afsnit 2.3 nedenfor.

(21) Skattelovgivningen i alle udviklede lande indeholder normalt regler om interne afregningspriser. I OECD's »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and for Tax Administrations« opfordres OECD-landene til at føre kontrol med kommercielle transaktioner mellem virksomheder tilhørende multinationale selskaber og deres udenlandske koncernbundne virksomheder. Sådanne regler kan også være påkrævet i bilaterale skattesamarbejdsaftaler. Ifølge reglerne om interne afregningspriser skal det kontrolleres, om der benyttes en korrekt prissætning ved transaktioner mellem to virksomheder, der er koncernforbundne som omhandlet i OECD-retningslinjerne. Skattemyndighederne har mulighed for at fastsætte priserne på et niveau, der er mere på linje med markedspriserne, hvis de nærer mistanke om skatteunddragelse, og de kan derefter genberegne den pågældende virksomheds overskud.

(22) Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

(23) Sag nr. NN 116/98, godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002. Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/transports-1998/nn116-98.pdf

(24) Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

(25) Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

(26) Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/217824.

(27) Ref. TREN(2005) A/29975 og TREN(2006) A/33708.

(28) Meddelelse C(2004) 43 fra Kommissionen — EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3), punkt 3.1. Se også de forrige retningslinjer herfor (EFT C 205 af 5.7.1997, s. 5).

(29) Strategien med »thick capitalization« består i at placere det meste af egenkapitalen i den tonnagebeskattede del af selskabet og det meste af gælden i den del af selskabet, der beskattes efter de normale regler, hvorved de fradragsberettigede renteudgifter forøges.

(30) Se navnlig Kommissionens beslutninger vedrørende:

1.	den britiske ordning, der blev godkendt den 2. august 2000 (sag nr. N 790/99)

2.	den spanske ordning, der blev godkendt den 27. februar 2002 (sag nr. N 736/01)

3.	den danske ordning, der blev godkendt den 12. marts 2002 (sag nr. N 563/01)

4.	den finske ordning, der blev godkendt den 16. oktober 2002 (sag nr. N 195/02)

5.	den irske ordning, der blev godkendt den 11. december 2002 (sag nr. N 504/02)

6.	den spanske ordning gældende for Biscayen-området, der blev godkendt den 5. februar 2003 (sag nr. N 572/02)

7.	den franske ordning, der blev godkendt den 13. maj 2003 (sag nr. N 737/02)

8.	den belgiske ordning, der blev godkendt den 19. marts 2003 (sag nr. N 433/02)

9.	den italienske ordning, der blev godkendt den 20. oktober 2004 (sag nr. N 114/04).

(31) Se især afsnit 3.3.5 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002: »Desuden fremgår det klart af arms længde -princippet, bestemmelserne om finansielle indtægter og udgifter, bestemmelserne om værn mod overkapitalisering, bestemmelserne om aktiviteter, der går på tværs af afgrænsningen, og bestemmelserne om transaktioner, der udføres af koncernforbundne selskaber, hvilke aktiviteter der kan blive omfattet af tonnageskatteordningen, og ordningen indeholder dermed en klar reference til kravene i retningslinjerne til dokumentation og bogføring«.

(32) Se Domstolens dom af 15. juni 1993, sag 225/91, Matra mod Kommissionen, særlig præmis 41: »I denne henseende bemærkes, at selv om den i artikel 92 og 93 fastsatte procedure overlader et betydeligt skøn til Kommissionen og under visse betingelser til Rådet med henblik på vurderingen af, om en statsstøtteordning kan forenes med fællesmarkedets krav, følger det dog af traktatens almindelige opbygning, at denne procedure aldrig må føre til resultater, der er i strid med traktatens særlige bestemmelser (dom af 21.5.1980, sag 73/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1533, præmis 11). Domstolen har desuden fastslået, at gennemførelsesforanstaltninger til en støtte, som er i strid med andre særlige traktatbestemmelser end artikel 92 og 93, kan være så uløseligt forbundet med støttens formål, at det ikke er muligt at bedømme dem isoleret (dom af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli, Sml. s. 557).«

(33)

Artikel 10

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabets gennemførelse af dets opgaver. De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare.

(34) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

(35) Konstaterer Kommissionen efter en foreløbig undersøgelse, at en anmeldt foranstaltning giver anledning til tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet, beslutter den at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, i det følgende benævnt »beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure«.

(36) Beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure skal sammenfatte de relevante faktiske og retlige spørgsmål, indeholde en foreløbig vurdering fra Kommissionens side med hensyn til støttekarakteren af den påtænkte foranstaltning og anføre, om der er tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. I beslutningen skal den pågældende medlemsstat og andre interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist, der normalt ikke må overstige en måned. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge denne frist.

		ISSN 1725-5244
Uradni list Evropske unije		C 135

Slovenska izdaja	Informacije in objave	Zvezek 50 19. junij 2007

Obvestilo št.	Vsebina	Stran
	II Sporočila
	SPOROČILA INSTITUCIJ IN ORGANOV EVROPSKE UNIJE
	Komisija
2007/C 135/01	Nenasprotovanje priglašeni koncentraciji (Št. primera COMP/M.4648 – Peter Döhle Schiffahrts-KG/GE Transportation Finance Inc./JV) ( 1 )	1

	IV Informacije
	INFORMACIJE INSTITUCIJ IN ORGANOV EVROPSKE UNIJE
	Evropski parlament
2007/C 135/02	Razpis za prosto delovno mesto št. PE/106/S	2

	Komisija
2007/C 135/03	Menjalni tečaji eura	3

	INFORMACIJE DRŽAV ČLANIC
2007/C 135/04	Seznam organizacij, priznanih na podlagi Direktive Sveta 94/57/ES o skupnih predpisih in standardih za organizacije, pooblaščene za inšpekcijski pregled in nadzor ladij ter za ustrezne ukrepe pomorskih uprav	4

	V Objave
	UPRAVNI POSTOPKI
	Komisija
2007/C 135/05	Razpisa za zbiranje predlogov v okviru delovnih programov Sodelovanje in Zmogljivosti Sedmega okvirnega programa ES za raziskave, tehnološki razvoj in predstavitvene dejavnosti	5

	POSTOPKI V ZVEZI Z IZVAJANJEM KONKURENČNE POLITIKE
	Komisija
2007/C 135/06	Državna pomoč – Danska – Državna pomoč št. C 5/07 (prej N 469/05) – Odprava obveznosti obveščanja za pomorska podjetja, za katera velja danski režim davka na tonažo – Poziv k predložitvi pripomb na podlagi člena 88(2) Pogodbe ES ( 1 )	6

2007/C 135/07	Predhodna priglasitev koncentracije (Zadeva št. COMP/M.4646 – AXA/Monte dei Paschi/JV) – Zadeva, primerna za obravnavo po poenostavljenem postopku ( 1 )	20

2007/C 135/08	Predhodna priglasitev koncentracije (Zadeva št. COMP/M.4721 – AIG Capital Partners/Bulgarian Telecommunications Company) – Zadeva, primerna za obravnavo po poenostavljenem postopku ( 1 )	21

	DRUGI AKTI
	Komisija
2007/C 135/09	Objava vloge na podlagi člena 6(2) Uredbe Sveta (ES) št. 510/2006 o zaščiti geografskih označb in označb porekla za kmetijske proizvode in živila	22

2007/C 135/10	Objava vloge na podlagi člena 6(2) Uredbe Sveta (ES) št. 510/2006 o zaščiti geografskih označb in označb porekla za kmetijske proizvode in živila	25

2007/C 135/11	Objava vloge na podlagi člena 6(2) Uredbe Sveta (ES) št. 510/2006 o zaščiti geografskih označb in označb porekla za kmetijske proizvode in živila	27

2007/C 135/12	Objava vloge na podlagi člena 6(2) Uredbe Sveta (ES) št. 510/2006 o zaščiti geografskih označb in označb porekla za kmetijske proizvode in živila	29

	Valuta	Menjalni tečaj
USD	ameriški dolar	1,3404
JPY	japonski jen	165,46
DKK	danska krona	7,4440
GBP	funt šterling	0,67630
SEK	švedska krona	9,4345
CHF	švicarski frank	1,6620
ISK	islandska krona	83,41
NOK	norveška krona	8,0750
BGN	lev	1,9558
CYP	ciprski funt	0,5836
CZK	češka krona	28,599
EEK	estonska krona	15,6466
HUF	madžarski forint	250,20
LTL	litovski litas	3,4528
LVL	latvijski lats	0,6963
MTL	malteška lira	0,4293
PLN	poljski zlot	3,8011
RON	romunski leu	3,2140
SKK	slovaška krona	33,892
TRY	turška lira	1,7478
AUD	avstralski dolar	1,5931
CAD	kanadski dolar	1,4373
HKD	hongkonški dolar	10,4793
NZD	novozelandski dolar	1,7768
SGD	singapurski dolar	2,0605
KRW	južnokorejski won	1 244,43
ZAR	južnoafriški rand	9,5350
CNY	kitajski juan	10,2290
HRK	hrvaška kuna	7,3417
IDR	indonezijska rupija	11 929,56
MYR	malezijski ringit	4,5875
PHP	filipinski peso	61,484
RUB	ruski rubelj	34,7820
THB	tajski bat	43,620

Naziv:	Bundesministerium der Justiz
Naslov:	D-11015 Berlin
Telefon:	(49-30) 20 25 70
Telefaks:	(49-30) 20 25 95 25
E-naslov:	poststelle@bmj.bund.de

Naziv:	Regierungspräsidium Karlsruhe, Referat 34
Naslov:	D-76247 Karlsruhe
Telefon:	(49-721) 926 37 06
Telefaks:	(49-721) 37 05 46
E-naslov:	abteilung3@rpk.bwl.de