ISSN 1830-3668

doi:10.3000/18303668.C_2011.022.ron

Jurnalul Oficial

al Uniunii Europene

C 22

European flag  

Ediţia în limba română

Comunicări şi informări

Anul 54
22 ianuarie 2011


Informarea nr.

Cuprins

Pagina

 

IV   Informări

 

INFORMĂRI PROVENIND DE LA INSTITUȚIILE, ORGANELE ȘI ORGANISMELE UNIUNII EUROPENE

 

Consiliu

2011/C 022/01

Concluziile Consiliului privind Raportul special nr. 4/2010 al Curții de Conturi Europene: Conceperea și gestionarea acțiunii de mobilitate din cadrul programului Leonardo da Vinci sunt de natură să producă rezultate eficace?

1

 

Comisia Europeană

2011/C 022/02

Rata de schimb a monedei euro

3

 

INFORMĂRI PROVENIND DE LA STATELE MEMBRE

2011/C 022/03

Extras din hotărârea referitoare la Glitnir banki hf., în aplicarea Directivei 2001/24/CE a Parlamentului European și a Consiliului privind reorganizarea și lichidarea instituțiilor de credit

4

2011/C 022/04

Procedură de lichidare – Decizie de deschidere a procedurii de lichidare referitoare la ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA (Notă publicată în conformitate cu articolul 14 din Directiva 2001/17/CE a Parlamentului European și a Consiliului privind reorganizarea și lichidarea întreprinderilor de asigurare)

6

2011/C 022/05

Procedură de lichidare – Decizie de deschidere a procedurii de lichidare referitoare la (Lichidare voluntară în urma deciziei adoptate de Adunarea generală extraordinară a Societății mutuale de asigurare Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA privind lichidarea societății de asigurare) (Publicare în temeiul articolului 14 din Directiva 2001/17/CE a Parlamentului European și a Consiliului privind reorganizarea și lichidarea întreprinderilor de asigurare)

7

 

V   Anunțuri

 

PROCEDURI REFERITOARE LA PUNEREA ÎN APLICARE A POLITICII COMERCIALE COMUNE

 

Comisia Europeană

2011/C 022/06

Aviz de expirare iminentă a anumitor măsuri antidumping

8

 

PROCEDURI REFERITOARE LA PUNEREA ÎN APLICARE A POLITICII ÎN DOMENIUL CONCURENȚEI

 

Comisia Europeană

2011/C 022/07

Ajutor de stat – Danemarca – Ajutor de stat C 35/10 (ex N 302/10) – Taxe pentru jocurile de noroc online prevăzute de legea daneză privind taxele pe jocurile de noroc – Invitație de a prezenta observații în temeiul articolului 108 alineatul (2) din Tratatul privind funcționarea Uniunii Europene ( 1 )

9

2011/C 022/08

Notificare prealabilă a unei concentrări (Cazul COMP/M.6073 – Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV) – Caz care poate face obiectul procedurii simplificate ( 1 )

20

2011/C 022/09

Notificare prealabilă a unei concentrări [Cazul COMP/M.5950 – Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses)] ( 1 )

21

 

Rectificări

2011/C 022/10

Rectificare la Actualizarea listei cu punctele de trecere a frontierei prevăzute la articolul 2 alineatul (8) din Regulamentul (CE) nr. 562/2006 al Parlamentului European și al Consiliului de instituire a unui Cod comunitar privind regimul de trecere a frontierelor de către persoane (Codul frontierelor Schengen) (JO C 316, 28.12.2007, p. 1; JO C 134, 31.5.2008, p. 16; JO C 177, 12.7.2008, p. 9; JO C 200, 6.8.2008, p. 10; JO C 331, 31.12.2008, p. 13; JO C 3, 8.1.2009, p. 10; JO C 37, 14.2.2009, p. 10; JO C 64, 19.3.2009, p. 20; JO C 99, 30.4.2009, p. 7; JO C 229, 23.9.2009, p. 28; JO C 263, 5.11.2009, p. 22; JO C 298, 8.12.2009, p. 17; JO C 74, 24.3.2010, p. 13; JO C 326, 3.12.2010, p. 17) (JO C 355, 29.12.2010)

22

 


 

(1)   Text cu relevanță pentru SEE

RO

 


IV Informări

INFORMĂRI PROVENIND DE LA INSTITUȚIILE, ORGANELE ȘI ORGANISMELE UNIUNII EUROPENE

Consiliu

22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/1


Concluziile Consiliului privind Raportul special nr. 4/2010 al Curții de Conturi Europene:

„Conceperea și gestionarea acțiunii de mobilitate din cadrul programului Leonardo da Vinci sunt de natură să producă rezultate eficace?”

2011/C 22/01

CONSILIUL UNIUNII EUROPENE,

AVÂND ÎN VEDERE Concluziile Consiliului privind îmbunătățirea examinării rapoartelor speciale elaborate de către Curtea de Conturi în contextul procedurii de descărcare (1),

REAMINTIND că Leonardo da Vinci este un subprogram din cadrul Programului de învățare pe tot parcursul vieții (2007-2013), a cărui implementare și monitorizare reprezintă responsabilitatea globală a Comisiei Europene, în cooperare cu autoritățile naționale,

ȘI RECUNOSCÂND faptul că proiectele de mobilitate constituie cea mai mare parte a respectivului subprogram,

1.

SALUTĂ Raportul special nr. 4/2010 al Curții de Conturi, care evaluează conceperea și gestionarea acțiunii de mobilitate Leonardo da Vinci din cadrul Programului de învățare pe tot parcursul vieții (2).

2.

IA ACT de răspunsurile Comisiei Europene, care însoțesc raportul.

3.

SALUTĂ acțiunea întreprinsă deja pentru a îmbunătăți abordarea Comisiei în ceea ce privește gestionarea programului Leonardo da Vinci.

4.

RECUNOAȘTE concluzia globală a Curții de Conturi, conform căreia, deși trebuie depuse eforturi suplimentare pentru îmbunătățirea funcționării acțiunii de mobilitate Leonardo da Vinci, conceperea și gestionarea acțiunii ar putea, într-adevăr, să producă rezultate eficace.

5.

CU TOATE ACESTEA, APROBĂ recomandările prevăzute în raportul Curții și INVITĂ COMISIA, atât în ceea ce privește programele actuale, cât și cele viitoare:

(a)

să îmbunătățească sistemul de raportare cu privire la rezultatele programului Leonardo da Vinci și să instituie un sistem cuprinzător pentru măsurarea impactului acestuia, reducând în același timp la minimum sarcina administrativă globală, în special prin finalizarea fără întârziere a cererilor și a instrumentelor relevante;

(b)

să furnizeze autorităților naționale mai mult feedback privind calitatea, care să aibă drept obiectiv oferirea unei aprecieri concise asupra implementării la nivel național și punerea în evidență a punctelor forte și a punctelor slabe;

(c)

să îmbunătățească procedura de evaluare a cererilor, de exemplu, prin dezvoltarea în continuare a manualului de evaluare destinat evaluatorilor, precum și prin evaluarea eficienței din punctul de vedere al costurilor pe care o comportă verificările de evaluare privind cererile, cu ocazia vizitelor de monitorizare a calității și a impactului pe care le desfășoară în țările participante;

(d)

să îmbunătățească sistemul său de monitorizare a calității și a impactului și să coordoneze această activitate cu raportarea privind activitățile anuale, desfășurată în prezent de către agențiile naționale, încercând în același timp să evite orice creștere a volumului de muncă al acestora;

(e)

sa armonizeze structura programului de lucru cu raportul anual, astfel încât să înlesnească compararea rezultatelor cu performanța planificată;

(f)

să examineze opțiunile prin care ar putea asigura un instrument eficace și ușor de utilizat pentru căutarea de parteneri, conceput pentru a facilita plasarea participanților din alte țări;

(g)

să informeze Consiliul până în luna iunie 2012 cu privire la progresele înregistrate în ceea ce privește punerea în aplicare a acestor recomandări.

6.

INVITĂ ATÂT STATELE MEMBRE, CÂT ȘI COMISIA să țină seama de recomandările prevăzute în raportul special, în contextul mai amplu al pregătirilor pentru următoarea generație de programe UE din domeniul educației și al formării profesionale și al discuțiilor cu privire la aceasta.


(1)  Doc. 7515/00 FIN 127 din 3 aprilie 2000 + COR 1 din 12 aprilie 2000.

(2)  Raportul special nr. 4/2010: „Conceperea și gestionarea acțiunii de mobilitate din cadrul programului Leonardo da Vinci sunt de natură să producă rezultate eficace?” (Doc. 14619/10 FIN 452 EDUC 160 SOC 624 din 7 octombrie 2010).


Comisia Europeană

22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/3


Rata de schimb a monedei euro (1)

21 ianuarie 2011

2011/C 22/02

1 euro =


 

Moneda

Rata de schimb

USD

dolar american

1,3521

JPY

yen japonez

111,87

DKK

coroana daneză

7,4533

GBP

lira sterlină

0,84825

SEK

coroana suedeză

8,9590

CHF

franc elvețian

1,3013

ISK

coroana islandeză

 

NOK

coroana norvegiană

7,8920

BGN

leva bulgărească

1,9558

CZK

coroana cehă

24,285

HUF

forint maghiar

274,24

LTL

litas lituanian

3,4528

LVL

lats leton

0,7035

PLN

zlot polonez

3,8748

RON

leu românesc nou

4,2628

TRY

lira turcească

2,1309

AUD

dolar australian

1,3666

CAD

dolar canadian

1,3475

HKD

dolar Hong Kong

10,5301

NZD

dolar neozeelandez

1,7844

SGD

dolar Singapore

1,7363

KRW

won sud-coreean

1 515,18

ZAR

rand sud-african

9,6520

CNY

yuan renminbi chinezesc

8,9013

HRK

kuna croată

7,3945

IDR

rupia indoneziană

12 251,25

MYR

ringgit Malaiezia

4,1374

PHP

peso Filipine

60,127

RUB

rubla rusească

40,5013

THB

baht thailandez

41,506

BRL

real brazilian

2,2605

MXN

peso mexican

16,3146

INR

rupie indiană

61,6820


(1)  Sursă: rata de schimb de referință publicată de către Banca Centrală Europeană.


INFORMĂRI PROVENIND DE LA STATELE MEMBRE

22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/4


Extras din hotărârea referitoare la Glitnir banki hf., în aplicarea Directivei 2001/24/CE a Parlamentului European și a Consiliului privind reorganizarea și lichidarea instituțiilor de credit

2011/C 22/03

Tribunalul Districtual din Reykjavík a hotărât în data de 22 noiembrie 2010 că Glitnir banki hf., nr. înregistrare 550500-3530, Sóltún 26, Reykjavík, (denumită în continuare „banca”) va intra în procedură de lichidare în conformitate cu regulile generale din capitolul XII, secțiunea B din Legea nr. 161/2002, sub rezerva punctelor 3 și 4 din dispoziția provizorie V a aceleiași legi, cu efectul juridic care decurge din punctul 2 al aceleiași dispoziții, așa cum a fost modificată prin articolul 2 din Legea nr. 132/2010. În data de 8 octombrie 2008, autoritatea de supraveghere financiară islandeză (FME) a preluat competențele adunării generale a acționarilor și a numit un Comitet provizoriu de administrare al băncii. Conform unei autorizații prevăzute în Legea nr. 129/2008, cf. Legea nr. 21/1991, băncii i-a fost acordat un moratoriu printr-o hotărâre judecătorească a Tribunalului Districtual din 24 noiembrie 2008. De la acordarea lui, acest moratoriu a fost prelungit de trei ori, cel mai recent la 13 august 2010, până la 24 noiembrie 2010. Legea nu mai autorizează altă prelungire.

Legea nr. 44/2009, care a intrat în vigoare la 22 aprilie 2009, a modificat natura și substanța moratoriului unei instituții financiare. În conformitate cu punctul 2 din dispoziția provizorie II a Legii nr. 44/2009 (dispoziția provizorie V a Legii nr. 161/2002), dispozițiile primului alineat din articolele 101, 102, 103 și 103 A din Legea nr. 161/2002, astfel cum au fost modificate prin primul alineat din articolul 5 și prin articolele 6-8 din Legea nr. 44/2009, se aplică moratoriului în același mod în care s-ar fi aplicat în cazul în care banca ar fi făcut obiectul unei proceduri de lichidare printr-o hotărâre judecătorească la data intrării în vigoare a legii. Legea prevede, totuși, că procedura de lichidare trebuie considerată un moratoriu, atâta timp cât autorizația rămâne valabilă. Legea nr. 44/2009 dispune în plus ca, de îndată ce acest moratoriu a expirat, instituția să fie considerată – în mod automat și fără a se mai solicita o hotărârea judecătorească specifică – ca făcând obiectul unei proceduri de lichidare, în conformitate cu normele generale. La 12 mai 2009, printr-o decizie a Tribunalului Districtual Reykjavík, a fost numit un Comitet de lichidare al băncii.

A fost publicat un aviz care invita creditorii să depună declarațiile de creanță; termenul-limită pentru depunerea declarațiilor de creanță a fost fixat la 26 noiembrie 2009. Pe lângă această invitație, avizul preciza termenele care trebuiau respectate. Au avut loc trei reuniuni cu privire la declarațiile depuse și o alta este programată pentru 14 aprilie 2011. Cu ocazia acelei reuniuni ar trebui să aibă loc prezentarea de către Comitetul de lichidare a deciziilor referitoare la acceptarea declarațiilor de creanță depuse împotriva băncii.

Legea nr. 132/2010, care a intrat în vigoare la 17 noiembrie 2010, a modificat Legea nr. 161/2002, sub aspectul că înainte expirarea moratoriului autorizat al unei instituții, Comitetul provizoriu de administrare și Comitetul de lichidare al respectivei instituții pot să solicite împreună ca o instanță judecătorească să hotărască intrarea instituției în procedură de lichidare în conformitate cu normele generale, în cazul în care instanța apreciază că au fost îndeplinite dispozițiile de fond ale articolului 101 alineatul (2) punctul 3. În cazul în care instanța dă curs unei astfel de cereri, măsurile respective luate în timpul moratoriului instituției, de la data intrării în vigoare a Legii nr. 44/2009, rămân neschimbate.

Comitetul provizoriu de administrare și Consiliul de lichidare au solicitat o astfel de hotărâre, care a fost pronunțată la 22 noiembrie 2010, pe baza legii astfel cum a fost modificată prin Legea nr. 132/2010. Instanța a considerat că au fost îndeplinite condițiile prevăzute de lege referitoare la o hotărâre privind procedurile de lichidare.

Valoarea activelor băncii se ridică la aproximativ 783 miliarde ISK (pe baza ultimelor estimări legate de recuperări și a cursului de schimb ISK la 30 septembrie 2010), în timp ce datoriile se ridică la aproximativ 2 838 de miliarde ISK. Prin urmare, instanța a apreciat că banca era insolvabilă și că era foarte puțin probabil ca dificultățile sale de plată să fie temporare, cf. articolul 101 alineatul (2) punctul 3 din Legea nr. 161/2002.

Decizia instanței confirmă în plus faptul că, astfel cum este prevăzut de lege, măsurile luate în timpul moratoriului instituției după intrarea în vigoare a Legii nr. 44/2009 rămân valabile, ceea ce înseamnă, de exemplu, că numirea Comitetului provizoriu de administrare și a Consiliului de lichidare al băncii rămâne în vigoare, împreună cu toate măsurile luate în temeiul articolelor 101-103 și 103 A din Legea nr. 161/2002 (a se vedea în plus punctul 2 din dispoziția provizorie V a respectivei legi). Hotărârea confirmă de asemenea faptul că data intrării în vigoare a Legii nr. 44/2009, și anume 22 aprilie 2009, va continua să fie utilizată ca dată de referință pentru determinarea priorității creanțelor și a altor efecte juridice determinate de data pronunțării unei hotărâri referitoare la lichidare.

Reykjavík, 30 noiembrie 2010.

Comitetul de lichidare al Glitnir banki hf.

Steinunn H. GUðBJARTSDÓTTIR, avocat al Curții Supreme

Páll EIRÍKSSON, avocat al Tribunalului districtual

Comitetul provizoriu de administrare al Glitnir banki hf.

Árni TÓMASSON

Heimir HARALDSSON

Thórdís BJARNADÓTTIR, avocat al Curții Supreme


22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/6


Procedură de lichidare

Decizie de deschidere a procedurii de lichidare referitoare la ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA

(Notă publicată în conformitate cu articolul 14 din Directiva 2001/17/CE a Parlamentului European și a Consiliului privind reorganizarea și lichidarea întreprinderilor de asigurare)

2011/C 22/04

Societatea de asigurare

ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA

Viale Nazario Sauro 14

20124 Milano MI

ITALIA

Data, intrarea în vigoare și natura deciziei

Decretul Ministerului Dezvoltării Economice (Ministero dello Sviluppo Economico) din 6 decembrie 2010 – Retragerea autorizației de a exercita orice activitate și lichidarea administrativă forțată conform articolului 245 din Decretul legislativ nr. 209/2005

Autorități competente

Ministero dello Sviluppo Economico

Via Molise 2

00187 Roma RM

ITALIA

Organismul de control

ISVAP

Via del Quirinale 21

00187 Roma RM

ITALIA

Lichidatorul desemnat

Dott. Angelo Cremonese

Viale Nazario Sauro 14

20124 Milano MI

ITALIA

Tel. +39 02006317

Fax +39 0269901389

Legea aplicabilă

Articolul 245 din Decretul legislativ nr. 209/2005

Prin decretul Ministerului Dezvoltării Economice (Ministero dello Sviluppo Economico) din 29 martie 2010, s-a decis, conform articolului 245 din Decretul legislativ nr. 209 din 7 septembrie 2005, să se retragă societății ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA, cu sediul la Milano, Viale Nazario Sauro 14, autorizația de a desfășura orice activitate, și să se inițieze procedura de lichidare administrativă forțată a acestei societăți.


22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/7


Procedură de lichidare

Decizie de deschidere a procedurii de lichidare referitoare la (Lichidare voluntară în urma deciziei adoptate de Adunarea generală extraordinară a Societății mutuale de asigurare Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA privind lichidarea societății de asigurare)

(Publicare în temeiul articolului 14 din Directiva 2001/17/CE a Parlamentului European și a Consiliului privind reorganizarea și lichidarea întreprinderilor de asigurare)

2011/C 22/05

Societatea de asigurare

Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA

ul. Słomińskiego 19, lok 515

00-195 Warszawa

POLSKA/POLAND

Data, intrarea în vigoare și natura deciziei

1 decembrie 2010, deciziile nr. 1 și nr. 2 ale Adunării generale extraordinare a Societății mutuale de asigurare Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA din 1 decembrie 2010 privind deschiderea procedurii de lichidare referitoare la Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA la 1 ianuarie 2011

Autorități competente

Adunarea generală a Universum Towarzystwa Ubezpieczeń na Życie SA

Organismul de control

Komisja Nadzoru Finansowego

Pl. Powstańców Warszawy 1

00-950 Warszawa

POLSKA/POLAND

Lichidatorul desemnat

Dna Agnieszka Senkowska, Dna Izabela Maniak

ul. Słomińskiego 19, lok 515

00-195 Warszawa

POLSKA/POLAND

Legislația aplicabilă

Dreptul polonez, articolul 192 din Legea privind activitatea de asigurare (ustawy o działalności ubezpieczeniowej) din 22 mai 2003 (Jurnalul Oficial Dz.U. nr. 11 din 2010, textul 66 și modificările ulterioare)


V Anunțuri

PROCEDURI REFERITOARE LA PUNEREA ÎN APLICARE A POLITICII COMERCIALE COMUNE

Comisia Europeană

22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/8


Aviz de expirare iminentă a anumitor măsuri antidumping

2011/C 22/06

1.   În conformitate cu articolul 11 alineatul (2) din Regulamentul (CE) nr. 1225/2009 al Consiliului din 30 noiembrie 2009 privind protecția împotriva importurilor care fac obiectul unui dumping din partea țărilor care nu sunt membre ale Comunității Europene (1), Comisia Europeană face cunoscut faptul că, în cazul în care nu se inițiază o reexaminare în conformitate cu procedura următoare, măsurile antidumping menționate în continuare vor expira la data menționată în tabelul de mai jos.

2.   Procedura

Producătorii din Uniune pot depune o cerere scrisă de reexaminare. Cererea trebuie să conțină dovezi suficiente care să susțină faptul că expirarea măsurilor ar determina, probabil, continuarea sau reapariția dumpingului și a prejudiciului.

În cazul în care Comisia decide să reexamineze măsurile în cauză, importatorii, exportatorii, reprezentanții țării exportatoare și producătorii din Uniune vor avea posibilitatea de a dezvolta, de a respinge sau de a comenta aspectele expuse în cererea de reexaminare.

3.   Termen

Pe baza celor de mai sus, producătorii din Uniune pot transmite o cerere scrisă de reexaminare la adresa: European Commission, Directorate-General for Trade (Unit H-1), N-105 4/92, B-1049 Bruxelles (2), oricând după data publicării prezentului aviz, dar cel târziu cu trei luni înainte de data menționată în tabelul de mai jos.

4.   Prezentul aviz este publicat în conformitate cu articolul 11 alineatul (2) din Regulamentul (CE) nr. 1225/2009.

Produsul

Țara (țările) de origine sau de export

Măsuri

Referință

Data expirării

Anumite tipuri de saci și pungi din materiale plastice

Republica Populară Chineză

Thailanda

Taxă antidumping

Regulamentul (CE) nr. 1425/2006 al Consiliului (JO L 270, 29.9.2006, p. 4)

30.9.2011


(1)  JO L 343, 22.12.2009, p. 51.

(2)  Fax +32 22956505.


PROCEDURI REFERITOARE LA PUNEREA ÎN APLICARE A POLITICII ÎN DOMENIUL CONCURENȚEI

Comisia Europeană

22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/9


AJUTOR DE STAT – DANEMARCA

Ajutor de stat C 35/10 (ex N 302/10)

Taxe pentru jocurile de noroc online prevăzute de legea daneză privind taxele pe jocurile de noroc

Invitație de a prezenta observații în temeiul articolului 108 alineatul (2) din Tratatul privind funcționarea Uniunii Europene

(Text cu relevanță pentru SEE)

2011/C 22/07

Prin scrisoarea din data de 14 decembrie 2010, reprodusă în versiunea lingvistică autentică în paginile care urmează acestui rezumat, Comisia a notificat Regatului Danemarcei decizia de a iniția procedura prevăzută la articolul 108 alineatul (2) din Tratatul privind funcționarea Uniunii Europene cu privire la măsura menționată mai sus.

Părțile interesate își pot prezenta observațiile privind măsura pentru care Comisia inițiază procedura, în termen de o lună de la data publicării prezentului rezumat și a scrisorii de mai jos, la următoarea adresă:

European Commission

Directorate-General for Competition

State aid Greffe

Rue Joseph II 70/Jozef II-straat 70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22961242

Aceste observații vor fi comunicate Regatului Danemarcei. Păstrarea confidențialității privind identitatea părții interesate care prezintă observațiile poate fi solicitată în scris, precizându-se motivele care stau la baza solicitării.

TEXTUL REZUMATULUI

1.   PROCEDURA

La data de 6 iulie 2010, autoritățile daneze au notificat, în temeiul articolului 108 alineatul (3) din TFUE, propunerea legislativă L 203 privind taxele pe jocurile de noroc, din motive de securitate juridică. În paralel, Comisia a primit două plângeri separate: una de la Asociația daneză a industriei aparatelor de divertisment (23 iulie 2010) și o alta de la operatorul unui cazinou clasic „Royal Casino”, la 6 august 2010.

2.   DESCRIEREA MĂSURII CU PRIVIRE LA CARE COMISIA INIȚIAZĂ PROCEDURA

În 2009, guvernul danez a decis să reformeze legislația existentă privind piața jocurilor de noroc. Până la acea dată, sectorul jocurilor de noroc era, în principal, monopol de stat în care Danske Spil A/S era furnizor unic. Tuturor celorlalte întreprinderi, cu excepția celei care deținea licența (Danske Spil A/S), le era interzisă comercializarea serviciilor de jocuri de noroc sau publicitatea pentru acestea în Danemarca, fiind sancționate prin aplicarea de amenzi. Fără a încălca această interdicție, furnizorii de servicii de jocuri de noroc de la distanță (online) au putut să își comercializeze serviciile în Danemarca și au fost considerați, prin definiție, ca furnizori de servicii ilegale de jocuri de noroc. Această încălcare a monopolului, pierderea de venituri din impozite și absența oricărui control al activităților considerate a fi ilegale au determinat guvernul să propună deschiderea unei piețe a jocurilor online ca unicul mijloc de a redobândi controlul asupra jucătorilor și asupra operatorilor online.

Noua lege înlocuiește monopolul cu un sector al jocurilor reglementat, parțial liberalizat. Acest pachet constă, printre altele, din Legea nr. 848 privind jocurile din 1 iulie 2010 și Legea nr. 698 privind taxele pe jocuri, notificată, din 25 iunie 2010 și ar trebui să intre în vigoare la 1 ianuarie 2011. Cu toate acestea, întrucât intrarea în vigoare este condiționată de aprobarea prealabilă a Comisiei, ministerul impozitării are autoritatea de a decide data de la care se aplică aceste două acte normative.

În ceea ce privește impozitarea serviciilor online și clasice de jocuri de noroc, noul regim de impozitare va impune o impozitare diferențiată a operatorilor de servicii de jocuri de noroc online față de cei care furnizează servicii clasice: cota de impozitare pentru cazinourile clasice (ruletă, black jack, baccarat, punto banco, poker și mașini de joc amplasate în cazinou) va crește până la 75 % din venitul brut provenit din jocuri (VBJ – mize minus câștiguri) și 71 % din VBJ pentru mașinile de joc amplasate în cazinou [și anume jocuri distractive cu premii („JDP”), cum ar fi automatele din sălile de jocuri și din restaurante], în timp ce pentru furnizarea online a acestor jocuri se va aplica o cotă unică de impozitare de 20 % din VBJ.

3.   EVALUAREA MĂSURII

Autoritățile daneze susțin că modelul de liberalizare preconizat a fost notificat Comisiei în conformitate cu normele din Directiva 98/34/CE de stabilire a unei proceduri pentru furnizarea de informații, și a menționat faptul că, în scrisoarea sa din 19 aprilie 2010, Comisia și-a exprimat satisfacția cu privire la liberalizarea preconizată, în cadrul respectivei notificări.

Autoritățile daneze nu contestă faptul că măsura îndeplinește criteriile privind resursele de stat și nici faptul că beneficiarii unor posibile avantaje financiare sunt întreprinderi în sensul articolului 107 alineatul (1) din TFUE. Cu toate acestea, apreciază că măsura nu reprezintă ajutor deoarece nu este selectivă și, prin urmare, nu conduce la niciun avantaj. Acestea consideră, de asemenea, că diferența dintre impozitarea aplicată jocurilor de noroc online și cea aplicată jocurilor de noroc clasice se justifică prin „natura sau structura generală a sistemului”.

Deși autoritățile daneze recunosc faptul că serviciile de pariuri online și clasice aparțin aceleiași piețe și, prin urmare, ar trebui să li se aplice același nivel de impozitare (20 la sută), ele consideră că piețele jocurilor de noroc online și ale celor clasice constituie două piețe complet diferite care nu sunt comparabile și, în consecință, nu se justifică un același nivel de impozitare. Aceste piețe fiind presupuse a fi separate și distincte, diferitele regimuri de impozitare pentru jocurile de noroc online și cele clasice s-ar aplica întreprinderilor care nu ar fi într-o situație comparabilă din punct de vedere juridic sau în fapt.

Potrivit autorităților daneze, din punct de vedere tehnic, nici jocurile de noroc clasice și nici cele de pe internet nu ar fi la fel. În timp ce în cazinourile clasice majoritatea părților jocului se bazează numai pe operațiuni manuale, jocurile online ar fi efectuate exclusiv de un program informatic instalat pe o platformă la distanță. Mai mult, autoritățile daneze consideră că jocurile de noroc clasice și serviciile la distanță nu ar trebui să fie privite ca fiind activități între care există concurență, ci mai degrabă ca activități distincte și chiar complementare. În acest sens, subliniază faptul că jocurile de noroc din cazinourile clasice implică eforturi și costuri suplimentare în ceea ce privește timpul și banii pentru transport, respectarea convențiilor vestimentare, plata taxelor de intrare sau interdicția fumatului. Aceste eforturi suplimentare ar indica faptul că jocurile de noroc în cazinourile clasice constituie o experiență specială în care aspectele sociale sunt foarte importante. Mai mult, și tipurile de servicii oferite ar diferi în mod semnificativ. În acest sens, autoritățile daneze susțin că prezența fizică a consumatorilor în activitățile de jocuri de noroc clasice conduce la o experiență socială a jocurilor de noroc ce include și alte servicii (cum ar fi cumpărarea de băuturi sau gustări). Acestea susțin, de asemenea, că profilul consumatorului activităților de jocuri de noroc clasice și online nu este același în ceea ce privește vârsta, sexul și nivelul de educație.

Opiniile autorităților daneze sunt puternic contestate de către cei doi autori ai plângerii care au o opinie diametral opusă; pentru aceștia, jocurile de noroc online și cele clasice sunt exact aceleași și, în consecință, segmente ale unei aceleiași piețe. Prin urmare, rata de impozitare mai scăzută aplicabilă operatorilor online ar discrimina în mod clar operatorii clasici și ar constitui ajutor de stat în favoarea numai a operatorilor online.

În acest stadiu, Comisia are îndoieli cu privire la faptul că întreprinderile de jocuri de noroc online și cele clasice nu sunt comparabile din punct de vedere juridic sau în fapt în scopul evaluării regimului lor de impozitare în cadrul măsurii notificate. În consecință, Comisia consideră că Legea privind taxele pe jocurile de noroc constituie o măsură selectivă în sensul articolului 107 alineatul (1) din TFUE.

În ceea ce privește justificarea prin natura și structura generală a sistemului de impozitare, autoritățile daneze au susținut că stabilirea ratei de impozitare pentru jocurile de noroc online la un nivel mult mai scăzut (20 la sută) este rezultatul unui exercițiu dificil de stabilire a unui echilibru între necesitatea de a se conforma, pe de o parte, obiectivelor generale ale legislației daneze privind jocurile de noroc, și necesitatea, pe de altă parte, a asigurării unei rate de impozitare scăzute care să conducă la solicitarea de către furnizorii online a unei licențe în Danemarca, în locul continuării furnizării de servicii de jocuri de noroc din alte jurisdicții care aplică impozite mici. Autorii plângerii au subliniat, printre altele, că un număr nelimitat de licențe pentru cazinourile online, împreună cu o impozitare atât de redusă și, în același timp, cu restricționarea numărului de licențe pentru cazinourile clasice și cu menținerea unui nivel ridicat de impozitare, nu poate, în niciun fel, corespunde naturii sau logicii sistemului danez de impozitare a jocurilor de noroc.

Conform jurisprudenței consacrate, legislația în domeniul impozitării aplicabilă în alte state membre nu poate fi luată în considerare ca justificare prin natura și structura generală a sistemului de impozitare. Mai mult, argumentul referitor la îmbunătățirea competitivității întreprinderilor ca posibilă justificare a fost în mod constant respins de către jurisprudență.

În acest stadiu, Comisia are îndoieli cu privire la faptul că măsura s-ar justifica prin logica sistemului de impozitare.

În concluzie, în acest stadiu, Comisia adoptă opinia potrivit căreia măsura ar putea implica ajutor. De asemenea, Comisia are îndoieli cu privire la faptul că măsura ar îndeplini cerințele de compatibilitate cu piața internă conform articolului 107 alineatele (2) și (3) din TFUE.

TEXTUL SCRISORII

„Kommissionen skal meddele Kongeriget Danmark, at den efter at have undersøgt de danske myndigheders oplysninger om ovennævnte foranstaltning har besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »EUF-traktaten«).

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 6. juli 2010 anmeldte de danske myndigheder efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, lovforslag L 203 om afgifter af spil (»spilleafgiftsloven« (1)) af hensyn til den retlige sikkerhed. Ved brev af 11. august og 22. september 2010 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 20. oktober 2010.

(2)

Desuden modtog Kommissionen to særskilte klager over spilleafgiftsloven. Den første klage blev indsendt den 23. juli 2010 af Dansk Automat Brancheforening (DAB). Den anden klage blev indsendt den 6. august 2010 af et landbaseret kasino, »Royal Casino«. De to klager blev den 23. september 2010 videresendt til de danske myndigheder, som blev opfordret til at fremsætte bemærkninger dertil. De danske myndigheder fremsatte deres bemærkninger ved ovennævnte brev af 20. oktober 2010.

(3)

Den 10. november 2010 blev der i Bruxelles afholdt et møde med de danske myndigheder med det formål at drøfte anmeldelsen og de to ovennævnte klager. De danske myndigheder fremlagde på mødet et notat med titlen »The dilemma created by the pending State aid case«, hvori de også oplyste, at de ville udsætte den anmeldte lovs ikrafttræden, indtil Kommissionen havde truffet afgørelse i sagen.

2.   BAGGRUND

2.1.   Det nuværende spillemarked

(4)

Den anmeldte lov er blevet indført som led i liberaliseringen af det danske spillemarked, der hidtil hovedsagelig har været underlagt et statsmonopol. Liberaliseringen skulle efter de oprindelige planer have fundet sted pr. 1. januar 2011.

(5)

I henhold til den gældende lovgivning (baseret på lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008) er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten.

(6)

Hidtil er der ved lov kun meddelt én bevilling, nemlig til det statskontrollerede selskab, »Danske Spil A/S«, hvor skatteministeriet ejer 80 % af aktierne. De resterende 20 % ejes af Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Danske Spil er således for øjeblikket den eneste lovlige udbyder af spil i Danmark bortset fra visse særlige markeder (såsom kasinoer, spillehaller eller duekapflyvninger).

(7)

Efter de gældende regler er det ikke tilladt for andre virksomheder end monopolindehaveren, Danske Spil A/S, at udbyde eller reklamere for spil i Danmark. Overtrædelser straffes med bøde.

(8)

Danske Spil har også monopol på det danske marked for væddemål og udbyder såvel onlinevæddemål som landbaserede væddemål. Den nuværende afgiftssats for væddemål er på 30 %.

(9)

For øjeblikket er det kun Danske Spil, der kan udbyde onlinekasinospil, men selskabet har hidtil valgt ikke at udbyde disse spil online. På trods af dette forbud mod at udbyde onlinespil har spiludbydere, der er etableret i andre lande, i de sidste par år udbudt deres tjenester til den danske offentlighed ved at reklamere gennem såvel danske som udenlandske medier.

(10)

Med hensyn til landbaserede kasinoer er der kun meddelt et begrænset antal bevillinger (ni). Der findes for øjeblikket seks kasinoer i Danmark, som alle er knyttet til hoteller, enten i større byer eller på badesteder. Disse kasinoer drives af private investorer, også fra andre medlemsstater. Generelt må et kasino kun udbyde roulette, baccarat, punto banco og black jack. Justitsministeren kan dog give tilladelse til andre former for spil, såsom poker. Desuden kan der i landbaserede kasinoer opstilles spilleautomater, som kun kan benyttes af gæsterne.

(11)

Spilleautomater kan kun opstilles i restaurationer med alkoholbevilling og i private og offentlige spillehaller. Ved spilleautomater forstås mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren mod en økonomisk indsats kan vinde en gevinst bestående af kontanter eller spillemønter. Ifølge lov om spilleautomater må opstilling og drift af spilleautomater kun ske med spillemyndighedens tilladelse. På nuværende tidspunkt er det kun Danske Spil, der har bevilling til at udbyde onlinespilleautomater, men som anført ovenfor, har selskabet valgt ikke at gøre det.

2.2.   Liberaliseringsprocessen

(12)

Den danske regering har besluttet at gennemføre en reform af den gældende lovgivning om spil og væddemål for at erstatte det eksisterende monopol med et reguleret og delvis liberaliseret system. Liberaliseringen blev bl.a. anset for nødvendig af hensyn til EU-retten — efter at der var blevet indledt en overtrædelsesprocedure og fremsat en begrundet udtalelse den 23. marts 2007 (2) — og for at imødegå truslen fra ulovlige onlinespil, som udbydes af spiloperatører i andre lande.

(13)

Liberaliseringsprocessen blev under folketingsbehandlingen begrundet med henvisning til den seneste teknologiske udvikling, som betyder, at Danmark nu er en del af et globalt kommunikationssamfund, hvor forbrugerne har adgang til en lang række tjenester fra udbydere i forskellige jurisdiktioner. Over de sidste 10 år har spil udviklet sig til et betydeligt salgsprodukt på internettet, især efter indførelsen af onlinepoker. Internettet har givet danskerne mulighed for at sammenligne Danske Spils produkter og produktsortiment med produkter fra udbydere af onlinespil i Det Forenede Kongerige, Malta, Gibraltar og andre lande. Et hastigt voksende antal danske spillere er derfor i de senere år begyndt at spille med internationale spiludbydere. De danske myndigheder frygter, at udbuddet af spil vil kunne få negative følger for samfundet i form af kriminalitet og forstyrrelse af den offentlige orden og føre til ludomani hos udsatte personer, hvis ikke det reguleres og kontrolleres intensivt. Samtidig er Danske Spils overskud faldet gradvis. Det er derfor nødvendigt, at de danske myndigheder kan regulere og kontrollere de spil, der udbydes til danskerne, for at kanalisere danskernes spil ind i kontrollerede rammer og forebygge negative sociale følgevirkninger i samfundet.

(14)

Den anmeldte lov indgår i et lovsæt, der blev indført for at liberalisere spillemarkedet (3). Det overordnede formål med denne nye lovreform inden for spil er at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge og andre udsatte personer mod udnyttelse eller mod udvikling af ludomani, at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og at sikre lov og orden og forhindre udvikling af spilrelateret kriminalitet.

(15)

Efter liberaliseringen kan det danske marked for spil generelt beskrives således:

a)   Væddemål: der er planlagt en fuldstændig liberalisering, og der kan meddeles bevilling til såvel online- som landbaserede væddemål i en periode på 5 år. Visse former for væddemål, som f.eks. hestevæddeløb, er dog udelukket.

b)   Landbaserede kasinoer: der meddeles ingen nye bevillinger, da der ikke er sket nogen væsentlige ændringer i driften af landbaserede kasinoer.

c)   Onlinekasinoer: der er planlagt en fuldstændig liberalisering, idet der kan meddeles et ubegrænset antal bevillinger til privatpersoner, virksomheder og sammenslutninger, der opfylder de fastsatte betingelser. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på spilleautomater.

d)   Spilleautomater: dette marked er forholdsvis liberaliseret, da der kun kan nægtes bevilling, hvis politiet beslutter det af hensyn til den offentlige orden.

2.3.   Beskrivelse af den anmeldte foranstaltning

De former for spil, som foranstaltningen omfatter

(16)

Det er i § 3 i lov om spil fastsat, at »udbud eller arrangering af spil kræver tilladelse, medmindre andet følger af denne lov eller anden lovgivning«. Desuden fastlægger spilleafgiftsloven det princip, at »udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt« (§ 1).

(17)

Efter definitionen i § 5 i lov om spil omfatter spil: i) lotteri, ii) kombinationsspil og iii) væddemål.

(18)

Ved kombinationsspil forstås »aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed«. Kombinationsspil omfatter således spil, der ofte udbydes af kasinoer, såsom roulette, poker, baccarat, black jack og spil på gevinstgivende spilleautomater.

(19)

I § 5 lov om spil defineres onlinespil som »spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation«. I samme bestemmelse defineres landbaserede spil som »spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk«. Væddemål defineres som »aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse«.

(20)

Efter spilleafgiftsloven er følgende spil afgiftspligtige: i) lotteri, herunder klasselotteri og almennyttigt lotteri, ii) væddemål, herunder lokale puljevæddemål, iii) landbaserede kasinoer, iv) onlinekasinoer, v) gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer og vi) spil uden indsats (4).

Afgiftsmæssig behandling af spil

(21)

Den anmeldte foranstaltning omfatter forskellige afgiftssatser for spil, der udbydes i onlinekasinoer, og for spil, der udbydes i landbaserede kasinoer.

(22)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal betale en afgift på 20 % af bruttospilleindtægten (»BSI« — indsatserne minus gevinsterne) (5).

(23)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer skal dog betale en basisafgift på 45 % af BSI (fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen) og en tillægsafgift på 30 % af den del af BSI (fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen), der overstiger 4 mio. DKK (beregnet månedligt), jf. § 10 i spilleafgiftsloven (6).

(24)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer skal betale en afgift på 41 % af BSI. Der skal af spilleautomater opstillet i restaurationer og spillehaller betales en tillægsafgift på 30 % af den del af BSI, der overstiger henholdsvis 30 000 DKK og 250 000 DKK (7).

(25)

Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål skal betale en afgift på 20 % af BSI, og det gælder både landbaserede væddemål og onlinevæddemål.

Gebyrer

(26)

Efter den nye lov om spil skal en ansøger ved ansøgning om tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino betale et gebyr på 250 000 DKK (350 000 DKK, hvis der ansøges om både væddemål og onlinekasino) og et årligt gebyr på mellem 50 000 DKK og 1 500 000 DKK afhængigt af spillindtægtens størrelse.

Ikrafttræden

(27)

Selv om den anmeldte foranstaltning oprindelig skulle træde i kraft den 1. januar 2011, er det af hensyn til overholdelsen af statsstøttereglerne fastsat i spilleafgiftslovens § 35, stk. 1, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

3.   DE DANSKE MYNDIGHEDERS ARGUMENTER

(28)

De danske myndigheder erindrer om, at de, efter at de i en årrække har fastholdt, at deres spilmonopol var lovligt i henhold til EU-traktaten ud fra ufravigelige samfundsmæssige hensyn, endelig i 2009 besluttede at foretage en delvis liberalisering af markedet, som var ved at blive undermineret af truslen om ulovligt onlinespil.

(29)

De understreger, at deres planlagte liberaliseringsmodel blev anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationsproceduredirektivet (8), og at Kommissionen i sit brev af 19. april 2010 udtrykte tilfredshed med den planlagte liberalisering som omhandlet i denne anmeldelse.

(30)

De danske myndigheder mener derfor, at spilleafgiftsloven er forenelig med udøvelsen af traktatens grundlæggende friheder, og at den ikke indebærer statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(31)

De danske myndigheder bestrider ikke, at foranstaltningen opfylder kriterierne for brug af statsmidler, eller at modtagerne af en eventuel finansiel fordel er virksomheder som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. De mener dog ikke, at foranstaltningen indebærer støtte, da den ikke er selektiv og derfor ikke medfører nogen fordel. Endvidere finder de, at forskellen i afgiftsmæssig behandling mellem onlinespil og landbaserede spil er berettiget som følge af »systemets karakter eller forvaltning«.

Ingen selektivitet

(32)

De danske myndigheder fremfører, at en statsforanstaltning ifølge retspraksis er selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre virksomheder, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (9).

(33)

Selv om de danske myndigheder erkender, at onlinevæddemål og landbaserede væddemål tilhører samme marked og derfor bør være underlagt samme afgiftsniveau (20 %), mener de, at markederne for onlinekasinoer og landbaserede kasinoer udgør to vidt forskellige markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor heller ikke kan være underlagt samme afgiftsniveau.

(34)

De danske myndigheder hævder især, under henvisning til Adria-Wien Pipeline-sagen, at en sammenligning af virksomhedernes retlige og faktiske situation indebærer en analyse af de relevante markeder. I denne forbindelse hævder de danske myndigheder på grundlag af sociale og statistiske undersøgelser, at forbrugerne betragter onlinespil og landbaserede spil som to forskellige aktiviteter (undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2007 og sammenlignende dataark og diagrammer for onlinemarkeder og landbaserede markeder, udarbejdet af European Gaming and Betting Association — EGBA i januar og marts 2009).

(35)

De fremfører desuden, at forbrugernes profil med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau ikke er den samme for landbaserede spil som for onlinespil (Nomismas rapport fra juni 2007 om markedet for onlinevæddemål i Italien).

(36)

Ifølge de danske myndigheder er landbaserede spil og internetspil teknisk set heller ikke ens. Mens de fleste spil i landbaserede kasinoer er helt manuelt baseret, udføres onlinespil udelukkende af computersoftware, der er installeret på en onlineplatform. Den type tjenester, der udbydes, varierer også betydeligt. I denne forbindelse fremfører de danske myndigheder, at forbrugernes fysiske tilstedeværelse ved landbaserede spil indebærer en social oplevelse, som også omfatter andre tjenester (som f.eks. køb af drikkevarer eller snacks).

(37)

Desuden hævder de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil ikke bør anses for at konkurrere med hinanden, men snarere bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter. I denne forbindelse påpeger de, at spil i landbaserede kasinoer indebærer en ekstra indsats og flere omkostninger i form af tid og penge på transport, overholdelse af påklædningsregler, betaling af entré eller rygeforbud. Disse yderligere forhold skulle vise, at spil i landbaserede kasinoer er en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle.

(38)

De danske myndigheder påpeger også, at kontrollen over forbrugeren ikke er den samme ved onlinespil som ved landbaserede spil. I landbaserede kasinoer, hvor forbrugerne er samlet i de samme lokaler, kan personalet reagere over for spillere, der udviser en problematisk social adfærd (som f.eks. spillere, der snyder, er mentalt ustabile eller påvirket af alkohol). Udbydere af internetspil kan derimod ikke kontrollere spillerens spillemønster, mentale tilstand eller finansielle forhold.

(39)

De danske myndigheder understreger også, at de landbaserede kasinoers faldende rentabilitet og markedsandel i de senere år ikke skyldes konkurrence fra onlineoperatører, men snarere er en følge af den aktuelle finanskrise og indførelsen af rygeforbud på offentlige steder.

(40)

De danske myndigheder henviser også til Ladbrokes-sagen (10), hvor Domstolen fastslog, at væddemål om hestevæddeløb i Frankrig og væddemål i Frankrig om hestevæddeløb i Belgien udgjorde to forskellige kategorier, som gjorde en forskel i den afgiftsmæssige behandling berettiget. De danske myndigheder mener derfor, at medlemsstaterne har ret til at foretage en afgiftsmæssig differentiering mellem objektivt forskellige situationer.

(41)

De henviser endvidere til Leo-Libera-sagen (11), som vedrørte dels spil i spilleautomater, dels væddemål og lotterier. De danske myndigheder fremfører, at Domstolen i denne sag med hensyn til artikel 135, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, fastslog, at, princippet om afgiftsneutralitet ikke er til hinder for, at en type spil fritages for moms, mens en anden type spil ikke fritages, for så vidt som de to typer spil imidlertid ikke konkurrerer indbyrdes. De danske myndigheder hævder, at Leo-Libera-sagen ganske vist vedrørte opkrævning af moms, men at begrebet afgiftsneutralitet svarer til begrebet selektivitet, når der er tale om fiskale statsstøtteforanstaltninger.

(42)

På baggrund af ovenstående konkluderer de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil udgør to særskilte markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor afgiftsmæssigt set kan behandles forskelligt.

Undtagelse berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning

(43)

Ud over at spilleafgiftsloven ikke er selektiv som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, fremfører de danske myndigheder, at den er berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning. De erindrer om, at dette er anerkendt ved retspraksis (12) og i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (13).

(44)

De danske myndigheder understreger, at spilleafgiftsloven har fire forskellige formål: nemlig at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge eller udsatte personer mod at udvikle ludomani eller mod at blive udnyttet, at beskytte spillerne ved at sikre, at spillene udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og at sikre den offentlige orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

(45)

For at opfylde disse formål bør afgiftsniveauet ikke overstige det, som et marked kan bære. Ifølge de danske myndigheder vil et afgiftsniveau, der er alt for højt, underminere et dansk spillemarked med et alsidigt og attraktivt udbud af spil og desuden forhindre nye onlineoperatører i at komme ind på det danske spillemarked.

(46)

Ved fastsættelsen af afgifterne for udbud af onlinespil måtte de danske myndigheder derfor tage hensyn til de udenlandske afgifter på internetspil. For de danske myndigheder er den største risiko, at danske kunder benytter spil, som udbydes af operatører i udenlandske jurisdiktioner og jurisdiktioner med lave afgifter, som også kan være ulovlige.

(47)

Liberalisering af onlinespillemarkedet uden at tage hensyn til de betingelser, hvorpå udbydere af onlinespil opererer i udlandet, ville føre til en situation, hvor udenlandske spiludbydere ikke ville ansøge om bevilling i Danmark, men blot ville forsætte med at udbyde deres spil fra udlandet uden den danske spillemyndigheds kontrol og uden at opfylde betingelserne i den danske lov om spil.

(48)

De danske myndigheder mener, at den gældende afgiftssats på 20 % på onlinespil — som hævdes at høre til de højeste afgiftssatser på onlinespil i EU — bør anses for at være lav nok til at sikre, at et tilstrækkeligt antal udenlandske spiludbydere vil ansøge om bevilling i stedet for at fortsætte med at udbyde deres spil på det danske marked fra udlandet.

(49)

De konkluderer derfor, at det ville være umuligt at opfylde lovens formål, hvis afgiften på onlinespil var højere, fordi det i så fald ikke ville være økonomisk tiltrækkende for udenlandske spiloperatører at søge ind på det danske onlinemarked.

(50)

De danske myndigheder tilføjer, at det er nødvendigt at opkræve en lav afgift på onlinespil og landbaserede væddemål for at sikre et attraktivt lovligt spilmarked, men at det ikke er berettiget at sænke den gældende afgift på landbaserede kasinoer og spillehaller eller restaurationer, hvor der er opstillet spilleautomater. En sådan sænkning af afgiftsniveauet ville — ud over de skadelige finansielle virkninger i form af lavere afgiftsprovenu for staten — også skabe et stærkt incitament til at øge spil i landbaserede kasinoer og spillehaller i strid med den lovgivende myndigheds mål.

4.   KLAGERNES ARGUMENTER

(51)

Klagerne mener, at den betydeligt lavere afgift på onlinespil i forhold til afgiften på landbaserede spil udgør statsstøtte til onlinesektoren.

(52)

De fremfører, at de samlede afgifter ville andrage 403 mio. DKK, hvis afgiften på onlinespil var den samme som på landbaserede spiloperatører (14). Da den samlede afgift på onlinespil på grundlag af en afgift på 20 % vil være på 140 mio. DKK i 2011, fremfører klagerne, at støtten til onlinesektoren vil andrage ca. 200 mio. DKK om året. Afgiftsfordelene vil sætte onlineoperatørerne i stand til at udbetale en større andel til spillerne og at føre mere omfattende og mere effektive markedsføringskampagner, som landbaserede spiloperatører, der betaler langt højere afgifter (op til 70 %), ikke kan hamle op med.

(53)

Klagerne bygger deres argumenter på, at der findes et indre marked, som omfatter både onlinespil og landbaserede spil, og at den lavere afgift på onlinespil ikke er berettiget som følge af det danske afgiftssystems karakter eller forvaltning.

Landbaserede spil og onlinespil tilhører samme marked

(54)

Klagerne, der repræsenterer to segmenter af det samlede spillemarked (spilleautomater og landbaserede kasinoer), mener, at onlinespil og landbaserede spil udgør ét spillemarked. De understreger, at disse operatører skal betale forskellige afgifter, selv om de befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation og udbyder de samme produkter på det samme marked. De erindrer i denne forbindelse om, at onlinespil i lov om spil defineres som spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. Onlinekasinoer kan derfor udbyde kasinospil, som pr. definition er lotterier og kombinationsspil, og som også udbydes af landbaserede kasinoer, f.eks. roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater. De hævder derfor, at de spil, der udbydes af onlinekasinoer, er de samme, som de spil, der udbydes i landbaserede kasinoer.

(55)

Klagerne fremfører endvidere, at de to former for spil (online, landbaseret) set fra udbudssiden udbyder spillene til brugeren på samme måde (identiske formater). Især udbydes identiske kasinospil til spillerne på en skærm, uanset om spillene spilles i det konventionelle kasino, i private hjem via pc'er eller i spilleautomater, der drives ved møntindkast, og som er opstillet i spillehaller. Den eneste forskel, i hvert fald når det drejer sig om udbud af onlinekasinospil, er internetforbindelsen. Hvad spilleautomater angår, påpeger klagerne, at de i lighed med onlinespil er forbundet med internettet (ikke mellem spiller og spiludbyder, men mellem udbyder og den nationale spillemyndighed med henblik på afgiftsregistrering).

(56)

Klagerne henviser også til skatteministerens udtalelse om, at spil, der udbydes i spilleautomater og online, er identiske.

(57)

For klagerne er den eneste faktiske forskel mellem onlinekasinospil og spil i landbaserede kasinoer, at udbyderen i det landbaserede kasino møder spilleren fysisk, mens kontakten mellem spilleren og onlineudbyderen finder sted i cyberspace. Desuden er klagerne af den opfattelse, at der ved anvendelse af møntautomater og andre spilleautomater er tale om samme forbrugerprofil. Under henvisning til Socialforskningsinstituttets ovennævnte undersøgelse (se punkt (34)) påpeger de, at spillere, der benytter spilleautomater og onlinespil, typisk er unge mænd. Ud fra et økonomisk og uddannelsesmæssigt synspunkt udgør forbrugere, der tiltrækkes af såvel onlinespil som landbaserede spil, en og samme spillergruppe.

(58)

I denne forbindelse fremfører klagerne, at onlinespil blandt spillere i Danmark er vokset kraftigt i de senere år til trods for, at disse aktiviteter er forbudt ved lov. Dette har ført til en tilsvarende nedgang i deres fortjeneste og viser derfor med al tydelighed, at spillere, der benytter online og landbaserede faciliteter, tilhører samme gruppe.

Ingen undtagelse berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning

(59)

Klagerne mener ikke, at den danske regerings argumentation er holdbar, når den hævder, at den lavere afgift på onlinespil har til formål at reducere og kontrollere overdreven spillelidenskab og ludomani i overensstemmelse med den danske lov om spil. Den egentlige årsag til et så lavt afgiftsniveau for onlinespil er ifølge klagerne risikoen for, at de danske myndigheder ikke er i stand til at tiltrække udenlandske spilleoperatører til det danske onlinemarked.

(60)

Hvis det havde været de lovgivende myndigheders hensigt at mindske ludomani, mener klagerne, at afgifterne på onlinespil skulle være så høje som muligt, samtidig med at de tillod en vis spilleaktivitet.

(61)

Klagerne afviser de danske myndigheders påstand om, at en afgift på over 20 % ville afholde spilleoperatører fra at ansøge om en dansk onlinebevilling og dermed ville fremme ulovligt, ukontrollabelt onlinespil. De bemærker i denne forbindelse, at landbaserede spil hidtil, på trods af at de har mistet en betydelig markedsandel til ulovlige onlinespil, har kunnet fungere med et langt højere afgiftsniveau.

(62)

Hvis de danske myndigheder virkelig ønskede at kontrollere og begrænse spil og risikoen for ludomani, ville man have forventet, at den nye lov havde indeholdt bestemmelser om et forholdsvis begrænset antal bevillinger til onlineoperatører, som det er tilfældet i dag med bevillinger til landbaserede spil, og ikke et ubegrænset antal.

(63)

Klagerne understreger, at mens regeringens politik for lave afgifter på onlinespil søger at mindske ukontrolleret, illegalt onlinespil, vil dens politik for fastholdelse af høje afgifter på landbaserede spil og spil i spillehaller blot give spillerne incitament til at gå over til onlinespil, (eller ulovligt spil, hvad enten der er tale om onlinespil eller landbaserede spil). Lige høje afgifter på onlinespil og landbaserede spil på et rimeligt niveau kan mindske incitamentet til ulovligt spil og samtidig bringe praktisk talt al vigtig spilleaktivitet ind under statens kontrol og tilsyn og dermed begrænse kriminel virksomhed og misbrug. Klagerne tilføjer i denne forbindelse, at den danske regering under alle omstændigheder agter at bekæmpe ulovligt onlinespil ved at spærre internetadgangen og elektroniske pengeoverførsler til ulovlige onlinespilleoperatører.

(64)

Af alle ovennævnte årsager mener klagerne ikke, at et system med forskellige afgiftssatser på spil, der konkurrerer om de samme spillere ved udbud af identiske produkter, kan være berettiget som følge af det pågældende afgiftssystems karakter og forvaltning.

5.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

5.1.   Indledende bemærkninger: procedurens omfang

(65)

De danske myndigheder omtalte i deres skriftlige henvendelser, at deres planer om at liberalisere spillemarkedet oprindelig blev anmeldt til Kommissionen i 2009 i henhold til direktiv 98/34/EF »om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester«, og påpegede, at Kommissionen i sit brev af 5. oktober 2009 ikke gav udtryk for forbehold eller indvendinger med hensyn til denne anmeldelse.

(66)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i direktiv 98/34/EF er fastsat, at medlemsstaterne skal anmelde alle deres planer vedrørende tekniske forskrifter og/eller nationale tekniske forskrifter til Kommissionen, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. En anmeldelse efter direktiv 98/34/EF kan ikke erstatte medlemsstaternes pligt i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, til at anmelde enhver planlagt statsstøtteforanstaltning.

(67)

Som de danske myndigheder erkendte på mødet den 12. november 2010, indeholdt ovennævnte »tekniske« anmeldelse til Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF ingen henvisning til den danske regerings afgiftsmæssige planer i forbindelse med den planlagte liberalisering af onlinespillemarkedet. I virkeligheden blev beslutningen om at indføre forskellige afgifter på onlinespil truffet den 25. juni 2010, da spilleafgiftsloven blev vedtaget, og blev først anmeldt til Kommissionen den 6. juli 2010 i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, dvs. næsten et år efter, at Kommissionen havde sendt sine bemærkninger til den danske regerings anmeldelse i henhold til direktiv 98/34/EF.

(68)

Denne procedure i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, vedrører derfor ikke den planlagte liberalisering af spillemarkedet i Danmark og dens forenelighed med traktatens regler om det indre marked. Den vedrører kun spørgsmålet om, hvorvidt den uens og mere favorable afgiftsmæssige behandling af onlineoperatører i forhold til landbaserede spiloperatører er forenelig med statsstøttereglerne.

5.2.   Statsstøtte

(69)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.2.1.    Statsmidler

(70)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. Et tab af afgiftsprovenu svarer til et forbrug af statsmidler i form af skatteudgifter. Ved at lade onlinespiloperatører betale afgifter efter en lav sats på 20 % giver de danske myndigheder afkald på indtægter, hvilket skal betragtes som brug af statsmidler. Den pågældende foranstaltning indebærer således tab af statsmidler og gennemføres derfor ved hjælp af statsmidler.

5.2.2.    Fordel

(71)

Foranstaltningen skal give modtageren/modtagerne en fordel. Ifølge fast retspraksis omfatter støttebegrebet ikke blot positive ydelser, men også de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget (15).

(72)

I henhold til spilleafgiftsloven skal onlinespiloperatører betale en »afgift« på 20 %. Denne sats er betydeligt lavere end den afgiftssats, som landbaserede spiloperatører, herunder kasinoer, skal betale. I denne forbindelse opnår onlineoperatører en fordel i form af en lettelse af deres afgiftsbyrde. Den pågældende foranstaltning indebærer derfor en fordel for onlineoperatører.

5.2.3.    Selektivitet

(73)

En foranstaltning betragtes som selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(74)

Med hensyn til fortolkningen af selektivitetskriteriet erindrer Kommissionen om, at en foranstaltning ifølge retspraksis kan betragtes som selektiv, hvis den »delvist skal fritage virksomhederne fra de pekuniære byrder, der følger af en normal anvendelse af det almindelige system med obligatoriske bidrag, som er pålagt ved lov« (16). En foranstaltning betragtes derfor som selektiv, hvis den afviger fra det afgiftssystem, der anvendes generelt. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at det bør undersøges, om en given foranstaltning begunstiger visse virksomheder i forhold til andre virksomheder, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (17).

(75)

Det følger heraf, at en foranstaltnings selektivitet bør vurderes således: For det første bør det undersøges, om foranstaltningen afviger fra det afgiftssystem, der anvendes generelt. Dette kan vurderes på grundlag af, om foranstaltningen skelner mellem økonomiske aktører, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med det pågældende system, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

(76)

Hvis den pågældende foranstaltning umiddelbart ser ud til at være selektiv, skal det derefter undersøges, om en sådan differentiering følger af det afgiftssystems karakter eller forvaltning, som den indgår i, og derfor kan være berettiget. I henhold til den relevante retspraksis (18) og Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (19), skal en medlemsstat fastslå, om den pågældende foranstaltning følger af systemets grundprincipper.

Referencesystem

(77)

I den foreliggende sag bør referencesystemet defineres som afgiftssystemet for danske spil. Spilleafgiftsloven har til formål at regulere betalingen af afgifter på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er derfor på grundlag af dette referenceafgiftssystem, at den pågældende foranstaltning (dvs. den afgiftsmæssige fortrinsbehandling af onlinespil) skal vurderes.

(78)

I denne forbindelse opstår så spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende foranstaltning udgør en undtagelse fra det generelle afgiftssystem, for så vidt som den differentierer mellem onlinespiludbydere og landbaserede spiludbydere, som kan befinde sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

Tilsvarende faktisk og retlig situation

(79)

De danske myndigheder har fremført, at spilleafgiftsloven gælder for forskellige produktmarkeder, nemlig dels onlinespillemarkedet, dels det landbaserede kasinomarked. Da disse markeder angiveligt er separate og særskilte, gælder den differentierede afgiftsmæssige behandling af landbaserede spil og onlinespil for virksomheder, som hverken retligt eller faktisk befinder sig i en tilsvarende situation.

(80)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at spilleafgiftsloven har til formål at regulere betalingen af afgifter på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er derfor på grundlag af dette generelle formål, at det skal vurderes, om virksomhederne befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation.

(81)

På nuværende tidspunkt finder Kommissionen ikke de danske myndigheders argumenter tilstrækkeligt overbevisende og mener ikke, at de danske myndigheder har godtgjort, at onlinespil retligt og faktisk ikke svarer til landbaserede spil, når det gælder den afgiftsmæssige behandling efter spilleafgiftsloven.

(82)

For det første skal det bemærkes, at der i henhold til dansk lov meddeles bevillinger til landbaserede kasinoer og onlinekasinoer til udbud af nøjagtigt de samme spil (dvs. roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på spilleautomater). De danske myndigheder har ikke påvist, i hvilken udstrækning spil, der udbydes online, og spil, der udbydes i landbaserede lokaler, kan være forskellige. Som understreget af klagerne udbyder landbaserede kasinoer også automatiserede spil, hvor spillernes indsats foretages via skærme, der fungerer med samme software, som anvendes ved onlinespil.

(83)

Med hensyn til forbrugernes socioøkonomiske profil, henviser både de danske myndigheder og klagerne til bl.a. nøjagtigt samme undersøgelse, som er foretaget af Socialforskningsinstituttet (20), men de drager forskellige konklusioner af den. Mens de danske myndigheder hævder, at spillerne i landbaserede kasinoer og onlinekasinoer har forskellig alder, køn og uddannelsesniveau, kommer klagerne til den modsatte konklusion.

(84)

Det argument, at landbaserede spil og onlinespil bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter, idet spil i landbaserede kasinoer omfatter mere end onlinespil og udgør en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle, støttes ikke af afgørende beviser. I denne forbindelse har klagerne tværtimod fremført, at de landbaserede kasinoers sociale aspekter ikke forhindrer kasinospillere i at spille på både onlineplatformen og den landbaserede platform.

(85)

På nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen derfor på, at onlinespiloperatører og landbaserede spiloperatører ikke skulle befinde sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation, når det gælder vurderingen af deres afgiftsmæssige behandling efter den anmeldte foranstaltning. Kommissionen finder derfor, at spilleafgiftsloven kan være en selektiv foranstaltning som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(86)

Ovennævnte konklusion ændres ikke af de danske myndigheders henvisning til Ladbrokes- og Leo-Libera-sagen.

(87)

Hvad især angår Ladbrokes-sagen (21), hvor en fransk lov behandlede to forskellige kategorier af væddemål forskelligt, er det tilstrækkeligt at bemærke, at forholdene i den foreliggende sag adskiller sig væsentligt fra forholdene i Ladbrokes-sagen. I sidstnævntes sag afviste Domstolen Ladbroke's argumentation for, at en afgift på væddemål i Frankrig om belgiske hestevæddeløb skulle behandles på same måde som den afgift, der påhviler indsatsen i væddemål vedrørende franske løb, og som tilfalder PMU. Domstolen begrundede det med, at denne argumentation ikke tog hensyn til de særlige træk, som væddemålene på de belgiske væddeløb udviste, og hvorved de adskilte sig fra væddemålene på de franske væddeløb. Ifølge Domstolen er det karakteristiske ved totalisatorspil, at indsatserne indgår i en fælles pulje, som efter diverse fradrag fordeles ligeligt mellem vinderne, uanset hvor væddemålene er indgået, og den andel af indsatserne, som tilfalder vinderne, kan følgelig ikke variere under hensyn til, hvilken stat væddemålene er indgået i. Det kan kun sikres, at et sådant system fungerer rigtigt, såfremt de afgifter, der skal betales af det beløb, der er placeret i væddemål på et givet hestevæddeløb, opkræves efter satsen i den stat, hvor væddeløbet finder sted. Som Domstolen fastslog, var ordningen vedrørende skatter og afgifter på væddemål i franske væddeløb indført med henblik på den lovgivning og de økonomiske vilkår, som er specifikke for hestevæddeløb og totalisatorspil i Frankrig. Det kunne ikke kræves, at dette system blev overført på totalisatorspil vedrørende belgiske løb, som afholdes efter en anden lovgivning og på andre økonomiske vilkår. I den foreliggende sag vedrører den pågældende foranstaltning ikke væddemål, der arrangeres som totalisatorspil på hestevæddeløb i forskellige medlemsstater, men kasinospil, der arrangeres i samme land, nemlig Danmark, og argumentationen i Ladbrokes-sagen kan derfor ikke anvendes.

(88)

Som nævnt ovenfor har de danske myndigheder heller ikke på nuværende tidspunkt påvist, at udbyderne af onlinespil og landbaserede spil befinder sig i forskellige situationer.

(89)

Med hensyn til de danske myndigheders henvisning til Leo-Libera-sagen bemærker Kommissionen, at princippet om afgiftsneutralitet og selektivitetsbegrebet efter statsstøttereglerne er to forskellige begreber, idet førstnævnte anvendes i forbindelse med artikel 135 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, og sidstnævnte anvendes som led i statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1 (22). Under alle omstændigheder fastslog Domstolen i Leo Libera-sagen, at princippet om afgiftsneutralitet ikke uden at fratage artikel 135, stk. 1, litra i), i direktiv 2006/112/EF enhver effektiv virkning kan fortolkes således, at det er til hinder for, at en type hasardspil eller spil om penge fritages for moms, mens en anden type spil ikke fritages, for så vidt som de to typer spil imidlertid ikke konkurrerer indbyrdes.

Undtagelse berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning

(90)

Ifølge gældende retspraksis (23) kan en foranstaltning, som umiddelbart forekommer selektiv, dog være berettiget som følge af afgiftssystemets karakter og forvaltning, hvis den følger direkte af det pågældende afgiftssystems grundprincipper. Det påhviler dog medlemsstaten at give en sådan begrundelse.

(91)

De danske myndigheder har i denne forbindelse fremført, at fastsættelsen af afgiftssatsen for onlinespil på et langt lavere niveau (20 %) er resultatet af en vanskelig balancegang mellem på den ene side behovet for at opfylde den danske spillelovgivnings generelle formål (at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge eller andre udsatte personer mod udnyttelse gennem spil eller mod at udvikle ludomani, at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, at sikre den offentlige orden og at forhindre, at spil anvendes til kriminelle formål), og på den anden side behovet for at sikre, at en lav afgiftssats vil få onlineudbydere til at ansøge om bevilling i Danmark i stedet for at vælge fortsat at udbyde onlinespil fra andre jurisdiktioner med lave afgifter.

(92)

På nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen på, at foranstaltningen kan begrundes med nogen af ovennævnte argumenter. Kommissionen erindrer om, at det er fast retspraksis, at afgiftsreglerne i andre medlemsstater ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af foranstaltningen. Ved begrundelsen for en foranstaltning kan der derfor kun tages hensyn til principperne i det indenlandske afgiftssystem (24). Det følger heraf, at der i den foreliggende sag ikke kan tages hensyn til de eventuelle lavere afgifter, der måtte være fastsat i andre lande for onlinespil, og som kan være mere konkurrencedygtige end de afgifter, der anvendes i Danmark.

(93)

Desuden er det fast retspraksis, at der ikke kan ydes støtte med den begrundelse, at støtten vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne (25). Kommissionen kan derfor ikke på nuværende tidspunkt på grundlag af den fremlagte argumentation — nemlig at en lavere afgift vil give danske onlineoperatører mulighed for at imødegå konkurrencen fra onlineoperatører i andre lande med lavere afgifter — anse foranstaltningen for at være berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning.

(94)

Ved vurderingen af en afgiftsforanstaltning på grundlag af systemets karakter og forvaltning, må der desuden sondres mellem de målsætninger, som ligger uden for systemet, og de iboende målsætninger i selve afgiftssystemet (26). I den foreliggende sag anfører de danske myndigheder de overordnede målsætninger i lov om spil som begrundelse for den differentierede afgiftsmæssige behandling. De danske myndigheder har ikke fremsat tilstrækkeligt overbevisende argumenter for, at de pågældende målsætninger skal anses for at være iboende i afgiftssystemet og ikke for at være generelle og for at ligge uden for systemet.

(95)

På nuværende tidspunkt mener Kommissionen derfor ikke, at de danske myndigheder har godtgjort, at den differentierede afgiftsmæssige behandling af onlineoperatører og landbaserede operatører, som blev indført ved spilleafgiftsloven, er berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning. Kommissionen tvivler derfor på, at den pågældende foranstaltning følger direkte af afgiftssystemets grundprincipper, og at den er berettiget.

5.2.4.    Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejning af konkurrencevilkårene

(96)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal foranstaltningen påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene. I denne forbindelse har Domstolen konsekvent fastslået, at det forhold, at en foranstaltning styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, er tilstrækkeligt, for at dette kriterium er opfyldt (27). I den foreliggende sag er onlineoperatører i Danmark udsat for konkurrence og omfattet af samhandelen mellem medlemsstaterne. Spilleafgiftsloven, der indebærer en favorabel afgiftsmæssig behandling af danske virksomheder, som udbyder onlinespil, påvirker derfor samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen.

5.2.5.    Konklusion

(97)

Da ovennævnte betingelser i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, ser ud til at være opfyldt, mener Kommissionen på nuværende tidspunkt, at spilleafgiftsloven kan indebære statsstøtte.

5.3.   Forenelighed

(98)

Spilleafgiftsloven ser ikke ud til at falde ind under nogen af undtagelsesbestemmelserne i EUF-traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, og på nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen derfor på, at foranstaltningen kan betragtes som forenelig med det indre marked.

6.   KONKLUSION

(99)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, med hensyn til den pågældende foranstaltning.

AFGØRELSE

På baggrund af ovenstående opfordrer Kommissionen efter proceduren i EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, Kongeriget Danmark til senest en måned efter modtagelsen af dette brev at fremsætte sine bemærkninger og alle oplysninger, der måtte være nyttige for vurderingen af foranstaltningen. Kommissionen opfordrer de danske myndigheder til straks at sende den potentielle støttemodtager en kopi af dette brev.

Kommissionen minder Kongeriget Danmark om, at EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, har opsættende virkning, og henviser til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999, hvor det er fastsat, at ulovligt udbetalt støtte kan kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

Kommissionen advarer Kongeriget Danmark om, at interesserede parter vil blive underrettet ved offentliggørelse af dette brev og et fyldestgørende resumé heraf i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen vil ligeledes underrette interesserede parter i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, ved offentliggørelse af en meddelelse i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden ved fremsendelse af en kopi af dette brev. Alle interesserede parter vil blive opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsestidspunktet.”


(1)  Lov nr. 698 om afgifter af spil var allerede blevet vedtaget den 25. juni 2010.

(2)  Overtrædelsesprocedure nr. 2003/4365, se også IP/07/360.

(3)  Lov om spil (nr. 848 af 1. juli 2010), lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (nr. 696 af 25. juni 2010) og lov om Danske Spil A/S (nr. 695 af 25. juni 2010).

(4)  Se kapitel 2 i spilleafgiftsloven.

(5)  § 11 i spilleafgiftsloven.

(6)  1 DKK = 0,13 EUR.

(7)  Beløbet tillægges 3 000 DKK pr. automat for indtil 50 automater og 1 500 DKK pr. automat derudover, jf. § 12 i spilleafgiftsloven.

(8)  Anmeldelse nr. 2009/372/DK til Kommissionen i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (EFT L 24 af 21.7.1998, s. 37).

(9)  Sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline, Sml. 2001 I, s. 8365, præmis 41, og sag C-409/00, Spanien mod Kommissionen, Sml. 2003 I, s. 1487, præmis 47.

(10)  Sag C-353/95 P, Ladbrokes mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 7007, præmis 33 ff.

(11)  Sag C-58/09, Leo-Libera GmbH, Sml. 2010, præmis 34 ff.

(12)  Sag 173/73, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(14)  Klagerne mener, at et forsigtigt skøn over værdien af onlinespil i Danmark for 2011 vil være 700 mio. DKK. På grundlag af den gennemsnitlige afgift på landbaserede kasinoer på 57,66 % vil statskassen få et afgiftsprovenu på i alt 430 mio. DKK.

(15)  Sag 30/59, De Gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Sml. 1954-1964, s. 211.

(16)  Sag 173/73, Den Italienske Regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33.

(17)  Sag C-88/03, Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2006 I, s. 7115, præmis 54, sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruck, Sml. 2005 I, s. 1627, præmis 40 og sag C-169/08, Presidente del Consiglio dei Ministri mod Regione Sardegna, Sml. 2009 I, s. 10821, præmis 61.

(18)  Sag 173/73, Den Italienske Regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33.

(19)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(20)  Undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2007.

(21)  Sag C-353/95 P Ladbrokes mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 7007.

(22)  Sag C-58/09, op. cit. punkt 35.

(23)  Sag 173/73 Den italienske regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33; Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(24)  Sag T-308/00 Salzgitter mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2004 II, s. 1933, præmis 81; Beslutning C 2/2009, MoRaKG, Vilkår for kapitalinvesteringer (EUT C 60 af 14.3.2009, s. 9), punkt 25.

(25)  Rapport om anvendelsen af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, 9.2.2004, punkt 38.

(26)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 26.

(27)  Sag 730/79, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11.


22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/20


Notificare prealabilă a unei concentrări

(Cazul COMP/M.6073 – Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV)

Caz care poate face obiectul procedurii simplificate

(Text cu relevanță pentru SEE)

2011/C 22/08

1.

La data de 12 ianuarie 2011, Comisia a primit o notificare a unei concentrări propuse în temeiul articolului 4 din Regulamentul (CE) nr. 139/2004 al Consiliului (1), prin care întreprinderile Daimler AG („Daimler”, Germania) și Beiqi Foton Motor Co. Ltd („Foton”, China) dobândesc, în sensul articolului 3 alineatul (1) litera (b) din Regulamentul privind concentrările economice, controlul în comun asupra întreprinderii Beijing Foton Daimler Automotive Co. Ltd („BFDA”), prin achiziționare de acțiuni într-o societate nou creată care constituie o întreprindere comună.

2.

Activitățile economice ale întreprinderilor respective sunt:

în cazul întreprinderii Daimler: proiectarea, producția și distribuția de automobile (autoturisme, camioane, furgonete, autobuze și vehicule comerciale); furnizarea de servicii financiare privind automobilele, care constau în finanțare, leasing, asigurare și gestionarea parcului auto;

în cazul întreprinderii Foton: proiectarea, producția și distribuția de vehicule comerciale;

în cazul întreprinderii BFDA: proiectarea, producția și distribuția de camioane de tonaj mediu și greu în China.

3.

În urma unei examinări prealabile, Comisia constată că tranzacția notificată ar putea intra sub incidența Regulamentului (CE) privind concentrările economice. Cu toate acestea, nu se ia o decizie finală în această privință. În conformitate cu Comunicarea Comisiei privind o procedură simplificată de tratare a anumitor concentrări în temeiul Regulamentului (CE) privind concentrările economice (2), trebuie precizat că acest caz poate fi tratat conform procedurii prevăzute în Comunicare.

4.

Comisia invită părțile terțe interesate să îi prezinte eventualele observații cu privire la operațiunea propusă.

Observațiile trebuie primite de către Comisie în termen de cel mult 10 zile de la data publicării prezentei. Observațiile pot fi trimise Comisiei prin fax (+32 22964301), prin e-mail la adresa COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu sau prin poștă, cu numărul de referință COMP/M.6073 – Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV, la următoarea adresă:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  JO L 24, 29.1.2004, p. 1 [„Regulamentul (CE) privind concentrările economice”].

(2)  JO C 56, 5.3.2005, p. 32 („Comunicarea privind o procedură simplificată”).


22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/21


Notificare prealabilă a unei concentrări

[Cazul COMP/M.5950 – Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses)]

(Text cu relevanță pentru SEE)

2011/C 22/09

1.

La data de 17 ianuarie 2011, Comisia a primit o notificare a unei concentrări propuse în temeiul articolului 4 și ca urmare a unei cereri motivate efectuate în temeiul articolului 4 alineatul (5) din Regulamentul (CE) nr. 139/2004 al Consiliului (1), prin care întreprinderea Munksjö AB („Munksjö”, Suedia) dobândește, în sensul articolului 3 alineatul (1) litera (b) din Regulamentul privind concentrările economice, controlul asupra unei părți din întreprinderea Arjowiggins SAS („Arjowiggins”, Franța), prin achiziționare de acțiuni.

2.

Activitățile economice ale întreprinderilor respective sunt:

în cazul întreprinderii Munksjö: fabricarea de produse de hârtie cu valoare adăugată mare pentru șase categorii de produse: hârtie decorativă, pastă de hârtie, hârtie utilizată în electrotehnică, Spantex, hârtie subțire și hârtie pentru ambalaje;

în cazul întreprinderii Arjowiggins: producția de hârtie utilizată în tehnică și în scop creativ. Activele care fac obiectul concentrării corespund segmentului de activitate a întreprinderii Arjowiggins legată de producția de hârtie decorativă, hârtie subțire, hârtie pentru arte plastice și hârtie abrazivă.

3.

În urma unei examinări prealabile, Comisia constată că tranzacția notificată ar putea intra sub incidența Regulamentului (CE) privind concentrările economice. Cu toate acestea nu se ia o decizie finală în această privință.

4.

Comisia invită părțile terțe interesate să îi prezinte eventualele observații cu privire la operațiunea propusă.

Observațiile trebuie primite de către Comisie în termen de cel mult 10 zile de la data publicării prezentei. Observațiile pot fi trimise Comisiei prin fax (+32 22964301), prin e-mail la adresa COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu sau prin poștă, cu numărul de referință COMP/M.5950 – Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses), la următoarea adresă:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  JO L 24, 29.1.2004, p. 1 [„Regulamentul (CE) privind concentrările economice”].


Rectificări

22.1.2011   

RO

Jurnalul Oficial al Uniunii Europene

C 22/22


Rectificare la Actualizarea listei cu punctele de trecere a frontierei prevăzute la articolul 2 alineatul (8) din Regulamentul (CE) nr. 562/2006 al Parlamentului European și al Consiliului de instituire a unui Cod comunitar privind regimul de trecere a frontierelor de către persoane (Codul frontierelor Schengen) ( JO C 316, 28.12.2007, p. 1 ; JO C 134, 31.5.2008, p. 16 ; JO C 177, 12.7.2008, p. 9 ; JO C 200, 6.8.2008, p. 10 ; JO C 331, 31.12.2008, p. 13 ; JO C 3, 8.1.2009, p. 10 ; JO C 37, 14.2.2009, p. 10 ; JO C 64, 19.3.2009, p. 20 ; JO C 99, 30.4.2009, p. 7 ; JO C 229, 23.9.2009, p. 28 ; JO C 263, 5.11.2009, p. 22 ; JO C 298, 8.12.2009, p. 17 ; JO C 74, 24.3.2010, p. 13 ; JO C 326, 3.12.2010, p. 17 )

( Jurnalul Oficial al Uniunii Europene C 355 din 29 decembrie 2010 )

2011/C 22/10

La pagina 34, pentru Letonia, la Frontiere aeriene:

în loc de:

„Nou punct de trecere a frontierei: Takuma lidosta (deschise numai la cerere)”,

se va citi:

„Nou punct de trecere a frontierei: Takuma lidlauks (deschise numai la cerere)”.