ISSN 1725-5198

Il-Ġurnal Uffiċjali

ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309

European flag  

Edizzjoni bil-Malti

Informazzjoni u Avviżi

Volum 51
4 ta' Diċembru 2008


Avviż Nru

Werrej

Paġna

 

I   Riżoluzzjonijiet, Rakkomandazzjonijiet u Opinjonijiet

 

OPINJONIJIET

 

Kummissjoni

2008/C 309/01

Opinjoni tal-Kummissjoni tas-27 ta' Novembru 2008 fl-applikazzjoni ta' l-Artikolu 7 tal-Parlament Ewropew u d-Direttiva tal-Kunsill 98/37/KE dwar miżura ta' projbizzjoni adottata mill-awtoritajiet Ungeriżi fir-rigward ta' angle grinder bil-marka kummerċjali REDLINE MD-2007-137 ( 1 )

1

2008/C 309/02

Opinjoni tal-Kummissjoni tas-27 ta' Novembru 2008 b'applikazzjoni ta' l-Artikolu 7 tal-Parlament Ewropew u d-Direttiva tal-Kunsill 98/37/KE fir-rigward ta' miżura ta' projbizzjoni adottata mill-awtoritajiet Ungeriżi fir-rigward ta' trapan elettriku ta' l-impatt bil-marka REDLINE MD-2007-140 ( 1 )

3

 

II   Komunikazzjonijiet

 

KOMUNIKAZZJONIJIET MINN ISTITUZZJONIJIET U KORPI TA' L-UNJONI EWROPEA

 

Kummissjoni

2008/C 309/03

Awtorizzazzjoni ta' l-għajnuna Statali fil-qafas tad-Dispożizzjonijiet ta' l-Artikoli 87 u 88 tat-Trattat tal-KE — Fir-rigward ta' dawn il-każijiet il-Kummissjoni ma tqajjimx oġġezzjonijiet ( 1 )

5

2008/C 309/04

Ebda oppożizzjoni għal konċentrazzjoni notifikata (Każ COMP/M.5338 — Barclays/Investcorp/N & V Global Vending) ( 1 )

9

 

IV   Informazzjoni

 

INFORMAZZJONI MINN ISTITUZZJONIJIET U KORPI TA' L-UNJONI EWROPEA

 

Kummissjoni

2008/C 309/05

Rata tal-kambju ta' l-euro

10

 

V   Avviżi

 

PROĊEDURI GĦALL-IMPLIMENTAZZJONI TAL-POLITIKA KUMMERĊJALI KOMUNI

 

Kummissjoni

2008/C 309/06

Avviż ta' bidu ta' reviżjoni interim parzjali tal-miżuri antidumping applikabbli għal importazzjonijiet ta' ċerti elettrodi tungsten li joriġinaw mir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina

11

 

PROĊEDURI GĦALL-IMPLIMENTAZZJONI TAL-POLITIKA TAL-KOMPETIZZJONI

 

Kummissjoni

2008/C 309/07

Għajnuniet mill-Istat — Id-Danimarka — Għajnuniet mill-Istat C 41/08 (NN 35/08) — Danske Statsbaner — Stedina għall-preżentazzjoni ta' kummenti skont l-Artikolu 88(2) tat-Trattat tal-KE ( 1 )

14

2008/C 309/08

Avviż mill-Gvern tar-Renju Unit dwar id-Direttiva 94/22/KE tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-kundizzjonijiet għall-għoti u l-użu ta' awtorizzazzjonijiet għall-prospettar, esplorazzjoni u produzzjoni ta' idrokarburi (idrokarbonji) ( 1 )

27

2008/C 309/09

Komunikazzjoni mill-Ministru għall-Affarijiet Ekonomiċi tar-Renju tal-Olanda abbażi tal-Artikolu 3(2) tad-Direttiva 94/22/KE tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-kundizzjonijiet għall-għoti u l-użu ta' awtorizzazzjonijiet għall-ipprospettar, l-esplorazzjoni u l-produzzjoni tal-idrokarburi (idrokarbonji)

29

2008/C 309/10

Komunikazzjoni tal-Gvern Franċiż dwar id-Direttiva 94/22/KE tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-kundizzjonijiet għall-għoti u l-użu ta' awtorizzazzjonijiet għall-prospettar, l-esplorazzjoni u l-estrazzjoni tal-idrokarburi (Avviż dwar it-talbiet għall-permessi esklussivi għat-tiftix tal-minjieri tal-idrokarburi likwidi jew fil-forma ta' gass hekk imsejħa permis de Cévennes, permis d'Alès u permis de Navacelles)  ( 1 )

31

 

2008/C 309/11

Nota lill-qarrej(Ara paġna 3 tal-qoxra)

s3

 


 

(1)   Test b'rilevanza għaż-ŻEE

MT

 


I Riżoluzzjonijiet, Rakkomandazzjonijiet u Opinjonijiet

OPINJONIJIET

Kummissjoni

4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/1


OPINJONI TAL-KUMMISSJONI

tas-27 ta' Novembru 2008

fl-applikazzjoni ta' l-Artikolu 7 tal-Parlament Ewropew u d-Direttiva tal-Kunsill 98/37/KE dwar miżura ta' projbizzjoni adottata mill-awtoritajiet Ungeriżi fir-rigward ta' angle grinder bil-marka kummerċjali REDLINE MD-2007-137

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/01)

1.   In-notifika mill-awtoritajiet Ungeriżi

L-Artikolu 2(1) tad-Direttiva 98/37/KE dwar l-approssimazzjoni tal-liġijiet ta' l-Istati Membri fir-rigward ta' makkinarju, jistipula li l-Istati Membri għandhom jieħdu l-miżuri kollha xierqa biex jiżguraw li l-makkinarju kopert mid-Direttiva jkun jista' jitqiegħed fis-suq u jintuża biss jekk ma jipperikolax is-saħħa u s-sikurezza tan-nies u, fejn xieraq, ta' l-annimali domestiċi jew tal-proprjetà, meta jkun installat u miżmum kif suppost u użat għall-iskop li għalih ikun maħsub.

L-Artikolu 7(1) tad-Direttiva jistipula li meta Stat Membru jaċċerta li makkinarju li juri l-marka CE, użat skond l-għan li għalih ikun maħsub, jista' jipperikola s-sikurezza tan-nies u, skond il-każ, ta' l-annimali domestiċi jew tal-proprjetà, dan għandu jieħu l-miżuri kollha xierqa biex jirtira mis-suq makkinarju ta' dan it-tip, jipprojbixxi t-tqegħid tiegħu fis-suq, it-tħaddim jew l-użu tiegħu, jew jirrestrinġi l-moviment liberu tiegħu. L-Istat Membru għandu jgħarraf minnufih lill-Kummissjoni b'kull miżura ta' dan it-tip, filwaqt li jindika r-raġuni għad-deċiżjoni tiegħu.

Fit-23 ta' Lulju 2007, l-awtoritajiet Ungeriżi nnotifikaw lill-Kummissjoni Ewropea b'miżura ta' projbizzjoni li tikkonċerna t-tqegħid fis-suq ta' angle grinder ta' l-idejn ta' l-elettriku li tista' tinġarr, tal-marka REDLINE, tat-tip RL/AG0912-900. Il-magna ġiet manifatturata minn Zhejiang Jinhua Max-power Tools Co. Ltd, Western Binhong Road, Jinhua Industrial Area, Zhejiang, iċ-Ċina, u d-distributur kien Baumann Hungary Kft., H-1162 Budapest, János utca 118, l-Ungerija.

Il-fajl mgħoddi lill-Kummissjoni Ewropea inkluda d-dokumenti li ġejjin:

iċ-Ċertifikat Nru JSH0408078, bid-data tat-12 ta' Awwissu 2004, u ċ-Ċertifikat Nru 431934, bid-data ta' l-1 ta' Lulju 2005, maħruġa lil Zhejiang Jinhua Max-power Tools Co., Ltd, li jattestaw il-konformità mad-Direttivi dwar il-Makkinarju u LVD ta' angle grinder tat-tip S1M-MP2-125, maħruġ minn Intertek ETL SEMKO, Bini Nru 86, 1198 Qinzhou Road, Shanghai 200233, iċ-Ċina,

iċ-Ċertifikat Nru 02SHS1067-04, bid-data tat-22 ta' Novembru 2005, maħruġ minn Intertek Deutschland GmbH, Nikolaus-Otto Strasse 13, D-70771 Leinfelden-Echterdingen, għall-istess tip ta' angle grinder S1M-MP2-125, li kkonferixxa l-marka “GS”,

dikjarazzjoni minn Zhejiang Jinhua Max-power Tools Co. Ltd, bid-data tat-12 ta' Lulju 2006; li tiddikjara li l-angle grinder tat-tip S1M-MP2-125 soġġett għaċ-ċertifikat 02SHS1067-04 huwa ekwivalenti għall-angle grinder tat-tip RL/AG0912-900,

dikjarazzjoni ta' Konformità tal-KE mfassal minn Baumann Hungary Kft., bid-data tal-11 ta' Diċembru 2006, li tgħid li l-angle grinder tat-tip S1M-MP2-125 huwa ekwivalenti għall-angle grinder tat-tip RL/AG0912-900 soġġett għall-miżura Ungeriża.

Skond l-Artikolu 7(2) tad-Direttiva, il-Kummissjoni, wara li tikkonsulta mal-partijiet ikkonċernati, jeħtiġilha tiddikjara jekk issibx li miżura bħal din hijiex iġġustifikata jew le. Jekk il-miżura tinstab li hija ġġustifikata, il-Kummissjoni għandha tinforma lill-Istati Membri biex dawn ikunu jistgħu jieħdu miżuri xierqa fir-rigward tal-makkinarju kkonċernat, skond l-obbligi tagħhom ta' l-Artikolu 2(1).

2.   Ir-raġunijiet mogħtija mill-awtoritajiet ungeriżi

Il-miżura meħuda mill-awtoritajiet Ungeriżi kienet ibbażata fuq in-nuqqas ta' konformità ta' l-angle grinder mar-rekwiżiti essenzjali tas-saħħa u s-sikurezza li ġejjin ta' l-Anness I għad-Direttiva 98/37/KE (b'referenza għall-ispeċifikazzjonijiet ta' l-istandards armonizzati Ewropej EN 50144-1:1998 Sikurezza ta' għodod elettriċi ta' l-id li jaħdmu bil-mutur — Parti 1: Rekwiżiti ġenerali u EN 50144-2-3:2002 — Is-sikurezza ta' l-għodod elettriċi ta' l-id bil-mutur — Parti 2-3: Rekwiżiti partikolari għal grinders, u magni ta' l-ixkatlar tad-disk u lustraturi, li għalihom hemm referenza fid-Dikjarazzjoni ta' konformità tal-KE tal-manifattur):

1.2.4.   Mekkaniżmu għat-twaqqif

Waqt it-tħaddim, is-swiċċ weħel qabel ma wasal fil-pożizzjoni maqfula, għalhekk il-mekkaniżmu ta' qofol ma ġiex rilaxxat bi pressjoni żgħira.

1.5.1.   Provvista ta' l-elettriku

Waqt it-test tas-saħħa mekkanika, l-inserzjoni tal-plastik inqalgħet minn ma' l-angle grinder u minħabba f'hekk saru aċċessibbli parts bl-elettriku għaddej minnhom.

1.5.6.   Nar

Waqt l-ittestjar termali, il-makkinarju ħa n-nar, minnu ħareġ id-duħħan u fjamma, u mbagħad waqaf jaħdem.

1.7.3.   Marki

L-isem u l-indirizz tal-manifattur ma kinux indikati u lanqas ma kienet indikata s-sena tal-manifattura. It-twissijiet jew is-simboli relevanti ma kinux hemm lanqas.

1.7.4.   Istruzzjonijiet

L-istruzzjonijiet għall-użu ma kienx fihom diversi struzzjonijiet meħtieġa għat-tħaddim mingħajr periklu tal-makkinarju bħal regoli għas-sikurezza fir-rigward ta' l-elettriku, il-parametri marbuta ma' l-emissjonijiet ta' l-istorbju u l-vibrazzjonijiet, eċċ.

L-istruzzjonijiet għall-użu mogħtija bl-Ingliż kienu differenti minn dawk bl-Ungeriż.

3.   L-opinjoni tal-Kummissjoni

Fil-15 ta' Novembru 2007, il-Kummissjoni kitbet lil Baumann Hungary Kft. biex tikkomunika l-kummenti tagħha dwar il-miżura li ttieħdet mill-awtoritajiet Ungeriżi.

Fil-15 ta' Novembru 2007, il-Kummissjoni kitbet ukoll lil Intertek ETL SEMKO, Shanghai, u lil Intertek Deutschland GmbH. li kienu ħarġu ċertifikati tal-konformità għal angle grinder tat-tip S1M-MP2-125 u li kien iddikjarat li kien ekwivalenti għall-angle grinder tat-tip RL/AG0912-900 soġġett għall-miżura Ungeriża.

Sal-lum, għadha ma waslet l-ebda tweġiba.

Fid-dawl tad-dokumentazzjoni disponibbli, il-Kummissjoni tqis li l-awtoritajiet Ungeriżi wrew li l-makkinarju soġġett għall-miżura restrittiva ma jikkonformax mar-rekwiżiti essenzjali tas-saħħa u s-sikurezza msemmija fuq. Dawn in-nuqqasijiet ta' konformità huma ta' riskju serju għall-persuni li jużaw il-makkinarju msemmi.

Għaldaqstant, wara li segwiet il-proċedura mitluba, il-Kummissjoni hija tal-fehma li l-miżura meħuda mill-awtoritajiet Ungeriżi hija ġġustifikata.

Magħmula fi Brussell, 27 ta' Novembru 2008.

Għall-Kummissjoni

Günter VERHEUGEN

Viċi President


4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/3


OPINJONI TAL-KUMMISSJONI

tas-27 ta' Novembru 2008

b'applikazzjoni ta' l-Artikolu 7 tal-Parlament Ewropew u d-Direttiva tal-Kunsill 98/37/KE fir-rigward ta' miżura ta' projbizzjoni adottata mill-awtoritajiet Ungeriżi fir-rigward ta' trapan elettriku ta' l-impatt bil-marka REDLINE MD-2007-140

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/02)

1.   In-notifika mill-awtoritajiet Ungeriżi

L-Artikolu 2(1) tad-Direttiva 98/37/KE dwar l-approssimazzjoni tal-liġijiet ta' l-Istati Membri dwar il-makkinarju jistipula li l-Istati Membri għandhom jieħdu l-miżuri kollha xierqa biex jiżguraw li l-makkinarju kopert mid-Direttiva jkun jista' jitqiegħed fis-suq u jitħaddem biss jekk ma jipperikolax is-saħħa u s-sikurezza tan-nies u, fejn xieraq, ta' l-annimali domestiċi jew tal-proprjetà, meta jkun installat u miżmum kif suppost u użat għall-għan li għalih ikun maħsub.

L-Artikolu 7(1) tad-Direttiva jistipula li meta Stat Membru jaċċerta li makkinarju li juri l-marka CE użat skond l-għan li għalih ikun maħsub jista' jipperikola s-sikurezza tan-nies, u, fejn xieraq, ta' l-annimali domestiċi jew tal-proprjetà, dan għandu jieħu l-miżuri xierqa kollha biex jirtira mis-suq makkinarju ta' dan it-tip, jipprojbixxi t-tqegħid tiegħu fis-suq, it-tħaddim jew l-użu tiegħu, jew jirrestrinġi l-moviment liberu tiegħu. L-Istat Membru għandu jgħarraf minnufih lill-Kummissjoni b'kull miżura ta' dan it-tip, filwaqt li jindika r-raġuni tad-deċiżjoni tiegħu.

Fit-23 ta' Lulju 2007, l-awtoritajiet Ungeriżi nnotifikaw lill-Kummissjoni Ewropea miżura ta' projbizzjoni fir-rigward tat-tqegħid fis-suq ta' trapan elettriku ta' l-impatt bil-marka REDLINE, tat-tip RL/ID0955-910. Il-makkinarju kien immanifatturat minn Yongkang Zhengda Industrial Co. Ltd, Gushan Town, Yongkang, Zhejiang, 321307, iċ-Ċina, u ddistribwit minn Baumann Hungary Kft., H-1162 Budapest, János utca 118, l-Ungerija.

Il-fajl mgħoddi lill-Kummissjoni Ewropea kellu fih id-dokumenti li ġejjin:

iċ-Ċertifikat Nru 04SHW2481-01 bid-data tal-15 ta' Diċembru 2004 maħruġ minn Intertek Deutschland GmbH għal tip ta' trapan ta' l-impatt Z1JE-KZ2-16B li jagħti l-marka “GS” għat-trapan ta' l-impatt,

iċ-Ċertifikat Nru JSH0411181 bid-data ta' l-l ta' Diċembru 2004 u ċ-Ċertifikat Nru 432960 bid-data tal-15 ta' Diċembru 2004 maħruġ minn Intertek ETL SEMKO, Shanghai, għall-istess tip ta' trapan ta' l-impatt Z1JE-KZ2-16B,

dikjarazzjoni minn Yongkang Zhengda Industrial Co. Ltd, bid-data tat-18 ta' Ġunju 2006 li tistqarr li t-tip ta' trapan ta' l-impatt Z1JE-KZ2-16B hu ekwivalenti għall-oġġett RL/ID0955-910 soġġett għall-miżura Ungeriża,

dikjarazzjoni ta' Konformità tal-KE maħruġa minn Baumann Hungary Kft., bid-data tal-11 ta' Awwissu 2006 li tirreferi għaċ-Ċertifikat Nru JSH0411181.

Skond l-Artikolu 7(2) tad-Direttiva, il-Kummissjoni hija mitluba, wara li tikkonsulta mal-partijiet ikkonċernati, li tiddikjara jekk issibx li miżura bħal din hija ġġustifikata jew le. Jekk il-miżura tinstab li hija ġġustifikata, il-Kummissjoni għandha tinforma lill-Istati Membri biex dawn ikunu jistgħu jieħdu miżuri xierqa fir-rigward tal-makkinarju kkonċernat, skond l-obbligi tagħhom mill-Artikolu 2(1).

2.   Ir-raġunijiet mogħtija mill-awtoritajiet ungeriżi

Il-miżura meħuda mill-awtoritajiet Ungeriżi kienet ibbażata fuq in-nuqqas ta' konformità ta' l-angle grinder mar-rekwiżiti essenzjali ta' saħħa u sikurezza li ġejjin ta' l-Anness I għad-Direttiva 98/37/KE (b'riferenza għall-ispeċifikazzjonijiet ta' l-istandards armonizzati Ewropej EN 60745-1:2003 — L-għodda ta' l-id bil-mutur — Sikurezza — Parti 1: Rekwiżiti ġenerali, u EN 60745-2-1:2003 — L-għodda ta' l-id bil-muturSikurezza — Parti 2-1: Rekwiżiti partikolari għat-trapani u t-trapani ta' l-impatt):

1.5.1.   Il-provvista ta' l-elettriku u 1.5.6 — Nirien

Il-prodott jissogra li jieħu n-nar minħabba l-iwwajerjar intern mhux fiss, li jista' jikkawża xort.

1.5.6.   Nirien

Waqt l-ittestjar għas-sħana, il-makkinarju ħa n-nar, ħareġ duħħan minnu u mbagħad waqaf.

3.   L-opinjoni tal-Kummissjoni

Nhar il-15 ta' Novembru 2007, il-Kummissjoni kitbet lill-Baumann Hungary Kft. li ffirmat Dikjarazzjoni ta' Konformità tal-KE, filwaqt li talbitha tikkomunika l-kummenti tagħha dwar il-miżura meħuda mill-awtoritajiet Ungeriżi.

Fil-15 ta' Novembru 2007, il-Kummissjoni kitbet ukoll lil Intertek ETL SEMKO, Shanghai, u lil Intertek Deutschland GmbH li ħarġu ċertifikati ta' konformità għat-tip ta' trapan ta' l-impatt ZIJE-KZ2-16B li stqarru li dan kien ekwivalenti għat-tip ta' trapan ta' l-impatt RL/ID0955-910 soġġett għall-miżura Ungeriża.

Sa llum, ma twasslet ebda tweġiba.

Fid-dawl tad-dokumentazzjoni disponibbli, il-Kummissjoni tikkunsidra li l-awtoritajiet Ungeriżi urew li l-makkinarju soġġett għall-miżura ta' restrizzjoni naqas li jikkonforma mar-rekwiżiti essenzjali tas-saħħa u s-sikurezza msemmija hawn fuq. Dawn in-nuqqasijiet ta' konformità huma ta' riskju serju għall-persuni li jużaw il-makkinarju msemmi.

Għaldaqstant, wara li segwiet il-proċedura mitluba, il-Kummissjoni hija tal-fehma li l-miżura meħuda mill-awtoritajiet Ungeriżi hija ġġustifikata.

Magħmula fi Brussell, 27 ta' Novembru 2008.

Għall-Kummissjoni

Günter VERHEUGEN

Viċi President


II Komunikazzjonijiet

KOMUNIKAZZJONIJIET MINN ISTITUZZJONIJIET U KORPI TA' L-UNJONI EWROPEA

Kummissjoni

4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/5


Awtorizzazzjoni ta' l-għajnuna Statali fil-qafas tad-Dispożizzjonijiet ta' l-Artikoli 87 u 88 tat-Trattat tal-KE

Fir-rigward ta' dawn il-każijiet il-Kummissjoni ma tqajjimx oġġezzjonijiet

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/03)

Data ta' l-adozzjoni tad-deċiżjoni

4.6.2008

Numru ta' referenza ta' l-għajnuna

N 158/08

Stat Membru

Il-Polonja

Reġjun

Lubelskie

Titlu (u/jew isem il-benefiċjarju)

Pomoc w zakresie budowy portu lotniczego Lublin-Świdnik

Bażi ġuridika

Ustawa budżetowa na rok 2007 z dnia 25 stycznia 2007 r.; załącznik II, część 83 budżetu państwa — Rezerwy celowe (Dz.U. z 2007 r. 15, poz. 90).

Kontrakt Wojewódzki dla Województwa Lubelskiego na lata 2007–2008.

Rozporządzenie Rady Ministrów z dnia 11 grudnia 2007 r. (Dz.U. 241, poz. 1760)

Tip ta' miżura

Għajnuna għal investiment

Għan

Żvilupp settorjali

Tip ta' għajnuna

Għotja diretta, injezzjoni tal-kapital, kontribuzzjoni ta' l-art

Baġit

PLN 296,65 miljjun (EUR 84,14 miljun)

Intensità

Madwar 76 %

Tul ta' żmien

L-għajnuna se tingħata sat-30.12.2011

Setturi ekonomiċi

Trasport bl-ajru

Isem u indirizz ta' l-awtorità li tagħti l-għajnuna

Urząd Marszałkowski Województwa Lubelskiego

ul. Spokojna 4

PL-20-074 Lublin

Gmina Miasto Lublin

plac Władysława Łokietka 1

PL-20-950 Lublin

Gmina Miasto Świdnik

ul. Kardynała St. Wyszyńskiego 15

PL-20-047 Świdnik

Powiat Świdnicki

ul. Niepodległości 13

PL-21-040 Świdnik

Tagħrif ieħor

It-test tad-deċiżjoni fil-lingwa jew lingwi awtentika/awtentiċi, li minnu tneħħew il-partijiet kunfidenzjali kollha, jinsab fuq is-sit:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Data ta' l-adozzjoni tad-deċiżjoni

20.10.2008

Għajnuna Nru

N 458/08

Stat Membru

Il-Ġermanja

Reġjun

Titolu (u/jew isem tal-benefiċjarju)

Götzke Natursteinwerk GmbH

Il-bażi legali

Haushaltsgesetz des Landes Mecklenburg-Vorpommern in der jeweils gültigen Fassung, insb. § 14 Abs. 1 Landeshaushaltsordnung und dazu erlassene Verwaltungsvorschriften, insb. § 39 LHO

Haushaltsgesetz 2008/2009 (Gesetz über die Feststellung des Haushaltsplans des Landes Mecklenburg-Vorpommern für die Haushaltsjahre 2008 und 2009 und die Festlegung der Verbundquoten des Kommunalen Finanzausgleichs in den Jahren 2008 und 2009)

It-tip tal-miżura

Għajnuna individwali

L-għan

Ir-ristrutturar ta' impriżi f'diffikultà

Il-forma ta' l-għajnuna

Garanzija

L-Estimi

Baġit globali: EUR 0,16 miljun

L-intensità

It-tul ta' żmien

Setturi ekonomiċi

L-industrija tal-manifattura

Isem u indirizz ta' l-awtorità responsabbli mill-għajnuna

Finanzministerium des Landes Mecklenburg-Vorpommern

Schloßstr. 9-11

D-19053 Schwerin

und

Ministerium für Wirtschaft, Arbeit und Tourismus des Landes Mecklenburg-Vorpommern

Johannes-Stelling-Str. 14

D-19053 Schwerin

Aktar informazzjoni

It-test tad-deċiżjoni fil-lingwa jew lingwi awtentika/awtentiċi, li minnu tneħħew il-partijiet kunfidenzjali kollha, jinsab fuq is-sit:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Data ta' l-adozzjoni tad-deċiżjoni

13.11.2008

Għajnuna Nru

N 567/08

Stat Membru

Il-Finlandja

Reġjun

Titolu (u/jew isem tal-benefiċjarju)

Guarantee scheme for banks' funding in Finland

Il-bażi legali

Valtioneuvoston paatos talletuspankeille ja kiinnitysluottopankeille annetttavien valiaikasten valtiontakausten ehdoista; draft law

It-tip tal-miżura

Skema ta' għajnuna

L-għan

Għajnuna biex tirrimedja tfixkil serju fl-ekonomija

Il-forma ta' l-għajnuna

Garanzija

L-Estimi

Baġit globali: EUR 50 miljun

L-intensità

It-tul ta' żmien

10.2008-4.2009

Setturi ekonomiċi

L-intermedjazzjoni finanzjarja

Isem u indirizz ta' l-awtorità responsabbli mill-għajnuna

Finnish Government

Snellmaninkatu 1 A

PO Box 23

FI-00023 Helsinki

Aktar informazzjoni

It-test tad-deċiżjoni fil-lingwa jew lingwi awtentika/awtentiċi, li minnu tneħħew il-partijiet kunfidenzjali kollha, jinsab fuq is-sit:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Data ta' l-adozzjoni tad-deċiżjoni

24.1.2008

Numru ta' referenza ta' l-għajnuna

N 696/06

Stat Membru

L-Italja

Reġjun

Molise

Titolu

Il-waqfien permanenti ta' l-attivitajiet tas-sajd u ta' l-immodernizzar tal-bastimenti tas-sajd

Bażi ġuridika

Decreto Ministeriale de 13 ottobre 2006: Interventi a favore della flotta da pesca della Regione Molise

Tip ta' miżura

Skema ta' għajnuna

Għan

Għajnuna lis-settur tas-sajd

Forma ta' l-għajnuna

Għajnuna diretta

Baġit

EUR 1 186 000

Intensità

Sa limitu ta' 40 %

Tul ta' żmien

Sena waħda

Setturi ekonomiċi

Is-Sajd

Isem u indirizz ta' l-awtorità li tagħti l-għajnuna

MI.P.A.A.F. – Dipartimento delle Filiere Agricole e dell'Agroalimentari

Direzione Generale della Pesca Marittima e dell'Acquacoltura

Viale dell'Arte n. 16

I-00144 Roma

Informazzjoni oħra

It-test tad-deċiżjoni fil-lingwa jew lingwi awtentika/awtentiċi, li minnu tneħħew il-partijiet kunfidenzjali kollha, jinsab fuq is-sit:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/


4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/9


Ebda oppożizzjoni għal konċentrazzjoni notifikata

(Każ COMP/M.5338 — Barclays/Investcorp/N & V Global Vending)

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/04)

Fil-31 ta' Ottubru 2008, il-Kummissjoni iddeċidiet li ma topponix il-konċentrazzjoni notifikata msemmija hawn fuq u li tiddikjaraha kompatibbli mas-suq komuni. Din id-deċiżjoni hi bbażata fuq l-Artikolu 6(1)(b) tar-Regolament tal-Kunsill (KE) Nru 139/2004. It-test kollu tad-deċiżjoni jinsab bl-Ingliż u se jkun ippubblikat wara li jkun meħlus minn kwalunkwe sigrieti tan-negozju li jista' jkun fih. Hu jinstab:

mill-websajt tal-kompetizzjoni ta' l-Europa (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dan il-websajt jipprovdi faċilitajiet varji biex jgħinu jinstabu deċiżjonijiet individwali ta' fużjoni, inklużi l-kumpanija, in-numru tal-każ, id-data u indiċi settorali,

f'forma elettronika fil-websajt EUR-Lex fid-dokument numru 32008M5338. EUR-Lex hu l-aċċess fuq l-internet għal-liġi Ewropea (http://eur-lex.europa.eu).


IV Informazzjoni

INFORMAZZJONI MINN ISTITUZZJONIJIET U KORPI TA' L-UNJONI EWROPEA

Kummissjoni

4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/10


Rata tal-kambju ta' l-euro (1)

It-3 ta' Diċembru 2008

(2008/C 309/05)

1 euro=

 

Munita

Rata tal-kambju

USD

Dollaru Amerikan

1,2623

JPY

Yen Ġappuniż

117,39

DKK

Krona Daniża

7,4505

GBP

Lira Sterlina

0,85475

SEK

Krona Żvediża

10,4545

CHF

Frank Żvizzeru

1,5332

ISK

Krona Iżlandiża

290,00

NOK

Krona Norveġiża

8,9050

BGN

Lev Bulgaru

1,9558

CZK

Krona Ċeka

25,636

EEK

Krona Estona

15,6466

HUF

Forint Ungeriż

262,33

LTL

Litas Litwan

3,4528

LVL

Lats Latvjan

0,7093

PLN

Zloty Pollakk

3,8506

RON

Leu Rumen

3,8435

SKK

Krona Slovakka

30,225

TRY

Lira Turka

1,9926

AUD

Dollaru Awstraljan

1,9625

CAD

Dollaru Kanadiż

1,5853

HKD

Dollaru ta' Hong Kong

9,7852

NZD

Dollaru tan-New Zealand

2,3804

SGD

Dollaru tas-Singapor

1,9315

KRW

Won tal-Korea t'Isfel

1 849,90

ZAR

Rand ta' l-Afrika t'Isfel

13,0017

CNY

Yuan ren-min-bi Ċiniż

8,6884

HRK

Kuna Kroata

7,1913

IDR

Rupiah Indoneżjan

15 274,00

MYR

Ringgit Malażjan

4,5948

PHP

Peso Filippin

62,230

RUB

Rouble Russu

35,3395

THB

Baht Tajlandiż

44,919

BRL

Real Brażiljan

3,0390

MXN

Peso Messikan

17,1610


(1)  

Sors: rata tal-kambju ta' referenza ppubblikata mill-Bank Ċentrali Ewropew.


V Avviżi

PROĊEDURI GĦALL-IMPLIMENTAZZJONI TAL-POLITIKA KUMMERĊJALI KOMUNI

Kummissjoni

4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/11


Avviż ta' bidu ta' reviżjoni interim parzjali tal-miżuri antidumping applikabbli għal importazzjonijiet ta' ċerti elettrodi tungsten li joriġinaw mir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina

(2008/C 309/06)

Il-Kummissjoni rċeviet talba għal reviżjoni interim parzjali skont l-Artikolu 11(3) tar-Regolament tal-Kunsill (KE) Nru 384/96 dwar il-protezzjoni kontra l-importazzjonijiet li huma l-oġġett ta' dumping minn pajjiżi mhux membri tal-Komunità Ewropea (“ir-Regolament bażiku”) (1).

1.   It-talba għal reviżjoni

It-talba tressqet minn Shandong Weldstone Tungsten Industry Co. Limited (“l-applikant”), esportatur mir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina.

L-ambitu tat-talba huwa limitat għal eżami tad-dumping safejn għandu x'jaqsam l-applikant.

2.   Il-prodott

Il-prodott li qed jiġi rivedut huwa elettrodi tungsten tal-iwweldjar, li jinkludi staneg u vireg tungsten biex jiwweldjaw elettrodi, li fih 94 % jew aktar bħala piż ta' tungsten, barra minn dak miksub sempliċiment minn tgħaqqid bis-sħana, maqtugħ għat-tul jew le, li joriġina mir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina (“il-prodott ikkkonċernat”), attwalment ikklassifikat fil-kodiċi NM ex 8101 99 10 u ex 8515 90 00. Dawn il-kodiċi NM qed jingħataw biss bħala tagħrif.

3.   Il-miżuri eżistenti

Il-miżuri li bħalissa huma fis-seħħ huma dazju anti-dumping definittiv impost mir-Regolament tal-Kunsill (KE) Nru 260/2007 (2) fuq l-importazzjonijiet ta' ċerti elettrodi tungsten li joriġinaw mir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina.

4.   Ir-raġunijiet għar-reviżjoni

It-talba skont l-Artikolu 11(3) hi bbażata fuq evidenza prima facie, pprovduta mill-applikant, li ċ-ċirkostanzi li fuqhom ġew stabbiliti l-miżuri nbidlu u li dawn il-bidliet huma ta' natura permanenti.

L-applikant ipprovda evidenza prima facie li ma għadx hemm il-bżonn li l-miżura tkompli tiġi applikata fil-livell attwali tagħha biex ikun ikkumpensat id-dumping. B'mod partikolari, l-applikant ipprovda evidenza prima facie li turi li t-tqabbil tal-valuri normali kostrutti tiegħu (ikkalkulati fuq il-bażi tal-ispejjeż tal-produzzjoni, il-bejgħ, l-ispejjeż ġenerali u amministrattivi u l-profitti) u prezzijiet tal-esportazzjoni lill-Komunità jindika li l-marġni ta' dumping jidher li huwa sostanzjalment aktar baxx mil-livell attwali tal-miżura.

5.   Il-proċedura għad-determinazzjoni tad-dumping

Wara li ġie ddeterminat, b'konsultazzjoni mal-Kumitat Konsultattiv, li teżisti biżżejjed evidenza biex tiġġustifika l-bidu ta' reviżjoni interim parzjali, il-Kummissjoni b'dan qiegħda tagħti bidu għal reviżjoni skont l-Artikolu 11(3) tar-Regolament bażiku bil-ħsieb li tiddetermina jekk il-miżuri għandhomx jitneħħew jew jiġu emendati għall-applikant. Jekk dan hu l-każ, jista' jkun neċessarju li tiġi emendata r-rata ta' dazju li bħalissa hija applikabbi għall-importazzjonijiet tal-prodott ikkonċernat minn kumpaniji li mhumiex imsemmija b'mod speċifiku f'Artikolu 1(2) tar-Regolament (KE) Nru 260/2007.

(a)   Il-kwestjonarji

Biex tikseb it-tagħrif li tqis neċessarju għall-investigazzjoni tagħha, il-Kummissjoni se tibgħat kwestjonarju lill-applikant u kopja lill-awtoritajiet tal-pajjiż esportatur ikkonċernat. Dan it-tagħrif u l-evidenza ta' sostenn għandhom jaslu għand il-Kummissjoni fiż-żmien stabbilit fil-punt 6(a).

(b)   Il-ġbir ta' tagħrif u s-smigħ ta' seduti

Il-partijiet kollha interessati qegħdin b'dan jiġu mistiedna jippreżentaw il-fehmiet tagħhom, jibagħtu tagħrif barra mit-tweġibiet għall-kwestjonarju u jipprovdu evidenza ta' sostenn. Dan it-tagħrif u l-evidenza ta' sostenn għandhom jaslu għand il-Kummissjoni fiż-żmien stabbilit fil-punt 6(a).

Barra minn hekk, il-Kummissjoni tista' tisma' lill-partijiet interessati, bil-kundizzjoni li dawn jagħmlu talba fejn juru li hemm raġunijiet partikolari għaliex għandhom jinstemgħu. Din it-talba għandha ssir fiż-żmien stabbilit fil-punt 6(a).

(c)   Trattament tal-ekonomija tas-suq/ trattament individwali

Jekk l-applikant jipprovdi evidenza suffiċjenti li turi li hu jopera taħt kondizzjonijiet ta' ekonomija tas-suq, jiġifieri, li jissodisfa l-kriterji stipulati fl-Artikolu 2(7)(c) tar-Regolament bażiku, il-valur normali jkun iddeterminat skont l-Artikolu 2(7)(b) tar-Regolament bażiku. Għal dan l-għan, għandha tintbagħat klejm issostanzjata kif jixraq fil-limitu taż-żmien speċifiku stabbilit fil-punt 6(b) ta' dan l-avviż. Il-Kummissjoni se tibgħat formola tal-klejm lill-kumpanija, kif ukoll kopja lill-awtoritajiet tar-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina. Din il-formula tal-klejm tista' tintuża ukoll mill-applikant biex jitlob trattament individwali, jiġifieri li hu jissodisfa l-kriterji stipulati fl-Artikolu 9(5) tar-Regolament bażiku.

(d)   Għażla ta' pajjiż b'ekonomija tas-suq

Fl-eventwalità li l-kumpanija ma tingħatax trattament ta' ekonomija tas-suq imma tissodisfa r-rekwiżiti li jkollha dazju individwali stabbilit skont l-Artikolu 9(5) tar-Regolament bażiku, se jintuża pajjiż b'ekonomija tas-suq xierqa għall-fini li jiġi stabbilit valur normali fir-rigward tar-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina skont l-Artikolu 2(7)(a) tar-Regolament bażiku. Il-Kummissjoni biħsiebha terġa' tuża lill-Istati Uniti tal-Amerika għal dan il-għan kif kien sar fl-investigazzjoni li wasslet għall-impożizzjoni tal-miżuri attwali fuq l-importazzjonijiet tal-prodott ikkonċernat mir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina. Il-partijiet interessati huma hawnhekk mistiedna biex jikkummentaw dwar kemm hija xierqa l-għażla fil-limitu taż-żmien speċifikat stabbilit fil-punt 6(c) ta' dan l-avviż.

Barra minn hekk, fl-eventwalità li l-kumpanija tingħata trattament ta' ekonomija tas-suq, il-Kummissjoni tista', jekk huwa meħtieġ, tuża sejbiet li jikkonċernaw il-valur normali stabbilit f'pajjiż b'ekonomija tas-suq xierqa, eż., bl-għan li jinbidel kull prezz jew element ta' prezz li mhuwiex affidabbli fir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina li huwa meħtieġ biex jiġi stabbilit il-valur normali, jekk mhijiex disponibbli dejta affidabbli meħtieġa fir-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina. Il-Kummissjoni biħsiebha tuża lill-Istati Uniti tal-Amerika għal dan il-għan.

6.   Iż-żmien preskritt

(a)   Il-limiti ġenerali ta' żmien

(i)   Biex il-partijiet jippreżentaw ruħhom, jibagħtu t-tweġibiet tal-kwestjonarju u kull informazzjoni oħra

Il-partijiet interessati kollha, jekk ir-rappreżentazzjonijiet tagħhom għandhom jitqiesu matul l-investigazzjoni, għandhom jippreżentaw lilhom infushom billi jikkuntattjaw lill-Kummissjoni, jippreżentaw l-opinjonijiet tagħhom u jressqu t-tweġibiet tal-kwestjonarju jew kwalunkwe informazzjoni oħra fi żmien 40 jum mid-data tal-pubblikazzjoni ta' dan l-avviż fil-Ġurnal Uffiċjali tal-Unjoni Ewropea, sakemm ma jkunx speċifikat mod ieħor. Qed tinġibed l-attenzjoni għall-fatt li l-eżerċizzju tal-biċċa l-kbira tad-drittijiet proċedurali stipulati fir-Regolament bażiku tiddependi fuq kemm il-parti tippreżenta ruħha matul il-perjodu msemmi qabel.

(ii)   Seduti ta' smigħ

Il-partijiet interessati kollha jistgħu wkoll japplikaw biex jinstemgħu mill-Kummissjoni fl-istess limitu ta' żmien ta' 40 jum.

(b)   Żmien speċifiku biex jintbagħtu klejms għal trattament ta' ekonomija tas-suq u/jew trattament individwali

Il-klejm tal-kumpanija ssostanzjata kif xieraq għal trattament ta' ekonomija tas-suq, kif imsemmi fil-punt 5(c) ta' dan l-avviż, għandha tasal għand il-Kummissjoni fi żmien 15-il jum mid-data tal-pubblikazzjoni ta' dan l-avviż fil-Ġurnal Uffiċjali tal-Unjoni Ewropea.

(c)   Il-limitu ta' żmien speċifiku għall-għażla tal-pajjiż b'ekonomija tas-suq

Il-partijiet fl-investigazzjoni għandhom mnejn ikunu jixtiequ jikkummentaw dwar jekk l-Istati Uniti tal-Amerika humiex xierqa billi, kif imsemmi fil-punt 5(d) ta' dan l-avviż, dawn huma kkunsidrati bħala pajjiż b'ekonomija tas-suq għal skop li jiġi stabbilit il-valur normali fir-rigward tar-Repubblika tal-Poplu taċ-Ċina. Dawn il-kummenti għandhom jaslu għand il-Kummissjoni fi żmien għaxart ijiem mid-data tal-pubblikazzjoni ta' dan l-avviż fil-Ġurnal Uffiċjali tal-Unjoni Ewropea.

7.   Is-sottomissjonijiet bil-miktub, it-tweġibiet għall-kwestjonarju u l-korrispondenza

Is-sottomissjonijiet u t-talbiet kollha magħmula mill-partijiet interessati għandhom isiru bil-miktub (mhux b'format elettroniku, sakemm ma jkunx speċifikat mod ieħor) u għandhom jindikaw l-isem, l-indirizz, l-indirizz elettroniku, in-numri tat-telefown u tal-faks tal-parti interessata. Is-sottomissjonijiet bil-miktub kollha, inkluża l-informazzjoni mitluba f'dan l-avviż, it-tweġibiet tal-kwestjonarju u l-korrispondenza mogħtija mill-partijiet interessati fuq bażi kunfidenzjali għandhom ikunu mmarkati bħala “Limitati” (3) u, skont l-Artikolu 19(2) tar-Regolament bażiku, għandhom ikunu akkumpanjati minn verżjoni mhux kunfidenzjali, li tkun immarkata “GĦAL ISPEZZJONI MILL-PARTIJIET INTERESSATI”.

L-indirizz għall-korrispondenza tal-Kummissjoni:

European Commission

Directorate General for Trade

Directorate H

Office: N 105 4/92

B-1040 Brussels

Fax (32-2) 295 65 05

8.   In-nuqqas ta' kooperazzjoni

F'każijiet fejn parti interessata tirrifjuta l-aċċess għat-tagħrif meħtieġ jew ma tipprovdihx fil-limiti ta' żmien jew tfixkel l-investigazzjoni b'mod sinifikanti, is-sejbiet, pożittivi jew negattivi, jistgħu jsiru skont l-Artikolu 18 tar-Regolament bażiku, fuq il-bażi tal-fatti disponibbli.

Fejn jinstab li xi parti interessata tkun tat informazzjoni falza jew qarrieqa, l-informazzjoni għandha titwarrab u jista' jsir użu mill-fatti disponibbli, skont l-Artikolu 18 tar-Regolament bażiku. Jekk parti interessata ma tikkooperax jew tikkoopera biss b'mod parzjali, u jsir użu mill-fatti disponibbli, ir-riżultat jista' jkun inqas favorevoli għal dik il-parti milli kieku kkooperat.

9.   L-iskeda tal-investigazzjoni

L-investigazzjoni se tiġi konkluża, skont l-Artikolu 11(5) tar-Regolament bażiku, fi żmien 15-il xahar mid-data tal-pubblikazzjoni ta' dan l-avviż fil-Ġurnal Uffiċjali tal-Unjoni Ewropea.

10.   L-ipproċessar ta' dejta personali

Ta' min jinnota li kull dejta personali miġbura f'din l-investigazzjoni se tiġi trattata skont ir-Regolament (KE) Nru 45/2001 tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-ħarsien ta' individwi fir-rigward tal-ipproċessar ta' dejta personali mill-istituzzjonijiet u l-korpi tal-Komunità u dwar il-movement liberu ta' din id-dejta (4).

11.   Uffiċjal għas-smigħ.

Ta' min jinnota wkoll li jekk il-partijiet interessati jqisu li qegħdin jiltaqgħu ma' diffikultajiet biex jeżerċitaw id-drittijiet ta' difiża tagħhom, dawn ikunu jistgħu jitolbu l-intervent tal-Uffiċjal għas-Seduti tas-Smigħ tad-DĠ Kummerċ. Dan iservi ta' medjatur bejn il-partijiet interessati u s-servizzi tal-Kummissjoni, li joffri, fejn ikun hemm bżonn, medjazzjoni dwar kwistjonijiet proċedurali li jaffettwaw il-ħarsien tal-interessi tagħhom f'dan il-proċediment, b'mod partikolari, fir-rigward ta' kwistjonijiet li jikkonċernaw l-aċċess għall-fajl, il-kunfidenzjalità, l-estensjoni tal-limiti taż-żmien u t-trattament ta' preżentazzjoni tal-fehmiet bil-fomm u/jew bil-miktub. Għal aktar tagħrif u dettalji ta' kuntatt, il-partijiet interessati jistgħu jikkonsultaw il-paġni fuq l-internet tal-Uffiċjal tas-Smigħ fuq il-websajt tad-DĠ Kummerċ (http://ec.europa.eu/trade).


(1)  ĠU L 56, 6.3.1996, p. 1.

(2)  ĠU L 72, 13.3.2007, p. 1.

(3)  Dan ifisser li d-dokument ikun għal użu intern biss. Huwa protett skont l-Artikolu 4 tar-Regolament (KE) Nru 1049/2001 tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill rigward l-aċċess pubbliku għal dokumenti tal-Parlament Ewropew, tal-Kunsill u tal-Kummissjoni (ĠU L 145, 31.5.2001, p. 43). Huwa dokument kunfidenzjali skont l-Artikolu 19 tar-Regolament bażiku u l-Artikolu 6 tal-Ftehim tad-WTO dwar l-Implimentazzjoni tal-Artikolu VI tal-GATT 1994 (Ftehim Anti-dumping).

(4)  ĠU L 8, 12.1.2001, p. 1.


PROĊEDURI GĦALL-IMPLIMENTAZZJONI TAL-POLITIKA TAL-KOMPETIZZJONI

Kummissjoni

4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/14


GĦAJNUNIET MILL-ISTAT — ID-DANIMARKA

Għajnuniet mill-Istat C 41/08 (NN 35/08) — Danske Statsbaner

Stedina għall-preżentazzjoni ta' kummenti skont l-Artikolu 88(2) tat-Trattat tal-KE

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/07)

Permezz tal-ittra ta' l-10 ta' Settembru 2008 riprodotta bil-lingwa awtentika fil-paġni ta' wara din is-sinteżi, il-Kummissjoni avżat lil Franza bid-deċiżjoni tagħha li tagħti bidu għall-proċedura prevista fl-Artikolu 88(2) tat-Trattat tal-KE fir-rigward tal-għajnuna/tal-miżura msemmija hawn fuq.

Il-partijiet interessati jistgħu jressqu l-kummenti tagħhom fi żmien xahar mid-data tal-pubblikazzjoni ta' din in-notifika u l-ittra li ssegwi, fl-indirizz li ġej:

Il-Kummisjoni Ewropea

Direttorat Ġenerali għall-Enerġija u t-Trasport

Direttorat A

B-1049 Brussell

Feks (32-2) 296 41 04

Dawn il-kummenti se jiġu komunikati lid-Danimarka. It-trattament kunfidenzjali tal-identità tal-parti interessata li tressaq il-kummenti jista' jintalab bil-miktub bir-raġunijiet inklużi.

TEST TAS-SOMMARJU

PROĊEDURA

Permezz tal-ittra tat-3 ta' Frar 2003, il-Kummissjoni rċeviet l-ewwel ilment rigward għajnuna li ġiet mogħtija allegatament lill-kumpanija Danske Statsbaner (minn hawn 'il quddiem imsemmija DSB) għat-trasport ferrovjarju tal-passiġġieri bejn Kopenħagen u Ystad. Dan l-ilment wassal għal bosta skambji ta' ittri bejn il-Kummissjoni u l-awtoritajiet Daniżi. Dan l-ilment ġie rreġistrat bin-numru CP 107/07.

Permezz ta' ittra ta' l-1 ta' Ġunju 2006, il-Kummissjoni waslilha t-tieni lment rigward għajnuna mogħtija allegatament lil DSB rigward żewġ kuntratti ta' servizz pubbliku mal-Ministru Daniż għat-Trasport. Dan l-ilment wassal ukoll għal bosta skambji ta' ittri bejn il-Kummissjoni u l-awtoritajiet Daniżi. L-ilment ġie rreġistrat bin-numru CP 124/2006.

Fid-dawl tal-fatt li ż-żewġ ilmenti jikkonċernaw, minn naħa, l-istess fatti, il-Kummissjoni ddeċidiet li titrattahom flimkien.

DESKRIZZJONI TAL-MIŻURI

Skont l-informazzjoni mwassla lill-Kummissjoni minn min qed jilmenta, il-kuntratti tas-servizz pubbliku bejn il-Ministru Daniż għat-trasport u l-intrapriża pubblika DSB setgħu wasslu għall-għoti tal-għajnuna mill-Istat.

Kuntratti ta' servizz pubbliku

Din id-Deċiżjoni tirrigwarda żewġ kuntratti ta' servizz pubbliku bejn il-Ministru Daniż għat-trasport u DSB għall-perjodi 2000-2004 u 2005-2014 rispettivament. Dawn il-kuntratti ma kinux suġġetti għal proċedura preliminarja ta' sejħa għall-offerti.

Dawn il-kuntratti jipprovdu għat-trasport ferrovjarju tal-passiġġieri fid-Danimarka kif ukoll jimponu ċerti obbligi fir-rigward tar-regolarità, il-kwalità tas-servizz u l-iffissar tal-prezzijiet. Barra minn hekk, il-kuntratti jipprovdu għall-akkwist tal-materjal ferrovjarju fuq ir-roti.

Fid-dawl tad-dispożizzjonijiet tal-kuntratti, DSB iżżomm id-dħul mill-bejgħ tal-biljetti, suġġetti għal xi eċċezzjonijiet. DSB tirċievi wkoll il-kumpens permezz tal-ħlasijiet kuntrattwali li tagħhom it-total huwa stipulat fil-kuntratt.

VALUTAZZJONI TAL-MIŻURI

Preżenza tal-għajnuna

F'dan l-istadju, il-Kummissjoni ma tistax teskludi li l-għajnuna mill-Istat ingħatat lil DSB fir-rigward tal-kuntratti tas-servizz pubbliku konklużi mal-Ministru Daniż għat-trasport għall-perjodi 2000-2004 u 2005-2014. B'mod partikulari, il-Kummissjoni hija dubbjuża fir-rigward ta' tlieta minn erba' kriterji stipulati mill-Qorti fil-ġudizzju Altmark tagħha.

Kompatibbiltà

Il-kuntratt ta' servizz pubbliku konkluż bejn il-gvern Daniż u DSB huwa kuntratt ta' servizz pubbliku fis-sens tal-Artikolu 14 tar-Regolament (KEE) Nru 1191/69, li għalhekk japplika għall-każ imsemmi.

Il-Kummissjoni tqis li, skont ir-Regolament (KEE) Nru 1191/69, l-għajnuna inkluża fl-ispejjeż tas-servizzi kif inhu previst f'kuntratt ta' servizz pubbliku, jista' jitqies kompatibbli mas-suq komuni. Madankollu, fl-assenza tal-kundizzjonijiet speċifiċi stipulati fir-Regolament (KEE) Nru 1191/69, il-kompatibbiltà ta' dawn l-għajnuniet għandha tiġi vvalutata abbażi tal-prinċipji li jirriżultaw mit-Trattat, mill-każistika u l-prattiki tat-teħid ta' deċiżjonijiet.

Dawn il-prinċipji nġabru f'sinteżi mill-Kummissjoni fil-Qafas Kommunitarju għall-għajnuna mill-Istat fl-għamla ta' kumpensi ta' servizz pubbliku (1).

Il-punt 14 ta' dan il-Qafas jistipula l-prinċipji għall-iżgurar tal-kompatibbiltà tal-għajnuniet inklużi fil-prezz imħallas mill-awtorità pubblika lil fornitur ta' servizz pubbliku. Għal dan il-għan, il-livell ta' kumpens, jiġifieri l-prezz imħallas mill-gvern Daniż, irid jidher li huwa limitat għall-ammont meħtieġ biex jiġu koperti l-ispejjeż involuti fil-provvediment tas-servizz pubbliku.

Madankollu, il-Kummissjoni għandha d-dubji tagħha fuq in-nuqqas tal-kumpens żejjed fil-każ imsemmi. Il-Kummissjoni għandha dubju wkoll dwar kemm it-tnaqqis tad-dividendi mill-Gvern Daniż fuq il-profitti ta' DSB u t-tnaqqis tal-ħlasijiet kuntrattwali annwali setgħu wasslu biex jiġi evitat kwalunkwe riskju ta' kumpens żejjed.

Fid-dawl ta' dan t'hawn fuq, il-Kummissjoni hija dubbjuża fuq il-kompatibbiltà tal-għajnuna mill-Istat imsemmija.

Skont l-Artikolu 14 tar-Regolament tal-Kunsill (KE) Nru 659/1999, kull għajnuna illegali tista' tkun suġġetta għal irkupru mingħand il-benefiċjarju tagħha.

TEST TA' L-ITTRA

“1.   SAGSFORLØB

1.

Nærværende beslutning er truffet i anledning af to klager, dateret henholdsvis den 3. februar 2003 og den 1. juni 2006. De to klager førte til flere brevvekslinger og møder mellem på den ene side Kommissionen og de to klagende parter og på den anden side Kommissionen og de danske myndigheder. Den første klage behandles i øjeblikket af Den Europæiske Ombudsmand.

2.   DE KLAGENDE PARTER OG STØTTEMODTAGEREN

2.1.   De klagende parter

2.1.1.   Den første klager

2.

Den første klager er et privatejet busselskab.

2.1.2.   Den anden klager

3.

Den anden klager er en erhvervsorganisation, som repræsenterer en række danske operatører på transportområdet.

2.2.   Støttemodtager: Danske Statsbaner

2.2.1.   Den forhenværende monopolvirksomhed i Danmark

4.

Danske Statsbaner (DSB) er det historiske jernbaneselskab i Danmark.

5.

DSB ejes fuldt ud af den danske stat (2). DSB udfører nu kun personbefordring med jernbane og ydelser i tilknytning hertil (3), og er derudover også aktiv gennem dets datterselskaber i navnlig Sverige, Norge og Det Forenede Kongerige.

6.

I 1998 vedtog Folketinget en lov, som yderligere adskilte jernbaneinfrastrukturen (4) fra DSB's togdrift.

7.

DSB havde ca. 9 200 medarbejdere i 2007. I 2006 var DSB's indtægter på ca. 10,7 mia. DKK (1,43 mia. EUR).

2.2.2.   DSB's etablering som en selvstændig offentlig virksomhed

8.

I 1999 blev DSB omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed (DSB SV) (2).

9.

Ved den lejlighed blev der udformet og indført en ny model for den økonomiske forvaltning. Åbningsbalancen blev udarbejdet på baggrund af en værdiansættelse af aktiver og passiver. De danske myndigheder anførte, at i forbindelse med værdiansættelsen af alle store poster indhentede DSB yderligere udtalelse fra uafhængige eksperter.

10.

De danske myndigheder forklarede, at DSB's aktiekapital blev fastsat ud fra en sammenligning med lignende foretagender med store anlægsaktiver. Den endelige åbningsbalances egenkapital byggede på en soliditetsgrad på 36 %, og der blev oprettet et stiftertilgodehavende.

11.

Derudover skal det bemærkes, at de retlige rammer for DSB blev suppleret med et regnskabsreglement og konkurrenceretlige retningslinjer, som omfatter pligt til at adskille de vigtigste forretningsområder og holde dem adskilt samt undgå enhver form for krydssubsidiering. Den kontraktbetaling, som DSB modtager på baggrund af de forhandlede kontrakter om offentlig service, holdes adskilt fra de forretningsområder, der drives på ren forretningsmæssig basis.

12.

DSB's produktøkonomiregnskaber er udformet for hvert forretningsområde og baseret på en dokumenteret aktivitetsbaseret omkostningsfordeling ved hjælp af fordelingsnøgler for omkostninger og indtægter (5).

3.   DE VÆSENTLIGSTE KLAGEPUNKTER

13.

De punkter, som de klagende parter fremfører, vedrører hovedsagelig to kontrakter om offentlig service mellem Trafikministeriet og DSB, indgået uden en forudgående udbudsprocedure. De vedrører også andre forhold som beskrevet i punkt 6.

14.

De to kontrakter om offentlig service vedrører perioderne 2000-2004 og 2005-2014.

3.1.   Den første klagers klagepunkter

15.

Den første klager rejser mistanke om statsstøtte i forbindelse med jernbanedrift udført af DSB mellem København og Ystad (Sverige).

16.

Ruten har været drevet af DSB som fri trafik fra 2000 til 2005. Trafikministeriet besluttede at indføje ruten i kontrakten om udførelse af offentlig service for perioden 2005-2014.

17.

Den første klagers hovedargumenter kan sammenfattes således:

det bør ikke være tilladt at kompensere for pligten til at yde offentlig service på områder, der er underlagt konkurrence (6)

Folketinget har pligt til at vælge den løsning, der er billigst for samfundet

kompensationen for pligten til at yde offentlig service bør under alle omstændigheder svare til den reelle ekstra udgift, som skyldes de forpligtelser, virksomheden er pålagt.

3.2.   Den anden klagers klagepunkter

18.

Den anden klager hævder, at Folketinget har givet statsstøtte til DSB ved indgåelsen af kontrakter om offentlig service for henholdsvis perioden 2000-2004 og 2005-2014. Klageren mener, at nævnte statsstøtte er uforenelig med EF-traktaten.

19.

Klageren hævder nærmere bestemt, at DSB er blevet overkompenseret for den forpligtelse til offentlig service, som er pålagt i kontrakten. Klageren mener således, at kontraktbetalingerne indebar en for stor fortjeneste for DSB sammenlignet med en rimelig fortjeneste, arten af DSB's aktiviteter og risikoeksponering taget i betragtning.

20.

Den anden klager mener også, at de offentlige midler, som DSB har modtaget, markant overstiger det, som en effektiv operatør ville have krævet for at yde den pågældende service.

21.

Endelig hævder den anden klager, at der også er ydet statsstøtte i form af lån, garantier og en fordelagtig skatteordning.

4.   DEJALTERET BESKRIVELSE AF KONTRAKTERNE MELLEM TRAFIKMINISTERIET OG DSB OM OFFENTLIG SERVICE

4.1.   Den danske retlige ramme for kontrakter om offentlig service

22.

Frem til 1. januar 2000 havde DSB monopol på driften af den nationale jernbanepassagertrafik. Den danske lovgiver har efterfølgende fjernet dette monopol og indført to alternative former for varetagelse af jernbanepassagertrafik (7):

jernbanepassagertrafikken kan udføres på forretningsmæssig basis uden kompensation fra offentlige myndigheder (»fri trafik«)

trafik kan udføres på baggrund af en kontrakt om offentlig service med kompensation fra offentlige myndigheder (»offentlig service-trafik«).

23.

Ifølge de danske myndigheder drives der i øjeblikket ingen regelmæssig jernbanepassagertransport som fri trafik.

24.

Hvad angår kontrakter om offentlig service skelnes der i dansk lovgivning mellem følgende to kontrakttyper:

kontrakter om offentlig service, som er blevet forhandlet direkte mellem de relevante offentlige myndigheder og operatøren uden forudgående udbud. Transportministeriet er den kompetente danske myndighed for så vidt angår forhandlede kontrakter om offentlig service, undtagen for forbindelser, der drives af bestemte små regionale operatører

kontrakter om offentlig service, som er blevet tildelt af den kompetente myndighed efter en offentlig udbudsprocedure. Den kompetente myndighed for kontrakter om offentlig service, der er sendt i udbud, er Trafikstyrelsen, som er en regulerende myndighed oprettet af Transportministeriet.

25.

I den sammenhæng udfører DSB personbefordring med jernbane på fjern-, regional- og lokaltrafik i henhold til forhandlede kontrakter om offentlig service, som er indgået med Trafikministeriet.

26.

Herudover er udbudsproceduren blevet taget mere og mere i brug i årenes løb. I 2002 vandt Arriva udbuddet på en del af den regionale trafikbetjening i Vestdanmark. I 2007 vandt et joint venture mellem DSB og First Group også udbuddet på en del af regionaltrafikken udført som offentlig service i Østdanmark og Sydsverige, herunder den grænseoverskridende kollektive trafik i regionen.

27.

De danske myndigheder har også tilkendegivet, at de agter at sende flere kontrakter om offentlig service i offentligt udbud.

4.2.   Kontrakten om offentlig service for perioden 2000-2004

28.

Denne kontrakt vedrørte fjern- og regionaltrafik udført som offentlig service i årene 2000-2004.

29.

I afsnit 1 hedder det, at »formålet med denne kontrakt er at fremme en positiv udvikling i jernbanepassagertrafikken med udgangspunkt i en sund økonomi for DSB«, som er det danske statsejede jernbaneselskab.

30.

De følgende afsnit inderholder en sammenfatning af de mest relevante bestemmelser med henblik på undersøgelsen af denne kontrakt om offentlig service.

4.2.1.   Kontraktens indhold (8)

31.

Punkt 3 fastsætter kontraktens omfang. Den omhandler udførelse af offentlig personbefordring med jernbane og kundeservice. Kontrakten omfatter ikke trafik udført som offentlig service efter udbud og fri trafik, herunder fri trafik med gods.

32.

Punkt 7 i kontrakten fastlægger detaljerne i de transportydelser, DSB skal udføre. Omfanget af DSB's produktionsforpligtelse i kontraktperioden er fastsat i togkilometer.

Togkilometerproduktion i kontraktperioden

År

2000

2001

2002

2003

2004

Mio. togkm.

41,0

41,7

41,9

42,1

43,3

33.

Punkt 7.1, litra a) fastlægger målet om at gennemføre en produktion på 51 mio. togkilometer pr. år fra den 1. januar 2006.

34.

Punkt 8 i kontrakten fastlægger imidlertid, at Trafikministeriet kan beslutte at udbyde dele af trafikken, hvilket vil resultere i opsigelse af kontrakten. Punkt 8 beskriver detaljeret retsreglerne for at sende trafikbetjeningen i udbud. De indeholder også bestemmelser om følgerne, især hvad angår nedsat kompensation og det rullende materiel.

35.

I punkt 7 fastlægges også reglerne vedrørende køreplaner og trafikydelsernes hyppighed. Hvad angår køreplanerne, indeholder punkt 9 bestemmelser om koordination af køreplaner. En række bestemmelser skal sikre, at DSB arbejder for at skabe et sammenhængende kollektivt trafiksystem med koordination mellem bus og tog.

36.

Punkt 10 indeholder bestemmelser om anvendelse og indkøb af nyt rullende materiel for et samlet beløb på 5,6 mia. DKK i perioden indtil 2006. Det nye rullende materiel består af en ny type dieseltog kaldet IC4. Tekniske specifikationer for disse nye tog såsom hastighed, antal sæder eller komfortniveau angives i punkt 10 ligesom vilkårene for anvendelsen af de nye tog på bestemte strækninger.

37.

Andre relevante bestemmelser, som bør nævnes i denne sammenhæng, er:

punkt 11 som fastsætter vilkår for så vidt angår infrastrukturen, og fastlægger forbindelserne mellem DSB og Banestyrelsen

punkt 12, der omfatter bestemmelser om kundeservice

punkt 13, der omfatter sanktionerne ved manglende rettidighed

punkt 14, der fastlægger betingelserne for takstfastsættelsen.

4.2.2.   Kontraktbetaling

38.

Den økonomiske kompensation, som DSB modtager, er fastlagt i punkt 4 i kontrakten.

39.

Indtægterne fra billetsalget tilfalder DSB. Derudover modtager DSB en kontraktbetaling fra Transportministeriet for de i kontrakten fastlagte ydelser.

40.

Kontraktbetalingen fremgår af følgende tabel:

Kontraktbetaling 2000-2004

År

2000

2001

2002

2003

2004

Mio. DKK

2 884,9

2 945,7

2 953,7

3 039,4

3 057,9

41.

Kontraktbetalingen reguleres årligt ved stigningen i nettoprisindekset.

42.

Kontraktbetalingen er fastsat med udgangspunkt i det 10-årsbudget for DSB-koncernen, som blev vedtaget den 11. juni 1999 og indeholder den langfristede finansieringsstrategi for DSB.

43.

Punkt 4 indeholder endvidere bestemmelser om visse justeringer i henhold til gennemførelsen af den 5-årige rammeaftale for jernbaneområdet af 26. november 1999. Denne aftale foranlediger vedtagelse af særlige tilføjelser til kontrakten for så vidt angår:

indkøb og indførelse af nyt rullende materiel (punkt 10 i kontrakten)

puljer til nærbaner og modernisering af stationer

kvalitetsforbedring på banestrækningen Odense — Svendborg

økonomiske tilskyndelser, som fremmer en samfundsøkonomisk fornuftig trafikproduktion.

44.

Indkøbet af det rullende materiel jf. punkt 10 i kontrakten finansieres med de kontraktbetalinger, som er fastsat i kontrakten. Tilføjelsen af puljer til nærbaner, stationsmodernisering eller kvalitetsforbedring på banestrækningen Odense — Svendborg kan kræve en forøgelse af kontraktbetalingen.

45.

Punkt 5 vedrører baneafgifter. I kontraktbetalingen er indregnet DSB's udgifter til baneafgifter for de tog, som er omfattet af kontrakten. Punkt 5 indeholder også bestemmelser om, at baneafgifterne justeres én gang årligt.

4.3.   Kontrakten om offentlig service for perioden 2005-2014

46.

Den anden kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB dækker fjern- og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014.

47.

Ifølge indledningen er målet med kontrakten at »sætte nogle klare rammer for udførelse af opgaven på en måde, der for staten sikrer den bedst mulige udvikling af passagertrafikken med tog for de økonomiske midler, der er til rådighed for indkøb af togtrafik, og for DSB sikrer en sund økonomi«.

4.3.1.   Kontraktens indhold (9)

48.

Punkt 1.1 angiver anvendelsesområde. Den nævner de bestemte banestrækninger, hvor der udføres trafik som offentlig service i henhold til den forhandlede kontrakt.

49.

Det skal bemærkes, at på to bestemte strækninger tilfalder billetindtægterne ikke DSB. Kontrakten omfatter også international togtrafik til Tyskland og strækningen København — Ystad, som tidligere blev drevet som fri trafik.

50.

Den trafikydelse, som DSB skal levere, består af en trafikeringsplan (antal tog og tidsintervaller), en standsningsplan (betjening af standsningssteder) og en linjeplan (krav til togforbindelser). Indholdet af de tre planer er efterfølgende angivet i punkt 1 sammen med regler om siddepladskapacitet, regularitet, pålidelighed, kundetilfredshed, driftsforstyrrelser og andre særlige forhold.

51.

Punkt 2 omhandler alle former for takstfastsættelse, herunder særlige bestemmelser for rejser over Øresund.

52.

Punkt 3 omhandler trafikydelsens afgrænsning i forhold til fri trafik. I punkt 3.3 anføres navnlig muligheden af at udvide den trafik, der udføres som offentlig service, ud over denne kontrakts trafikale rammer, uden det medfører øget kontraktbetaling.

53.

Punkt 4 omhandler regler, ansvar og pligter i forbindelse med modernisering af stationer. DSB skal udarbejde planer for stationsmoderniseringen, som skal indsendes til Trafikministeriet til orientering.

54.

Punkt 5 fastlægger DSB's forpligtelser i forbindelse med udførelsen af dets aktiviteter på trafikområdet. Forpligtelserne vedrører bl.a. informationforpligtelser, besigtigelse af materiel, forpligtelsen til at stille rullende materiel til rådighed for operatører, der vinder udbud på forskellige strækninger, bestemte betingelser for billetsalg og frikort til bestemte persongrupper (Kongehuset og ansatte inden for jernbanesektoren).

55.

Punkt 6 omhandler muligheden og vilkårene for at sende bestemte strækninger i udbud samt den efterfølgende reduktion af kontraktbetalingen i forhold til de tilknyttede serviceforpligtelser.

4.3.2.   Kontraktbetaling

56.

Kontraktens punkt 7 angiver den økonomiske kompensation, som DSB modtager.

57.

Indtægter fra billetsalget tilfalder i princippet DSB (10). Derudover modtager DSB en kontraktbetaling fra Transportministeriet for de ydelser, som er fastlagt i kontrakten.

58.

Kontraktbetalingen fremgår af følgende tabel:

Kontraktbetaling 2005-2014

År

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Mio. DKK

2 985

3 021

2 803

2 669

2 523

2 480

2 486

2 433

2 475

2 470

59.

Kontraktbetalingen er fast og skal således ikke være genstand for nogen automatisk regulering, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i kontrakten. Kontraktbetalingen reguleres årligt ved den i finansloven forudsatte stigning i nettoprisindekset.

60.

Kontrakten præciserer ikke, på hvilket grundlag kontraktbetalingen er beregnet. De danske myndigheder har angivet, at betalingen er fastsat på grundlag af 10-årsbudgettet, som er baseret på et løseligt skøn over indtægter og omkostninger.

61.

Kontraktbetalingen dækker bl.a. afskrivning og forrentning af nyt rullende materiel jf. nedenstående tabel:

Afskrivning af nyt materiel i perioden 2005-2014 (mio. DKK)

År

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

IC4-tog

50

167

247

258

258

258

258

258

258

258

IC2-tog

1

24

46

46

46

46

46

46

46

46

Nærbanetog

 

 

 

 

 

15

44

74

89

89

62.

Den hertil hørende leveringsplan for de årlige investeringer i nyt materiel fremgår af nedenstående tabel:

Leveringsplan for nyt materiel

År

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

IC4-tog

1

31

44

7

 

 

 

 

 

IC2-tog

 

1

22

 

 

 

 

 

 

Nærbanetog

 

 

 

 

 

 

14*

14*

14* (11)

63.

En række bestemmelser blev indføjet i kontrakten for at tage højde for forsinkelser i forbindelse med levering af det rullende materiel i henhold til kontrakten for perioden 2000-2004.

64.

Punkt 7.1.2 rummer mulighed for en årlig justering af kontraktbetalingen på grundlag af leveringen af nyt materiel. Reguleringen kan dog ikke indebære, at DSB modtager større kompensation. Reguleringen gennemføres ikke ved reguleringer under 8 mio. DKK.

5.   BEDØMMELSE AF BESTEMMELSERNE I KONTRAKTERNE OM OFFENTLIG SERVICE

5.1.   Er der tale om statsstøtte?

65.

I EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hedder det: »Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«.

66.

Ifølge kontrakten om offentlig service skal der af det danske statsbudget betales en pris til DSB for gennemførelse af kontrakten om offentlig service. Betalingen foretages således ved hjælp af statsmidler.

67.

DSB, som modtager betalinger, er en virksomhed som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1.

68.

Herefter opstår spørgsmålet, om den pågældende betaling har givet eller giver Danske Statsbaner en økonomisk fordel. Ifølge domstolen får en virksomhed ikke nogen økonomisk fordel, hvis kompensationen for at yde en offentlig service overholder de fire kriterier, der er fastsat i Altmark-dommen (12). Det må altså undersøges, om den kontrakt om offentlig service, der er indgået mellem den danske regering og DSB, opfylder disse fire kriterier.

5.1.1.   Er det faktisk pålagt den pågældende virksomhed at opfylde klart definerede forpligtelser til offentlig service?

69.

Af kontraktens nationale retsgrundlag, den danske jernbanelov, fremgår det, at det er pålagt DSB at udføre offentlig service på grundlag af kontrakter, der forhandles med det danske trafikministerium. Kontrakterne selv definerer i detaljer, hvilke strækninger DSB har pligt til at betjene, og med hvilken regularitet, kvalitet og hyppighed togforbindelserne skal drives.

Særlige forhold angående strækningen København — Ystad

70.

Den første klager har rejst det særlige spørgsmål om forbindelsen mellem København og Ystad, der er omfattet af kontrakten om offentlig service for perioden 2005-2014.

71.

Klageren bestrider, at den danske transportminister har juridisk og økonomisk grundlag for at medtage togforbindelsen mellem København og Bornholm (via Ystad) i den forhandlede kontrakt om offentlig service, når driften på denne strækning i forvejen var udsat for konkurrence.

72.

På dette punkt må det konstateres, at EF-retten hverken indeholder nogen klar og præcis retlig definition — der kan benyttes, når EF-traktatens konkurrenceregler skal anvendes — af den opgave at levere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse eller noget fast etableret juridisk begreb, der endegyldigt fastsætter de vilkår, der skal være opfyldt, for at en medlemsstat gyldigt kan henvise til, at der foreligger en beskyttelsesværdig opgave af almen økonomisk interesse, hverken i den forstand, hvori begrebet benyttes i Altmark-dommens første betingelse, eller sådan som det benyttes i EF-traktatens artikel 86, stk. 2.

73.

I sagen BUPA/Kommissionen (13) påpegede Førsteinstansretten i øvrigt (14):

»Hvad angår kompetencen til at fastsætte arten og rækkevidden af en SIEG-opgave som omhandlet i traktaten samt den grad af kontrol, som fællesskabsinstitutionerne skal udøve i den sammenhæng, følger det […] og af Rettens praksis, at medlemsstaterne har en vid skønsbeføjelse med hensyn til definitionen af, hvad de anser for en SIEG-ydelse, og at Kommissionen således kun kan stille spørgsmålstegn ved en medlemsstats definition af disse tjenesteydelser i tilfælde af en åbenbar fejl.« (15).

74.

De danske myndigheder har gjort gældende, at der af flere grunde bør være en jernbaneforbindelse mellem København og Bornholm, herunder den territoriale sammenhæng og krav til trafikkens pålidelighed og regularitet. Dertil kommer, at en togforbindelse opfylder en række særlige krav, som den eksisterende busforbindelse ikke opfylder, f.eks. trafikbetjening af kystbyer, som banestrækningen passerer, og rabattilbud til visse brugerkategorier som f.eks. børn.

75.

På dette punkt har den danske regering efter Kommissionens opfattelse ikke begået nogen åbenbar fejl i sit skøn, når den har indføjet denne forbindelse i kontrakten om offentlig service for perioden 2005-2014.

76.

Altmark-dommens første kriterium er således opfyldt, og Kommissionen rejser ingen indvendinger på dette punkt.

5.1.2.   Er de kriterier, der ligger til grund for beregningen af kompensationen, fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde?

77.

Omfanget af den kompensation, der ydes for at opfylde de stillede krav til den offentlige service, er fastsat på grundlag af et 10-årsbudget for 1999-2008, der blev vedtaget den 11. juni 1999. Budgettet er udarbejdet under hensyntagen til udsigterne for DSB's driftsudvikling i den pågældende periode.

78.

10-årsbudgettet er bl.a. udarbejdet på grundlag af følgende data og hypoteser:

ændring af den generelle juridiske ramme for jernbanesektoren, herunder de skattemæssige forhold

realisering af investeringer i rullende materiel inden juni 1999 (10 mia. DKK)

en udvikling i billetpriserne, der følger forbrugerprisindekset

en anslået årlig produktivitetsforbedring på 2 %

justeringer i antallet af passagerer

årlige prognoser for produktion og salg

et afkast af egenkapitalen på 6 % efter skat.

79.

10-årsbudgettet er knyttet som bilag 1 til kontrakten om offentlig service 2000-2004 og indeholder oplysninger om, hvordan det vedtaget.

80.

Kommissionen kan konkludere, at kompensationen frem til 2008 er beregnet på grundlag af kriterier, der er fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde. For perioden 2009-2014, derimod, er Kommissionen dog i tvivl om, om dette er tilfældet, for her synes kompensationen at være beregnet uden henvisning til et budget.

5.1.3.   Overstiger kompensationen, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste under hensyntagen til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne?

81.

Ud fra klagernes påstande og de danske myndigheders forklaringer er Kommissionen usikker, hvad angår flere faktuelle forhold, som muliggør overkompensation af de omkostninger, der er nødvendige for at præstere de kontraktfæstede serviceydelser.

82.

Kommissionens usikkerhed angår følgende punkter:

i)   DSB's resultatforbedringer

83.

Klagerne har fremhævet DSB's høje rentabilitet. Efter deres opfattelse tyder det forhold, at DSB's resultatforbedringer er fremkommet i kraft af gennemførelse af en kontrakt om offentlig service, på, at kompensationen til DSB ligger højere end omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne til offentlig service plus en rimelig fortjeneste.

84.

Klagerne mener endvidere, at DSB's rentabilitet sammenholdt med den ringe risiko, som DSB er udsat for, tyder på, at der er tale om overkompensation.

85.

De danske myndigheder har fremlagt en detaljeret analyse af DSB's finansielle situation i perioden 1999-2006. Den er udført af KPMG, afsluttet den 1. januar 2008 og fremsendt af danske myndigheder til Kommissionen den 28. februar 2008.

86.

De danske myndigheder har således bekræftet, at DSB's resultater har ligget over 10-årsbudgettets forventninger. Forsinkelser eller reduktioner i investeringerne har medført, at hensættelserne til afskrivninger har været mindre end forudsat i 10-årsbudgettet. Dertil kommer, at produktivitetsgevinster, bedre økonomistyring og ændrede rentesatser har forbedret den finansielle situation og dermed bidraget til, at DSB's resultat efter skat i perioden 1999-2006 blev 2,715 mia. DKK bedre end forventet i 10-årsbudgettet.

87.

De danske myndigheder har dog påpeget, at disse resultatforbedringer ikke har medført nogen kapitalakkumulation for DSB ud over det, der oprindelig var forudsat i 10-årsbudgettet.

88.

Ifølge de danske myndigheder er en del af resultatforbedringerne ført tilbage til staten i form af udbyttebetalinger: For perioden 1999-2006 har DSB udbetalt et udbytte på 4,171 mia. DKK, hvor der i 10-årsbudgettet kun var regnet med 1,135 mia. DKK. Ja, de danske myndigheder mener endda, at udbyttebetalingerne overstiger DSB's resultatforbedringer med 868 mio. DKK. Men oven i dette har resultatforbedringen medført, at de kontraktlige udbetalinger for årene 2002, 2003 og 2004 er blevet nedsat med 1 mia. DKK.

89.

Efter de danske myndigheders opfattelse kan regeringens udbyttepolitik ligestilles med en tilbagebetalingsbestemmelse (»clawback clause«), som ophæver risikoen for at overkompensere.

90.

På denne baggrund stiller Kommissionen sig tvivlende over for, om resultatforbedringerne faktisk skyldes kompensationer, der er større end nødvendigt. Men hvis det er tilfældet, tvivler Kommissionen til gengæld på, at opkrævningen af udbyttebetalinger og kompensationsnedsættelsen efter tilpasningen af de kontraktlige udbetalinger for visse år, har medført, at enhver overkompensation er ophævet. Kommissionen tvivler også på, at det er muligt at kompensere for overkompensation ved forhøjede udbyttebetalinger.

ii)   Forsinket levering af rullende materiel

91.

Klagerne har over for Kommissionen påpeget, at rullende materiel, som ifølge kontrakten om offentlig service skulle leveres af fabrikanten Ansaldobreda, er blevet stærkt forsinket. Klagerne hævder, at DSB fortsat har modtaget betalinger som forudsat i kontrakten, selvom forsinkelserne har betydet, at selskabet ikke har haft omkostninger til afskrivning af materiellet.

92.

Derudover har klagerne bemærket, at DSB har lejet materiel for at kunne opfylde sin befordringspligt og fået kompensation i denne forbindelse.

93.

De danske myndigheder har i deres svar og i KPMG's finansielle analyse bekræftet, at der har været forsinkelser, og at DSB i visse perioder har været nødt til at benytte eksternt materiel.

94.

De danske myndigheder har desuden bekræftet, at udbetalingerne i henhold til kontrakten om offentlig service for perioden 2000-2004 ikke er blevet korrigeret for disse forsinkelser. Kontrakterne indeholdt nemlig ingen bestemmelser, der tillod en sådan justering.

95.

Derfor anslår de danske myndigheder, at DSB har modtaget 154 mio. DKK i perioden 2003-2004, som ikke er blevet benyttet til afskrivning af materiel. Af dette beløb er 50 millioner blevet ført tilbage i form af en frivilligt nedsat kontraktudbetaling. Og som anført ovenfor mener de danske myndigheder i øvrigt, at opkrævningen af udbytte har gjort det muligt at ophæve enhver risiko for overkompensation.

96.

Myndighederne har i øvrigt påpeget, at kontrakten om offentlig service for perioden 2005-2014 indeholder bestemmelser, der gør det muligt at justere betalingerne efter eventuelle forsinkelser i leveringerne af rullende materiel. Derfor er de kontraktlige udbetalinger blevet nedsat med 252 mio. DKK i 2005 og 393 mio. DKK i 2006.

97.

Endelig har de danske myndigheder bekræftet, at Transportministeriet har tilført DSB midler til leje af materiel som led i en finansieringsaftale. Den finansielle analyse fra KPMG nævner en udbetaling på […] (16) DKK i 2005 og en forventet udbetaling i 2007-2010 på […] (16) DKK.

98.

Herudover har de danske myndigheder underrettet Kommissionen om, at leverandøren af det rullende materiel, Ansaldobreda, skal betale erstatning for forsinkelserne. Hvor stor erstatningen ville blive stod ikke klart, da KPMG udarbejdede sin analyse.

99.

På denne baggrund står det ikke klart for Kommissionen, om udbetalingen af den del af kompensationsbeløbet, der er knyttet til rullende materiel i kontrakterne, har medført, at DSB har fået en fordel, i og med at de dermed forbundne omkostninger ikke forfaldt til betaling. På den anden side tvivler Kommissionen på, at reduktionen af udbetalingerne og opkrævningen af udbytte svarer præcist til de resultatforbedringer, der skyldes leveringsforsinkelserne. Kommissionens usikkerhed gælder også den kompensation, DSB har fået for at måtte bruge lejet materiel, og udfaldet af erstatningssagen mod leverandøren.

100.

På denne baggrund kan Kommissionen ikke udelukke, at de kontraktlige udbetalinger og andre kompensationer og erstatninger har medført, at DSB har fået en fordel, fordi leveringen af det rullende materiel, der var forudsat i kontrakterne om offentlig service, blev forsinket.

iii)   Særlige forhold angående strækningen København — Ystad

101.

Kommissionen er også usikker på, om DSB har kunnet skaffe sig en fordel for at drive trafik på denne strækning. Usikkerheden bunder i to forhold:

102.

På den ene side kan Kommissionen ikke udelukke, at DSB for perioden 2000-2004 har fået økonomisk støtte i form af tilskud via kontrakten om offentlig service, selvom strækningen var betjent uden forpligtelser til at yde offentlig service.

103.

På den anden side sætter Kommissionen spørgsmålstegn ved omkostningerne ved hele strækningen København — Bornholm. De danske myndigheder har anført, at DSB tilbyder sine passagerer gennemgående billetter, inklusive færgeturen mellem Ystad og Rønne (17). Færgeruten mellem disse to byer drives af en offentlig virksomhed, og derfor gælder det om at være sikker på, at den pris, hvor med færgeturen faktureres til DSB, ikke giver DSB en fordel i forhold til konkurrenternes busforbindelse, der også sælger gennemgående billetter. Det må med andre ord kontrolleres, om det selskab, der driver færgeruten, opkræver den samme pris af DSB og af det busselskab, der konkurrerer med DSB, og, hvis det ikke er tilfældet, om forskellen er forretningsmæssigt begrundet.

5.1.4.   Fastlægges størrelsen af den nødvendige kompensation på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret med transportmidler til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at opfylde forpligtelserne, idet der er taget hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne?

104.

Kontrakten om offentlig service har ikke været sendt i udbud. Det må derfor afklares, om størrelsen af den nødvendige kompensation er fastlagt på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret med transportmidler til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at opfylde forpligtelserne under hensyntagen til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne.

105.

Danmark mener, at dette kriterium er opfyldt. Kommissionen er imidlertid ikke sikker på, om den metode, de danske myndigheder har anvendt til at fastsætte beløbet for de kontraktlige betalinger og den samlede kompensation for de offentlige serviceopgaver, er holdbar. Den valgte fremgangsmåde går ud på at opstille samlede finansielle målsætninger på virksomhedsniveau. Den danske stat optræder således som en aktionær, der på forhånd fastsætter et forventet niveau for egenkapitalens afkast. Denne fremgangsmåde bygger ikke direkte på en beregning af virksomhedens omkostninger ved at opfylde kravene om offentlig service under hensyntagen til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste.

106.

De danske myndigheder har også fremlagt elementer til en sammenligning (forholdstal) med andre jernbanevirksomheder.

107.

Disse oplysninger er dog ikke nok til at ophæve Kommissionens tvivl om, hvorvidt den nødvendige kompensation er fastlagt på grundlag af en analyse af de omkostninger som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret med transportmidler til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at opfylde forpligtelserne.

5.1.5.   Fordrejning af konkurrencevilkårene og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

108.

Videre skal det kontrolleres, om den økonomiske støtte, som Danske Statsbaner modtager, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

109.

I det foreliggende tilfælde ydes fordelen til en transportvirksomhed, der arbejder med jernbanetransport både i Danmark og i nabolandene. I Danmark er der konkurrence på markedet for personbefordring med jernbane. Derfor fordrejer økonomisk støtte konkurrencevilkårene eller truer med at fordreje dem.

110.

På fællesskabsplan er der endnu ikke konkurrence på markedet for persontransport med jernbane. I flere medlemsstater er der dog lukket op for det nationale marked, heriblandt i nabolande til Danmark, f.eks. Sverige og Tyskland. Både disse landes forhenværende monopolvirksomheder og nye markedsdeltagere er aktive i flere af Fællesskabets medlemsstater. Derfor er der risiko for, at støtte, der ydes til en dansk jernbanevirksomhed, vil påvirke samhandelen mellem de medlemsstater, der allerede har lukket op for konkurrence på markedet for persontransport med jernbane, eller hvis virksomheder er aktive på nationale markeder, hvor der er konkurrence.

111.

Derudover må der tages hensyn til konkurrencen mellem forskellige transportformer.

112.

De omhandlede støtteforanstaltninger risikerer således at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

113.

Det kan i denne sag som Kommissionens opfattelse konkluderes, at hvis kontrakten om offentlig service giver DSB en fordel, er der tale om støtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1.

5.2.   Forenelighed med det fælles marked

114.

Hvis kontrakten om offentlig service indebærer støtte, skal det undersøges, om den støtte kan erklæres forenelig med det fælles marked.

5.2.1.   Forenelighed på grundlag af EF-traktatens artikel 73

115.

I EF-traktatens artikel 73 står der om landtransport, at »støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne traktat«.

5.2.1.1.   Altmark-dommen om anvendeligheden af artikel 73

116.

Domstolen bemærker, at det i traktatens artikel 77 (nu artikel 73 EF) bestemmes, »at støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med traktaten. Efter vedtagelsen af forordning (EØF) nr. 1107/70 om støtte, som ydes inden for sektoren for transporter med jernbaner, ad landeveje og sejlbare vandveje, er medlemsstaterne ikke længere berettigede til at påberåbe sig traktatens artikel 77, som bestemmer, at støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med traktaten, uden for de tilfælde, som omhandles i den afledte fællesskabsret. I de tilfælde, hvor forordning (EØF) nr. 1191/69 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje ikke finder anvendelse, og hvor de omhandlede tilskud er omfattet af traktatens artikel 92, stk. 1 (efter ændring nu artikel 87, stk. 1, EF), fastsætter forordning (EØF) nr. 1107/70 således udtømmende de betingelser, hvorunder medlemsstaternes myndigheder kan tildele støtte i henhold til traktatens artikel 77 (18).

117.

Det må herefter undersøges, om det foreliggende tilfælde reguleres af forordning (EØF) nr. 1191/69 eller forordning (EØF) nr. 1107/70.

5.2.1.2.   Forenelighed på grundlag af forordning (EØF) nr. 1191/69 (19)

118.

Den kontrakt om offentlig service, der er indgået mellem den danske regering og Danske Statsbaner, er en kontrakt om offentlig tjeneste, som omhandlet i forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 14. Forordningen finder således anvendelse i den foreliggende sag.

Ingen fritagelse for anmeldelsespligten

119.

Ifølge forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 17, stk. 2, gælder det, at »med hensyn til kompensationsydelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, skal fremgangsmåden med forudgående underretning i henhold til artikel 93, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ikke anvendes«. Sådanne kompensationer kan altså anses for at være forenelige med det fælles marked.

120.

Men i dommen Danske Busvognmænd (også kaldet Combus-dommen) af 16. marts 2004 har Førsteinstansretten præciseret begreberne »betaling i henhold til en kontrakt om offentlig tjeneste« som omhandlet i forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 14, og »kompensationer« som omhandlet i samme forordnings artikel 17, stk. 2:

»77.

Artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1191/69 indfører nemlig ifølge selve sin ordlyd en klar sondring mellem »de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser«, som de kompetente myndigheder skal ophæve (stk. 3) og »transportydelser«, som de kompetente myndigheder er berettiget til at garantere ved indgåelse af »kontrakter om offentlig tjeneste« (stk. 4), idet det præciseres, at de kompetente myndigheder »[dog kan] opretholde eller pålægge de forpligtelser til offentlig tjeneste, der er omhandlet i artikel 2« (stk. 5). Kun i det sidstnævnte tilfælde skal der anvendes de fælles kompensationsmetoder, som navnlig er fastsat i afdeling IV i forordning (EØF) nr. 1191/69, dvs. i artikel 10-13. Hvad angår dette punkt bestemmes det ganske vist i den tyske version af artikel 1, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1191/69, at de kompetente myndigheder er berettiget til at indgå kontrakter vedrørende transportydelser »på grundlag af forpligtelser til offentlig tjeneste«, men dette er en åbenbar redaktionel fejl, som er i strid med den nye kontraktordning, da dette udtryk ikke genfindes i nogen af de øvrige sprogversioner.

78.

Ved »kontrakt om offentlig tjeneste« forstås ifølge artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1191/69 en kontrakt, der indgås med henblik på at sikre offentligheden tilstrækkelige transportydelser, og som ud over fastsættelse af gyldighedsperioden kan indeholde bestemmelser om alle detaljer i forbindelse med transportydelsen, herunder »prisen på ydelserne […], der enten udgør et tillæg til takstindtægterne eller omfatter indtægterne, samt nærmere bestemmelser for de finansielle forbindelser mellem de to parter« [artikel 14, stk. 1, og stk. 2, litra b)]. Denne rent kontraktmæssige ordning indeholder altså hverken bestemmelser om kompensation for udførelse af pålagte opgaver eller om forpligtelser til offentlig tjeneste i den i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1191/69 anvendte forstand.

79.

Det præciseres i så henseende i artikel 14, stk. 4-6, i forordning (EØF) nr. 1191/69, at hvis en virksomhed har til hensigt at afbryde en transporttjeneste, som ikke er omfattet af kontraktordningen »eller« forpligtelsen til offentlig tjeneste, kan de kompetente myndigheder pålægge virksomheden at opretholde den pågældende tjenesteydelse. I så fald skal byrderne som følge af denne forpligtelse »kompenseres efter de i afdeling II, III og IV fastsatte fælles metoder«. Heraf følger nødvendigvis, at de kontraktlige forbindelser, der opstår mellem transportvirksomheden og den kompetente myndighed efter en licitation, i medfør af artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 1191/69 medfører en særlig finansieringsordning, som ikke giver plads for nogen kompensation efter de i forordningens afdeling II, III og IV fastsatte metoder (20).«.

121.

Af denne dom følger, at begrebet »kompensation for offentlig tjeneste« som omhandlet i forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 17, stk. 2, skal fortolkes restriktivt. Det omfatter kun kompensationsydelser for de forpligtelser til offentlig tjeneste, som ensidigt pålægges en virksomhed i medfør af forordningens artikel 2, som beregnes efter den metode, der er beskrevet i forordningens artikel 10-13, og som ikke skal anmeldes til Kommissionen efter den procedure, der er fastsat i EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

122.

Derimod er de betalinger, der er fastsat i en kontrakt om offentlig tjeneste som omhandlet i forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 14, ikke kompensationsydelser i den i samme forordnings artikel 17, stk. 2, anvendte forstand.

123.

Derfor er betalinger, der som i det foreliggende tilfælde er fastsat i en kontrakt om offentlig tjeneste i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 14, ikke fritaget for anmeldelsespligten i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, og de kan således ikke anses for at være forenelige med det fælles marked på dette grundlag.

5.2.2.2.   Forenelighed med det fælles marked på grundlag af artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1191/69

124.

I forordning (EØF) nr. 1191/69, artikel 14, hedder det:

»1.   Ved kontrakt om offentlig tjeneste forstås en kontrakt, der indgås mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en transportvirksomhed med henblik på at sikre offentligheden tilstrækkelige transportydelser.

Kontrakten om offentlig tjeneste kan særligt omfatte:

transportydelser, der følger fastsatte regler om kontinuitet, regelmæssighed, kapacitet og kvalitet

supplerende transportydelser

transportydelser til bestemte priser og på bestemte vilkår, især for bestemte grupper af rejsende eller bestemte forbindelser

tilpasninger af ydelserne til de faktiske behov.

2.   Kontrakter om offentlig tjeneste omfatter blandt andet følgende punkter:

a)

særlige oplysninger om transportydelserne, navnlig vedrørende kontinuitet, regelmæssighed, kapacitet og kvalitet

b)

prisen på ydelserne i henhold til kontrakten, der enten udgør et tillæg til takstindtægterne eller omfatter indtægterne, samt nærmere bestemmelser for de finansielle forbindelser mellem de to parter

c)

reglerne vedrørende tillægskontrakter og kontraktændringer, navnlig for at tage hensyn til uforudsete ændringer

d)

aftalens gyldighedsperiode

e)

sanktioner i tilfælde af misligholdelse af kontrakten.

3.   De aktiver, der anvendes til transportydelser, som er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, kan enten tilhøre virksomheden eller være stillet til dennes rådighed.«.

125.

Kommissionen konstaterer, at hverken formålet med (»sikre offentligheden tilstrækkelige transportydelser«) eller indholdet af kontrakter om offentlig service (»fastsatte regler om kontinuitet, regelmæssighed, kapacitet og kvalitet«, fastsættelse af takster, befordringsvilkår »for bestemte grupper af rejsende eller bestemte forbindelser«, »tilpasninger af ydelserne til de faktiske behov« osv.) adskiller sig fra de forhold, for hvilke staten eller lokale myndigheder kan pålægge pligter til offentlig tjeneste. Derimod kan det ikke udelukkes, at den pris, kontrakten fastsætter for sådanne ydelser, ikke svarer til markedsprisen og derfor kan betegnes som statsstøtte.

126.

På dette punkt skal Kommissionen for det første bemærke, at den lovgivende myndighed ved vedtagelsen af forordning (EØF) nr. 1191/69 havde til formål at fastsætte, under hvilke vilkår »støtteforanstaltninger […], som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse« som omhandlet i EF-traktatens artikel 73, er forenelige med det fælles marked. Anvendelsen af artikel 73, og dermed også anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1191/69, forudsætter, at der foreligger statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Hvis kontraktens indhold kan være omfattet af artikel 73's begreb om »forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse«, bør instrumentet form — altså det, at det er en kontrakt og ikke en ensidigt pålagt forpligtelse — ikke i sig selv hindre, at den støtte, der kan være indeholdt i prisen, er forenelig med det fælles marked. Det afgørende for, om en ydelse, hvad enten den er statspålagt eller aftalt mellem parterne i en kontrakt, kan betegnes som en pligtmæssig offentlig tjeneste, ligger i ydelsens indhold og ikke i den form, hvorunder den etableres (21). På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at der intet juridisk er til hinder for, at statsstøtte, der indeholdt i prisen for ydelser som fastsat i en kontrakt om offentlig service, kan anses for at være forenelig med det fælles marked.

127.

Eftersom forordning (EØF) nr. 1191/69 ikke indeholder nogen præcise betingelser for foreneligheden, mener Kommissionen, at foreneligheden af den form for statsstøtte må bedømmes ud fra de generelle principper, der kan udledes af traktaten, domspraksis og af Kommissionens beslutningspraksis.

128.

Disse principper har Kommissionen sammenfattet i generel form i »Fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste« (22). Om foreneligheden med det fælles marked af statsstøtte, der indeholdt i en pris, som en offentlig myndighed betaler en tjenesteyder for en offentlig service, fastsætter disse rammebestemmelser i punkt 14:

»Kompensationen kan ikke overstige, hvad der er nødvendigt til at dække omkostningerne ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, under hensyn til indtægterne heraf samt en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af disse forpligtelser. I kompensationen indregnes alle fordele ydet af staten eller med statsmidler af en hvilken som helst art. Den rimelige fortjeneste kan omfatte alle eller nogle af de produktivitetsgevinster, de pågældende virksomheder har opnået i en aftalt begrænset periode, uden at det forringer kvalitetsniveauet i de tjenesteydelser, virksomheden af staten har fået overdraget at udføre.«.

129.

I det foreliggende tilfælde stiller Kommissionen sig tvivlende overfor, om kompensationsbeløbet, dvs. den pris, som den danske stat betaler, er begrænset til det, der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, således som begrundet ovenfor i bedømmelsen af, om Altmark-dommens tredje kriterium er opfyldt.

130.

De danske myndigheder har gjort gældende, at den danske stats opkrævning af udbytte af Danske Statsbaners resultat samt reduktionen af de årlige kontraktlige udbetalinger har gjort det muligt at ophæve enhver risiko for overkompensation.

131.

Kommissionen stiller sig dog tvivlende overfor, om dette skulle være tilfældet, jf. redegørelsen i punkt 87 til 90.

5.2.1.3.   Forenelighed med det fælles marked på grundlag af forordning (EØF) nr. 1107/70

132.

I henhold til forordning (EØF) nr. 1107/70, artikel 3, stk. 1, kan der ydes statsstøtte til samordning af transportvæsenet:

»a)

når den støtte, der ydes til jernbanevirksomheder, som ikke falder ind under forordning (EØF) nr. 1192/69, er bestemt til udligning af ekstra byrder, som disse virksomheder i sammenligning med andre transportvirksomheder må bære i forbindelse med en i samme forordning omhandlet normaliseringspost

b)

indtil en fælles bestemmelse om påligning af infrastrukturomkostningerne træder i kraft, når støtten ydes til virksomheder, der i modsætning til andre virksomheder har udgifter til de af dem benyttede infrastrukturer; derved skal størrelsen af støtten bedømmes under hensyntagen til de infrastrukturomkostninger, som de konkurrerende transportformer ikke har

c)

såfremt følgende skal opnås med støtteforanstaltningerne:

en lettelse i bestræbelserne på at søge transportformer og -teknik, som er mere økonomiske for samfundet

en lettelse i udviklingen af transportformer og -teknik, som er mere økonomiske for samfundet

idet disse støtteforanstaltninger skal begrænses til forsøgsstadiet og ikke tage sigte på disse transportformers og denne transporttekniks udnyttelse i kommerciel drift

d)

indtil fællesskabsbestemmelser om adgangen til transportmarkedet træder i kraft, når støtten undtagelsesvis og midlertidigt ydes med det formål som et led i en saneringsplan at fjerne en overkapacitet, som medfører alvorlige strukturelle vanskeligheder, og på denne måde bidrage til, at transportmarkedets behov bedre opfyldes.«.

133.

For det første ser Danske Statsbaner ud til at være omfattet af forordning (EØF) nr. 1192/69, hvorfor det ovenfor citerede litra a) næppe finder anvendelse. Dertil kommer, at den kompensation, som den danske stat udbetaler til DSB, som udgangspunkt ikke sigter mod at dække meromkostningerne ved at benyttelse jernbaneinfrastruktur set i forhold til andre transportformer. Litra b) ser således heller ikke ud til at finde anvendelse. Kommissionen noterer sig herefter, at kontrakten om offentlig service ingen bestemmelser indeholder om forskningsmæssige forsøg, hvorfor heller ikke litra c) kan finde anvendelse. Endelig har Danmark ikke anført, at DSB skulle befinde sig i alvorlige strukturelle vanskeligheder, og at det var hensigten at yde støtte som led i en saneringsplan. DSB's resultater viser tværtimod, at selskabet står stærkt både økonomisk og finansielt. Litra d) synes altså heller ikke at finde anvendelse.

134.

Ifølge forordning (EØF) nr. 1107/70, artikel 3, stk. 2, kan støtten, hvor der er tale om »godtgørelse for forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse« erklæres forenelig med det fælles marked, »indtil fællesskabsbestemmelser om dem træder i kraft, når betalingerne foretages til virksomheder inden for jernbane-, landevejs- og vandvejstrafikken til udligning af de forpligtelser til offentlig tjenesteydelse, der pålægges disse virksomheder af staten eller af offentligretlige enheder, og som angår:

enten tarifpligter, som ikke indeholdes i artikel 2, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 1191/69

eller transportvirksomheder eller former for transportmæssig virksomhed, som er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde.«.

135.

Da betalinger i medfør af en kontrakt om offentlig service er omfattet af artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1191/69, kan de her omhandlede betalinger ikke erklæres for forenelige med det fælles marked på grundlag af denne bestemmelse.

5.2.2.   Støttens forenelighed med det fælles marked på grundlag af artikel 86, stk. 2

136.

I Altmark-dommen konstaterede domstolen, at »traktatens artikel 77 [nu artikel 73] indfører på transportområdet en fravigelse fra de generelle statsstøtteregler, idet denne bestemmelse fastsætter, at støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med traktaten« (23). Artikel 73 er således en speciel regel i forhold til artikel 86, stk. 2, hvorfor lex specialis-princippet, om at den specielle regel skal foretrækkes frem for den generelle regel, medfører, at artikel 86, stk. 2, ikke kan anvendes på landtransportsektoren (24).

6.   ANDRE FORHOLD, SOM KLAGERNE HAR FREMDRAGET

137.

Klagerne har også peget på andre foranstaltninger, som kunne indeholde elementer af statsstøtte.

6.1.   Lønsumsafgift

138.

Private danske virksomheder, der opererer i momsfritagne sektorer som kollektiv transport, skal betale en særlig lønskat: lønsumsafgiften. Men den skat skal offentlige virksomheder som DSB ikke betale.

139.

Ifølge den anden klager kan fritagelsen af de offentlige virksomheder for denne skat være en konkurrencefordel for dem.

140.

Klageren anførte i sin klage, at han var orienteret om, at Kommissionen var i færd med at undersøge lønsumsafgiften i en anden sammenhæng (25). Klageren henviste på dette punkt til et parlamentarikerspørgsmål og til Neelie Kroes' svar på Kommissionens vegne.

141.

De danske myndigheder har underrettet Kommissionen om, at ændringer af denne afgift var på vej, og at disse ændringer kunne medføre afskaffelse af fritagelsen for lønsumsafgift.

142.

På denne baggrund tages der ikke i denne beslutning stilling til lønsumsafgiftsordningen.

6.2.   Renter og garantier

143.

Den anden klager mener, at DSB's status som statsejet selskab betyder, at DSB får lån på gunstigere vilkår, f.eks. til lavere renter, end private virksomheder.

144.

Denne klager hævder dog ikke, at DSB er omfattet af en udtrykkelig eller stiltiende garanti fra den danske stat. Kommissionen har heller ikke fundet tegn på, at en sådan garanti eksisterer. Derfor har dette spørgsmål, som det også fremgår af retspraksis, ingen betydning i forbindelse med reglerne om statsstøtte (26).

7.   SAMMENFATNING AF KOMMISSIONENS BETÆNKELIGHEDER

145.

Kommissionen stiller sig af de ovenfor anførte grunde tvivlende til, om den kontrakt om offentlig service, der er indgået mellem den danske stat og DSB opfylder Altmark-dommens kriterier 2, 3 og 4. Hvis kontrakten ikke opfylder mindst et af de fire kumulative kriterier, der opstilles i denne dom, og således er ulovlig statsstøtte, stiller Kommissionen sig tvivlende til muligheden af at erklære denne støtte forenelig med det fælles marked på grundlag af artikel 14 i forordning (EØF) nr. 1191/69 og/eller artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1107/70.

8.   BESLUTNING

146.

På denne baggrund opfordrer Kommissionen under henvisning til proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, Danmark til senest en måned efter at have modtaget dette brev at fremsætte sine bemærkninger og forelægge alle oplysninger af betydning for vurderingen af støtten/foranstaltningen. De danske myndigheder opfordres endvidere til straks at sende den potentielle støttemodtager en kopi af dette brev.

147.

Kommissionen meddeler Danmark, at den til orientering for andre interesserede agter at offentliggøre denne skrivelse og et resumé af den i Den Europæiske Unions Tidende. Den vil også offentliggøre en meddelelse i EØS-tillægget til EU-tidende til orientering for interesserede i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, og sende EFTA-tilsynsmyndigheden en kopi af skrivelsen. Alle ovennævnte berørte parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsesdatoen for denne meddelelse.”.


(1)  ĠU C 297, 29.11.2005, p. 4.

(2)  Lov nr. 485 af 1. juli 1998, hvorved den selvstændige offentlige virksomhed DSB SV og DSB Gods blev etableret pr. 1. januar 1999 (DSB-loven).

(3)  DSB's godsbanevirksomhed blev solgt til Deutsche Bahn i 2001.

(4)  Jernbaneinfrastrukturen vedligeholdes og drives nu af Banedanmark, som er en særskilt myndighed.

(5)  De danske myndigheder gjorde det klart, at produktøkonomiregnskaberne er udfærdiget på grundlag af indtægts- og omkostningsallokeringer og er ikke et regnskabssystem. Det har ikke været muligt at udlede særskilte balancer for hvert enkelt forretningsområde.

(6)  Der er en buslinje mellem København og Ystad. Fra Ystad går der færge til Bornholm (dansk ø tæt på Sverige).

(7)  Lov om jernbanevirksomhed m.v. nr. 289 af 18. maj 1998 med senere ændringer. Den seneste lovbekendtgørelse er lov nr. 1171 af 2. december 2007.

(8)  Kontrakten består efter en indledning af 22 punkter og 5 bilag.

(9)  Kontrakten består af en indledning, 10 punkter og 9 bilag.

(10)  Jf. ovennævnte undtagelser.

(11)  De forventede tal på tidspunktet for kontraktens indgåelse.

(12)  Domstolens dom af 24. juli 2003, sag C-280/00, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH (»Altmark«), Saml. 2003 I, s. 7747.

(13)  Førsteinstansrettens dom af 12. februar 2008 i sag T-289/03, BUPA mod Kommissionen, Sml. 2008, præmis 165.

(14)  Se også Førsteinstansrettens dom af 26. juni 2008 i sag T-442/03, SIC mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, præmis 195-196 og den præcedens, der henvises til dér.

(15)  Se også Førsteinstansrettens dom af 15. juni 2005, Olsen mod Kommissionen, T-17/02, Sml. II, s. 2031, præmis 216.

(16)  Omfattet af tavshedspligten.

(17)  Bornholmerfærgens anløbshavn.

(18)  Domstolens dom af 24. juli 2003, sag C-280/00, Altmark Trans, præmis 101, 106 og 107.

(19)  Forordning (EØF) nr. 1191/69 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT L 169 af 29.6.1991, s. 1).

(20)  Førsteinstansrettens dom af 16. marts 2004 i sag T-157/01, Danske Busvognmænd, præmis 77-79.

(21)  Jf. i denne forbindelse domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark Trans, som handlede om en tysk kontrakt om offentlig service; hvilket ikke forhindrede domstolen i at analysere, om der var tale om statsstøtte eller ikke, ud fra instrumentet indhold og ikke dets form. Se også betragtning 4 i Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 67), hvor der også ses bort fra instrumentets form.

(22)  Fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT C 297 af 29.11.2005, s. 4).

(23)  Altmark-dommen, præmis 34.

(24)  Betragtning 17 i Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 67-73).

(25)  Kommissionen har modtaget en klage og registreret den under nr. CP78/06.

(26)  I en lignende situation nåede Førsteinstansretten frem til en lignende konklusion i dommen af 26. juni 2008 i sag T-442/03, præmis 121 til 127.


4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/27


Avviż mill-Gvern tar-Renju Unit dwar id-Direttiva 94/22/KE tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-kundizzjonijiet għall-għoti u l-użu ta' awtorizzazzjonijiet għall-prospettar, esplorazzjoni u produzzjoni ta' idrokarburi (idrokarbonji)

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/08)

It-tħabbir ta' offerta mhux komuni ta' mal-kosta tar-Renju Unit (lejn l-art) dwar iż-żona lejn l-art li tinsab 'il fuq mill-marka tal-livell baxx tal-ilma fil-blokka tal-Istħarriġ tal-Ordinanza SU60 tar-Renju Unit

Id-Dipartiment għan-Negozju, l-Intrapriża u r-Riforma Regolatorja

Il-“Petroleum Act tal-1998” (L-Att dwar iż-Żejt mhux raffinat)

Opportunità ta' Liċenzji għal mal-kosta

1.

Is-Segretarju tal-Istat għan-Negozju, l-Intrapriża u r-Riforma Regolatorja (il-BERR) jistieden lill-persuni interessati biex japplikaw għal Liċenzji għall-Esplorazzjoni u l-Iżvilupp taż-Żejt mhux raffinat fir-rigward taż-żona lejn l-art li tinsab 'il fuq mill-marka tal-livell baxx tal-ilma fil-blokka tal-istħarriġ tal-ordinanza SU60 tar-Renju Unit.

2.

Mappa taż-żona li qed tiġi offruta ġiet iddepożitata għand il-BERR, 1 Victoria Street, London, SW1H 0ET. Il-mappa tista' tiġi spezzjonata billi jsir appuntament minn qabel (in-nru tat-tel. (44-207) 215 50 32, in-nru tal-feks (44-207) 215 50 70) bejn id-9.15 a.m. u l-4.45 p.m. mit-Tnejn sal-Ġimgħa matul il-perjodu ta' dan l-avviż. Il-mappa hija disponibbli wkoll fuq is-sit tal-internet taż-żejt u tal-gass tal-BERR (ara hawn taħt).

3.

Id-dettalji sħaħ tal-offerta, inklużi mappa tal-art li qed tiġi offruta u tagħrif dwar il-liċenzji, it-termini li se jinkludu dawk il-liċenzji, u kif wieħed għandu japplika, huma disponibbli fis-sit tal-internet tal-“Energy Development Unit” (l-Unità dwar l-Iżvilupp tal-Enerġija) (l-EDU):

http://www.og.berr.gov.uk

4.

L-applikazzjonijiet kollha se jiġu ġġudikati skont il-“Petroleum (Production)(Landward Areas) Regulations” 1995 (S.I. 1995 Nru 1436) u l-“Hydrocarbons Licensing Directive Regulations” 1995 (S.I. 1995 Nru 1434), u fl-isfond tal-ħtieġa kontinwa għal esplorazzjoni bla telf ta' żmien, komprensiv, effiċjenti u sikur biex jiġu identifikati r-riżorsi taż-żejt u tal-gass fi ħdan il-gżira ewlenija tar-Renju Unit.

5.

L-applikazzjonijiet se jiġu ġġudikati abbażi tal-kriterji li ġejjin:

(a)

il-vijabilità finanzjarja tal-applikant u l-kapaċità finanzjarja tiegħu li jwettaq l-attivitajiet li jkunu permessi skont il-liċenzja waqt il-perjodu inizjali, inkluż il-programm ta' ħidma mressaq għall-evalwazzjoni tal-potenzjal sħiħ taż-żona fi ħdan il-blokka li saret l-applikazzjoni għalih;

(b)

il-kapaċità teknika tal-applikant li jwettaq attivitajiet li jkunu permessi skont il-liċenzja waqt il-perjodu inizjali, inkluż l-identifikazzjoni ta' prospetti ta' idrokarbonji fi ħdan il-blokka li saret l-applikazzjoni għalih. Il-kapaċità teknika se tiġi vvalutata parzjalment fuq il-kwalità tal-analiżi relatata mal-blokka li saret l-applikazzjoni għalih.

(c)

il-mod li bih l-applikant jipproponi li jwettaq l-attivitajiet li jkunu permessi skont il-liċenzja, inkluż il-kwalità tal-programm ta' ħidma imressaq għall-evalwazzjoni tal-potenzjal sħiħ taż-żona li saret l-applikazzjoni għaliha;

(d)

fejn l-applikant ikollu jew kellu liċenzja mogħtija taħt jew ittrattata daqslikieku ngħatat taħt il-“Petroleum Act” tal-1998, kwalunkwe nuqqas ta' effiċjenza u ta' responsabbiltà murija mill-applikant f'operazzjonijiet skont dik il-liċenzja.

6.

Is-Segretarju tal-Istat mhuwiex se jagħti liċenzja jekk fl-istess ħin ma jkunx lest japprova lill-operatur li jkun għażel l-applikant. Qabel ma japprova operatur, is-Segretarju tal-Istat għandu jkun sodisfatt li dak li ġie nnominat ikun kompetenti fl-ippjanar u fil-ġestjoni tal-operazzjonijiet ta' tħaffir, f'termini tal-għadd, tal-esperjenza u tat-taħriġ tal-persunal tiegħu, fil-proċeduri u l-metodoloġiji proposti, fit-tfassil tal-istruttura tal-kmand tiegħu, fir-relazzjonijiet mal-kuntratturi u fl-istrateġija kumplessiva tal-kumpanija. Meta jkun qed jikkunsidra operatur propost, is-Segretarju tal-Istat se jqis kemm informazzjoni ġdida ppreżentata fl-applikazzjoni kif ukoll ir-rekord ta' dak li ġie nnominat bħala operatur, kemm fi ħdan ir-Renju Unit kif ukoll 'il barra minnu.

7.

Wieħed jista' jara l-gwida komprensiva dwar din l-offerta fis-sit tal-internet tal-“Energy Development Unit” (l-Unità dwar l-Iżvilupp tal-Enerġija) (l-EDU):

http://www.og.berr.gov.uk/

Il-liċenzji

8.

L-applikanti għandhom iqisu li s-Segretarju tal-Istat jista' joffri kwalunkwe liċenzja skont termini emendati biex tirrifletti ċirkustanzi partikolari.

9.

F'każ fejn is-Segretarju tal-Istat joffri liċenzja skont din l-istedina, l-offerta se ssir fi żmien tnax-il xahar mid-data ta' dan l-Avviż.

10.

Is-Segretarju tal-Istat ma jaċċetta l-ebda responsabbiltà għal kwalunkwe spejjeż imġarrba mill-applikant meta dan iqis l-applikazzjoni tiegħu jew meta japplika.

Valutazzjoni Strateġika Ambjentali

11.

Il-BERR wettaq Valutazzjoni Strateġika Ambjentali li, fost żoni oħra, tkopri ż-żona li se tiġi offruta għall-istandard rikjest fid-Direttiva 2001/42/KE dwar il-Valutazzjoni tal-Effetti ta' Ċerti Pjanijiet u Programmi fuq l-Ambjent. Wieħed jista' jsib il-valutazzjoni fis-sit tal-internet tal-“Energy Development Unit” (l-Unità dwar l-Iżvilupp tal-Enerġija) (l-EDU):

http://www.og.berr.gov.uk/


4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/29


Komunikazzjoni mill-Ministru għall-Affarijiet Ekonomiċi tar-Renju tal-Olanda abbażi tal-Artikolu 3(2) tad-Direttiva 94/22/KE tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-kundizzjonijiet għall-għoti u l-użu ta' awtorizzazzjonijiet għall-ipprospettar, l-esplorazzjoni u l-produzzjoni tal-idrokarburi (idrokarbonji)

(2008/C 309/09)

Il-Ministru għall-Affarijiet Ekonomiċi b'dan qed javża li rċieva applikazzjoni dwar l-awtorizzazzjoni għall-ipprospettar tal-idrokarbonji.

Iż-żona koperta mill-applikazzjoni tinsab fil-provinċja tat-Tramuntana tal-Olanda u hija ddemarkata kif ġej:

(a)

minn linja dritta mill-punt B għall-punt A li tasal sal-intersezzjoni ta' dik il-linja mal-linja stipulata fl-Anness għall-Att dwar il-Minjieri;

(b)

u mbagħad minn linja dritta bejn il-punti B u C;

(c)

u mbagħad minn linja tul il-bażi tal-ħajt tal-baħar, vija l-l-brejkwoters tal-Ferry Port (Veerhaven) u tan-New Port (Nieuwe Haven) ta' Den Helder b'mod konsekuttiv, tul il-bażi tad-digi li jifirdu l-Baħar Wadden mill-art kontinentali tal-provinċja tat-Tramuntana tal-Olanda sal-punt D;

(d)

imbagħad linja dritta bejn il-punti D u E, E u F, F u G, G u H, H u I, I u J, J u K, u K u L. Il-limitu ddefinit minn dawn il-linji jikkoinċidi mal-limitu tal-awtorizzazzjoni tal-estrazzjoni ta' Slootdorp;

(e)

imbagħad linja dritta bejn il-punti L u M u M u N;

(f)

imbagħad linja dritta bejn il-punti N u O, O u P, P u Q, Q u R, R u S, S u T u linja dritta mill-punt T sal-punt U li tasal sal-intersezzjoni ta' dik il-linja mal-linja stipulata fl-Anness għall-Att dwar il-Minjieri. Il-limitu ddefinit minn dawn il-linji jikkoinċidi mal-limitu tal-awtorizzazzjoni tal-estrazzjoni ta' Middelie;

(g)

imbagħad, mill-intersezzjoni msemmija fil-punt f, il-linja stipulata fl-Anness għall-Att dwar il-Minjieri sal-intersezzjoni msemmija fil-punt (a).

Il-koordinati tal-punti msemmija huma kif ġejjin:

Il-punt

X

Y

A

103770,18

559971,35

B

107000,00

560000,00

C

110875,00

553050,00

D

120349,91

544687,80

E

116000,00

544000,00

F

118790,00

538390,00

G

120800,00

535000,00

H

123450,00

532000,00

I

126950,00

527300,00

J

130100,00

525000,00

K

132150,00

522600,00

L

133722,20

518465,93

M

129900,00

516000,00

N

129900,00

512735,67

O

126275,00

515000,00

P

120000,00

518150,00

Q

118750,00

520000,00

R

117585,00

522850,00

S

115000,00

525260,00

T

110000,00

528400,00

U

101790,20

537430,78

Il-koordinati huma espressi skont is-sistema ta' triangulazzjoni nazzjonali (“RD”).

Abbażi ta' din id-deskrizzjoni tal-limiti, l-erja tal-wiċċ hija ta' 576,4 km2.

B'referenza għad-Direttiva msemmija fid-daħla u għall-Artikolu 15 tal-Att dwar il-Minjieri (“Mijnbouwwet”) (il-Bullettin tal-Atti u tad-Digrieti (“Staatsblad”) 2002, Nru 542), il-Ministru għall-Affarijiet Ekonomiċi b'dan jistieden lill-partijiet interessati sabiex iressqu applikazzjoni ta' kompetizzjoni għall-awtorizzazzjoni għall-ipprospettar tal-idrokarbonji fiż-żona ddemarkata mill-punti u l-koordinati msemmija hawn fuq.

Il-Ministru għall-Affarijiet Ekonomiċi huwa l-awtorità kompetenti għall-għoti tal-awtorizzazzjonijiet. Il-kriterji, il-kundizzjonijiet u r-rekwiżiti msemmija fl-Artikoli 5(1), 5(2) u 6(2) tad-Direttiva msemmija hawn fuq huma mniżżlin fl-Att dwar il-Minjieri (il-Bullettin tal-Atti u tad-Digrieti 2002, Nru 542).

L-applikazzjonijiet jistgħu jitressqu fi żmien 13-il ġimgħa mill-pubblikazzjoni ta' dan l-avviż fil-Ġurnal Uffiċjali tal-Unjoni Ewropea u għandhom jintbagħtu lil:

De Minister van Economische Zaken

ter attentie van J.C. De Groot, directeur Energiemarkt

ALP/562

Bezuidenhoutseweg 30

Postbus 20101

2500 EC Den Haag

Nederland

Applikazzjonijiet li jaslu wara tmiem dan il-perjodu mhux se jiġu kkunsidrati.

Deċiżjoni dwar l-applikazzjonijiet se tittieħed sa mhux aktar tard minn tnax-il xahar minn tmiem dan il-perjodu.

Għal aktar imformazzjoni ċempel lis-Sur E.J. Hoppel fuq in-numru tat-telefon li ġej: (31-70) 379 77 62.


4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/31


Komunikazzjoni tal-Gvern Franċiż dwar id-Direttiva 94/22/KE tal-Parlament Ewropew u tal-Kunsill dwar il-kundizzjonijiet għall-għoti u l-użu ta' awtorizzazzjonijiet għall-prospettar, l-esplorazzjoni u l-estrazzjoni tal-idrokarburi (1)

(Avviż dwar it-talbiet għall-permessi esklussivi għat-tiftix tal-minjieri tal-idrokarburi likwidi jew fil-forma ta' gass hekk imsejħa “permis de Cévennes”, “permis d'Alès” u “permis de Navacelles”)

(Test b'rilevanza għaż-ŻEE)

(2008/C 309/10)

Permezz ta' applikazzjoni tas-6 ta' Diċembru 2007, kompletata fit-13 ta' Ġunju 2008, il-kumpanija Cevennes petroleum development Ltd, li għandha s-sede tagħha f'Wembley Point, 1 Harrow Road, Wembley, Middlesex, HA9 6DE (ir-Renju Unit), talbet li, għal perjodu ta' ħames snin, tingħata permess esklussiv ta' tiftix għall-idrokarburi likwidi jew fil-forma ta' gass, imsejjaħ “Permis des Cévennes”, fuq medda ta' madwar 4 323 kilometru kwadru, f'parti mid-Dipartimenti ta' Ardèche, Gard u Hérault.

Permezz ta' applikazzjoni tat-8 ta' April 2008, il-kumpanija Schuepbach Energy LLC, li għandha s-sede tagħha f'2651 North Harwood, Suite 570, Dallas, TX 75201 (l-Istati Uniti), talbet li, għal perjodu ta' tliet snin, tingħata permess esklussiv ta' tiftix għall-idrokarburi likwidi jew fil-forma ta' gass, imsejjaħ “Permis d'Alès”, fuq medda ta' madwar 9 810 kilometru kwadru, f'parti mid-Dipartimenti ta' Ardèche, Aveyron, Drome, Gard, Herault, Lozère u Vaucluse. Il-perimetru ta' din l-applikazzjoni huwa parzjalment inkluż f'dak tal-applikazzjoni ta' Cevennes.

Permezz ta' applikazzjoni tal-15 ta' Mejju 2008, il-kumpaniji Egdon Resources (New Ventures) Ltd, li għandha s-sede tagħha fi Suite 2, 90-96 High Street, Odiham, Hamphshire, RG29 1LP (ir-Renju Unit), Eagle Energy Limited, li għandha s-sede tagħha f'21 Beresford Avenue, East Twickenham, TW1 2PY (ir-Renju Unit) u YCI Resources Ltd, li għandha s-sede tagħha fi Blackstable House, Sheepscombe, Stroud, GL6 3UW (ir-Renju Unit) talbu li, għal perjodu ta' ħames snin, jingħataw permess esklussiv ta' tiftix għall-idrokarburi likwidi jew fil-forma ta' gass imsejjaħ “Permis de Navacelles”, fuq medda ta' madwar 576 kilometru kwadru, li tinfirex fuq partijiet mid-dipartimenti ta' Ardèche u Gard. Il-perimetru ta' din l-applikazzjoni huwa inkluż fl-applikazzjonijiet li ġejjin.

Dawn l-applikazzjonijiet kollha għal permessi jagħtu f'perimetru kkostitwit mill-arki tal-meridjani u l-paralleli li jgħaqqdu suċċessivament il-punti definiti hawn taħt mill-koordinati ġeografiċi tagħhom fi gradi, bil-meridjan oriġinali li huwa dak ta' Pariġi.

Punti

Lonġitudni gradi Lvant

Latitudni gradi Tramuntana

A

2,90

49,80

B

2,90

49,50

C

2,80

49,50

D

2,80

49,40

E

2,70

49,40

F

2,70

49,30

G

2,60

49,30

H

2,60

49,20

I

2,50

49,20

J

2,50

49,10

K

2,40

49,10

L

2,40

48,80

M

2,30

48,80

N

2,30

48,70

O

2,20

48,70

P

2,20

48,60

Q

2,10

48,60

R

2,10

48,50

S

1,60

48,50

T

1,60

48,30

U

1,40

48,30

V

1,40

48,40

W

1,20

48,40

X

1,20

48,60

Y

0,90

48,60

Z

0,90

48,70

AA

0,80

48,70

AB

0,80

48,80

AC

0,70

48,80

AD

0,70

49,00

AE

0,80

49,00

AF

0,80

49,40

AG

1,40

49,40

AH

1,40

49,10

AI

1,20

49,10

AJ

1,20

48,90

AK

1,70

48,90

AL

1,70

49,10

AM

1,80

49,10

AN

1,80

49,20

AO

1,90

49,20

AP

1,90

49,40

AQ

2,00

49,40

AR

2,00

49,50

AS

2,10

49,50

AT

2,10

49,60

AU

2,30

49,60

AV

2,30

49,70

AW

2,50

49,70

AX

2,50

49,80

It-tressiq tal-applikazzjonijiet u l-kriterji tal-għoti tad-dritt minerarju

Dawk li jressqu l-applikazzjoni inizjali u l-applikazzjonijiet kompetittivi għandhom jagħtu prova li jissodisfaw il-kundizzjonijiet definiti fl-Artikoli 4 u 5 tal-Liġi Nru 2006-648 tat-2 ta' Ġunju 2006 dwar id-drittijiet minerarji u d-drittijiet tal-ħżin taħt l-art (Journal officiel de la République française tat-3 ta' Ġunju 2006).

Il-kumpaniji interessati jistgħu jippreżentaw applikazzjoni kompetittiva fi żmien disgħin jum mill-pubblikazzjoni ta' dan l-avviż, f'konformità mal-proċedura miġbura fl-“Avviż dwar il-ksib ta' drittijiet minerarji għall-idrokarburi fi Franza”, ippubblikat fil- Ġurnal Uffiċjali tal-Komunitajiet Ewropej C 374 tat-30 ta' Diċembru 1994, paġna 11, u stabbiliti bil-Liġi Nru 2006-648 dwar id-drittijiet minerarji u l-ħżin taħt l-art. L-applikazzjonijiet kompetittivi għandhom ikunu indirizzati lill-ministru inkarigat mill-minjieri, fl-indirizz li jingħata hawn taħt.

Id-deċiżjonijiet dwar l-applikazzjoni inizjali u l-applikazzjonijiet kompetittivi isiru bl-applikazzjoni tal-kriterji għall-għoti ta' dritt minerarju definiti fl-Artikolu 6 tal-liġi msemmija, u jsiru sa mhux aktar tard mit-8 ta' April 2010.

Il-kundizzjonijiet u rekwiżiti għall-eżerċizzju tal-attività u d-deċiżjoni relattiva

L-applikanti huma mistiedna jirreferu għall-Artikoli 79 u 79.1 tal-kodiċi minerarju u għal-Liġi Nru 2006-649 tat-2 ta' Ġunju 2006 rigward il-ftuħ ta' xogħlijiet minerarji, il-ħżin taħt l-art u l-pulizija tal-minjieri u l-ħażniet taħt l-art (Journal officiel de la République française tat-3 ta' Ġunju 2006).

Aktar tagħrif jista' jinkiseb mill-Ministeru tal-Ekoloġija, l-Enerġija, l-Iżvilupp Sostenibbli u l-Użu tal-Artijiet (Direttorat Ġenerali tal-Enerġija u l-Klima, Direttorat tal-Enerġija, Sottodirettorat tas-Sigurtà tal-Provvista u tal-Prodotti Ġodda tal-Enerġija, Uffiċċju tal-Esplorazzjoni u l-Produzzjoni tal-Idrokarburi), 41, boulevard Vincent Auriol, F-75703 Paris Cedex 13 (tel. (33) 153 94 14 81, feks (33) 153 94 14 40).

Id-dispożizzjonijiet regolamentari u leġiżlattivi msemmija hawn fuq jinsabu fis-sit:

http://www.legifrance.gouv.fr


(1)  ĠU L 164, 30.6.1994, p. 3.


4.12.2008   

MT

Il-Ġurnal Uffiċjali ta’ l-Unjoni Ewropea

C 309/s3


NOTA LILL-QARREJ

L-istituzzjonijiet iddeċidew li ma jikkwotawx aktar fit-testi tagħhom l-aħħar emenda ta' l-atti kkwotati.

Sakemm mhux indikat mod ieħor, l-atti mmsemija fit-testi ppubblikati hawn jirreferu għall-atti li bħalissa huma fis-seħħ.