1

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og 56 TEUF samt artikel 4 og 8 i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT 1992, L 209, s. 1), sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, samt artikel 14 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT 2004, L 134, s. 114), sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55, dels ved at tildele en række tjenesteydelseskontrakter om fremstilling af dokumenter såsom pas med chip, nødpas, opholdstilladelser, identitetskort, pyrotekniske tilladelser, kørekort i kreditkortformat og registreringsattester i kreditkortformat direkte til Österreichische Staatsdruckerei GmbH (herefter »ÖS«), dels ved at opretholde nationale bestemmelser, der forpligter de ordregivende myndigheder til at tildele disse tjenesteydelseskontrakter direkte til dette selskab.

2

For så vidt angår indgåelse af offentlige kontrakter, der vedrører »forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis«, foreskriver direktiv 92/50 og 2004/18, at der skal afholdes udbudsprocedurer i overensstemmelse med de EU-retlige bestemmelser.

3

14. betragtning til direktiv 92/50 var affattet således:

»[P]å tjenesteydelsesområdet bør der gælde de samme undtagelser som i [Rådets direktiv 71/305/EØF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT 1971 II, s. 613)] og [Rådets direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT 1977, L 13, s. 1)] med hensyn til nationale sikkerhedshensyn eller hemmeligholdelse og med hensyn til den forrang, andre procedureregler nyder, f.eks. de regler, der følger af internationale aftaler, eller som vedrører troppestationering, eller internationale organisationers procedureregler.«

4

Dette direktivs artikel 1, litra a), fastsatte bl.a., at der ved »offentlige tjenesteydelsesaftaler [i dette direktiv skulle forstås] gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en tjenesteyder og en ordregivende myndighed«.

5

Det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, bestemte følgende:

»Ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler […] anvender de ordregivende myndigheder fremgangsmåder, som er tilpasset efter dette direktivs bestemmelser.«

6

Samme direktivs artikel 4, stk. 2, havde følgende ordlyd:

»Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelser, der er erklæret hemmelige, eller hvis udførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af vitale nationale sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det.«

7

Artikel 8 i direktiv 92/50 bestemte følgende:

»Aftaler, hvis genstand er de i bilag I A opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI.«

8

De nævnte afsnit III til VI indeholder dette direktivs artikel 11-37.

9

Det nævnte direktivs bilag I A omhandlede bl.a., under kategori 15, »Forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis«.

10

Under overskriften »Hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger« fastsatte artikel 14 i direktiv 2004/18 følgende:

»Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter, der er erklæret hemmelige, eller hvis udførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige interesser i denne medlemsstat kræver det.«

11

Dette direktivs artikel 20 med overskriften »Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II A« bestemte følgende:

»Kontrakter, der vedrører de i bilag II A opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-55.«

12

Dette bilag omhandlede bl.a., under kategori 15, »Forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis«.

13

Artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT 2004, L 385, s. 1), har følgende ordlyd:

»Hver medlemsstat udpeger ét enkelt organ som ansvarligt for trykning af pas og rejsedokumenter. Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på dette organ. Et og samme organ kan udpeges af to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat har ret til i stedet at udpege et andet organ. Den underretter i så fald Kommissionen og de andre medlemsstater herom.«

14

§ 1a i Bundesgesetz zur Neuordnung der Rechtsverhältnisse der Österreichischen Staatsdruckerei (forbundslov om ændring af ÖS’ retsforhold, Bundesgesetzblatt I, 1/1997, herefter »StDrG«) er affattet således:

»[…] Selskabets navn er »Österreichische Staatsdruckerei GmbH«. Det påhviler selskabet at varetage fremstillingen af tryksager for forbundsmyndigheder, med hensyn til hvilke fortroligheds- eller sikkerhedsregler skal overholdes (sikkerhedstryk). […]«

15

StDrG’s § 2, stk. 2, bestemmer følgende:

»Selskabet varetager under alle omstændigheder følgende opgaver:

1.   Fremstillingen af tryksager for forbundsmyndigheder, med hensyn til hvilke fortroligheds- eller sikkerhedsregler skal overholdes (sikkerhedstryk) […]«

16

StDrG’s § 2, stk. 3, fastsætter følgende:

»Forbundsorganerne overdrager udelukkende fremstillingen af de i § 2, stk. 2, nr. 1, omhandlede produkter til [ÖS], medmindre [dette] selskab af materielle eller retlige grunde ikke er i stand til at udføre opgaverne behørigt og til rimelige priser, eller det pågældende produkt tilbydes forbundsorganet af en tredjepart ved ens kontraktlige leveringer og på ens kontraktvilkår, men til en lavere pris. […]«

17

Under overskriften »Tilsyn med sikkerhedstryk« bestemmer StDrG’s § 6, stk. 1, at den forbundsminister, der er ansvarlig for det pågældende sikkerhedstryk, fører tilsyn med forretnings- og arbejdsgange, der vedrører fremstilling, håndtering og opbevaring af sikkerhedstryk.

18

I henhold til samme lovs § 6, stk. 2, skal ÖS træffe alle de sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fremstilling, håndtering og opbevaring af sikkerhedstryk, der er nødvendige for at forhindre misbrug.

19

I henhold til den nævnte lovs § 6, stk. 3, skal ÖS give den forbundsminister, der er ansvarlig for det pågældende sikkerhedstryk, adgang til forretningslokalerne og indseende i de relevante forretningspapirer.

20

Fremstillingen af pas med chip, herunder tjenestepas og diplomatpas, samt identitetskort og nødpas er reguleret ved Verordnung der Bundesministerin für Inneres über die Gestaltung der Reisepässe und Passersätze (forbundsindenrigsministerens bekendtgørelse om udformningen af pas og dokumenter, der træder i stedet herfor, Bundesgesetzblatt 861/1995, herefter »bekendtgørelse om pas«).

21

Bilagene A, D og E til bekendtgørelse om pas indeholder prøveeksemplarer af de pas, tjenestepas og diplomatpas, der skal fremstilles, hvilke prøveeksemplarer på deres sidste side er forsynet med angivelsen »PRINT by ÖSD«.

22

Hvad nærmere bestemt angår identitetskort foreskriver § 5 i bekendtgørelse om pas, at disse skal være sikret mod eftergørelse eller forfalskning.

23

Det følger således af en anvendelse af StDrG’s § 2, stk. 3, sammenholdt med bekendtgørelse om pas, at pas med chip, identitetskort og nødpas, med forbehold af de i denne bestemmelse fastsatte undtagelser, skal fremstilles af ÖS.

24

I henhold til § 3, stk. 3, § 10a, stk. 2, og § 10c, stk. 2, i Verordnung der Bundesministerin für Inneres zur Durchführung des Niederlassungs- und Aufenthaltsgesetzes (forbundsindenrigsministerens bekendtgørelse om gennemførelse af lov om etablering og ophold, Bundesgesetzblatt II, 451/2005), må folkeregisterattester, permanente opholdsbeviser, beviser for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og beviser for lovligt ophold udelukkende fremstilles af ÖS.

25

Fremstillingen af kørekort i kreditkortformat er reguleret ved Verordnung des Bundesministers für Wissenschaft und Verkehr über die Durchführung des Führerscheingesetzes (bekendtgørelse udstedt af forbundsministeren for videnskab og trafik om gennemførelse af lov om kørekort, Bundesgesetzblatt II, 320/1997).

26

I medfør af denne bekendtgørelses § 1, stk. 2, skal kørekort være forsynet med sikkerhedsdetaljer til forhindring af eftergørelse eller forfalskning.

27

Denne bestemmelse fastsætter ligeledes, at kørekort i kreditkortformat alene kan fremstilles af en tjenesteudbyder, der er udpeget af den kompetente forbundsminister.

28

Henset til StDrG’s § 2, stk. 3, kan denne tjenesteudbyder, med forbehold af de i denne bestemmelse fastsatte undtagelser, kun være ÖS.

29

Fremstillingen af registreringsattester i kreditkortformat for motorkøretøjer er reguleret ved Verordnung des Bundesministers für Wissenschaft und Verkehr, mit der Bestimmungen über die Einrichtung von Zulassungsstellen festgelegt werden (bekendtgørelse udstedt af forbundsministeren for videnskab og trafik om fastsættelse af bestemmelser om etablering af indregistreringskontorer, Bundesgesetzblatt II, 464/1998).

30

Denne bekendtgørelses § 13, stk. 1a, fastsætter, at disse registreringsattester skal være forsynet med sikkerhedsdetaljer til sikring mod eftergørelse eller forfalskning.

31

Den nævnte bekendtgørelses § 13, stk. 3, bestemmer, at registreringsattester alene kan fremstilles af en tjenesteudbyder, der er udpeget af den kompetente forbundsminister.

32

Henset til StDrG’s § 2, stk. 3, kan denne tjenesteudbyder, med forbehold af de i denne bestemmelse fastsatte undtagelser, kun være ÖS.

33

I henhold til § 8 i Verordnung der Bundesministerin für Inneres über die Durchführung des Pyrotechnikgesetzes 2010 (bekendtgørelse udstedt af forbundsindenrigsministeren om gennemførelse af lov om pyroteknik af 2010, Bundesgesetzblatt II, 499/2009) skal ansøgningsformularen til udstedelse af en pyroteknisk tilladelse være i overensstemmelse med den model, der indeholdt i bilag II til denne bekendtgørelse. Denne model kræver, at ansøgningen fremsendes til ÖS.

34

Den nævnte bekendtgørelses § 9 foreskriver, at pyrotekniske tilladelser skal være sikret mod eftergørelse eller forfalskning.

35

Ved åbningsskrivelse af 6. april 2011 meddelte Kommissionen Republikken Østrig, at den nærede tvivl om, hvorvidt det var foreneligt med bestemmelserne i EUF-traktaten og i direktiv 92/50 og 2004/18 direkte at tildele ÖS visse offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende trykning af officielle dokumenter, nærmere bestemt pas med chip, nødpas, opholdstilladelser, identitetskort, kørekort i kreditkortformat, registreringsattester i papir- og kreditkortformat, pyrotekniske tilladelser, bådførercertifikater, blanketter til sikkerhedsdokumenter, rusgiftvignetter og knallertkørekort.

36

Kommissionen præciserede i denne forbindelse, at ÖS, der er et privatretligt selskab, ved trykningen af disse dokumenter leverede en tjenesteydelse, hvis tildeling burde være sket i overensstemmelse med direktiv 92/50 eller direktiv 2004/18, såfremt denne tjenesteydelse er omfattet af anvendelsesområdet for et af disse direktiver, eller under overholdelse af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som er fastsat i artikel 49 TEUF og 56 TEUF, såfremt denne tjenesteydelse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for de nævnte direktiver.

37

Republikken Østrig anførte i sin svarskrivelse af 7. juni 2011, at de omhandlede tjenesteydelseskontrakter tjener til beskyttelse af denne medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser og følgelig hverken er omfattet af EUF-traktaten eller af direktiv 92/50 eller direktiv 2004/18. Medlemsstaten tilføjede, at den direkte tildeling af kontrakterne om trykning af de omhandlede dokumenter til alene ÖS var berettiget ud fra nødvendigheden af at beskytte fortrolige oplysninger, at sikre de pågældende dokumenters ægthed og rigtighed, at sikre forsyningen af disse dokumenter og at sikre beskyttelsen af følsomme oplysninger.

38

Ved skrivelser af 17. juli 2012 og 28. marts 2013 supplerede Republikken Østrig sin besvarelse af åbningsskrivelsen.

39

Idet Kommissionen fandt de af denne medlemsstat afgivne besvarelser utilfredsstillende, tilsendte den ved skrivelse af 11. juli 2014 medlemsstaten en begrundet udtalelse. Kommissionen fremhævede heri, at Republikken Østrig ikke havde ført bevis for, at den direkte tildeling til ÖS af kontrakterne om trykning af pas med chip, nødpas, opholdstilladelser, identitetskort, kørekort i kreditkortformat, registreringsattester i kreditkortformat og pyrotekniske tilladelser var berettiget ud fra beskyttelsen af denne medlemsstats sikkerhedsinteresser, og at det var muligt at udforme et offentligt udbud således, at kun virksomheder, der var specialiseret i fremstillingen af dokumenter, og som opfyldte særlige sikkerhedskrav og stod under tilsyn i overensstemmelse hermed, kunne komme i betragtning.

40

Derimod frafaldt Kommissionen sine klagepunkter vedrørende knallertkørekort, registreringsattester i papirformat, bådførercertifikater, blanketter til sikkerhedsdokumenter og rusgiftvignetter, idet en del af disse dokumenter blev afskaffet, mens fremstillingen af andre var genstand for en udbudsprocedure.

41

Republikken Østrig besvarede den begrundede udtalelse ved skrivelse af 10. september 2014. I det væsentlige påberåbte denne medlemsstat sig på ny beskyttelsen af sine nationale sikkerhedsinteresser og fremhævede, at udførelsen af de pågældende kontrakter om trykning var snævert forbundet med den offentlige orden og denne stats institutionelle virke. Republikken Østrig gjorde navnlig gældende, at det alene kunne pålægges andre virksomheder end ÖS at overholde sikkerhedskravene ved henvisning til de civilretlige regler, hvorimod loven tillagde de offentlige østrigske myndigheder særlige kontrolbeføjelser over for ÖS.

42

Hvad angik kontrakterne om trykning af pyrotekniske tilladelser var værdien af disse kontrakter så ubetydelig, at deres udførelse ikke havde nogen interesse for andre virksomheder, således at indgåelsen af disse kontrakter ikke var omfattet af anvendelsesområdet for de friheder, der er nedfældet i EUF-traktaten.

43

Da Kommissionen ikke var tilfreds med de besvarelser, der blev afgivet af Republikken Østrig, anlagde den denne sag.

44

Den af Kommissionen anlagte sag omhandler dels tjenesteydelseskontrakter om trykning af pas med chip, nødpas, opholdstilladelser, identitetskort, kørekort i kreditkortformat og registreringsattester i kreditkortformat, dels en tjenesteydelseskontrakt om trykning af pyrotekniske tilladelser.

45

Kommissionen har bemærket, at eftersom de anslåede værdier af de omhandlede kontrakter overstiger de gældende tærskelværdier efter direktiv 92/50 og 2004/18, er disse kontrakter omfattet af disse direktivers materielle anvendelsesområde. I forhold til de nævnte kontrakter burde Republikken Østrig følgelig have anvendt de procedurer for kontraktindgåelse, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 92/50, sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, og i artikel 20 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55.

46

Kommissionen har i det væsentlige gjort gældende, at de af Republikken Østrig påberåbte undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 og i artikel 14 i direktiv 2004/18, skal fortolkes indskrænkende.

47

Desuden kan disse artikler ikke give medlemsstaterne beføjelse til at fravige bestemmelserne i EUF-traktaten eller i direktiv 92/50 og 2004/18 alene ved henvisning til deres væsentlige sikkerhedsinteresser.

48

Under disse forudsætninger er Republikken Østrigs blotte udsagn om, at de omhandlede tjenesteydelseskontrakter krævede særlige sikkerhedsforanstaltninger, eller at en fravigelse af EU-reglerne var nødvendig for at beskytte denne medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser, utilstrækkelig til at godtgøre tilstedeværelsen af omstændigheder, der kan begrunde anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 eller af artikel 14 i direktiv 2004/18.

49

Kommissionen har i øvrigt præciseret, at ÖS er et privatretligt anpartsselskab, hvis eneste anpartshaver er Österreichische Staatsdruckerei Holding AG, hvis aktier er børsnoterede og ejes af privatpersoner. Til forskel fra de tidligere lovbestemmelser opstiller StDrG i øvrigt ikke længere nogen særlig statslig kontrolmekanisme. Kommissionen har under retsmødet i denne henseende præciseret, at de østrigske myndigheder er tillagt kontrolbeføjelser, der er fastsat i en med ÖS indgået kontrakt.

50

Ifølge Kommissionen har Republikken Østrig ikke dokumenteret, at et udbud er fuldstændigt umuligt med den begrundelse, at det ville bringe overholdelsen af fortrolighedspligten og sikkerheds- og kontrolforanstaltningerne i alvorlig fare. Selv om nødvendigheden af at sikre ægtheden og rigtigheden af dokumenter, der tjener til at bevise personers identitet, af at beskytte personoplysninger og af at sikre forsyningen med henblik på trykningen af de omhandlede dokumenter er i almenhedens interesse, modsvarer en sådan interesse dog ikke systematisk en væsentlig sikkerhedsinteresse.

51

Hvad angår den af Republikken Østrig påberåbte nødvendighed af at sikre forsyningen af officielle dokumenter finder Kommissionen, at en sådan sikring ikke udgør en sikkerhedsinteresse og i givet fald kan opnås ved at indgå flere rammeaftaler.

52

Kommissionen har anerkendt, at en medlemsstat kan træffe foranstaltninger med henblik på at undgå forfalskning af officielle dokumenter. Imidlertid indikerer intet, at disse målsætninger ville blive truet, såfremt trykningen af dokumenterne blev betroet andre trykkerier, endog trykkerier i andre medlemsstater, eftersom den fortrolige karakter af de for trykningen af dokumenterne nødvendige oplysninger, der behandles, kan sikres ved en fortrolighedspligt, der pålægges de virksomheder, som deltager i en udbudsprocedure.

53

Der kunne opnås en centralisering af udførelsen af de pågældende kontrakter ved at gøre trykningen af samtlige sikrede dokumenter til genstand for et udbud, hvor de østrigske myndigheders kontrolmuligheder kunne fastsættes i den kontrakt, der indgås med den valgte virksomhed.

54

Angående tilliden til den virksomhed, der udfører tjenesteydelsen bestående i trykning af opholdstilladelser, har Kommissionen anført, at dette argument, som Republikken Østrig har fremført, ikke kan tiltrædes, idet de østrigske myndigheder ligeledes kan tildele kontrakter om trykning af sikrede dokumenter til andre virksomheder end ÖS, navnlig når ÖS ikke er i stand til at udføre de nævnte kontrakter.

55

Republikken Østrig har bestridt det påståede traktatbrud. Denne medlemsstat har gjort gældende, at det følger af artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 og af artikel 14 i direktiv 2004/18, at de pågældende kontrakter ikke er omfattet af disse direktivers anvendelsesområde. Republikken Østrig er berettiget til i medfør af gældende love og administrative bestemmelser i Østrig at beskytte sine væsentlige sikkerhedsinteresser og at knytte særlige sikkerhedsforanstaltninger til udførelsen af de omhandlede kontrakter.

56

Republikken Østrig har under retsmødet præciseret, at de undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 og i artikel 14 i direktiv 2004/18, gælder uafhængigt af den undtagelse, der er fastsat i artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF.

57

Denne medlemsstat har i det væsentlige henvist til, at sikkerhedspolitikken er et centralt element i den statslige suverænitet, og at det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte deres væsentlige sikkerhedsinteresser og at afgøre, om sikkerhedsforanstaltninger er påkrævede, idet disse medlemsstater i denne forbindelse råder over vide skønsbeføjelser.

58

Republikken Østrig har fremført visse aspekter af sine væsentlige interesser på området for den offentlige sikkerhed, som er vigtige ved trykningen af sikkerhedsdokumenter. Ifølge denne medlemsstat skal der i den anledning først og fremmest ske en sikring af ægtheden og rigtigheden af dokumenter, der tjener til at bevise en persons identitet, eftersom identitetsdokumenter er dokumenter, der er snævert forbundet med den offentlige orden og statens institutionelle virke. Dernæst er det nødvendigt at sikre beskyttelsen af personfølsomme oplysninger. Endelig drejer det sig om at sørge for at sikre forsyningssikkerheden.

59

Hvad for det første angår nødvendigheden af at sikre ægtheden og rigtigheden af identitetsdokumenter har Republikken Østrig anført, at dette tvingende hensyn kræver, at der fastlægges et højt teknisk niveau på sikkerhedsområdet for at undgå enhver risiko for forfalskninger, navnlig som led i bekæmpelsen af terrorisme og kriminalitet.

60

Hvad for det andet angår beskyttelsen af følsomme personoplysninger forudsætter beskyttelsen af identitetsdokumenter, i det omfang disse dokumenter indeholder sådanne oplysninger, bl.a. biometriske data, høje sikkerhedskrav. Republikken Østrig har i denne forbindelse anfægtet Kommissionens argument om, at der her alene er tale om individuelle interesser, til trods for, at en krænkelse af sådanne oplysninger ifølge denne medlemsstat tværtimod – navnlig i sammenhæng med bekæmpelsen af terrorisme – bør anses for at udgøre en trussel for den interne offentlige sikkerhed og derfor bør forhindres ved hjælp af ethvert middel.

61

For det tredje forudsætter en hurtig modtagelse af de omhandlede officielle dokumenter, at statens forsyning af disse sikres. Såfremt trykningen af identitetsdokumenterne blev betroet andre virksomheder end ÖS, ville dette imidlertid være til varig skade for Republikken Østrigs strategi på sikkerhedsområdet, idet der ved manglende mulighed for at levere de nødvendige antal pas ganske vist ville blive trykt midlertidige pas, men under ringere sikkerhedsvilkår.

62

Republikken Østrig har gjort gældende, at i en sammenhæng med terrortrusler og ‑aktiviteter bør alene et trykkeri placeret under statens effektive tilsyn være bemyndiget til at fremstille identitetsdokumenter.

63

Republikken Østrig har bemærket, at centraliseringen af alle de relevante ydelser på sikkerhedsområdet hos én enkelt leverandør ligeledes udgør et væsentligt element i strategien på sikkerhedsområdet. Denne medlemsstat har i denne forbindelse anført, at det fremgår af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004, og mere præcist af kravet om udpegning af ét »enkelt organ som ansvarligt for trykning af pas og rejsedokumenter«, at disse dokumenter ikke kan fremstilles af flere organer. For at undgå en spredning af følsomme oplysninger på sikkerhedsområdet udgør en centralisering af trykningen af de omhandlede dokumenter i øvrigt en passende foranstaltning.

64

Ifølge Republikken Østrig tilsigter den strategi, som denne medlemsstat forfølger, og som består i at tildele de omhandlede kontrakter til én enkelt tilslagsmodtager, der har sit eller sine produktionsanlæg på det nationale område, for det første at undgå, at kendskabet til sikkerhedsforanstaltningerne udbredes blandt andre tilslagsmodtagere, uanset om de opererer i Østrig eller i en anden medlemsstat.

65

Formålet med en sådan tildeling er for det andet, at de nationale myndigheder kan føre en mere effektiv kontrol med dette trykkeri som led i deres administrative kontrolbeføjelser. Republikken Østrig har således anført, at en kontrol, der gennemføres ad rettens vej – og som efter en eventuelt besværlig procedure munder ud i sanktioner for tilsidesættelse af sikkerhedskravene ifølge kontraktbestemmelserne – ikke ville være lige så effektiv som en statskontrol.

66

Med hensyn til Kommissionens klagepunkt om, at det påhviler Republikken Østrig at dokumentere, at et udbud er fuldstændigt umuligt, har denne medlemsstat anført, at et sådant krav hverken er indeholdt i artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 eller i artikel 14 i direktiv 2004/18.

67

Desuden har denne medlemsstat ikke nøjedes med at påberåbe sig interesser knyttet til sin sikkerhed, men har identificeret de interesser, der skal beskyttes, og de foranstaltninger, der er blevet truffet med henblik på beskyttelse af disse interesser.

68

Endelig har Republikken Østrig under retsmødet gjort gældende, at de omhandlede kontrakter ikke kan udføres inden for rammerne af et udbud, da virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater ikke fuldstændigt kan unddrage sig indgreb fra myndighederne i deres respektive stater, og da disse virksomheder undertiden er forpligtede til at samarbejde med de nævnte myndigheder eller med efterretningstjenesterne i de nævnte stater, og dét selv om de udfører disse kontrakter fra en enhed beliggende i Østrig, således at følsomme oplysninger risikerer at blive afsløret.

69

Det skal indledningsvis bemærkes, at eftersom de første kontrakter, der blev tildelt ÖS, og som er omfattet af det foreliggende søgsmål, som det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, daterer sig fra 2004, kan disse kontrakter være omfattet af direktiv 92/50, mens de kontrakter, der blev tildelt denne virksomhed mellem den 31. januar 2006 og den 12. september 2014, som er udløbsdatoen for den i den begrundede udtalelse fastsatte tidsfrist, kan være omfattet af direktiv 2004/18, eftersom dette sidstnævnte direktiv med virkning fra den 31. januar 2006 ophævede og erstattede de relevante bestemmelser i direktiv 92/50.

70

For det første udgør de omhandlede kontrakter i øvrigt kontrakter vedrørende de tjenesteydelser, der er omhandlet i bilag I A til direktiv 92/50 og bilag II A til direktiv 2004/18, og mere præcist forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis. For det andet er der enighed mellem parterne om, at den anslåede værdi af disse kontrakter overstiger tærskelværdierne for disse direktivers anvendelse.

71

Det følger af artikel 8 i direktiv 92/50, sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, og artikel 20 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55, at eftersom trykningen af de omhandlede dokumenter udgør en tjenesteydelse vedrørende forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis, er denne tjenesteydelse i princippet underlagt pligten til at afholde en udbudsprocedure i overensstemmelse med forskrifterne i disse artikler.

72

For det første følger det imidlertid af artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, at ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. Som påpeget af generaladvokaten i punkt 42 i forslaget til afgørelse kan denne bestemmelse i kraft af sin generelle ordlyd bl.a. finde anvendelse på området for ikke-militære offentlige kontrakter, såsom de i den foreliggende sag omhandlede kontrakter om trykning.

73

For det andet fremgår det af artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 og artikel 14 i direktiv 2004/18 – som er affattet med en næsten identisk ordlyd – at disse direktiver bl.a. ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, hvis udførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af vitale nationale sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det.

74

Republikken Østrig har i den foreliggende sag påberåbt sig disse undtagelser for at begrunde den direkte tildeling til ÖS af de omhandlede tjenesteydelseskontrakter om trykning.

75

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det som anført af Republikken Østrig tilkommer medlemsstaterne at fastsætte deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og i den konkrete sag de østrigske myndigheder at fastsætte de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for beskyttelsen af denne medlemsstats offentlige sikkerhed i forbindelse med trykningen af identitetsdokumenter og andre officielle dokumenter såsom de i den foreliggende sag omhandlede dokumenter (jf. analogt dom af 16.10.2003, Kommissionen mod Belgien, C-252/01, EU:C:2003:547, præmis 30).

76

Det skal dog tillige bemærkes, som Domstolen allerede har fastslået, at de foranstaltninger, medlemsstaterne vedtager som led i de legitime nationale hensyn, ikke som helhed er unddraget anvendelsen af EU-retten, blot fordi de bl.a. træffes af hensyn til den offentlige sikkerhed (jf. i denne retning dom af 8.4.2008, Kommissionen mod Italien, C-337/05, EU:C:2008:203, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

77

I øvrigt skal de i den foreliggende sag omhandlede undtagelser, som fastslået i fast retspraksis vedrørende undtagelser til de grundlæggende friheder, fortolkes strengt [jf. analogt for så vidt angår artikel 346, stk. 1, litra b), TEUF dom af 7.6.2012, Insinööritoimisto InsTiimi, C-615/10, EU:C:2012:324, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis].

78

Det gælder desuden, at selv om artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 og artikel 14 i direktiv 2004/18 – hvilke bestemmelser Republikken Østrig principalt har påberåbt sig – overlader medlemsstaterne en skønsmargen til at beslutte, hvilke foranstaltninger der anses for nødvendige for beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, kan disse artikler imidlertid ikke fortolkes således, at de tildeler medlemsstaterne kompetence til at fravige EUF-traktatens bestemmelser blot ved påberåbelse af disse interesser. Den medlemsstat, der påberåber sig disse undtagelser, skal således bevise, at det er nødvendigt at anvende disse for at beskytte sine væsentlige sikkerhedsinteresser. Et sådant krav gælder tillige, såfremt denne medlemsstat tillige påberåber sig artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF (jf. analogt dom af 4.9.2014, Schiebel Aircraft, C-474/12, EU:C:2014:2139, præmis 34).

79

Den medlemsstat, der påberåber sig disse undtagelser, skal følgelig bevise, at behovet for at beskytte sådanne interesser ikke kunne være blevet opfyldt inden for rammerne af en udbudsprocedure i henhold til direktiv 92/50 og 2004/18 (jf. analogt dom af 8.4.2008, Kommissionen mod Italien, C-337/05, EU:C:2008:203, præmis 53).

80

Selv om Republikken Østrig i den konkrete sag ganske vist har identificeret de for sin sikkerhed væsentlige interesser, som denne medlemsstat vurderer skal beskyttes, såvel som de garantier, der er uløseligt forbundet med beskyttelsen af disse interesser, skal det ikke desto mindre – henset til, hvad der er anført i nærværende doms præmis 75 og 76 – efterprøves, om denne medlemsstat har bevist, at de formål, som den forfølger, ikke kunne være blevet opfyldt inden for rammerne af en udbudsprocedure i henhold til disse to direktiver.

81

Republikken Østrig har i denne forbindelse for det første gjort gældende, at beskyttelsen af de væsentlige nationale sikkerhedsinteresser fordrer en centraliseret udførelse af kontrakterne om trykning af officielle dokumenter, ved at disse kontrakter tildeles én enkelt virksomhed.

82

Selv hvis det lægges til grund, at en centralisering af udførelsen af de omhandlede kontrakter af de af Republikken Østrig fremførte grunde kan anses for et middel til beskyttelse af denne medlemsstats væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, skal det imidlertid bemærkes, at overholdelsen af de procedurer for kontraktindgåelse, der er fastsat i henholdsvis artikel 8 i direktiv 92/50, sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, og artikel 20 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55, ikke er til hinder for, at udførelsen af de omhandlede kontrakter betros én enkelt operatør.

83

Selv om medlemsstaterne som anført af Republikken Østrig er forpligtede til at overholde forskrifterne i artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004, hvilken bestemmelse pålægger dem at udpege ét enkelt organ som ansvarligt for trykning af pas og rejsedokumenter, skal det fastslås, at denne bestemmelse begrænser sig til at fastsætte en forpligtelse til at udpege et sådant enkelt organ, uden på nogen måde at udelukke en forudgående afholdelse af en udbudsprocedure med henblik på en sådan udpegning.

84

Hvad for det andet angår Republikken Østrigs argument om nødvendigheden for de østrigske myndigheder af som led i de prærogativer, de er tillagt i StDrG’s § 6, stk. 3, at kunne sikre effektive administrative kontroller i forhold til én enkelt tilslagsmodtager, der har sine produktions- og oplagringssteder på denne medlemsstats område, i det konkrete tilfælde i forhold til ÖS, skal det bemærkes, at selv om den operatør, der har fået overdraget udførelsen af den omhandlede kontrakt om trykning, ganske vist skal opfylde sikkerhedskravene for at sikre fortroligheden af de oplysninger, der skal beskyttes, har Republikken Østrig ikke godtgjort, at alene de administrative kontroller, som de østrigske myndigheder i medfør af denne bestemmelse kan foretage over for ÖS, kan sikre denne fortrolighed, og at det i dette øjemed er nødvendigt at udelukke anvendelsen af de bestemmelser om kontraktindgåelse, der er fastsat i direktiv 92/50 og 2004/18.

85

Det fremgår ikke i denne forbindelse, at sådanne administrative kontroller ikke ville kunne gennemføres over for andre virksomheder med hjemsted i Østrig end ÖS. Desuden har denne medlemsstat ikke dokumenteret, at kontrollen med overholdelsen af fortroligheden af de oplysninger, der bliver fremsendt med henblik på trykningen af de omhandlede officielle dokumenter, ville blive ringere sikret, såfremt denne trykning i forbindelse med en udbudsprocedure blev betroet andre virksomheder, som ved en aftaleordning undergivet de civilretlige regler blev pålagt fortroligheds- og sikkerhedsforanstaltninger, og det uanset om de nævnte virksomheder har hjemsted i Østrig eller i andre medlemsstater.

86

Navnlig ville det som led i en udbudsprocedure være tænkeligt at fastsætte en forpligtelse for den valgte medkontrahent til at acceptere sikkerhedskontroller, besøg eller inspektioner i sine virksomhedslokaler – og det uanset om denne virksomhed er placeret i Østrig eller i en anden medlemsstat – eller til at overholde endog særdeles høje tekniske fortrolighedskrav ved udførelsen af de pågældende kontrakter.

87

Hvad for det tredje angår det af Republikken Østrig påberåbte tvingende hensyn til at sikre forsyningssikkerheden skal det bemærkes, at selv om de omhandlede officielle dokumenter er snævert forbundet med den offentlige orden og en stats institutionelle virke, hvilke faktorer forudsætter, at en forsyningssikkerhed sikres, har denne medlemsstat imidlertid ikke påvist, at det påberåbte formål ikke ville kunne sikres ved et udbud, og at en sådan sikkerhed ville blive bragt i fare, såfremt trykningen af disse dokumenter blev betroet andre virksomheder, herunder eventuelt virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater.

88

Hvad for det fjerde angår nødvendigheden af at sikre tilslagsmodtagerens pålidelighed gælder det, at selv om medlemsstaterne skal kunne sikre sig, at det ved indgåelse af offentlige kontrakter såsom de i den foreliggende sag omhandlede alene er pålidelige virksomheder, der tildeles disse kontrakter inden for rammerne af et system, der sikrer overholdelsen af særlige fortroligheds- og sikkerhedsnormer i henseende til trykningen af de omhandlede dokumenter, har Republikken Østrig imidlertid ikke bevist, at de fremsendte datas fortrolige karakter ikke ville kunne sikres tilstrækkeligt, såfremt trykningen af disse dokumenter blev betroet en anden virksomhed end ÖS, der blev udpeget efter en udbudsprocedure.

89

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Domstolen har fastslået, at nødvendigheden af at fastsætte en fortrolighedsforpligtelse ikke i sig selv er til hinder for, at der gennemføres en udbudsprocedure for en kontrakt (jf. i denne retning dom af 8.4.2008, Kommissionen mod Italien, C-337/05, EU:C:2008:203, præmis 52).

90

Domstolen har desuden ligeledes fastslået, at dataenes fortrolighed kan sikres ved en tavshedspligt, uden at det er nødvendigt at tilsidesætte procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter (jf. analogt dom af 5.12.1989, Kommissionen mod Italien, C-3/88, EU:C:1989:606, præmis 15).

91

Som angivet af generaladvokaten i punkt 68 i forslaget til afgørelse er der ikke noget, der forhindrer den ordregivende myndighed i at stille særligt høje krav til kontrahenternes egnethed og pålidelighed, udforme udbudsbetingelser og kontrakter vedrørende tjenesteydelser i overensstemmelse hermed og afkræve eventuelle ansøgere den nødvendige dokumentation.

92

I denne forbindelse har Republikken Østrig under retsmødet gjort gældende, at der består en risiko for, at følsomme oplysninger bliver videregivet, da virksomheder med hjemsted uden for denne medlemsstat ikke fuldstændigt kan unddrage sig indgreb fra myndighederne i deres respektive medlemsstat, idet disse virksomheder i henhold til de gældende lovgivninger i disse stater i visse tilfælde selv er forpligtede til at samarbejde med disse myndigheder eller med efterretningstjenesterne i de nævnte stater, og dét selv når de udfører offentlige kontrakter fra en enhed beliggende i Østrig.

93

Det skal dog fremhæves, at det er tilladt de østrigske myndigheder i de vilkår, der regulerer udbuddene om indgåelsen af de omhandlede kontrakter, at indsætte klausuler, der forpligter tilslagsmodtageren til at iagttage en almindelig fortrolighed, samt at fastætte, at den tilbudsgivende virksomhed, der bl.a. på grund af lovgivningen i sin medlemsstat ikke er i stand til at tilbyde tilstrækkelige garantier med hensyn til overholdelsen af denne forpligtelse over for myndighederne i denne stat, vil blive udelukket fra tildelingsproceduren. Det er ligeledes tilladt de østrigske myndigheder at fastsætte, at tilslagsmodtageren kan pålægges sanktioner, navnlig kontraktlige sanktioner, i tilfælde af tilsidesættelse af en sådan forpligtelse under udførelsen af den omhandlede kontrakt.

94

Republikken Østrig har ikke i denne henseende godtgjort, at det formål, der består i at forhindre udbredelsen af følsomme oplysninger angående fremstillingen af de omhandlede officielle dokumenter, ikke kunne være blevet opfyldt inden for rammerne af en udbudsprocedure således som fastsat i henholdsvis artikel 8 i direktiv 92/50, sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, og i artikel 20 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55.

95

Det følger heraf, at den manglende iagttagelse af de procedurer for kontraktindgåelse, der er fastsat i de nævnte direktiver, forekommer uforholdsmæssig ud fra et sådant formål.

96

På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger kan Republikken Østrig ikke med føje påberåbe sig artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50 og artikel 14 i direktiv 2004/18 til at begrunde den manglende overholdelse af de procedurer for kontraktindgåelse, der er fastsat i disse to direktiver.

97

Kommissionen har gjort gældende, at kontrakten om fremstilling af pyrotekniske tilladelser, såfremt værdien af denne kontrakt ikke overstiger de i disse direktiver fastsatte tærskelværdier, ikke desto mindre skal indgås under overholdelse af de principper, der er fastsat i EUF-traktaten, og navnlig principperne om etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.

98

Ifølge Kommissionen kræver de almindelige principper om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, som gennemsigtighedsforpligtelsen udspringer af, at den nævnte kontrakt gøres til genstand for en udbudsbekendtgørelse, der har en tilstrækkelig grad af offentlighed.

99

Denne institution har præciseret, at selv om værdien af en kontrakt om fremstilling af pyrotekniske tilladelser forekommer forholdsvis lav, kan en sådan kontrakt i betragtning af sine tekniske særtræk fremkalde interesse hos virksomheder i andre medlemsstater. Der foreligger således en klar grænseoverskridende interesse, da markedet for virksomheder, der fremstiller sikrede identitetsdokumenter, er specialiseret, reduceret og internationaliseret, og da den geografiske nærhed ikke er tvingende nødvendig for udførelsen af kontrakter om fremstilling af sikrede dokumenter.

100

Kommissionen har desuden fremført den omstændighed, at ÖS selv af flere medlemsstater har fået overdraget trykningen af visa og pas, hvilket i denne forbindelse udgør et meget væsentligt indicium for, at der foreligger en klar grænseoverskridende interesse.

101

Republikken Østrig har heroverfor anført, at da der er tale om en kontrakt, hvis værdi ligger under den i EU-retten fastsatte tærskelværdi, finder de grundlæggende principper, som Kommissionen har henvist til, ikke anvendelse. Henset til den lave værdi af denne kontrakt har Kommissionen ikke dokumenteret den klare grænseoverskridende interesse.

102

Det forhold, at ÖS fremstiller sikrede dokumenter for andre medlemsstater, beviser desuden ikke, at der består en klar grænseoverskridende interesse for tjenesteydelseskontrakten om trykning af pyrotekniske tilladelser.

103

Det skal bemærkes, at der er enighed mellem parterne om, at den anslåede værdi af kontrakten om fremstilling af pyrotekniske tilladelser er på 56000 EUR, dvs. et beløb, der ligger betydeligt under de tærskelværdier, der er fastsat i direktiv 92/50 og 2004/18 for offentlige tjenesteydelseskontrakter. Følgelig bestod der ikke nogen forpligtelse efter disse direktiver til at afholde en udbudsprocedure.

104

Det følger ikke desto mindre af fast retspraksis, at kontrakter, som, henset til deres værdi, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiverne om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter, er underlagt EUF-traktatens grundlæggende regler og generelle principper, herunder ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet samt det gennemsigtighedskrav, som følger heraf, for så vidt som disse kontrakter frembyder en klar grænseoverskridende interesse (dom af 6.10.2016, Tecnoedi Costruzioni, C-318/15, EU:C:2016:747, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

105

Det skal i denne forbindelse påpeges, at det påhviler Kommissionen at bevise, at den omhandlede kontrakt har en vis interesse for en virksomhed beliggende i en anden medlemsstat end den, som den pågældende ordregivende myndighed henhører under, uden at Kommissionen kan påberåbe sig nogen formodning i denne retning (jf. i denne retning dom af 13.11.2007, Kommissionen mod Irland, C-507/03, EU:C:2007:676, præmis 32 og 33 og den deri nævnte retspraksis).

106

Hvad angår de objektive kriterier, der kan indikere, at der foreligger en grænseoverskridende interesse, har Domstolen allerede fastslået, at sådanne kriterier bl.a. vil kunne bestå i størrelsen af det beløb, som kræves for den pågældende kontrakt, i kombination med stedet for arbejdernes udførelse og kontraktens tekniske egenskaber samt de pågældende varers særlige egenskaber (jf. i denne retning dom af 6.10.2016, Tecnoedi Costruzioni, C-318/15, EU:C:2016:747, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).

107

Selv om forekomsten af en sådan grænseoverskridende interesse som anført af Kommissionen ikke udelukkende kan fastslås ud fra kontraktens værdi – idet en helhedsvurdering af andre kriterier og af alle den konkrete sags relevante omstændigheder er nødvendig – skal det bemærkes, at kontrakten om fremstilling af pyrotekniske tilladelser ikke blot udmærker sig ved sin forholdsvis lave værdi, men tillige ved sin meget tekniske karakter, hvilket desuden forudsætter en overholdelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger med de udgifter, som gennemførelsen af sådanne foranstaltninger indebærer.

108

Hvad angår den af Kommissionen fremførte omstændighed, ifølge hvilken det forhold, at ÖS af flere fremmede stater har fået overdraget trykningen af visa og pas, udgør et væsentligt indicium for, at der foreligger en klar grænseoverskridende interesse, er denne omstændighed uden relevans i forhold til trykningen af pyrotekniske tilladelser.

109

Under disse forudsætninger er de oplysninger, som Kommissionen er fremkommet med, ikke tilstrækkelige til at bevise, at den omhandlede kontrakt frembød en klar grænseoverskridende interesse.

110

Eftersom Kommissionen ikke har ført bevis for sine udsagn, bør Republikken Østrig frifindes, i det omfang søgsmålet vedrører tjenesteydelseskontrakten om trykning af de omhandlede pyrotekniske tilladelser.

111

På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 8 i direktiv 92/50, sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, samt artikel 14 og 20 i direktiv 2004/18, sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55, dels ved – uden at have foretaget et EU-udbud – direkte at have tildelt ÖS en række tjenesteydelseskontrakter om fremstilling af pas med chip, nødpas, opholdstilladelser, identitetskort, kørekort i kreditkortformat og registreringsattester i kreditkortformat, dels ved at have opretholdt nationale bestemmelser, der forpligter de ordregivende myndigheder til at tildele disse tjenesteydelseskontrakter direkte til dette selskab.

112

I øvrigt bør Republikken Østrig frifindes.

113

I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

114

I den foreliggende sag har Kommissionen og Republikken Østrig begge nedlagt påstand om, at den anden part i sagen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

115

Det nævnte procesreglements artikel 138, stk. 3, bestemmer, at Domstolen, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, kan beslutte, at en part ud over at bære sine egne omkostninger skal betale en del af modpartens omkostninger. Da Kommissionen i den foreliggende sag har fået medhold i sit søgsmål, undtagen i det omfang det vedrører tjenesteydelseskontrakten om trykning af pyrotekniske tilladelser, bestemmes det i medfør af denne bestemmelse, at Republikken Østrig bærer sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger.

116

Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Store Afdeling):