1

Sagsøgeren, Hans-Wilhelm Saure, har anlagt søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Kommissionens afgørelse C(2021) 5327 final af 13. juli 2021 om afslag på den genfremsatte begæring om aktindsigt i visse dokumenter (herefter »den første anfægtede afgørelse«), dels Kommissionens afgørelse C(2022) 870 final af 7. februar 2022 om afslag på aktindsigt i visse dokumenter (herefter »den anden anfægtede afgørelse«).

2

Sagsøgeren er journalist på det tyske dagblad Bild.

3

Ved skrivelse af 29. januar 2021 indgav han i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) begæring til Europa-Kommissionen om aktindsigt i kopier af den samlede kommunikation mellem Kommissionen og dels selskabet AstraZeneca plc eller dets datterselskaber, dels Bundeskanzleramt Deutschland eller Bundesministerium der Gesundheit vedrørende dette selskab og dets datterselskaber siden den 1. april 2020, navnlig vedrørende mængden af og leveringstiden for de af dette selskab tilbudte covid-19-vacciner. Denne begæring blev registreret under referencen GESTDEM 2021/0550 den 1. februar 2021.

4

Den 16. marts 2021 genfremsatte sagsøgeren begæringen, idet han ikke havde modtaget svar fra Kommissionen inden for den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001, efter at fristen blev forlænget i henhold til denne bestemmelses stk. 3.

5

Samme dag bekræftede Kommissionens tjenestegrene modtagelsen af den genfremsatte begæring. Den 9. april 2021, dvs. ved udløbet af fristen for at behandle begæringen, meddelte disse tjenestegrene sagsøgeren, at begæringen stadig var under behandling, og at fristen for at besvare den var blevet forlænget med 15 arbejdsdage, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, indtil den 30. april 2021.

6

Den 23. april 2021 anlagde Den Europæiske Union repræsenteret ved Kommissionen sag ved tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles, Belgien) mod AstraZeneca vedrørende opfyldelse af forhåndskøbsaftalen, der var indgået med dette selskab.

7

Den 30. april 2021 meddelte Kommissionens tjenestegrene endnu en gang sagsøgeren, at den genfremsatte begæring ikke kunne blive besvaret inden for den fastsatte frist, og tilføjede, at de ville gøre alt, hvad der stod i deres magt, for at give ham et svar hurtigst muligt. Samme dag gav det manglende svar på den genfremsatte begæring i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 anledning til en negativ stiltiende afgørelse vedrørende de ønskede dokumenter, hvilken afgørelse sagsøgeren anlagde annullationssøgsmål til prøvelse af, registreret under sagsnr. T-232/21, der blev afvist ved kendelse af 18. marts 2022, Saure mod Kommissionen (T-232/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:165).

8

Ved kendelse af 18. juni 2021 pålagde dommeren i sager om foreløbige forholdsregler i retssagen mellem Unionen og AstraZeneca sidstnævnte at levere 50 mio. yderligere vaccinedoser til EU’s medlemsstater i henhold til en tidsplan, der var bindende og underlagt tvangsbøder.

9

Den 13. juli 2021 traf Kommissionens generalsekretær den første afgørelse som svar på den genfremsatte begæring af 16. marts 2021. Denne afgørelse identificerede visse dokumenter særligt og angav, at aktindsigt i disse dokumenter skulle afvises, da de i henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 var omfattet af undtagelsen vedrørende beskyttelse af retslige procedurer, da en sådan retssag verserede for tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles).

10

Den 3. september 2021 annoncerede Kommissionen i en pressemeddelelse, at Unionen og AstraZeneca havde indgået en aftale, der bl.a. bragte sagen, der verserede for tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles), til ophør. Denne ret udmeldte i en dom af 15. oktober 2021, at sagen var ophævet.

11

Den 7. februar 2022, under hensyn til afslutningen af denne retslige procedure og efter en fornyet prøvelse af den genfremsatte begæring af 16. marts 2021, vedtog Kommissionens generalsekretær i medfør af artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 1049/2001 den anden anfægtede afgørelse, hvoraf det fremgår, at denne træder i stedet for den første anfægtede afgørelse.

12

For det første anførte Kommissionen, at undtagelsen vedrørende beskyttelse af retslige procedurer fandt anvendelse på alle de følgende dokumenter:

13

Derudover gav Kommissionen under henvisning til undtagelsen vedrørende beskyttelse af retslige procedurer afslag på at give aktindsigt i de e-mails, der blev udvekslet mellem Kommissionen og AstraZeneca den 27. juli 2020 (herefter »dokument nr. 11«).

14

For det andet gav Kommissionen under henvisning til undtagelsen vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og integritet, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, delvis afslag på at give aktindsigt i visse dokumenter, hvori den har sløret personoplysninger om AstraZenecas repræsentanter og de af Kommissionens ansatte, der ikke har ledelsesfunktioner. Det vedrører følgende dokumenter:

15

For det tredje anførte Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 vedrørende beskyttelse af forretningsmæssige interesser kun begrundede delvis aktindsigt i følgende dokumenter:

16

I betragtning af, at dokumentet, der indeholdt tilbuddet fra AstraZeneca (herefter »dokument nr. 1«), var omfattet af en generel formodning om fortrolighed i henhold til undtagelsen vedrørende beskyttelse af forretningsmæssige interesser, afslog Kommissionen at give aktindsigt i nævnte dokument.

17

For det fjerde gav Kommissionen fuld aktindsigt i de to bilag til dokument nr. 11.

18

I stævningen har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

19

I anmodningen om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, har Kommissionen nedlagt følgende påstande:

20

Sagsøgeren har i anmodningen om tilpasning af stævningen nedlagt påstand om, at den anden anfægtede afgørelse annulleres.

21

Kommissionen har i sit svar på anmodningen om tilpasning af stævningen nedlagt følgende påstande:

28

Til støtte for påstanden om annullation af den anden anfægtede afgørelse har sagsøgeren fremført tre anbringender til støtte for, at de tre undtagelser, som Kommissionen har henvist til som begrundelse for sit afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter, ikke finder anvendelse.

29

Sagsøgeren har gjort gældende, at undtagelsen vedrørende beskyttelse af retslige procedurer alene finder anvendelse, så længe en sag verserer for en ret. Eftersom sagen ved tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles) er blevet afsluttet, vil udbredelsen af de ønskede dokumenter ikke længere være til skade for en retssag som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at artikel 871a i code judiciaire (retsplejeloven, herefter »den belgiske retsplejelov«) ikke gør det muligt at fravige denne artikels klare ordlyd.

30

Kommissionen har gjort gældende, at undtagelsen vedrørende beskyttelse af retslige procedurer, selv efter sagens afslutning, fortsat finder anvendelse i den foreliggende sag for visse dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med den pågældende procedure. Kommissionen er af den opfattelse, at afslaget på aktindsigt i de pågældende dokumenter var nødvendigt for bl.a. at sikre den retslige procedures integritet.

31

Kommissionen har ligeledes henvist til sin forpligtelse til loyalt at samarbejde med de retslige myndigheder, hvilket kræver, at den ikke udleverer visse dokumenter, der er fremlagt under denne procedure, og som er kvalificeret som fortrolige i henhold til artikel 871a i den belgiske retsplejelov.

32

Sagsøgeren har i øvrigt ikke påberåbt sig nogen tungtvejende offentlig interesse, som kan begrunde disse dokumenters offentliggørelse.

33

Ifølge ordlyden af artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 afslår institutionerne at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelsen heraf ville være til skade for beskyttelsen af retslige procedurer, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet.

34

I henhold til artikel 4, stk. 7, første punktum, i forordning nr. 1049/2001 finder undtagelserne som fastlagt i stk. 1-3 desuden kun anvendelse i den periode, hvor beskyttelsen er begrundet i dokumentets indhold.

35

Det følger heraf, at anvendelsen af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 nødvendigvis er begrænset i tid, idet denne bestemmelse alene er til hinder for udbredelsen af dokumenter, så længe der består en risiko for at skade en retslig procedure (jf. i denne retning dom af 6.2.2020, Compañía de Tranvías de la Coruña mod Kommissionen, T-485/18, EU:T:2020:35, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

36

I henhold til retspraksis er beskyttelsen af disse procedurer begrundet i behovet for at sikre respekten for princippet om processuel ligestilling såvel som princippet om en ordnet retspleje (jf. i denne retning dom af 21.9.2010, Sverige m.fl. mod API og Kommissionen, C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P, EU:C:2010:541, præmis 85).

37

Hvad angår respekten for princippet om processuel ligestilling er det bl.a. blevet fastslået, at såfremt indholdet i dokumenter, som redegør for en institutions synspunkter i en tvist, blev genstand for offentlig debat, ville den kritik, der kunne blive rettet mod disse dokumenter, risikere på utilbørlig vis at få indflydelse på de synspunkter, som institutionen fremfører for de pågældende retter (jf. i denne retning dom af 6.2.2020, Compañía de Tranvías de la Coruña mod Kommissionen, T-485/18, EU:T:2020:35, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

38

Hvad angår en ordnet retspleje og den retslige procedures integritet er undtagelsen af judiciel virksomhed fra anvendelsesområdet for retten til aktindsigt begrundet i nødvendigheden af under hele den retslige procedure at sikre, at parternes drøftelser og den pågældende retsinstans’ votering vedrørende den foreliggende sag kan gennemføres i ro uden udefrakommende pres på den judicielle virksomhed (jf. dom af 6.2.2020, Compañía de Tranvías de la Coruña mod Kommissionen, T-485/18, EU:T:2020:35, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

39

I den foreliggende sag skal det bemærkes, at Kommissionen ikke gav aktindsigt i de dokumenter, som vedrører mængderne og leveringen af de vacciner, der er fremstillet af AstraZeneca, og at der er tale om dokumenter, som denne institution var i besiddelse af inden den 16. marts 2021, som er det tidspunkt, hvor sagsøgeren genfremsatte begæringen om aktindsigt.

40

Først efterfølgende blev disse dokumenter fremlagt i forbindelse med en retssag indledt ved tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles) den 23. april 2021 om levering af vacciner i henhold til den forhåndskøbsaftale, der var indgået med AstraZeneca. Den 15. oktober 2021 blev sagen afsluttet, idet den nationale ret tog til efterretning, at sagen var blevet hævet, hvilket bevirkede, at sagen blev afsluttet endeligt.

41

På datoen for vedtagelsen af den anden anfægtede afgørelse, den 7. februar 2022, var den retslige procedure, der kunne begrunde anvendelsen af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af disse procedurer, dermed afsluttet.

42

I denne henseende bemærkes, at et dokument, der ikke er blevet udarbejdet i forbindelse med en specifik retslig procedure, ganske vist kan beskyttes med henvisning til undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001, hvis dokumentet på det tidspunkt, hvor denne begæring besvares, er blevet fremlagt i forbindelse med en sådan retslig procedure (dom af 29.10.2020, Intercept Pharma og Intercept Pharmaceuticals mod EMA, C-576/19 P, EU:C:2020:873, præmis 48).

43

Det følger imidlertid dels af den brede definition af begrebet »dokument«, som er indeholdt i artikel 3, litra a), i forordning nr. 1049/2001, og af formuleringen og selve eksistensen af en undtagelse vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer, at EU-lovgiver ikke har villet undtage sager, som institutionerne er part i, fra borgernes ret til aktindsigt, men at EU-lovgiver i denne henseende har bestemt, at institutionerne skal afslå at udlevere dokumenter vedrørende en retslig procedure i de tilfælde, hvor en sådan udbredelse ville være til skade for den procedure, som dokumenterne vedrører (jf. dom af 27.2.2015, Breyer mod Kommissionen, T-188/12, EU:T:2015:124, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

44

Dels bemærkes, at det fremgår af artikel 4, stk. 7, første punktum, i forordning nr. 1049/2001, at det eneste, der har betydning med henblik på at afgøre, om et dokument er omfattet af en af undtagelserne fra retten til aktindsigt i denne artikels stk. 1-3, er indholdet af det begærede dokument (dom af 29.10.2020, Intercept Pharma og Intercept Pharmaceuticals mod EMA, C-576/19 P, EU:C:2020:873, præmis 36).

45

Det følger af præmis 43 og 44 ovenfor, at den omstændighed, at et dokument er blevet fremlagt i forbindelse med en retssag, blot indebærer, at et sådant dokument kan være beskyttet i henhold til undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001, hvilket skal prøves med hensyn til indholdet af dokumentet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 1049/2001.

46

For at vurdere, om undtagelsen vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer ikke længere kan begrunde et afslag på aktindsigt i de omtvistede dokumenter efter afslutningen af sagen, sådan som sagsøgeren anfører, er det med andre ord nødvendigt at undersøge, om Kommissionen har påvist, at dokumenternes udbredelse fortsat vil være til skade for en sådan sag.

47

I den foreliggende sag har Kommissionen imidlertid undladt at forklare, hvordan aktindsigt i de pågældende dokumenter under hensyntagen til deres indhold fortsat konkret og faktisk kan være til skade for en retssag, der var afsluttet på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen om afslag på aktindsigt heri.

48

I mangel af en sådan forklaring, der følger af en konkret gennemgang af indholdet af de omtvistede dokumenter, har således sagsøgeren med rette gjort gældende, at udbredelsen af et dokument, der har været fremlagt i forbindelse med den pågældende retssag, ikke længere risikerer at skade den nationale rets judicielle virksomhed, idet udbredelsen af dokumentet sker efter sagens afslutning. På samme måde vil en sådan udbredelse under disse omstændigheder principielt ikke længere kunne skade dokumentets ophavsmands forsvar og derfor ej heller kunne tilsidesætte princippet om parternes ligestilling, hvilket Kommissionen anerkendte i retsmødet, hvorunder den fremhævede behovet for at sikre den retslige procedures integritet. Vedrørende dette sidstnævnte punkt skal det ligeledes fastslås, at parternes drøftelser efter sagens afslutning og den pågældende retsinstans’ votering vedrørende den pågældende sag, kunne gennemføres i ro og uden udefra kommende pres på den judicielle virksomhed.

49

Denne konklusion drages ikke i tvivl af præmis 132 i dom af 21. september 2010, Sverige m.fl. mod API og Kommissionen (C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P, EU:C:2010:541), som Kommissionen henviste til i retsmødet. I denne sag fastslog Domstolen nemlig, at en institution kunne give afslag på aktindsigt i indlæg, der er udarbejdet i forbindelse med afsluttede retssager, når den efter en gennemgang af indholdet af disse indlæg godtgjorde, at disse indlæg omfattede argumenter, der blev brugt til støtte for denne institutions retlige holdning i en anden lignende retssag, der stadig verserer. I et sådant tilfælde kan det ikke udelukkes, at udbredelsen af disse indlæg ville være til skade for sidstnævnte sag.

50

I den foreliggende sag var der imidlertid ingen anden retssag verserende eller endog forestående på tidspunktet for vedtagelsen af den anden anfægtede afgørelse.

51

Til trods for denne konstatering har Kommissionen ikke desto mindre gjort gældende, at den uafhængigt af indholdet af de omtvistede dokumenter var forpligtet til at give afslag på begæringen om aktindsigt heri for at opfylde kravene i artikel 871a i den belgiske retsplejelov.

52

Denne artikel har følgende ordlyd:

»Parterne […], der på grund af deres deltagelse i en retssag eller deres aktindsigt i dokumenter, der indgår i en sådan retssag, har fået kendskab til en forretningshemmelighed eller en hævdet forretningshemmelighed […], hvor dommeren, som svar på en behørigt begrundet anmodning fra en interesseret part eller ex officio, har kvalificeret som fortrolig, må ikke bruge eller udbrede denne forretningsholdighed eller hævdede forretningshemmelighed.

Forpligtelsen til opretholdelse af fortroligheden […] forsætter indtil afslutningen af retssagen.«

53

Med andre ord må en part i en retssag ikke afsløre en forretningshemmelighed eller en hævdet forretningshemmelighed, som den pågældende er blevet bekendt med som følge af sin deltagelse i retssagen, heller ikke efter afslutningen af denne, når retten har fastslået, at en sådan hemmelighed skal forblive fortrolig.

54

Kommissionen kan imidlertid ikke påberåbe sig denne artikel som begrundelse for anvendelsen af artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 og dermed afslaget på aktindsigt i de pågældende dokumenter.

55

For det første skal det bemærkes, at formålet med artikel 871a i den belgiske retsplejelov er at gennemføre artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT 2016, L 157, s. 1).

56

Det fremgår imidlertid af 11. betragtning til dette direktiv, at det ikke bør berøre anvendelsen af EU-regler eller nationale regler, der kræver videregivelse af oplysninger, herunder forretningshemmeligheder, til offentligheden eller offentlige myndigheder. Det bør heller ikke berøre anvendelsen af de regler, der sætter offentlige myndigheder i stand til at indhente oplysninger som led i varetagelsen af deres opgaver, eller regler, der muliggør eller kræver, at de pågældende offentlige myndigheder efterfølgende videregiver relevante oplysninger til offentligheden. Sådanne regler omfatter navnlig reglerne om EU-institutioners og ‑organers eller nationale offentlige myndigheders videregivelse af erhvervsrelaterede oplysninger, som de er i besiddelse af i henhold til forordning nr. 1049/2001.

57

Det følger heraf, at Kommissionen ikke kan påberåbe sig en bestemmelse i national ret, der gennemfører dette direktiv, med henblik på ikke at efterkomme sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1049/2001.

58

For det andet bemærkes dels, sådan som det fremgår af præmis 39 ovenfor, og som Kommissionen har bekræftet i retsmødet, at de omtvistede dokumenter ikke er dokumenter, som Kommissionen er i besiddelse af på grund af sin deltagelse i retssagen som omhandlet i artikel 871a i den belgiske retsplejelov, eftersom Kommissionen allerede var i besiddelse af dokumenterne før indledningen af denne retssag.

59

Dels bemærkes, at Kommissionen i den anden anfægtede afgørelse henviste til en kendelse fra den nationale ret, hvorved denne fastslog, at visse dokumenter fremlagt i forbindelse med den pågældende sag fortsat ville være omfattet af forpligtelsen til at opretholde deres fortrolighed i overensstemmelse med artikel 871a i den belgiske retsplejelov.

60

Ikke desto mindre fremgår det i det væsentlige af Kommissionens svar på en foranstaltning truffet med henblik på sagens tilrettelæggelse, at den nationale ret, ved hvilken sagen var anlagt, ikke havde truffet nogen afgørelse i henhold til denne artikel. Det var nemlig parterne selv, der indgik en aftale, hvorefter visse dokumenter, der blev fremlagt under sagen, skulle forblive fortrolige i henhold til denne artikel, hvilken aftale i øvrigt skulle erstatte en afgørelse fra retten i denne henseende.

61

I denne henseende er det særligt vigtigt at bemærke, at parterne – i det dokument, hvorved de underrettede den nationale domstol om deres gensidige aftale – udtrykkeligt anmodede tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles) om, »[a]t tavshedspligten som omhandlet i [deres] e-mails […] opretholdes efter afslutningen af retssagen i overensstemmelse med artikel 871a, [stk.] 1, [tredje] afsnit, i retsplejeloven«.

62

Den nationale ret begrænsede sig imidlertid i sin afgørelse af 15. oktober 2021 til dels at give »meddelelse om hævelse af sagsøgernes søgsmål«, dels at give »meddelelse til parterne vedrørendes deres gensidige aftale forbeholdt sagsomkostningerne«, uden at tage stilling til anmodningen, hvorved parterne opfordrede retten til at »erklære«, at visse dokumenters fortrolighed ville blive opretholdt efter sagens afslutning.

63

Det fremgår heller ikke af den foreløbige kendelse af 18. juni 2021, at retten tog stilling til, om visse dokumenter fremlagt under retssagen skulle kvalificeres som fortrolige i henhold til retsplejelovens artikel 871a. Denne kendelse begrænser sig nemlig til at fastslå, at »[i] retsmødet den 26. maj 2021 og efter forespørgsel bekræftede parterne, at angivelsen af »fortroligt« påført visse dokumenter og uddrag af deres indlæg ikke udgjorde en hindring for, at visse passager [blev gengivet] i [denne] kendelse«, uden at nævne denne artikel eller dens indhold.

64

Under disse omstændigheder skal det fastslås, at Kommissionen ikke ved en simpel aftale indgået med en tredjepartsselskab kan begrænse den ret, som enhver unionsborger direkte er tillagt i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001 til aktindsigt i institutionens dokumenter. På samme måde ville det at tillade en institution at påberåbe sig en sådan aftale til støtte for et afslag på aktindsigt i dokumenter, den er i besiddelse af, svare til at give institutionen tilladelse til at omgå den forpligtelse til at give aktindsigt heri, der påhviler den bortset fra tilfælde, hvor udbredelsen heraf ville skade en af de interesser, der er beskyttet i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001.

65

Det følger ligeledes af det ovenstående – i det omfang parterne selv har aftalt at klassificere visse dokumenter som fortrolige uden anden mellemkomst fra den nationale rets side end den, der er nævnt i præmis 61-63 ovenfor – at Kommissionen ikke kan påberåbe sig sin forpligtelse til loyalt at samarbejde med medlemsstaternes retsinstanser for at begrunde afslaget på aktindsigt i disse dokumenter.

66

For det tredje er det vigtigt at bemærke, at formålet med artikel 871a i den belgiske retsplejelov, som er at beskytte forretningshemmeligheder, adskiller sig fra formålet med artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001, som søger at sikre respekten af princippet om ligestilling af parterne samt af princippet om en ordnet retspleje og den retslige procedures integritet. Den omstændighed alene, at de omtvistede dokumenter indeholder forretningshemmeligheder eller hævdede forretningshemmeligheder, gør det således under alle omstændigheder ikke muligt at forklare, hvordan aktindsigt i disse dokumenter fortsat konkret og faktisk kan være til skade for den retssag, der var blevet afsluttet på tidspunktet for vedtagelsen af den anden anfægtede afgørelse.

67

Uden at det kan udelukkes, at et dokument, der indeholder en forretningshemmelighed, kan være omfattet af en anden af undtagelserne i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, såsom undtagelsen vedrørende beskyttelse af forretningsmæssige interesser, hvilket det tilkommer den berørte institution at efterprøve i forhold til indholdet af det pågældende dokument, er det forhold alene, at en sådan forretningshemmelighed er blevet afsløret i forbindelse med en retssag, som nu er afsluttet, og som af sagens parter er blevet kvalificeret som fortrolig som omhandlet i artikel 871a i den belgiske retsplejelov, derfor ikke tilstrækkeligt til at begrunde anvendelsen af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 på de pågældende dokumenter.

68

På baggrund af det ovenfor anførte, skal det første anbringende tages til følge.

[udelades]

104

Da det første anbringende skal tages til følge, og Kommissionen ikke har påberåbt sig nogen anden undtagelse i den anden anfægtede afgørelse med henblik på at begrunde afslaget på aktindsigt i dokument nr. 1.2, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 9.1-9.5 og 10 samt en del af dokument nr. 11, skal afgørelsen annulleres, for så vidt som den giver sagsøgeren afslag på aktindsigt i disse dokumenter.

105

Nærmere bestemt skal det hvad angår dokument nr. 1.2, der består af et bilag til tilbuddet afgivet af AstraZeneca (dokument nr. 1), bemærkes, at Kommissionen, sådan som det fremgår af præmis 97 ovenfor, ganske vist i den anden anfægtede afgørelse anførte, at tilbuddet og dets bilag var omfattet af en generel formodning om fortrolighed, hvorfor disses udbredelse vil skade AstraZenecas forretningsmæssige interesser. Som svar på et spørgsmål fra Retten i retsmødet præciserede Kommissionen imidlertid, at den ikke havde til hensigt at påberåbe sig undtagelsen vedrørende beskyttelsen af forretningsmæssige interesser med hensyn til dokument nr. 1.2, som udelukkende var omfattet af undtagelsen om beskyttelse af retslige procedurer.

106

I det omfang søgsmålet er rettet mod den anden anfægtede afgørelse, for så vidt som der heri gives afslag på aktindsigt i dokument nr. 1, 1.1, 4, 6.1-6.6 og 12 samt i oplysningerne i dokument nr. 11, som er omfattet af undtagelsen vedrørende privatlivets fred og den enkeltes integritet, skal Kommissionen derimod frifindes.

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Ottende Afdeling):