1

Stoffet bis(2-ethylhexyl)phtalat (DEHP) (herefter »DEHP«) anvendes til at gøre plastik på basis af polyvinylchlorid (PVC) mere smidigt. DEHP blev opført i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s. 3). Opførelsen af dette stof i det ovennævnte bilag havde til virkning, at der fra den 21. februar 2015 krævedes en godkendelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for dets anvendelse.

2

For at kunne fortsætte med at fremstille DEHP uden afbrydelse efter den 21. februar 2015 indgav Deza a.s. en ansøgning om godkendelse til ECHA i overensstemmelse med artikel 62 i forordning nr. 1907/2006. Selskabet vedlagde i denne forbindelse sin ansøgning om godkendelse en fortrolig og en ikke-fortrolig version af de krævede dokumenter, herunder en kemikaliesikkerhedsrapport, en analyse af alternativer og en socioøkonomisk analyse. Arkema France, Grupa Azoty Zaklady Azotowe Kedzierzyn S.A. og Vinyloop Ferrara SpA (herefter de »tidligere ansøgere«) indgav også en ansøgning om godkendelse med henblik på at fortsætte med at fremstille DEHP.

3

Fra den 13. november 2013 til den 8. januar 2014 foretog ECHA i henhold til artikel 64, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 en offentlig høring vedrørende ansøgningerne om DEHP. I denne sammenhæng stillede ECHA flere dokumenter vedrørende det nævnte stof til rådighed for offentligheden.

4

Den 5. december 2013 indgav ClientEarth og Det Europæiske Miljøkontor (EEB) på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) en begæring til ECHA om aktindsigt i kemikaliesikkerhedsrapporten og i analysen af alternativer, der var omfattet af ansøgningen om godkendelse vedrørende anvendelse af DEHP, eftersom de fandt, at de dokumenter, der var blevet udbredt under proceduren for den offentlige høring, var ufuldstændige.

5

Ved skrivelse af 18. december 2013 oplyste ECHA sagsøgeren om den af ClientEarth og EEB indgivne begæring om aktindsigt i kemikaliesikkerhedsrapporten og i analysen af alternativer, der var omfattet af ansøgningen om godkendelse. ECHA oplyste ligeledes sagsøgeren om, at ECHA ad elektronisk vej sendte sagsøgeren en hemmelig version af de ovennævnte dokumenter, og ECHA opfordrede sagsøgeren til på klar måde at identificere de oplysninger, som sagsøgeren ikke ønskede at få udbredt, og til at angive grundene til, at disse oplysninger henhørte under en af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001.

6

Den 24. januar 2014 sendte ECHA sagsøgeren en skrivelse med referencen AFA-C-0000004274-77-09/F og de tidligere sagsøgere skrivelser med de respektive referencer AFA-C-0000004280-84-09/F, AFA-C-0000004275-75-09/F og AFA-C-0000004151-87-08/F, hvorved ECHA meddelte dem sin afgørelse om at udbrede en del af de dokumenter, der var begæret aktindsigt i som omhandlet i forordning nr. 1049/2001 (herefter de »anfægtede afgørelser«).

7

Ved skrivelse af 7. februar 2014 oplyste ECHA ClientEarth og EEB om, at agenturet havde truffet afgørelse om at give dem delvis aktindsigt i de begærede oplysninger, men at udbredelsen var blevet udsat, fordi der var blevet indledt en sag for Retten for at forhindre denne udbredelse. Som bilag til denne skrivelse var der vedlagt en af skrivelserne af 24. januar 2014, nemlig den, der var adresseret til Arkema France, som svarede til den, der var adresseret til sagsøgeren.

8

Den 24. marts 2014 anlagde sagsøgeren og de tidligere sagsøgere et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF til prøvelse af de anfægtede afgørelser. Ved særskilt dokument af samme dag indgav de en begæring om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 278 TEUF med henblik på at opnå en udsættelse af gennemførelsen af de anfægtede afgørelser.

9

Ved skrivelse af 8. april 2014 oplyste de tidligere sagsøgere Retten om, at de hævede sagen, hvilket Rettens præsident tog til følge ved kendelse om delvis slettelse af 11. april 2014.

10

Ved kendelse af 25. juli 2014, Deza mod ECHA (T-189/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:686), blev gennemførelsen af afgørelsen med referencen AFA-C-0000004274-77-09/F udsat, og det blev pålagt ECHA at undlade at videregive de kemikaliesikkerhedsrapporter og analyser af alternativer til DEHP, som de tidligere sagsøgere havde indgivet, og som var genstand for afgørelserne med referencerne AFA-C-0000004280-84-09/F, AFA-C-0000004275-75-09/F og AFA-C-0000004151-87-08/F.

11

Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 1. august 2014 fremsatte ClientEarth, EEB og Vereniging Health Care Without Harm Europe (herefter »HCWH Europe«) begæring om tilladelse til at intervenere til støtte for ECHA’s påstande. De anmodede endvidere principalt om at måtte anvende engelsk under den skriftlige og mundtlige del af retsforhandlingerne, subsidiært under den mundtlige del af retsforhandlingerne.

12

De ovennævnte begæringer blev forkyndt for sagsøgeren og for ECHA i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1, i Rettens procesreglement af 2. maj 1991.

13

Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Fjerde Afdeling den 25. september 2014 blev en begæring fra Europa-Kommissionen om at måtte intervenere i sagen til støtte for ECHA’s påstande taget til følge.

14

Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 3. oktober 2014 anmodede ECHA om fortrolig behandling af bilag D1 til duplikken i forhold til ClientEarth, EEB og HCWH Europe.

15

Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 10. oktober 2014 indgav sagsøgeren en anmodning om fortrolig behandling i forhold til ClientEarth, EEB og HCWH Europe vedrørende bestemte data og oplysninger, der var indeholdt i stævningen.

16

Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 31. oktober 2014 berigtigede sagsøgeren sin anmodning om fortrolig behandling af bestemte oplysninger, der var indeholdt i stævningen og bilagene hertil samt i oplysningerne fra ECHA og bilagene hertil, og anmodede ligeledes om fortrolig behandling af bilag D1 til duplikken i forhold til ClientEarth, EEB og HCWH Europe.

17

Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Fjerde Afdeling den 16. januar 2015 blev begæringerne fra ClientEarth, EEB og HCWH Europe om at måtte intervenere i sagen til støtte for ECHA’s påstande taget til følge. Den anmodning om fravigelse fra reglerne om sprog, som intervenienterne havde fremsat, blev afslået for så vidt som de vedrørte den skriftlige del af retsforhandlingerne, og afgørelsen vedrørende anmodningen om fravigelse fra reglerne om sprog med henblik på den mundtlige del af retsforhandlingerne blev udsat.

18

Den 20. februar 2015 gjorde ClientEarth, EEB og HCWH Europe indsigelser mod anmodningen om fortrolig behandling af bilag D1 til duplikken.

19

Den 14. april 2015 vedtog Retten en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, hvorved den stillede sagsøgeren spørgsmål vedrørende dennes berigtigende anmodning om fortrolig behandling.

20

Den 29. april 2015 besvarede sagsøgeren de spørgsmål, som Retten havde stillet.

21

Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Fjerde Afdeling den 12. juni 2015 blev anmodningen om fortrolig behandling taget til følge for så vidt angik ClientEarth, EEB og HCWH Europe, for så vidt angik dels de oplysninger i kemikaliesikkerhedsrapporten, der var indeholdt både i bilag 3 til den fortrolige version af de anfægtede afgørelser (stævningens s. 941-1503) og på side 353-915 i bilag A.4.5. til den fortrolige version af stævningen, dels de data i analysen af alternativer, der var indeholdt både i bilag 4 til den fortrolige version af de anfægtede afgørelser (stævningens s. 1504-1819) og på side 37-352 i bilag A.4.4 til den fortrolige version af stævningen. I øvrigt blev anmodningen om fortrolig behandling ikke taget til følge.

22

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

23

ECHA har, støttet af Kommissionen og af ClientEarth, EEB og HCWH Europe, nedlagt følgende påstande:

24

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fire anbringender gældende vedrørende for det første en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 118 i forordning nr. 1907/2006, for det andet en tilsidesættelse af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) af 15. april 1994 (EFT 1994, L 336, s. 214, herefter »TRIPS-aftalen«), der udgør bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) (EFT 1994, L 336, s. 3), navnlig dennes artikel 39, stk. 2, for det tredje en tilsidesættelse af artikel 8 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«), af artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK og af artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og for det fjerde en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

25

ECHA har anfægtet de argumenter, som sagsøgeren har fremført til støtte for sin påstand om annullation af de anfægtede afgørelser, og har anført, at søgsmålet bør afvises, for så vidt som det omhandler de afgørelser, der er indeholdt i skrivelserne med referencerne AFA-C-0000004280-84-09/F, AFA-C-0000004275-75-09/F og AFA-C-0000004151-87-08/F.

26

Under omstændighederne i det foreliggende tilfælde finder Retten, at det af retsplejehensyn i den foreliggende sag er berettiget at frifinde ECHA, således som det fremgår af det nedenfor anførte, uden forud herfor at tage stilling til den afvisningspåstand, som ECHA har fremført til sit forsvar, for så vidt som sagen omhandler de afgørelser, der er nævnt i præmis 25 ovenfor (jf. i denne retning dom af 26.2.2002, Rådet mod Boehringer, C-23/00 P, EU:C:2002:118, præmis 50-52, af 23.10.2007, Polen mod Rådet, C-273/04, EU:C:2007:622, præmis 33, og af 10.10.2014, Marchiani mod Parlamentet, T-479/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:866, præmis 23).

27

Indledningsvis skal det bemærkes, at forordning nr. 1907/2006 pålægger en ansøger, der ønsker at anvende bestemte kemiske stoffer, at foretage en analyse af tilgængeligheden af alternativer, at overveje de hermed forbundne risici og at efterprøve de tekniske og økonomiske muligheder for deres anvendelse. I forbindelse med sagsøgerens ansøgning om godkendelse af anvendelse af DEHP fremlagde denne i denne henseende de to følgende dokumenter i en fortrolig og en ikke-fortrolig version til ECHA: en kemikaliesikkerhedsrapport og en analyse af alternativer. Disse dokumenter var i deres ikke-fortrolige version genstand for en offentliggørelse på ECHA’s internetside. Efter en begæring om aktindsigt fra ClientEarth og EEB anmodede ECHA sagsøgeren om at genoverveje sin holdning og om at foretage en fornyet gennemgang af de oplysninger, der skulle betragtes som fortrolige. Sagsøgeren sendte en ændret version af de fortrolige dokumenter. ECHA fandt imidlertid, at der blandt de oplysninger, som sagsøgeren ikke ville have udbredt, var nogle, der ikke var fortrolige, og at de således skulle sendes til de personer, der begærede aktindsigt. Det var derfor ECHA forberedte en anden version af dokumenterne, hvor flere uddrag blev hemmeligholdt, således at de stadig var fortrolige, og andre blev bevaret for at blive udbredt. Sagsøgeren fandt, at flere oplysninger (herefter »de omtvistede oplysninger«) blandt dem, som ECHA agtede at udbrede, skulle forblive fortrolige. Under annullationssøgsmålet har sagsøgeren enkeltvis opregnet de omtvistede oplysninger, der fremgår af den sidste version af de dokumenter, som ECHA havde forberedt. Det er følgelig spørgsmålet om aktindsigt i disse omtvistede oplysninger, der er opregnet enkeltvis, som er genstand for den foreliggende sag.

28

Inden for rammerne af det andet anbringende har sagsøgeren i det væsentlige forsvaret en principiel holdning, hvorefter de generelle formodninger for afslag på aktindsigt, der finder anvendelse på bestemte kategorier af dokumenter, også vedrører de omtvistede oplysninger, der blev fremlagt inden for rammerne af den godkendelsesprocedure, som er fastsat i forordning nr. 1907/2006, og hvorefter udbredelsen af disse dokumenter følgelig i princippet vil være til skade for forretningsmæssige interesser. Retten finder, at dette klagepunkt udgør et selvstændigt anbringende, som først skal undersøges.

29

Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at alle de omtvistede oplysninger i deres helhed er omfattet af forretningshemmeligheden.

30

ECHA har gjort gældende, at denne tilgang fra sagsøgerens side ikke svarer til den, som sagsøgeren anlagde under høringen af tredjemænd, eftersom sagsøgeren under høringen ikke anførte noget argument, hvorefter de omhandlede oplysninger skulle behandles som en helhed og tværtimod til støtte for sin anmodning om, at de omtvistede oplysninger ikke blev udbredt, havde anført nogle særlige begrundelser, der ikke omfattede en forbindelse imellem disse. Hvad angår realiteten har ECHA anfægtet det forhold, at der findes en generel formodning for, at de omtvistede oplysninger er fortrolige.

31

Det skal indledningsvis fremhæves, at selv hvis det blev antaget, at denne tilgang, som sagsøgeren har forsvaret, ikke, som ECHA hævder, svarer til den holdning, som sagsøgeren indtog under den administrative procedure, betyder dette dog ikke, at sagsøgeren ikke kan fremføre dette anbringende.

32

Sagsøgeren har nemlig i det væsentlige forsvaret en principiel holdning, hvorefter de generelle formodninger for afslag på aktindsigt, der finder anvendelse på bestemte kategorier af dokumenter, også vedrører de omtvistede oplysninger, der blev fremlagt inden for rammerne af den godkendelsesprocedure, som er fastsat i forordning nr. 1907/2006, og hvorefter udbredelsen af disse dokumenter følgelig i princippet vil være til skade for forretningsmæssige interesser. Hvad angår et spørgsmål om fortolkning af forordning nr. 1049/2001 og af forordning nr. 1907/2006 kan dette således legitimt rejses for Retten, selv hvis det ikke er blevet gjort gældende, eller, så meget desto mere, undersøgt under den administrative procedure. Det skal derfor undersøges.

33

Det skal ved undersøgelsen af dette spørgsmål bemærkes, at bestemmelserne vedrørende aktindsigt i ECHA’s dokumenter i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse på alle de dokumenter, som dette agentur er i besiddelse af, dvs. alle de dokumenter, som det har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder. Selv om den nævnte forordning har til formål at give offentligheden den videst mulige ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter, er denne ret underlagt visse begrænsninger, der er støttet på offentlige eller private interesser (jf. i denne retning dom af 27.2.2014, Kommissionen mod EnBW, C-365/12 P, EU:C:2014:112, præmis 85).

34

Det skal ligeledes bemærkes, at Domstolen har anerkendt de pågældende institutioners og agenturers mulighed for at basere sig på generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, da sådanne generelle betragtninger må antages også at have gyldighed for begæringer om aktindsigt i dokumenter af tilsvarende karakter (jf. i denne retning dom af 1.7.2008, Sverige og Turco mod Rådet, C-39/05 P og C-52/05 P, EU:C:2008:374, præmis 50).

35

Domstolen og Retten har således anerkendt eksistensen af generelle formodninger for, at der skal gives afslag på aktindsigt i dokumenter i flere tilfælde, såsom bl.a. når der er tale om administrative sagsakter vedrørende en procedure for kontrol af statsstøtte, dokumenter udvekslet inden for rammerne af en fusionskontrolprocedure, dokumenter inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og dokumenter udarbejdet i forbindelse med Kommissionens konsekvensanalyser vedrørende en igangværende beslutningsproces på miljøområdet.

36

Det fremgår for det første af retspraksis, at det, for at en generel formodning gyldigt kan gøres gældende over for den person, som har begæret aktindsigt på grundlag af forordning nr. 1049/2001, er nødvendigt, at de ønskede dokumenter tilhører den samme kategori af dokumenter eller er af samme karakter (jf. i denne retning dom af 1.7.2008, Sverige og Turco mod Rådet, C-39/05 P og C-52/05 P, EU:C:2008:374, præmis 50, og af 17.10.2013, Rådet mod Access Info Europe, C-280/11 P, EU:C:2013:671, præmis 72).

37

For det andet følger det af denne retspraksis, at anvendelsen af generelle formodninger i det væsentlige er begrundet i et absolut krav om at sikre, at de pågældende procedurer fungerer korrekt, og garantere, at deres formål ikke undergraves. Anerkendelse af en generel formodning kan således være baseret på, at aktindsigten i visse procedurer er uforenelig med disse procedurers vellykkede gennemførelse og risikoen for, at de undergraves, under forudsætning af, at de generelle formodninger gør det muligt at bevare integriteten af forløbet af proceduren ved at begrænse en indblanding fra tredjepart (jf. i denne retning generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse i de forenede sager LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, Sml., EU:C:2013:528, punkt 66, 68, 74 og 76). Anvendelsen af særlige regler fastsat ved en retsakt om en proces for en EU-institution, af hensyn til hvilken de ønskede dokumenter er udarbejdet, er et af kriterierne for at begrunde anerkendelsen af en generel formodning (jf. i denne retning dom af 11.6.2015, McCullough mod Cedefop, T-496/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:374, præmis 91, og generaladvokat Cruz Villalóns forslag til afgørelse i sagen Rådet mod Access Info Europe, C-280/11 P, EU:C:2013:325, punkt 75).

38

Unionens retsinstanser finder således, at de undtagelser fra retten til aktindsigt, der fremgår af artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, ikke kan fortolkes uden, at der tages hensyn til de særlige regler, der regulerer aktindsigt i disse dokumenter, som er fastsat ved de pågældende forordninger. Det er i denne henseende, at Domstolen inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 101 TEUF har anført, at visse bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 og 102 TEUF] (EFT 2003, L 1, s. 1), og i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til artikel [101 og 102 TEUF] (EUT 2004, L 123, s. 18) restriktivt regulerer anvendelsen af dokumenter i sagsakterne vedrørende den nævnte procedure, eftersom disse fastsætter, at parterne i en procedure i henhold til artikel 101 TEUF ikke har en ubegrænset ret til aktindsigt i dokumenterne i Kommissionens sagsakter, og at tredjemænd med undtagelse af klagerne heller ikke inden for rammerne af en sådan procedure har ret til aktindsigt i dokumenterne i Kommissionens sagsakter. Domstolen har udtalt, at hvis der blev givet tilladelse til en almindelig adgang støttet på forordning nr. 1049/2001 til dokumenterne i sagsakterne vedrørende anvendelsen af artikel 101 TEUF, ville dette kunne bringe den ligevægt, som unionslovgiver har haft til hensigt at tilvejebringe i forordning nr. 1/2003 og forordning nr. 773/2004 mellem forpligtelsen for de berørte virksomheder til at fremlægge eventuelt følsomme forretningsmæssige oplysninger for Kommissionen med henblik på at give denne mulighed for at afsløre et kartels eksistens og vurdere, om dette er foreneligt med den nævnte artikel, på denne side, og den garanti for forstærket beskyttelse, der i kraft af tavshedspligten i relation til forretningshemmeligheder er forbundet med de oplysninger, der således tilstilles Kommissionen, på den anden side, i fare. Domstolen har heraf konkluderet, at Kommissionen med henblik på anvendelsen af undtagelserne i artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i forordning nr. 1049/2001 var berettiget til, uden at foretage en konkret og individuel undersøgelse af hvert dokument i sagsakterne vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, at antage, at udbredelsen af disse dokumenter i princippet ville skade beskyttelsen af de forretningsmæssige interesser for de virksomheder, der var involveret i en sådan procedure (jf. i denne retning dom af 27.2.2014, Kommissionen mod EnBW, C-365/12 P, EU:C:2014:112, præmis 86, 87, 90 og 93).

39

Til forskel fra de situationer, med hensyn til hvilke Domstolen og Retten har tilladt, at de generelle formodninger for, at der skal gives afslag på aktindsigt, finder anvendelse, regulerer forordning nr. 1907/2006 imidlertid udtrykkeligt forholdet mellem denne forordning og forordning nr. 1049/2001. I artikel 118 i forordning nr. 1907/2006 fastsættes det nemlig, at forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse på de dokumenter, der er i ECHA’s besiddelse. Den regulerer ikke restriktivt anvendelsen af dokumenter i sagsakterne vedrørende en procedure til godkendelse af anvendelsen af et stof. Den nævnte forordning fastsætter nemlig ikke begrænsningen af aktindsigten til »de berørte parter« eller »klagerne«. Den identificerer højst i artikel 118, stk. 2, visse oplysninger, hvis videregivelse undergraver den berørte persons kommercielle interesser. Den nævnte forordnings artikel 119, stk. 1, opregner derimod andre oplysninger, der offentliggøres via internettet.

40

Der følger derfor ikke en generel formodning af bestemmelserne i forordning nr. 1907/2006. Det kan således ikke medgives, at de dokumenter, der inden for rammerne af en godkendelsesprocedure som fastsat ved forordning nr. 1907/2006 er blevet sendt til ECHA, i deres helhed åbenbart anses for at være omfattet af undtagelsen om beskyttelsen af de forretningsmæssige interesser for ansøgere om godkendelser.

41

Selv om denne undtagelse i givet fald finder anvendelse på visse af de dokumenter, der sendes til ECHA, er dette ikke nødvendigvis tilfældet for alle dokumenterne eller for helheden af disse dokumenter. Det tilkommer i det mindste ECHA at sikre sig dette ved en konkret og effektiv undersøgelse af hvert dokument, således som artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 kræver det.

42

I denne sammenhæng skal det konstateres, at ECHA har foretaget en konkret og faktisk undersøgelse af hvert dokument i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i forordning nr. 1049/2001 og i forordning nr. 1907/2006.

43

Det følger af det ovenstående, at anbringendet om eksistensen af en generel formodning for fortrolighed for oplysninger, der er blevet fremlagt inden for rammerne af den godkendelsesprocedure, der er fastsat ved forordning nr. 1907/2006, skal forkastes.

44

Inden for rammerne af det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 118 i forordning nr. 1907/2006, har sagsøgeren i det væsentlige fremført fire klagepunkter. Med det første klagepunkt har sagsøgeren gjort gældende, at de omtvistede oplysninger er fortrolige, fordi de er omfattet af sagsøgerens know-how og forretningshemmelighed. Inden for rammerne af det andet klagepunkt har sagsøgeren påberåbt sig artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen, der binder Unionen, for at gøre gældende, at udbredelsen af de omtvistede oplysninger til en tredjemand vil føre til, at beskyttelsen af sagsøgerens forretningsmæssige interesser og beskyttelsen af sagsøgerens intellektuelle ejendomsrettigheder bringes i fare, dvs. beskyttelsen af sagsøgerens forretningshemmelighed. Det tredje klagepunkt er støttet på det forhold, at »den mere tungtvejende offentlig interesse«, der begrunder udbredelsen af de omtvistede oplysninger, hverken kan anses for at være stor eller for at være fulgt ved den nævnte udbredelse. Dertil kommer, at ECHA ikke på klar og konkret måde har anført, hvilken offentlig interesse, der begrunder udbredelsen af de omtvistede oplysninger. Det fjerde klagepunkt vedrører en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, idet sagsøgeren foreholder ECHA, at agenturet ikke har begrundet, hvorvidt de omtvistede oplysninger udgør eller ikke udgør forretningshemmeligheder som omhandlet i TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 2, og så meget desto mere ikke har nævnt den eventuelle mere tungtvejende offentlige interesse, der begrunder dets afgørelse om at udbrede disse fortrolige oplysninger.

45

Inden for rammerne af det første klagepunkt har sagsøgeren gjort gældende, at de omtvistede oplysninger er fortrolige, fordi de har en forretningsmæssig interesse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.

46

Sagsøgeren har til støtte for dette klagepunkt for det første gjort gældende, at disse oplysninger er omfattet af sagsøgerens know-how og forretningshemmelighed, idet de ikke er lette at få adgang til, idet de kan udnyttes forretningsmæssigt og idet det har indebåret økonomiske midler og betydelige anstrengelser at indsamle dem og at organisere dem, således at det var muligt at opnå en godkendelse til markedsføring og senere brug af DEHP.

47

For det andet har sagsøgeren anfægtet det forhold, at oplysningerne om tærskelværdierne, sammenlignet med eksponerings- og koncentrationsværdierne, som, når de ikke nås, ikke udløser negative indvirkninger på den menneskelige sundhed (DNEL) eller på miljøet (PNEC) (herefter »DNEL- og PNEC-værdierne«), som sagsøgeren henviser til, kan anses for at være offentlige som omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006.

48

ECHA har bestridt alle disse argumenter.

49

Det bemærkes indledningsvis, at i henhold til artikel 15, stk. 3, TEUF har alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med forbehold for de principper og betingelser, der er fastsat efter den almindelige lovgivningsprocedure. Formålet med forordning nr. 1049/2001 er, som det er anført i fjerde betragtning til forordningen og dennes artikel 1, at give offentligheden den videst mulige ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter (dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 111, af 28.6.2012, Kommissionen mod Agrofert Holding, C-477/10 P, EU:C:2012:394, præmis 53, og af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommission, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 40).

50

Proceduren for ansøgning om godkendelse er i øvrigt reguleret af forordning nr. 1907/2006, der fastsætter en EU-procedure for godkendelsen af anvendelse af kemiske stoffer. I artikel 118 i forordning nr. 1907/2006 fastsættes det, at forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse på de dokumenter, der er i ECHA’s besiddelse. Det følger heraf, at princippet om, at der skal gives størst mulig adgang til dokumenterne, i princippet skal respekteres for så vidt angår dokumenter, som ECHA er i besiddelse af.

51

Princippet om, at der skal gives størst mulig adgang til dokumenterne, er ikke desto mindre underlagt visse begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser. Forordning nr. 1049/2001 og navnlig 11. betragtning til og artikel 4 i denne forordning, fastsætter nemlig en undtagelsesordning, der pålægger institutionerne og kontorerne og agenturerne ikke at udbrede dokumenter i det tilfælde, hvor denne udbredelse vil skade en af disse interesser (jf. i denne retning dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 111, af 28.6.2012, Kommissionen mod Agrofert Holding, C-477/10 P, EU:C:2012:394, præmis 53, og af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommission, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 40).

52

Da de undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1907/2006, fraviger princippet om, at der skal gives størst mulig adgang til dokumenterne, skal de fortolkes og anvendes strengt (jf. i denne retning dom af 21.7.2011, Sverige mod MyTravel og Kommissionen, C-506/08 P, EU:C:2011:496, præmis 75). I denne henseende skal det godtgøres, at den pågældende aktindsigt konkret og faktisk kan være til skade for den interesse, som er beskyttet ved undtagelsen, og at risikoen for en sådan skade er rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk (dom af 13.4.2005, Verein für Konsumenteninformation mod Kommissionen, T-2/03, EU:T:2005:125, præmis 69, og af 22.5.2012, Sviluppo Globale mod Kommissionen, T-6/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:245, præmis 64).

53

Det skal ligeledes bemærkes, at ordningen med undtagelser i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, herunder denne artikels stk. 2, bygger på en afvejning af de i en given situation modstående interesser, nemlig på den ene side interesserne i udbredelsen af de omhandlede dokumenter og på den anden side de interesser, der kan lide skade af en sådan udbredelse. Hvilken afgørelse der træffes som følge af en begæring om aktindsigt i dokumenterne, afhænger af spørgsmålet om, hvilken interesse der bør tillægges størst vægt i tilfældet i den foreliggende sag (dom af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 42, og af 23.9.2015, ClientEarth og International Chemical Secretariat mod ECHA, T-245/11, EU:T:2015:675, præmis 168).

54

Det skal bemærkes, at det for at begrunde et afslag på en begæring om aktindsigt i et dokument i princippet ikke er tilstrækkeligt, at dette dokument henhører under en af de i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 nævnte handlinger eller interesser, idet den pågældende institution også skal give en forklaring på, hvorledes aktindsigt i dokumentet konkret og faktisk kunne være til skade for den interesse, som er beskyttet ved en undtagelse i denne artikel (dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 116, af 28.6.2012, Kommissionen mod Agrofert Holding, C-477/10 P, EU:C:2012:394, præmis 57, og af 27.2.2014, Kommissionen mod EnBW, C-365/12 P, EU:C:2014:112, præmis 64).

55

Hvad angår begrebet forretningsmæssige interesser fremgår det af retspraksis, at det ikke er alle oplysninger vedrørende et selskab og dets forretningsforbindelser, der kan anses for at være omfattet af beskyttelsen af forretningsmæssige interesser i henhold til artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, idet anvendelsen af det almindelige princip, hvorefter offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som institutionerne råder over, ellers ville blive bragt i fare (dom af 15.12.2011, CDC Hydrogene Peroxide mod Kommissionen, T-437/08, EU:T:2011:752, præmis 44, og af 9.9.2014, MasterCard m.fl. mod Kommissionen, T-516/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:759, præmis 81).

56

For at anvende den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, er det således nødvendigt at godtgøre, at de omtvistede dokumenter indeholder oplysninger, der på grund af deres udbredelse kan skade en juridisk persons forretningsmæssige interesser. Det er således bl.a. når de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, indeholder følsomme forretningsmæssige oplysninger vedrørende navnlig de berørte virksomheders forretningsstrategier eller deres forretningsmæssige relationer, eller når de indeholder virksomhedsspecifikke oplysninger, der fremhæver dens ekspertise (dom af 9.9.2014, MasterCard m.fl. mod Kommissionen, T-516/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:759, præmis 82-84).

57

Det er i lyset af disse elementer, at sagsøgerens argumenter skal efterprøves.

58

Det skal undersøges, om ECHA, således som sagsøgeren har gjort gældende, har tilsidesat artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, idet agenturet har vedtaget de anfægtede afgørelser, der tillader, at de omtvistede oplysninger udbredes.

59

Hvad for det første angår kemikaliesikkerhedsrapporten skal det indledningsvis bemærkes, at de omtvistede oplysninger, der er indeholdt i dem, er følgende:

60

Hvad angår de omtvistede oplysninger om de videnskabelige undersøgelser og om indholdet af disse skal det først fremhæves, at de vedrører data, der er blevet offentliggjort, og som derfor er tilgængelig for offentligheden. Det samme gælder for de omtvistede oplysninger, der fremgår af risikovurderingsrapporten fra 2008. Der er nemlig tale om et EU-dokument, som også er blevet offentliggjort. Disse omtvistede oplysninger udgør altså en samling af uddrag af de ovennævnte undersøgelser og rapporter og beskriver således indholdet deraf. Det synes ikke, at udbredelsen alene af en samling af disse beskrivende oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, kan være tilstrækkelig til at skade beskyttelsen af sagsøgerens forretningsmæssige interesser. Sagsøgeren har heller ikke i den foreliggende sag godtgjort, hvorledes den nævnte samling af videnskabelige oplysninger udgør en følsom forretningsmæssig oplysning, og at den, fordi den udbredes, vil skade sagsøgerens forretningsmæssige interesser. Det er kun, hvis de vurderinger, som sagsøgeren har foretaget i forbindelse med dette arbejde med indsamlingen, har en medværdi – dvs. at de f.eks. består af nye videnskabelige konklusioner eller betragtninger om en ny fremgangsmåde, der kan give virksomheden en forretningsmæssig fordel i forhold til dens konkurrenter (jf. i denne retning kendelse af 13.2.2014, Luxembourg Pamol (Cyprus) og Luxembourg Industries mod Kommissionen, T-578/13 R, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:103, præmis 60, og af 25.7.2014, Deza mod ECHA, T-189/14 R, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:686, præmis 54) – at de så har forretningsmæssige interesser, som artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 sikrer beskyttelsen af.

61

Det skal herefter bemærkes, at ECHA i den afgørelse, der er indeholdt i skrivelsen med referencen AFA-C-0000004274-77-09/F, anførte, at sådanne oplysninger kunne udbredes »without the detailed underlying assessment«. ECHA skjulte netop konkret de vurderinger, som sagsøgeren havde foretaget i lyset af disse undersøgelser (jf. bl.a. de oplysninger, som ECHA har skjult i punkt 5.7.3, 5.8.3, 5.9.1.2, 5.9.2.2, 5.9.3, 5.10.1.1 og 5.10.1.2). ECHA foretog således en sondring mellem de oplysninger, der vedrørte indholdet af de offentliggjorte undersøgelser, og som således havde en i det væsentlige beskrivende karakter – som kunne være genstand for udbredelse – og de oplysninger om en kritisk vurdering af disse undersøgelser, som sagsøgeren havde foretaget, og som således ikke som sådan var tilgængelige for offentligheden – der på forhånd havde en kommerciel interesse, og som ECHA havde tildækket. I det foreliggende tilfælde kan de »objektive« oplysninger ikke på forhånd anses for at være virksomhedsspecifikke oplysninger, der fremhæver dens ekspertise, som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 56 ovenfor.

62

Sagsøgeren har i øvrigt kun fremført vage og generelle forklaringer for at godtgøre, at de omtvistede oplysninger, der består i uddrag af offentligt tilgængelige undersøgelser, kunne få de hævdede konsekvenser i form af skade på sagsøgerens know-how og forretningshemmeligheder. Præcise og konkrete forklaringer er så meget desto mere nødvendige som de undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, skal fortolkes og anvendes strengt, eftersom de fraviger princippet om, at der skal gives størst mulig aktindsigt i dokumenterne, jf. ovenfor præmis 52.

63

I denne sammenhæng kan Retten ikke tiltræde sagsøgerens argument, hvorefter disse oplysninger vil gøre det muligt for konkurrenterne at forstå den måde, hvorpå sagsøgeren vil rette sin fremtidige forretningsstrategi for så vidt angår den senere anvendelse af dette stof, og vil afgøre den fremtidige fremstilling af varer, der består af DEHP, eller alternativer herfor. Samlingen af objektive oplysninger er nemlig ikke i sig selv tilstrækkelige til at afsløre indholdet af sagsøgerens forretningsstrategi eller fremtidige valg med hensyn til fremstillingen af DEHP.

64

Endvidere skal sagsøgeren argument, hvorefter en del af de omtvistede oplysninger hviler på fortrolige oplysninger, der ejes af sagsøgeren og tredjemand i fællesskab, navnlig sagsøgerens leverandører og købere, forkastes. Dels identificerer sagsøgeren nemlig ingen oplysninger blandt de omtvistede dokumenter, der er resultatet af et sådant eje i fællesskab. Dels har sagsøgeren ikke fremlagt noget dokument, der skal godtgøre eksistensen af aftaler med tredjemænd, hvormed sagsøgeren forpligter sig til ikke at udbrede dokumenter i fremtiden.

65

Hvad endelig angår argumentet, hvorefter samlingen af de undersøgelser, der er offentligt tilgængelige, fra sagsøgerens side har krævet et intellektuelt arbejde med søgning og læsning, som har en forretningsmæssig værdi og som af denne grund henhører under den forretningsmæssige interesse, kan dette argument ikke tiltrædes. Spørgsmålet, om oplysninger er af fortrolig art eller ikke, afgøres nemlig ikke af det arbejde, som indsamlingen af de oplysninger, der er indeholdt i offentligt tilgængelige undersøgelser, omfatter. Det var snarere op til sagsøgeren at godtgøre, at det dokument, der udgjorde resultatet af samlingen af offentligt tilgængelige oplysninger, indeholdt vurderinger, der har en merværdi som omhandlet i præmis 60 ovenfor, og at disse oplysninger således henhørte under den forretningsmæssige interesse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.

66

I modsætning til det, som sagsøgeren i det væsentlige har gjort gældende, betyder dette dog ikke, at udbredelsen giver en konkurrent ret til i sin ansøgning om godkendelse af anvendelse af et kemisk produkt, blot at henvise til sagsøgerens sagsakter, som indeholder samlingen af undersøgelser og på denne måde at få en konkurrencemæssig fordel. Det fremhæves nemlig i artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006, at »[h]vis der er indgivet en ansøgning for en anvendelse af et stof, kan en efterfølgende ansøger henvise til de relevante dele af den tidligere ansøgning, [...] forudsat at den efterfølgende ansøger har tilladelse fra godkendelsens indehaver til at henvise til disse dele af ansøgningen«. Denne bestemmelse beskytter således indehaveren af et dokument mod anvendelsen af det nævnte dokument i det tilfælde, hvor de oplysninger, der står deri, udbredes efter en begæring om aktindsigt deri. Den forhindrer, at de omtvistede oplysninger anvendes på en sådan måde, at der konkurreres illoyalt med indehaveren af dokumentet, og at der af denne grund gives dennes konkurrenter en ulovlig konkurrencemæssig fordel.

67

Selv hvis det skal medgives, at det arbejde med systematisering af offentlige oplysninger, som sagsøgeren har foretaget, kan have en vis handelsmæssig værdi, skal det dog også godtgøres, at systematiseringen af de nævnte oplysninger er blevet ledsaget af vurderinger, der fører til nye videnskabelige konklusioner eller betragtninger vedrørende en ny fremgangsmåde, der kan give virksomheden en forretningsmæssig fordel i forhold til dens konkurrenter, og som af denne grund tydeligvis er fortrolige (jf. præmis 60 ovenfor), hvilket sagsøgeren ikke har været i stand til at gøre. Det skal i denne sammenhæng dels bemærkes, at kemikaliesikkerhedsrapporten skal svare til det format, der er fastsat i punkt 7 i bilag I til forordning nr. 1907/2006, som skal standardisere måden for systematisering af oplysninger. Dels skal der tages hensyn til det forhold, at måden for søgning i offentligt tilgængelige oplysninger lettes af it-værktøjer, såsom søgemaskiner. Disse to konstateringer relativerer i et vist omfang den forretningsmæssige værdi af samlingen af de offentligt tilgængelige oplysninger.

68

Hvad for det andet angår punkt 5.1.1.2, 5.10.1.2 og tabel nr. 43, 45, 52-54, 59, 70 og 73, skal det bemærkes, at de angiver navnet og datoen for flere undersøgelser, som sagsøgeren anser for at være fortrolige, og som ECHA ønsker at udbrede. Sagsøgeren har imidlertid ikke forklaret, hvorledes udbredelsen af dem ville skade dennes forretningsmæssige interesser og give sagsøgerens konkurrenter fordele. Sagsøgeren har nemlig ikke præciseret, hvorledes udbredelsen af disse undersøgelser ville være problematisk, samtidig med at sagsøgeren ikke har anfægtet, at næsten alle de andre undersøgelser, der er nævnt i de samme tabeller, udbredes.

69

Hvad for det tredje angår de omtvistede oplysninger, der fremgår af punkt 5.11.2 i kemikaliesikkerhedsrapporten, har ECHA i de anfægtede afgørelser fremhævet, at de NOAEL-eksponeringsværdier, der er indeholdt i modellerne, metoderne og refleksionerne, ikke kunne skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse. ECHA har anført, at denne form for oplysninger var væsentlig for, at offentligheden havde en tilkendegivelse om de risici, der var forbundet med anvendelsen af DEHP, og at der således var en stor interesse for offentligheden i, at disse oplysninger blev udbredt. Det skal konstateres, at sagsøgeren hverken har stillet spørgsmålstegn ved denne betragtning eller så meget desto mere præciseret, hvorledes henvisningen til de ovennævnte oplysninger, der fremgår af kemikaliesikkerhedsrapporten, kunne skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse.

70

Hvad for det fjerde angår oplysningerne om eksponeringsscenarierne for DEHP og om risikokarakterisering, der er omhandlet i præmis 59, sidste led, ovenfor, skal det konstateres, at sagsøgeren ikke har fremført noget argument, der tilsigter at godtgøre, at disse har fortrolig karakter.

71

Herudover fremgår det af sagsakterne, at ECHA har slettet størstedelen af oplysningerne om eksponeringsscenarierne, og at alene de indledende oplysninger om de nævnte scenarier er nævnt. Det tilkom sagsøgeren at angive, hvorledes sådanne oplysninger har fortrolig karakter.

72

Hvad angår oplysningerne om risikokarakterisering fremgår det af sagsakterne, at disse oplysninger vedrører oplysninger om DNEL-værdien og oplysninger om risikokarakteriseringskvotienten (RCR). Som ECHA har fremhævet i de anfægtede afgørelser, skal oplysningerne om DNEL-værdien imidlertid offentliggøres i henhold til artikel 119, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006, og oplysningerne vedrørende RCR – som udgør en kombination af DNEL- og PNEC-værdierne og eksponeringen – kan ikke skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse og er væsentlige for at offentligheden er i stand til at få kendskab til den risiko, der er forbundet med anvendelsen af DEHP.

73

Hvad for det andet angår analysen af alternativer skal følgende først konstateres:

74

Det skal herefter præciseres, at sagsøgeren i sine bemærkninger, der blev formuleret under proceduren for høring af tredjemænd, for så vidt angår de tabeller, der er nævnt i præmis 73, første led, ovenfor, har gjort gældende, at de indeholdt tilsvarende oplysninger som dem, der fremgår af kemikaliesikkerhedsrapporten, dvs. bl.a. om DNEL- og PNEC-værdierne, og at disse oplysninger henhørte under ansøgeren om godkendelsens intellektuelle ejendomsret. Sagsøgeren har fremhævet, at udbredelsen af sådanne oplysninger vil medføre en forretningsmæssig skade for denne, når disse kunne være genstand for en økonomisk kompensation. Sagsøgeren har anført, at aktindsigt i analysen af alternativer skulle være genstand for en økonomisk kompensation og således skulle forhandles for at sikre, at omkostningerne blev delt.

75

Det skal bemærkes, at ECHA i de anfægtede afgørelser fandt, at DNEL- og PNEC-værdierne, resultaterne af undersøgelserne og konklusionerne om den klassificering, der fremgår af analysen af alternativer, ikke blev anset for at være fortrolige, eftersom disse resultater og disse konklusioner som sådan, uden den underliggende detaljerede vurdering, ikke kunne anses for alvorligt at skade sagsøgerens, de tidligere sagsøgeres eller en tredjeparts forretningsmæssige interesse. ECHA har ligeledes fremhævet, at denne type oplysninger skal offentliggøres af ECHA i overensstemmelse med artikel 119, stk. 1, litra c), e) og f), i forordning nr. 1907/2006.

76

Det skal konstateres, at sagsøgeren ikke har godtgjort, hvorledes udbredelsen af de oplysninger, som fremgår af den analyse af alternativer, der præcist var omhandlet i sagsøgerens anmodning om, at der blev givet afslag på aktindsigt, ville skade dennes forretningsmæssige interesse. Der er nemlig tale om objektive taloplysninger, der er fastlagt i forbindelse med sammenligninger af DNEL- og PNEC-værdierne, der blev foretaget mellem DEHP og andre kemiske stoffer, som i det væsentlige hidrører fra offentliggjorte undersøgelser. Det kan ikke antages, at disse taloplysninger, der fremgår af offentliggjorte undersøgelser, henhører under sagsøgerens forretningsmæssige interesse. I lighed med det, der blevet fremhævet i præmis 61 ovenfor, har ECHA skjult sagsøgerens »subjektive« bemærkninger om disse oplysninger, hvilket i øvrigt fremgår af de anfægtede afgørelser, idet ECHA har præciseret, at resultaterne og konklusionerne som sådan »uden den underliggende detaljerede vurdering« ikke kunne anses for alvorligt at skade sagsøgerens eller de tidligere sagsøgeres forretningsmæssige interesse.

77

I denne forbindelse bemærkes i lighed med det, der er blevet fremhævet i præmis 63 ovenfor, at samlingen af objektive oplysninger hverken som sådan kan afsløre indholdet af sagsøgerens forretningsstrategi eller fremtidige valg med hensyn til fremstillingen af DEHP eller kan anses for at vedrøre virksomhedsspecifikke oplysninger, der fremhæver dens ekspertise, som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 56 ovenfor.

78

De samme betragtninger kan anføres for de omtvistede oplysninger, der fremgår af tabel 25-28 i dokumentet benævnt »Vurdering af farer og risici ved alternativer til DEHP«. Sagsøgeren har i øvrigt ikke fremført nogen forklaring for at begrunde, hvorfor fire ud af elleve taloplysninger, der fremgår af tabel nr. 27 og 28, ikke skulle udbredes.

79

Hvad angår tabel 25 skal det præciseres, at ECHA har ladet kolonnen benævnt »Bemærkninger« indgå i de oplysninger, der skal udbredes. Det skal fastslås, at disse bemærkninger er beskrivende. Hvad angår de oplysninger, der er omfattet af kolonnen benævnt »Bemærkninger«, som fremgår af tabel 26, har sagsøgeren ikke fremført noget, der gør det muligt at antage, at der er tale om vurderinger, som har en merværdi som omhandlet i præmis 60 ovenfor.

80

Hvad angår de omtvistede oplysninger, der fremgår af sektion 5.5. i analysen af alternativer, har sagsøgeren heller ikke fremført den mindste begrundelse, der gør det muligt at antage, at en udbredelse af dem ville skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse. Den fortrolige karakter af disse oplysninger er så meget desto mere vanskelig at forestille sig, som der er tale om identificering af andre stoffer, der ville have tilsvarende virkninger på miljøet som DEHP eller mere problematiske virkninger end dette stof. Det fremgår ikke, at sådanne oplysninger er tilstrækkelige til at afsløre indholdet af sagsøgerens forretningsstrategi og orienteringen af sagsøgerens forskning og udviklinger på området for kemiske stoffer, eller at de er omfattet af sagsøgerens know-how eller fremhæver dennes ekspertise som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 56 ovenfor.

81

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at denne har fremført flere oplysninger, der ikke obligatorisk skal indgives i forbindelse med ansøgningen om godkendelse. Sagsøgeren har mere præcist fremhævet, at i betragtning af, at forordning nr. 1907/2006 havde kvalificeret DEHP ikke som et stof, der havde en indvirkning på miljøet, men som et stof, der havde mulige toksikologiske virkninger på mennesker, var sagsøgeren ikke forpligtet til at indgive oplysningerne om PNEC-værdierne. Idet ECHA har medgivet, at PNEC-værdierne ikke skulle indgives i det foreliggende tilfælde, har agenturet fremhævet, at dette ikke havde nogen indvirkning på den forpligtelse, der påhvilede agenturet til at udbrede de oplysninger, der var dets besiddelse.

82

Det skal indledningsvis bemærkes, at anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001 i henhold til denne forordnings artikel 2, stk. 3, og artikel 118, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 udstrækkes til alle de dokumenter, som institutionerne og agenturerne er i besiddelse af, dvs. alle de dokumenter, som de har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Unionens aktivitetsområder.

83

En oplysning, der er indgivet til en EU-institution eller et EU-agentur inden for rammerne af en administrative procedure, såsom en godkendelsesprocedure til anvendelse af et kemisk stof eller til markedsføring af et lægemiddel, kan derfor i princippet udbredes, selv hvis denne oplysning ikke obligatorisk skulle indgives inden for rammerne af den pågældende procedure, og den er blevet indsendt frivilligt af dens indehaver. De eneste undtagelser fra denne udbredelse er dem, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Ingen blandt disse vedrører imidlertid de oplysninger, der er indeholdt i de dokumenter, som sagsøgeren frivilligt har fremlagt for ECHA.

84

Det følger heraf, at det var med rette, at ECHA behandlede de omtvistede ikke-obligatoriske oplysninger, som sagsøgeren havde indgivet frivilligt, og de oplysninger, der i henhold til forordning nr. 1907/2006 var krævet til ansøgningen om godkendelse, og som det følgelig fandt, at det var forpligtet til at udbrede, på samme måde.

85

Herefter bemærkes, at eftersom anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001 er klart defineret, kan en fysisk eller juridisk person, der indgiver en oplysning, ikke med rette påberåbe sig et princip om beskyttelse af den berettigede forventning, der består i, at et dokument, der er indgivet frivilligt, ikke kan udbredes i henhold til forordning nr. 1049/2001. Sagsøgerens argumentation skal således ligeledes forkastes på dette punkt.

86

I retsmødet har sagsøgeren desuden anført at have indgivet disse oplysninger med det formål at fremlægge en komplet sagsmappe over alternativer, der hverken havde indflydelse på mennesker eller på miljøet. Selv hvis disse oplysninger ikke var obligatoriske, er de af denne grund blevet fremlagt med det formål at underbygge sagsmappen for ansøgningen om godkendelse og for således at øge chancerne for at opnå en godkendelse hos Kommissionen og ECHA.

87

Endelig har sagsøgeren ikke præciseret, hvorledes de objektive PNEC-værdier, der er blevet anført i analysen af alternativer, vil skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse. Eftersom DEHP ikke betragtes som et stof, der er farligt for miljøet, vil sagsøgeren derudover ikke på forhånd have nogen forretningsmæssig interesse i at skjule disse oplysninger, som bevidner, at DEHP ikke har denne indvirkning på miljøet, og som således vil være fordelagtige for sagsøgeren.

88

Det følger heraf, at ECHA ikke har tilsidesat artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006.

89

Der skal foretages en undersøgelse af de argumenter, som ECHA har fremført, hvorefter de undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, hverken kan finde anvendelse på de oplysninger, der betragtes som offentlige i henhold til artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, eller på de oplysninger, der allerede er tilgængelige for offentligheden.

90

Det skal bemærkes, at ECHA som svar på det første anbringende har gjort gældende, at visse oplysninger om DNEL- og PNEC-værdierne var offentlige i henhold til artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006. I replikken har sagsøgeren gjort gældende, at ECHA har begået en vurderingsfejl ved at anvende denne bestemmelse på de oplysninger, der svarer til DNEL- og PNEC-værdierne, som er genstand for godkendelsesproceduren. ECHA har gjort gældende, at dette klagepunkt er nyt og anført for sent og følgelig ikke kan antages til realitetsbehandling. ECHA har gjort gældende, at de anfægtede afgørelser for så vidt angår DNEL- og PNEC-værdierne og resultaterne af undersøgelserne klart angav, at sådanne oplysninger skulle udbredes i overensstemmelse med artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, og at de legale formodninger, der var fastsat ved denne bestemmelse, følgelig fandt anvendelse på dem.

91

Det bemærkes i denne henseende, at ifølge artikel 48, stk. 2, første afsnit, i procesreglementet af 2. maj 1991 må nye anbringender ikke fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Et anbringende, der udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte, og som har en nær sammenhæng med dette, skal antages til realitetsbehandling (dom af 10.4.2003, Travelex Global and Financial Services og Interpayment Services mod Kommissionen, T-195/00, EU:T:2003:111, præmis 33 og 34, og af 24.5.2007, Duales System Deutschland mod Kommissionen, T-151/01, EU:T:2007:154, præmis 71). I øvrigt vedrører forbuddet i artikel 48, stk. 2, i procesreglementet af 2. maj 1991 kun nye anbringender og er ikke til hinder for, at sagsøgerne gør nye argumenter gældende til støtte for de anbringender, der allerede findes i stævningen (jf. i denne retning dom af 5.4.2001, Wirtschaftsvereinigung Stahl m.fl. mod Kommissionen, T-16/98, EU:T:2001:117, præmis 49).

92

I det foreliggende tilfælde fremgår det af punkt 6 i de skrivelser, der indeholder de anfægtede afgørelser, at oplysningerne (værdier, undersøgelse, resultater og konklusioner om klassificering) vedrørende DNEL- og PNEC-værdierne ifølge ECHA ikke kunne anses for at skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse, og at den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, følgelig ikke fandt anvendelse på denne type oplysninger. De anfægtede afgørelser præciserer, at denne konklusion også var understøttet af det forhold, at sådanne oplysninger skulle offentliggøres i henhold til artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006.

93

Det fremgår klart af de anfægtede afgørelser, at de betragtninger, hvorefter artikel 119, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 fastsætter offentliggørelse af oplysninger vedrørende DNEL- og PNEC-værdierne, skulle underbygge hovedbetragtningen om, at disse oplysninger ikke seriøst kunne bringe sagsøgerens forretningsmæssige interesse i fare. Det fremgår således, at sagsøgeren, idet denne gør gældende, at sådanne oplysninger henhører under den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, stiltiende men klart har anfægtet de betragtninger, hvorefter sådanne oplysninger skulle offentliggøres i henhold til artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006.

94

I replikken har sagsøgeren kun svaret på ECHA’s argumentation, der gentog forpligtelsen til at offentliggøre oplysningerne vedrørende DNEL- og PNEC-værdierne i henhold til artikel 119, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 og underbygger hovedbetragtningen om, at der ikke foreligger en forretningsmæssig interesse.

95

Det følger heraf, at klagepunktet om en fejlagtig anvendelse af artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 skal antages til realitetsbehandling.

96

For det første skal det undersøges, om artikel 118 og artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, således som sagsøgeren har gjort gældende, kun omhandler de oplysninger, der svarer til DNEL- og PNEC-værdierne, som er genstand for den registreringsprocedure, der er omhandlet i afsnit II i den ovennævnte forordning, og ikke oplysninger vedrørende den konkrete anvendelse af DNEL- og PNEC-værdierne inden for rammerne af den godkendelsesprocedure, der er fastsat i afsnit VII i forordning nr. 1907/2006.

97

Som det blev anført i præmis 50 ovenfor, fastsætter artikel 118 i forordning nr. 1907/2006, at forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse på de dokumenter, der er i ECHA’s besiddelse. Det følger heraf, at princippet om, at der skal gives størst mulig adgang til dokumenterne, i princippet finder anvendelse på de dokumenter, der udgør sagsakterne for ansøgningen om godkendelse af et kemisk stof. Det er således ligegyldigt, om oplysningen fremlægges under proceduren af den, der ansøger om godkendelse, eller allerede er blevet fremlagt under en anden procedure – såsom registreringsproceduren – der er fastsat ved samme forordning nr. 1907/2006. Der er følgelig ikke noget element, der gør det muligt at antage, at princippet om aktindsigt, der er fastsat i artikel 118 i forordning nr. 1907/2006, sammenholdt med artikel 2 i forordning nr. 1049/2001, ikke finder anvendelse i de to tilfælde.

98

Artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 fastsætter følgende:

»Følgende oplysninger om stoffer som sådan, i kemiske produkter eller i artikler, der er i [ECHA’s] besiddelse, offentliggøres vederlagsfrit via internettet i overensstemmelse med artikel 77, stk. 2, litra e): [...] f) enhver DNEL-værdi (derived no-effect level) eller PNEC-værdi (predicted no-effect concentration) fastsat i overensstemmelse med bilag I«

99

Artikel 119, stk. 1, fastsætter således en specifik undtagelse fra ordningen med aktindsigt, der er fastsat i artikel 118, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006, læst sammen med artikel 2 i forordning nr. 1049/2001. Artikel 119, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 fastsætter imperativt, at flere typer oplysninger offentliggøres. Denne bestemmelse har til formål, at de oplysninger, der som minimum er nødvendige for på passende måde at kontrollere et stof, dvs. de væsentligste oplysninger om farerne ved stoffet, rådene om anvendelse, oplysningerne i sikkerhedsdatabladet, der ikke er fortrolige, og de oplysninger, der er nødvendige for at identificere stoffet (jf. Kommissionens dokument KOM (2003) 644 endelig af 23.oktober 2003), bliver fremsendt. Blandt de oplysninger, der offentliggøres, er i artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, nævnt DNEL- og PNEC-værdierne.

100

Det skal præciseres, at DNEL-værdien svarer til stofeksponeringsniveauet – normalt beregnet på grundlag af dosisdeskriptører, der er til rådighed fra dyreforsøg – under hvilket der ikke forventes en skadelig virkning for mennesker. Hvad angår PNEC-værdien svarer denne til koncentrationen af stoffer, under hvilken der ikke vil være en skadelig virkning i det omhandlede delmiljø. Enhver, der ansøger om godkendelse, og som er i stand til at godtgøre, at eksponeringen for virkningerne af særligt problemetiske stoffer for den menneskelige sundhed eller for miljøet, er lavere end de krævede DNEL- og PNEC-værdier, godtgør ved samme lejlighed, at der ikke forventes en skadelig virkning for mennesker ved brugen af disse stoffer, at der ikke vil være en skadelig virkning i det omhandlede delmiljø, og at den risiko, som stoffet har for menneskers sundhed og for miljøet, er behørigt under kontrol i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006.

101

Indledningsvis bemærkes, at artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 ikke udtrykkeligt fastsætter, at forpligtelsen til offentliggørelse af oplysninger på internettet alene begrænser sig til DNEL- og PNEC-værdierne, der indgives inden for rammerne af registreringsprocedurer, og således ikke vedrører de værdier, som ansøgeren henviser til inden for rammerne af en godkendelsesprocedure.

102

Herefter bemærkes, at artikel 64 i forordning nr. 1907/2006, der vedrører proceduren for vedtagelse af afgørelser om godkendelser, i stk. 2 og 6 udtrykkeligt fastsætter, at ECHA’s offentliggørelse af oplysninger på internettet foretages under hensyntagen til samme forordnings artikel 118 og 119.

103

Desuden er det anført i bilag I, som artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 henviser til, at en producents kemikaliesikkerhedsvurdering skal omfatte fremstillingen af et stof og alle identificerede anvendelser. Det fastsætter ligeledes, at vurderingen skal omfatte alle de stadier af stoffets livscyklus, der følger af fremstillingen og de identificerede anvendelser (jf. det nævnte bilags punkt 0.3). Til fastsættelsen af DNEL-værdien er det præciseret, at det, alt efter eksponeringsscenariet (-scenarierne) kan være tilstrækkeligt med en enkelt DNEL-værdi, eller at det kan være nødvendigt at fastsætte forskellige DNEL-værdier for hver relevant befolkningsgruppe (f.eks. arbejdstagere, forbrugere og sårbare grupper af befolkningen) samt for forskellige eksponeringsveje. Bilag I til forordning nr. 1907/2006 fastsætter således, at hvis der er mere end én sandsynlig eksponeringsvej, skal der fastsættes en DNEL-værdi for hver eksponeringsvej samt for eksponering ad alle veje tilsammen (jf. punkt 1.4.1. i det nævnte bilag). Bilag I til forordning nr. 1907/2006 fastsætter ligeledes, at PNEC-værdien fastsættes for hvert delmiljø (jf. punkt 3.3.1. i det nævnte bilag).

104

Bilag I til forordning nr. 1907/2006 fastsætter ligeledes en del vedrørende risikokarakterisering, der bl.a. består i en sammenligning af eksponeringen af de berørte befolkningsgrupper med de relevante DNEL-værdier og en sammenligning af den forventede miljøkoncentration i hvert delmiljø med PNEC-værdierne (jf. punkt 6.2 og 6.3 i det nævnte bilag). I det nævnte bilags punkt 6.4 er det anført, at for ethvert eksponeringsscenarie kan risikoen for mennesker og miljø anses for tilstrækkeligt kontrolleret i hele den livscyklus, der følger stoffets fremstilling og identificerede anvendelser, bl.a. når de beregnede eksponeringsniveauer ved risikokarakteriseringen ikke overskrider de relevante DNEL- og PNEC-værdier.

105

Det fremgår af både artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 og af bilag I til denne forordning, at vurderingen af et stofs kemiske sikkerhed og de oplysninger, der følger deraf, i betragtning af betydningen af de oplysninger, der svarer til DNEL- og PNEC-værdierne for at beskytte den offentlige sundhed og miljøet, skal vedrøre alle de identificerede anvendelser og omfatte alle de stadier af det nævnte stofs livscyklus, og at disse oplysninger skal offentliggøres. Den sondring, som sagsøgeren har foretaget mellem de oplysninger, der svarer til DNEL- og PNEC-værdierne vedrørende »det stof, der registreres«, og den konkrete anvendelse af de oplysninger, der svarer til DNEL- og PNEC-værdierne inden for rammerne af proceduren for godkendelse, som er fastsat i afsnit VII i forordning nr. 1907/2006, forekommer derfor kunstig. Forpligtelsen til offentliggørelse, der er fastsat i den ovennævnte bestemmelse, finder anvendelse på DNEL- og PNEC-værdierne, der er indeholdt i kemikaliesikkerhedsrapporten, som var vedlagt ansøgningen om godkendelse. Det skal i denne henseende fremhæves, at sagsøgeren ikke har stillet spørgsmålstegn ved de betragtninger, som ECHA, ClientEarth, EEB og HCWH Europe har fremført, hvorefter DNEL- og PNEC-værdierne i princippet forbliver uændrede for et givent stof, og at det tidspunkt, hvor det nævnes (registreringsproceduren eller godkendelsesproceduren), og identiteten på den ansøger, der har foretaget aflæsningen af værdierne inden for rammerne af disse procedurer, ikke har nogen betydning. Sagsøgeren har blot, uden yderligere forklaring, anført, at de DNEL- og PNEC-værdier, der er nævnt kemikaliesikkerhedsrapporten, var nogle andre og var fremkommet ved en anden metode og med et andet formål.

106

Endelig har ECHA præciseret, at ECHA i forbindelse med en ansøgning om godkendelse kan være i besiddelse af andre DNEL- og PNEC-værdier end de referenceværdier, som dette agentur har offentliggjort. Det har anført, at disse værdier, efter at være blevet undersøgt af Udvalget for Risikovurdering og godkendt af dette, kan blive anerkendt som de nye referenceværdier og fremover finde anvendelse på alle de fremtidige ansøgninger om godkendelse. Det fremgår således, at disse værdier nødvendigvis skal offentliggøres.

107

I denne sammenhæng kan sagsøgerens argument, hvorefter ECHA allerede har opfyldt sin informationsforpligtelse ved på sin informationsportal at offentliggøre de oplysninger, der svarer til de relevante DNEL- og PNEC-værdier, som vedrører »det stof, der registreres«, eller ved at offentliggøre et dokument af 12. april 2013 med overskriften »Godkendelse, fastsættelse af DNEL-referenceværdier for DEHP«, ikke tiltrædes. Som ECHA med rette har fremhævet, havde dette agentur ingen forpligtelse til at foretage offentliggørelsen af DNEL- eller PNEC-tærskelreferenceværdierne for stofferne. Idet disse DNEL- og PNEC-værdier skal anvendes på den samme måde af alle ansøgere om godkendelse, fandt ECHA det imidlertid nødvendigt, for at skabe større gennemsigtighed og sikre ligebehandling, at offentliggøre dem for at gøre det muligt for de nævnte ansøgere at forstå vurderingskriterierne. ECHA kan ikke kritiseres for en sådan tilgang, og den kan ikke anses for at være obligatorisk. Under alle omstændigheder fritager en sådan offentliggørelse af referenceværdier ikke ECHA fra i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 og under hensyntagen til samme forordnings artikel 118 og 119 at offentliggøre de generelle oplysninger, som sagsøgeren har fremsendt vedrørende de anvendelser, som ansøgningen om godkendelse af DEHP vedrørte.

108

Hvad angår rækkevidden af forpligtelsen til offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, skal ECHA’s betragtning, hvorefter denne forpligtelse udstrækker sig til minimumsoplysningerne om metoden for afledning eller forudsigelse af DNEL- og PNEC-værdierne og om deres korrelation med andre værdier, tiltrædes. Disse minimumsoplysninger er nemlig nødvendige for at forstå det, som DNEL- og PNEC-værdierne repræsenterer, og for at afgøre, hvad de vedrører. Det skal således, som ECHA har fremhævet, medgives, at hvis værdierne i sig selv var blevet offentliggjort uden forklaring med hensyn til deres betydning, ville den ovennævnte bestemmelse miste sin effektive virkning.

109

Hvad får det andet angår det anførte, hvorefter visse oplysninger allerede var tilgængelige for offentligheden, er det åbenbart og i øvrigt ikke anfægtet af parterne, at den del af oplysningerne, der allerede var tilgængelige for offentligheden, kunne udbredes. Det spørgsmål, der skal undersøges, består i virkeligheden i at finde ud af, om samlingen af kendte videnskabelige oplysninger – og følgelig dem, der allerede er tilgængelige for offentligheden – og af hemmelige videnskabelige oplysninger skal udbredes. Sagsøgeren har gjort gældende, at en sådan kombination skaber en helhed af komplekse oplysninger, der som sådan ikke er let tilgængelige og således skal behandles fortroligt.

110

Det skal konstateres, at sagsøgeren ikke på listen over de omtvistede oplysninger har identificeret dem, der udgør hemmelige videnskabelige oplysninger i forhold til de oplysninger, der allerede er tilgængelige for offentligheden. Det følger endvidere af den analyse, der fremgår af præmis 58 ff. ovenfor, at disse ikke henhører under forretningshemmeligheden.

111

Det følger heraf, at ECHA ikke har begået en fejl ved i de anfægtede afgørelser at finde, at en del af de omtvistede oplysninger allerede var tilgængelige for offentligheden, idet de allerede var blevet offentliggjort, og at en anden del skulle gøres tilgængelige for offentligheden i henhold til artikel 119 i forordning nr. 1907/2006.

112

Det fremgår af alt det ovenstående, at det første klagepunkt skal forkastes.

113

Sagsøgeren har gjort gældende, at ECHA på uberettiget måde har skadet sagsøgerens ret til en fortrolig behandling af oplysninger, der udgør sagsøgerens intellektuelle ejendomsret, som henhører under sagsøgerens forretningshemmelighed. Sagsøgeren har i den forbindelse henvist til den definition af forretningshemmeligheden, der fremgår af artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen.

114

ECHA har bestridt dette klagepunkt.

115

Indledningsvis skal det bemærkes, at artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen fastsætter følgende:

»Fysiske og juridiske personer skal have mulighed for at forhindre, at oplysninger, der lovligt er under deres kontrol, uden deres samtykke og på en måde, der strider mod loyal erhvervspraksis […], afsløres for eller erhverves eller udnyttes af andre, så længe de pågældende oplysninger:

116

Det skal indledningsvis fremhæves, at bestemmelserne i TRIPS-aftalen, der er en del af WTO-aftalerne, som er undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og efterfølgende godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) (EFT 1994, L 336, s. 1), udgør en integrerende del af Unionens retsorden. Når der findes EU-regler på et område, der er berørt af TRIPS-aftalen, finder EU-retten anvendelse, hvilket indebærer forpligtelsen til så vidt muligt at anlægge en fortolkning i overensstemmelse med denne aftale, uden at der dog kan tillægges den omhandlede bestemmelse i aftalen direkte virkning (jf. dom af 11.9.2007, Merck Genéricos – Produtos Farmacêuticos, C-431/05, EU:C:2007:496, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis). Det følger heraf, af artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen ikke som sådan kan påberåbes for at fratage de anfægtede afgørelser deres gyldighed.

117

For så vidt som sagsøgerens argumentation skal forstås således, at der findes et princip, som tager udgangspunkt i den definition, der fremgår af artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen, hvorefter det forhold alene, at en person, der har indgivet et dokument, har en intellektuel ejendomsrettighed over dette dokument, er tilstrækkeligt til, at den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006, skal anvendes, skal denne argumentation forkastes.

118

En sådan tilgang er nemlig ikke overensstemmelse med indholdet af artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen, som sagsøgeren har taget udgangspunkt i. Denne bestemmelse fastsætter nemlig, at de omhandlede oplysninger skal være »hemmelige«, for at de ikke kan udbredes. Det forhold, at de har en forretningsmæssig værdi, gør dog ikke, at disse oplysninger bliver hemmelige.

119

Den tilgang, som sagsøgeren har forsvaret, ville endvidere svare til at antage, at den beskyttelse, der tillægges de intellektuelle rettigheder, systematisk ville have forrang frem for den formodning for udbredelsen af de oplysninger, der er forankret ved forordning nr. 1049/2001 og artikel 118, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006. Som ECHA har fremhævet, kan artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 ikke fortolkes således, at det forhold, at en ophavsret beskytter et dokument, indebærer, at sidstnævnte udgør en forretningshemmelighed, og at indehaveren deraf således kan påberåbe sig den undtagelse, der er fastsat ved denne bestemmelse.

120

I denne henseende skal det bemærkes, at artikel 16 i forordning nr. 1049/2001 fastsætter, at »[den nævnte] forordning [ikke] berører [...] eksisterende regler om ophavsret, som kan begrænse modtagerens ret til at reproducere eller gøre brug af frigivne dokumenter«. Som det blev anført i præmis 66 ovenfor, fastsætter artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 endvidere, at den efterfølgende ansøger om en anvendelse af et stof skal indhente tilladelse fra den tidligere ansøger for at kunne henvise til de relevante dele i den tidligere ansøgning. Disse bestemmelser beskytter således indehaveren af et dokument mod indgreb i ejendomsretten og den forretningsmæssige værdi af det nævnte dokument i det tilfælde, hvor de oplysninger, der står deri, udbredes efter en begæring om aktindsigt deri. Disse bestemmelser forhindrer nemlig, at de omtvistede oplysninger anvendes til forretningsmæssige formål af konkurrenterne og af denne grund giver dem en konkurrencemæssige fordel.

121

Det følger heraf, at det andet klagepunkt skal forkastes.

122

Inden for rammerne af det tredje klagepunkt har sagsøgeren gjort gældende, at den »mere tungtvejende offentlig interesse«, der begrunder udbredelsen af de omtvistede oplysninger, hverken kan anses for at være stor eller for at være fulgt ved den nævnte udbredelse. Sagsøgeren er af den opfattelse, at den interesse, der er knyttet til beskyttelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder (eller til sagsøgerens forretningsmæssige interesser), vejer tungere end den offentlige interesse, der begrunder udbredelsen af de omtvistede oplysninger, og har tilføjet, at ECHA ikke har forklaret, hvad den offentlige interesse i udbredelsen af de omtvistede oplysninger består i.

123

Det skal bemærkes, at artikel 4, stk. 2, sidste sætningsled, i forordning nr. 1049/2001, bestemmer, at Unionens institutioner ikke kan afslå at give aktindsigt i et dokument, når dets udbredelse er begrundet i en mere tungtvejende offentlig interesse, selv om dette kan skade beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser eller beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, som Unionens institutioner foretager (dom af 7.10.2014, Schenker mod Kommissionen, T-534/11, EU:T:2014:854, præmis 74). I denne forbindelse skal det særlige hensyn, som skal beskyttes ved et afslag på aktindsigt i det pågældende dokument, afvejes over for bl.a. den almene interesse i, at dokumentet gøres offentligt tilgængeligt i betragtning af de fordele, som er forbundet med en større åbenhed, således som præciseret i anden betragtning til forordning nr. 1049/2001, nemlig at give borgerne en bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og at sikre forvaltningen en større legitimitet, en større effektivitet og en større ansvarlighed over for borgerne i et demokratisk system (dom af 21.10.2010, Agapiou Joséphidès mod Kommissionen og EACEA, T-439/08, ikke trykt i Sml., EU:T:2010:442, præmis 136).

124

Selv om den mere tungtvejende offentlige interesse, der kan begrunde udbredelsen af et dokument, ikke nødvendigvis skal være adskilt fra de principper, der ligger bag forordning nr. 1049/2001 (dom af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 92), fremgår det dog af retspraksis, at betragtninger af generel art alene ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at princippet om åbenhed har en særligt påtrængende karakter, som ville kunne gå forud for begrundelserne for at afslå udbredelsen af de omhandlede dokumenter, og at det påhviler den begærende part konkret at angive de omstændigheder, som udgør en mere tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde udbredelsen af de omhandlede dokumenter (jf. i denne retning dom af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 93 og 94, og af 23.9.2015, ClientEarth og International Chemical Secretariat mod ECHA, T-245/11, EU:T:2015:675, præmis 193).

125

I det foreliggende tilfælde har ECHA ikke, således som dette agentur har fremhævet, anført, at de omhandlede oplysninger skulle være beskyttet af en undtagelsesordning som den, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001. Af denne grund havde dette agentur hverken en forpligtelse til at fastlægge eller vurdere den offentlige interesse i at udbrede oplysninger eller til at afveje denne med sagsøgerens interesse i at holde de nævnte oplysninger fortrolige.

126

Det følger heraf, at sagsøgerens argumenter er irrelevante.

127

Hvad angår de DNEL- og PNEC-værdier, der fremgår af kemikaliesikkerhedsrapporten og af analysen af alternativerne, skal det herudover bemærkes, at selv hvis det blev antaget, at disse værdier henhører under sagsøgerens forretningsmæssige interesse, fastsætter artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, at de er tilgængelige for offentligheden ex officio. Denne forpligtelse til at give aktindsigt i disse oplysninger er i 117. betragtning til denne samme forordning begrundet i nødvendigheden af at give EU-borgerne oplysninger om kemikalier, som de kan blive eksponeret for, således at de kan træffe kvalificerede beslutninger om deres brug af kemikalier.

128

Som ECHA i det væsentlige og med rette har fremhævet, følger det af artikel 119, stk. 1, i forordning nr. 1907/2006 og af 117. betragtning til denne forordning, at EU-lovgiver fandt, at udbredelsen af oplysninger, der var nævnt deri, var et spørgsmål af stor interesse. Den nævnte lovgiver foretog selv en afvejning af interesserne for deraf at konkludere, at interessen i udbredelsen af oplysninger vedrørende DNEL- og PNEC-værdierne vejede tungere end sagsøgerens interesse i ikke at få dem udbredt, eftersom disse oplysninger vedrørte nogle af de mest interessante interesser, der fandtes, nemlig dem, der vedrører den menneskelige sundhed og miljøet. Disse betragtninger kan godtgøre, at princippet om åbenhed har en særligt påtrængende karakter, som kan gå forud for de eventuelle begrundelser for at afslå udbredelsen af de nævnte omtvistede oplysninger.

129

Det samme gælder for så vidt angår NOAEL-eksponeringsværdierne – dvs. de værdier, der tilsigter at angive det niveau, som ikke medfører tegn på skadelig effekt – som er indeholdt i modellerne, metoderne og refleksionerne. Selv hvis det blev antaget, at udbredelsen af dem kunne skade sagsøgerens forretningsmæssige interesser – hvilket det dog ikke er lykkedes for denne at godtgøre – er disse oplysninger nemlig under alle omstændigheder væsentlige for, at offentligheden får en tilkendegivelse om de risici, der er forbundet med anvendelsen af DEHP. Det var således uden at begå en fejl, at ECHA fandt, at der forelå en stor interesse for offentligheden i, at disse oplysninger blev udbredt.

130

Hvad angår det af sagsøgeren udtalte om, at ECHA ikke på klar og konkret måde havde anført, hvilken offentlig interesse der begrundede udbredelsen af de omtvistede oplysninger, må denne udtalelse forkastes. Som det fremgår af præmis 69, 92, 128 og 129 ovenfor, er eksistensen af en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af visse af de omtvistede oplysninger blevet begrundet dels ved henvisningen til artikel 119 i forordning nr. 1907/2006 – der begrundes i 117. betragtning til samme forordning – for så vidt angår henvisningerne til DNEL- og PNEC-værdierne, dels ved selve begrundelserne for de anfægtede afgørelser for så vidt angår NOAEL-eksponeringsværdierne.

131

Det følger heraf, at det tredje klagepunkt om, at der ikke foreligger en klar angivelse af den offentlige interesse, der begrunder udbredelsen af de omtvistede oplysninger, skal forkastes.

132

Sagsøgeren har gjort gældende, at ECHA har tilsidesat artikel 296 TEUF, idet agenturet ikke har anført de begrundelser, der skal fastlægge, om de omtvistede oplysninger udgør forretningshemmeligheder som omhandlet i TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 2, eller ikke, og så meget desto mere, idet agenturet ikke har nævnt den eventuelle mere tungtvejende offentlige interesse, der begrunder dets afgørelse om at udbrede disse fortrolige oplysninger.

133

Ifølge fast retspraksis skal den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter artikel 296 TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til denne retsakts ordlyd, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. dom af 7.7.2011, Valero Jordana mod Kommissionen, T-161/04, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:337, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).

134

I det foreliggende tilfælde har ECHA indledningsvis i de anfægtede afgørelser nævnt, at flere oplysninger, der er indeholdt i kemikaliesikkerhedsrapporten, skal udbredes med den begrundelse, at de allerede er tilgængelige for offentligheden: Der er tale om oplysninger, som allerede er til rådighed på internettet (f.eks. i kapitel 9.0.1, oversigtstabel over anvendelser, der er genstand for deskriptører, som allerede er offentliggjort på ECHA’s internetside som almindelige oplysninger om de krævede anvendelser til høringen af offentligheden over alternativer), oplysninger fra peer review-vurderede publikationer (f.eks. kapitel 5.10.1.2), resuméer af undersøgelser og af vurderinger af økotoksikologiske forsøg, der er blevet offentliggjort i tidsskrifter, som er peer review-godkendt, eller kapitler, der er blevet tilpasset eller kopieret direkte fra den risikovurdering, som Unionen fremlagde i 2008, som er tilgængelig for offentligheden (f.eks. kapitel 5.6.3, 5.7.3, 5.10.3 og s. 141-142 og 168-175).

135

Det skal fastslås, at begrundelserne for, at de ovennævnte oplysninger ikke kan henhøre under den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, fremgår klart af de anfægtede afgørelser, nemlig at disse oplysninger allerede er tilgængelige for offentligheden.

136

ECHA har herefter for så vidt angår analysen af alternativerne og kemikaliesikkerhedsrapporten fremhævet, at DNEL- og PNEC-værdierne, resultaterne af undersøgelserne og konklusionerne om klassificeringen, ikke kan anses for at være fortrolige, eftersom disse resultater og disse konklusioner som sådan, uden den underliggende detaljerede vurdering, ikke kan anses for alvorligt at skade sagsøgerens eller en tredjeparts forretningsmæssige interesse. Dels følger det af denne begrundelse, at ECHA har foretaget en sondring mellem på den ene side de »objektive« oplysninger og de simple konklusioner, der let kan drages – der betragtes som ikke-fortrolige – og på den anden side de detaljerede vurderinger, som sagsøgeren har foretaget på grundlag af disse oplysninger – der betragtes som fortrolige. Dels nævnes det ligeledes i de anfægtede afgørelser, at denne type oplysninger skulle offentliggøres af ECHA i overensstemmelse med artikel 119, stk. 1, litra c), e) og f), i forordning nr. 1907/2006.

137

Det følger heraf, at det, hvad angår oplysningerne om DNEL- og PNEC-værdierne, skal konstateres, at ECHA på tilstrækkelig måde har angivet grundene til, at agenturet fandt, at udbredelsen af disse ikke kunne medføre en skade på sagsøgerens forretningsmæssige interesse, og grundene til, at det fandt, at det var forpligtet til at udbrede oplysningerne, nemlig eksistensen af en forpligtelse, der er fastsat i artikel 119, stk. 1, litra c), e) og f), i forordning nr. 1907/2006.

138

De anfægtede afgørelser angiver desuden, at de NOAEL-eksponeringsværdier, der er indeholdt i modellerne, metoderne og refleksionerne, ikke kunne skade sagsøgerens forretningsmæssige interesse, og at udbredelsen af risikokarakteriseringskvotienten (RCR) – der repræsenterer en kombination af oplysninger svarende til DNEL- og PNEC-værdierne og eksponeringsværdier – heller ikke skadede den nævnte forretningsmæssige interesse. ECHA har fremhævet, at den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, ikke kan anvendes på denne type oplysninger. Agenturet har anført, at denne type oplysninger er væsentlige for, at offentligheden får en tilkendegivelse om de risici, der er forbundet med anvendelsen af DEHP, og at der således er en stor interesse for offentligheden i, at disse oplysninger udbredes.

139

Det følger heraf, at ECHA på klar måde har angivet grundene til, at de omhandlede oplysninger ifølge dette agentur skulle offentliggøres, grundene til, at sagsøgerens argumenter, der tilsigtede en anvendelse af de undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, var blevet forkastet, og grundene til, at ECHA fandt, at visse oplysninger ikke kunne udbredes.

140

Endelig anføres det i de anfægtede afgørelser, at navnene på ophavsmændene til rapporterne om de ikke offentliggjorte undersøgelser ikke var blevet udbredt i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, men at der ikke var nogen undtagelse, der fandt anvendelse for så vidt angik undersøgelsernes dato og titel.

141

Det skal igen lægges til grund, at de anfægtede afgørelse indeholder grundene til, at alene datoen og titlen på de undersøgelser, der endnu ikke var tilgængelige for offentligheden, kunne udbredes.

142

Det fjerde klagepunkt om en tilsidesættelse af begrundelsespligten skal følgelig forkastes, idet ECHA på retlig tilstrækkelig måde har begrundet de anfægtede afgørelser.

143

Det følger af alt det ovenstående, at det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1049/2001 må forkastes.

144

Retten finder, at der skal foretages en samlet undersøgelse af det andet og det tredje anbringende om dels, for så vidt angår det andet anbringende, en tilsidesættelse af Unionens forpligtelser, der følger af TRIPS-aftalen, og om det indgreb, der følger deraf i retten til beskyttelse af fortrolige oplysninger (forretningshemmeligheden), dels, for så vidt angår det tredje anbringende, en tilsidesættelse af Unionens forpligtelser, der følger af EMRK’s artikel 8 og af artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder og om indgrebet i ejendomsretten og i beskyttelsen af ejendom.

145

Indledningsvis skal det bemærkes, således som det blev anført i præmis 116 ovenfor, at bestemmelserne i TRIPS-aftalen udgør en integrerende del af Unionens retsorden, men at der ikke kan tillægges dem direkte virkning. Det følger heraf, af artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen ikke som sådan kan påberåbes for at fratage de anfægtede afgørelser deres gyldighed.

146

For det første skal der foretages en undersøgelse af ECHA’s argument, hvorefter sagsøgeren, for at kunne gøre gældende, at de anfægtede afgørelser tilsidesætter EMRK, chartret om grundlæggende rettigheder og TRIPS-aftalen, burde have påberåbt sig uforeneligheden med særlige bestemmelser i forordning nr. 1907/2006 – nemlig den nævnte forordnings artikel 119, stk. 1, litra c), e), og f), der fastsætter legale formodninger for, at der ikke er tale om fortrolige dokumenter – med den primære EU-ret eller retlige bestemmelser, der er trinhøjere end de nævnte konventioner.

147

Hvad angår påstanden om en tilsidesættelse af EMRK og af chartret om grundlæggende rettigheder skal det fastslås, at sagsøgeren har påberåbt sig en grundlæggende rettighed til beskyttelse af oplysninger, som er forankret i artikel 339 TEUF. Det skal endvidere anføres, at beskyttelsen af forretningshemmeligheder ifølge retspraksis er anerkendt som et almindeligt princip (jf. i denne retning dom af 24.6.1986, AKZO Chemie og AKZO Chemie UK mod Kommissionen, 53/85, EU:C:1986:256, præmis 28, af 19.5.1994, SEP mod Kommissionen, C-36/92 P, EU:C:1994:205, præmis 37, og af 14.2.2008, Varec, C-450/06, EU:C:2008:91, præmis 49). Spørgsmålet er således, om artikel 119 i forordning nr. 1907/2006 er blevet fortolket på en sådan måde, at ECHA ved anvendelsen af denne har skadet den grundlæggende rettighed til beskyttelse af oplysninger. Som sagsøgeren i det væsentlige har fremhævet, er sagsøgerens argumentation ikke rettet mod denne særlige bestemmelse i forordning nr. 1907/2006, men mod den måde, hvorpå ECHA har fortolket denne bestemmelse, og følgelig den måde, hvorpå ECHA har anvendt den. Det kan således ikke foreholdes sagsøgeren, at denne ikke i henhold til artikel 277 TEUF har påberåbt sig forordningens uforenelighed på grund af dennes hævdede modstrid med den primære EU-ret.

148

Hvad angår argumentet om en tilsidesættelse af TRIPS-aftalen, er ECHA’s argument irrelevant af de grunde, der er anført i præmis 145 ovenfor, hvorefter sagsøgeren burde have fremført en formalitetsindsigelse over for de relevante bestemmelser i de pågældende forordninger i forhold til TRIPS-aftalen.

149

For det andet skal der foretages en undersøgelse af det andet anbringende om en tilsidesættelse af Unionens forpligtelser, der følger af TRIPS-aftalen, og af den skade, der følger deraf, på retten til beskyttelse af forretningshemmeligheden. Sagsøgeren har gjort gældende, at de omtvistede oplysninger udgør forretningshemmeligheder (fortrolige oplysninger) som omhandlet i artikel 39, stk. 2, i TRIPS-aftalen, idet de ikke som helhed eller for så vidt angår de enkelte bestanddele heraf er generelt kendte blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.

150

Som det er blevet anført i præmis 116 ovenfor, fremgår det af retspraksis, at når der findes en EU-forordning på et område, der er berørt af TRIPS-aftalen, finder EU-retten anvendelse, hvilket omfatter forpligtelsen til i det omfang det er muligt at foretage en fortolkning, der er i overensstemmelse med denne aftale.

151

Forordning nr. 1049/2001 og forordning nr. 1907/2006 skal således fortolkes på en måde, der tilsigter at sikre disses forenelighed med indholdet af artikel 39, stk. 2 og 3, i TRIPS-aftalen. Sidstnævnte bestemmelse kan imidlertid ikke medføre, at den beskyttelse, der gives intellektuelle ejendomsrettigheder, har en absolut forrang frem for formodningen for, at der skal ske udbredelse af oplysninger, der er indgivet i forbindelse med en ansøgning om godkendelse til anvendelse af et kemisk stof. Den tilgang, som sagsøgeren har forsvaret, medfører herved, at artikel 119 i forordning nr. 1907/2006 ikke skal anvendes. En sådan tilgang kan imidlertid ikke tiltrædes, eftersom den i realiteten fører til, at der rejses tvivl om lovligheden af denne bestemmelse, henset til artikel 39, stk. 2 og 3, i TRIPS-aftalen (jf. i denne retning og analogt dom af 17.9.2007, Microsoft mod Kommissionen, T-201/04, EU:T:2007:289, præmis 800).

152

I det foreliggende tilfælde ses det ikke, at ECHA har foretaget en anvendelse af forordning nr. 1049/2001 og forordning nr. 1907/2006, der ikke er i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3, i TRIPS-aftalen.

153

Som det fremgår af præmis 60-67 ovenfor, kunne de offentliggjorte – og følgelig allerede offentligt tilgængelige – undersøgelser udbredes. Dette er så meget desto mere rigtigt som ECHA har skjult de konklusioner – som sagsøgeren har draget i lyset af disse undersøgelser – der ikke var tilgængelige for offentligheden, og som agenturet i det væsentlige fandt havde en merværdi i den i præmis 60 ovenfor omhandlede forstand. Disse konklusioner er således forskellige fra disse undersøgelsers objektive indhold og fra af de simple konklusioner, som en hvilken som helst ekspert på det omhandlede område kunne drage af disse undersøgelser.

154

Den sondring, som ECHA således har foretaget mellem undersøgelsernes objektive indhold og de simple konklusioner, der kan drages deraf på den ene side, og de unikke og personlige vurderinger, der har en merværdi på den anden side, foretager en anvendelse af forordning nr. 1049/2001 og forordning nr. 1907/2006, der er overensstemmende med artikel 39, stk. 2 og 3, i TRIPS-aftalen.

155

Hvad angår de undersøgelser, der er omhandlet i præmis 68 ovenfor, skal det bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at forstå, hvorledes udbredelsen af dem ville være ulovlig. Det skal således fastslås, at sagsøgeren heller ikke har godtgjort, hvorledes ECHA ikke skulle have anvendt EU-retten i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3, i TRIPS-aftalen.

156

Hvad endelig angår DNEL- og PNEC-værdierne og NOAEL-eksponeringsværdierne er det bl.a. i præmis 129 og 151 ovenfor blevet fremhævet, at den overensstemmende anvendelse af forordning nr. 1049/2001 og forordning nr. 1907/2006 og af artikel 39, stk. 2 og 3, i TRIPS-aftalen hverken kunne føre til, at artikel 119 i forordning nr. 1907/2006 ikke blev anvendt, eller til at der blev set bort fra interessen om den offentlige sundhed. Det skal tilføjes, at artikel 39 i TRIPS-aftalen selv i stk. 3 fastsætter muligheden for en udbredelse, hvis det er nødvendigt for at beskytte offentligheden.

157

Det følger heraf, at det andet anbringende er ugrundet.

158

Hvad angår det tredje anbringende skal det, således som det blev anført i præmis 147 ovenfor, fremhæves, at sagsøgeren ikke har påberåbt sig uforeneligheden af særlige bestemmelser i forordning nr. 1907/2006 – dvs. den nævnte forordnings artikel 119, stk. 1, litra c), e) og f), der fastsætter legale formodninger for at der ikke er tale om fortrolige dokumenter – med den primære EU-ret eller trinhøjere retlige konventionsbestemmelser, men at sagsøgeren gør gældende, at den måde, hvorpå ECHA har fortolket disse bestemmelser, og følgelig den måde, hvorpå agenturet har anvendt dem, ikke var i overensstemmelse med EMRK’s artikel 8, artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK og artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder.

159

Det skal fremhæves, at EMRK’s artikel 8, samtidig med at den i stk. 1 fastslår princippet om, at de offentlige myndigheder skal respektere retten til privatliv, dog i stk. 2 anerkender, at der kan gøres indgreb heri, for så vidt som det »sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed«.

160

Det skal konstateres, at sagsøgeren i sine skriftlige indlæg har misforstået rækkevidden af EMRK’s artikel 8, idet sagsøgeren har fremhævet, at denne bestemmelse beskytter sagsøgerens ejendomsret. Sagsøgeren har ikke fremført nogen særlig argumentation, der tilsigter at godtgøre, at der er sket et indgreb i princippet om, at de offentlige myndigheder skal respektere retten til privatlivet, således som dette princip er forankret i denne bestemmelse. På trods af denne misforståelse og den mangel på argumenter, der følger deraf, forholder det sig dog således, at sagsøgerens klagepunkt er forståeligt. Det bemærkes i denne henseende, således som Domstolen anerkendte i dom af 14. februar 2008, Varec (C-450/06, EU:C:2008:91, præmis 47 og 48) under henvisning til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det kan være nødvendigt at forbyde udbredelsen af oplysninger, der er kvalificeret som fortrolige, med henblik på at beskytte en virksomheds grundlæggende ret til privatliv, der er fastsat i EMRK’s artikel 8 og i artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder, idet det præciseres, at begrebet »privatliv« ikke skal fortolkes således, at det udelukker en juridisk persons forretningsmæssige aktivitet.

161

Hvad angår artikel 17, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder fastsætter denne artikel, at enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Ifølge retspraksis vedrører den beskyttelse, som denne bestemmelse giver, rettigheder, der har en formueværdi, som i henhold til retsordenen medfører en erhvervet retsstilling, der gør det muligt for indehaveren at udøve disse rettigheder til sin fordel (jf. i denne retning dom af 22.1.2013, Sky Österreich, C-283/11, EU:C:2013:28, præmis 34).

162

Det fremgår ligeledes af retspraksis, at retten til beskyttelse af privatlivet, således som den er forankret i EMRK’s artikel 8, udgør en integrerende del af de almindelige principper, som Unionens retsinstanser skal sikre overholdelsen af. Dette princip er dog ikke en absolut rettighed, men skal ses i sammenhæng med sin funktion i samfundet. Det kan være undergivet begrænsninger forudsat, at disse er nødvendige for at tilgodese almene hensyn, der forfølges af Unionen, og ikke, når henses til deres formål, indebærer et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb i det centrale indhold af den beskyttede rettighed (dom af 5.10.1994, X mod Kommissionen, C-404/92 P, EU:C:1994:361, præmis 17 og 18, og af 24.9.2008, M mod Ombudsmanden, T-412/05, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:397, præmis 126). Det samme gælder ifølge retspraksis for så vidt angår retten til ejendom, således som den er forankret i artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder (dom af 12.7.2005, Alliance for Natural Health m.fl., C-154/04 og C-155/04, EU:C:2005:449, præmis 126).

163

Det følger heraf, at EMRK’s artikel 8 og artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder ikke kan fortolkes således, at de opstiller en automatisk undtagelse fra princippet om, at der skal ske udbredelse for de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med en privat enheds forretningsmæssige aktivitet. Når der er tale om en begæring om aktindsigt fra en tredjemand i denne type dokumenter, skal der nemlig foretages en konkret og effektiv undersøgelse af hver enkelt af disse, undtagen i de tilfælde hvor Domstolen og Retten har medgivet, at der findes en almindelig formodning for, at der skal gives afslag på aktindsigt i de omhandlede dokumenter. Som det blev konkluderet i præmis 33-42 ovenfor, findes der ikke en almindelig formodning for, at der skal gives afslag på aktindsigt i de dokumenter, som fremlægges inden for rammerne af den godkendelsesprocedure, der er fastsat ved forordning nr. 1907/2006.

164

I det foreliggende tilfælde har ECHA således foretaget en konkret undersøgelse af de forskellige oplysninger, der er omfattet af begæringen om aktindsigt. Det skal fastslås, at denne undersøgelse er blevet foretaget i overensstemmelse med retten til ejendom og retten til privatliv.

165

Som det i det væsentlige fremgår af præmis 60 ff. ovenfor, skal det indledningsvis bemærkes, at flere omtvistede oplysninger udgør en samling af undersøgelser, der er tilgængelige for offentligheden, men at det forhold, at den rapport, der konkretiserer dette intellektuelle arbejde, har en formueværdi, dog ikke medfører, at alle de oplysninger, som den indeholder, henhører under den forretningsmæssige interesse og at udbredelsen af disse i sig selv vil skade sidstnævnte. Spørgsmålet, om der er tale om et indgreb i beskyttelsen af en persons forretningsmæssige interesser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, afgøres ikke nødvendigvis på grundlag af formueværdien af de oplysninger, der er genstand for udbredelsen.

166

Hvad herefter angår oplysningerne vedrørende DNEL- og PNEC-værdierne skal det bemærkes, at udbredelsen af disse ikke gør indgreb i retten til privatliv og retten til ejendom. ECHA’s indgriben i udøvelsen af disse rettigheder er nemlig tilladt, eftersom den er fastsat ved artikel 119 i forordning nr. 1907/2006, og den er nødvendig for beskyttelsen af sundheden og miljøet.

167

Hvad endelig angår NOAEL-eksponeringsværdierne er udbredelsen af disse også væsentlig for, at offentligheden får en tilkendegivelse om de risici, der er forbundet med anvendelsen af DEHP. Der foreligger således en stor interesse for offentligheden i, at disse oplysninger udbredes. Selv hvis det blev antaget, at udbredelsen af disse omtvistede oplysninger udgør en begrænsning af retten til privatliv og retten til ejendom – hvilket sagsøgeren dog ikke har godtgjort i det foreliggende tilfælde – opfylder denne udbredelse under alle omstændigheder formålet om almene hensyn, der forfølges af Unionen, og den udgør på ingen måde, henset til det forfulgte formål, et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb i disses centrale indhold.

168

Henset til alle ovenstående bemærkninger må det andet og det tredje anbringende forkastes.

169

Sagsøgeren har fremført et fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, der beskytter Den Europæiske Unions beslutningsproces mod udefrakommende uberettigede og ulovlige indgreb og påvirkninger. Indledningsvis har sagsøgeren gjort gældende, at det er princippet, at oplysninger, der vedrører de procedurer, som endnu ikke har givet anledning til en afgørelse fra den berørte institution, ikke udbredes, og at dette princip indgår i logikken for forordning nr. 1049/2001. Ved at udbrede dokumenterne vil ECHA således skade den nævnte proces alvorligt. Herefter har sagsøgeren fremhævet, at Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk analyse, når de afgiver deres udtalelser, kan blive påvirket af den eventuelle udbredelse af de omtvistede oplysninger, eftersom disse ligeledes gør det muligt for dem, der begærer aktindsigt i oplysningerne, at deltage i deres drøftelser. Den, der ansøger om godkendelse, har omvendt ikke adgang til de nævnte udvalgs møder og nyder ikke godt af retten til at blive hørt i alle procedurens stadier. Endelig har sagsøgeren fremhævet, at der ikke er nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de omtvistede oplysninger.

170

ECHA har bestridt disse argumenter.

171

Det skal bemærkes, at 11. betragtning til forordning nr. 1049/2001 fremhæver, at institutionerne bør have mulighed for at beskytte deres interne konsultationer og drøftelser, når det er nødvendigt for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver. I denne henseende bestemmer samme forordnings artikel 4, stk. 3, første afsnit, at »[d]er gives afslag på aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet af en institution til internt brug eller modtaget af en institution, og som vedrører en sag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse af institutionen, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet«.

172

Det fremgår af retspraksis, at anvendelsen af denne undtagelse forudsætter, at det godtgøres, at aktindsigten i det dokument, der er udarbejdet af institutionen til internt brug, konkret og faktisk kan skade beskyttelsen af institutionens beslutningsproces, og at denne risiko for skade kan forudses med en rimelig grad af sandsynlighed og ikke er rent hypotetisk (dom af 18.12.2008, Muñiz mod Kommissionen, T-144/05, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:596, præmis 74).

173

Herudover skal skaden for beslutningsprocessen være alvorlig for at være omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001. Dette er navnlig tilfældet, når udbredelsen af det omhandlede dokument har en væsentlig indvirkning på beslutningsprocessen. Vurderingen af alvorligheden afhænger af alle sagens omstændigheder, navnlig de af institutionen påberåbte negative virkninger, som denne udbredelse har på beslutningsprocessen (dom af 18.12.2008, Muñiz mod Kommissionen, T-144/05, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:596, præmis 75, og af 7.6.2011, Toland mod Parlamentet, T-471/08, EU:T:2011:252, præmis 71).

174

Det er i lyset af disse betragtninger, at det fjerde anbringende skal undersøges.

175

Indledningsvis skal sagsøgerens tilgang, der tilsigter at gøre den undtagelse fra udbredelsen, som er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, til et princip, forkastes. Det princip om aktindsigt, der er forankret i samme forordnings artikel 2, forbliver det, der finder anvendelse på oplysningerne vedrørende de procedurer, der endnu ikke har givet anledning til en afgørelse fra den berørte institution. Undtagelserne fra dette princip er defineret i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 som fortolket i retspraksis. Der kan således kun foreligge en undtagelse fra princippet om aktindsigt i henhold til ovennævnte artikel 4, stk. 3, på de betingelser, der er fastlagt i den retspraksis, som er nævnt i præmis 172 og 173 ovenfor.

176

Herefter skal spørgsmålet, om aktindsigt i de omtvistede oplysninger har kunnet forårsage en alvorlig skade på ECHA’s beslutningsproces, undersøges. Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at ansøgerne om en godkendelse ikke har garanti for at blive hørt i alle beslutningsprocessens stadier og ikke har mulighed for at fremføre bemærkninger vedrørende uregelmæssigheder eller fejl. Derudover tillader Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse de personer, der begærer aktindsigt i oplysningerne, at deltage i deres drøftelser. Ansøgerne om godkendelse har derimod ikke ret til at deltage i de nævnte drøftelser.

177

For det første skal det bemærkes, at artikel 64, stk. 5, i forordning nr. 1907/2006 fastsætter, at ECHA sender udkast til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse til ansøgeren om godkendelse, og at ansøgeren kan fremsætte skriftlige kommentarer, hvis han ønsker det, inden to måneder efter modtagelsen af udkastet til udtalelse. Denne bestemmelse garanterer således ansøgeren om godkendelse retten til at fremføre skriftlige argumenter til udvalgene, før disse vedtager en endelig udtalelse om ansøgningen om godkendelse.

178

For det andet har sagsøgeren ikke godtgjort, hvorledes de personer, der har begæret aktindsigt i oplysningerne, som vil blive kvalificeret som observatører, kan skade ECHA’s beslutningsproces alvorligt.

179

Artikel 6 i procedurereglerne for Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (med referencen MB/09/2009 final, herefter »udvalgenes procedureregler«), der har den samme ordlyd, fastsætter, at observatørerne (stakeholder representatives) »kan« få tilladelse til at deltage i udvalgenes møder, idet ECHA således råder over en skønsmargen i denne henseende. Herudover er disse observatørers deltagelse i ECHA’s møder underlagt en streng ramme. I henhold til artikel 6, stk. 6, i disse procedureregler skal observatørerne efterkomme »adfærdskodeksen for observatører fra berørte organisationer ved ECHA’s møder« (med referencen ED/62/2008, herefter »adfærdskodeksen«), som blev vedtaget af direktøren for ECHA den 9. oktober 2008.

180

Denne adfærdskodeks fastsætter, at de berørte organisationer skal undgå at udnævne personer som observatører, som har en direkte interesse i den sag, der undersøges af udvalgene, og at de, hvis en sådan interesse opstår, skal afgive en erklæring herom ved mødets begyndelse (punkt 6). I denne kodeks fremhæves det endvidere, at observatørerne ikke kan blande sig i møderne på en sådan måde, at dette vil være intimiderende eller forhindre organets arbejde (punkt 7), og at deres deltagelse i møderne er underkastet formandens skøn (punkt 8). I adfærdskodeksen nævnes det også, at observatørerne normalt på forhånd – senest ved mødets begyndelse – skal informere formanden om de punkter, hvor de ønsker at afgive indlæg, og at deres indlæg skal være korte og skal holdes inden for den afsatte tid (punkt 9). Endelig præciserer adfærdskodeksen, at observatørerne kan fremlægge dokumenter, men det forhold, at disse omdeles, betyder ikke, at ECHA bekræfter eller godkender indholdet af dem (punkt 15).

181

Det følger af det ovenstående, at sagsøgeren har misforstået observatørernes rolle under udvalgenes møder, og at observatørernes rolle er afgrænset strengt for at forhindre dem i at skade beslutningsprocessen alvorligt.

182

Selv om ECHA ikke har bestridt, at en ansøger om godkendelse i princippet ikke har mulighed for på samme måde som observatørerne at deltage i udvalgenes møder og således ikke har ret til at udtrykke sig i disse, skal det dog fastslås, således som det er blevet fremhævet i præmis 177 ovenfor, at artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i forordning nr. 1907/2006 tillader denne ansøger at indgive udførlige skriftlige argumenter, og giver denne en frist på to måneder fra modtagelsen af udkastet til udtalelse til at gøre dette. Ved denne lejlighed vil denne have mulighed for at besvare eventuelle bemærkninger fra observatører.

183

Det skal endvidere bemærkes, at ECHA som svar på et skriftligt spørgsmål fra Retten til parterne vedrørende observatørernes rolle som fastsat i adfærdskodeksen har henvist til et vejledende dokument af 14. december 2012, hvori den tilgang, som ECHA følger, er beskrevet i forbindelse med proceduren for ansøgning om godkendelse (herefter »det vejledende dokument«). ECHA har anført, at tilstedeværelsen af observatører og fraværet af ansøgere om godkendelse kan føre til en høring, der ikke er afbalanceret, eftersom de første er de eneste, der har tilladelse til at afgive bemærkninger om den pågældende sag. Det er derfor, at ECHA i det vejledende dokument har præciseret, at observatørerne i denne type procedurer ikke har taleret under udvalgsmøder. Det skal bemærkes, at denne vejledning er i overensstemmelse med adfærdskodeksen, som tillægger ECHA en skønsmargen, idet det deri angives, at observatørerne »kan« få tilladelse til at deltage i udvalgenes møder, og som tillægger formanden et skøn med hensyn til mødeafviklingen. ECHA har endvidere for at sikre overensstemmelsen med adfærdskodeksen og udvalgenes procedureregler fastsat, at observatørerne ikke har aktindsigt i fortrolige forretningsmæssige oplysninger, og at de ikke kan være til stede i de dele af møderne, hvor disse oplysninger er genstand for diskussioner.

184

Endelig har sagsøgeren ikke fremført nogen konkrete oplysninger, der gør det muligt i den foreliggende sag at konstatere, at aktindsigt i de omtvistede oplysninger, der vedrørte ansøgningen om godkendelse til anvendelse af DEHP, ville få en væsentlig indvirkning på ECHA’s og Kommissionens beslutningsproces og således ville være til alvorlig skade for denne.

185

I betragtning af dels den mekanisme, der er fastsat i forordning nr. 1907/2006 og konkretiseret i udvalgenes procedureregler, adfærdskodeksen og det vejledende dokument, dels det forhold, at der ikke foreligger nogen konkrete oplysninger, der gør det muligt i det foreliggende tilfælde at formode, at aktindsigt i de omtvistede oplysninger ville have bragt ECHA’s beslutningsproces i fare, skal det lægges til grund, at udbredelsen af de omtvistede oplysninger ikke ville have negative virkninger på beslutningsprocessen i en sådan grad, at sidstnævnte ville blive bragt alvorligt i fare.

186

Det følger af alt det ovenstående, at det fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 må forkastes.

187

Det følger af samtlige de foregående betragtninger, at ECHA må frifindes uden at det er nødvendigt at udtale sig om den afvisningspåstand, som ECHA har fremført til sit forsvar.

188

I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale de omkostninger, der er afholdt af ECHA i overensstemmelse med sidstnævntes påstand herom, herunder dem, der opstod i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

189

Kommissionen bærer sine egne omkostninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 138, stk. 1.

190

ClientEarth, EEB og HCWH Europe bærer deres egne omkostninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 138, stk. 3.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling):

Sagens faktiske omstændigheder

Retsforhandlinger og parternes påstande

Retlige bemærkninger

1. Om det særskilte anbringende om eksistensen af en generel formodning for fortrolighed af oplysninger, der er blevet fremlagt inden for rammerne af den godkendelsesprocedure, der er fastsat ved forordning nr. 1907/2006

2. Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001

Om det første klagepunkt om fortroligheden af de omtvistede oplysninger på grund af deres forretningsmæssige karakter, og fordi de er omfattet af sagsøgerens know-how

Spørgsmålet, om der foreligger en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001

Spørgsmålet om forpligtelsen til udbredelsen af oplysninger i henhold til artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 eller om disses karakter af allerede at være offentliggjort

– Spørgsmålet om, hvorvidt anfægtelsen om en fejlagtig anvendelse af artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006 kan antages til realitetsbehandling

– Spørgsmålet, om der foreligger en forpligtelse til at udbrede visse oplysninger i henhold til artikel 119, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1907/2006, og spørgsmålet om andre oplysningers karakter af allerede at være offentliggjorte

Om det andet klagepunkt om en tilsidesættelse af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der begrunder anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001

Om det tredje klagepunkt om, at der ikke foreligger en klar angivelse af den offentlige interesse, der begrunder udbredelsen af de omtvistede oplysninger

Det fjerde anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten

3. Om det andet og det tredje anbringende om dels, for så vidt angår det andet anbringende, en tilsidesættelse af Unionens forpligtelser, der følger af TRIPS-aftalen, og om indgrebet i retten til beskyttelse af fortrolige oplysninger (forretningshemmeligheden), dels, for så vidt angår det tredje anbringende, en tilsidesættelse af Unionens forpligtelse, der følger af EMRK’s artikel 8 og af artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder og om indgrebet i ejendomsretten og i beskyttelsen af ejendom

4. Om det fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001

Sagens omkostninger