PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

7. juli 2009

Sag F-54/08

Marjorie Danielle Bernard

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols personale – udtræden af tjenesten – ikke forlængelse af kontrakt – åbenbart urigtigt skøn – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – uførnødent at træffe afgørelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 40, stk. 3, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) og artikel 93, stk. 1, i vedtægten for Europols personale, hvorunder Marjorie Danielle Bernard har nedlagt påstand om, for det første, annullation af den af Europols direktør trufne afgørelse af 31. juli 2007 om afvisning af at forlænge hendes kontrakt efter den 31. maj 2008 og af den af Europols direktør trufne afgørelse af 29. februar 2008 om afslag på hendes forudgående klage over førnævnte afgørelse af 31. juli 2007, dernæst meddelelse af udtalelsen ved prøvetidens udløb af 25. februar 2004 og, endelig, at Europol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udfald: Det er ufornødent at træffe afgørelse om påstanden om meddelelse af udtalelsen ved prøvetidens udløb af 25. februar 2004. Afgørelsen af 31. juli 2007, hvorved Europols direktør afviste at forlænge sagsøgerens kontrakt efter den 31. maj 2008, annulleres. Europol betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – forlængelse af en kontrakt på bestemt tid – administrationens skønsbeføjelse – ansatte i Europol

(Vedtægten for Europols personale, art. 6)

Administrationen har principielt et vidt skøn vedrørende forlængelse af kontrakterne som midlertidigt ansat indgået på bestemt tid, og kontrollen ved Fællesskabets retsinstanser skal begrænses til en efterprøvelse af, om der foreligger en åbenbar fejl eller magtfordrejning.

Fra det tidspunkt, hvor administrationen ved en intern instruks har udarbejdet en specifik ordning, hvis formål er at sikre, at proceduren for forlængelse af kontrakter er gennemsigtig, har institutionen imidlertid med vedtagelsen af denne ordning begrænset sin egen skønsbeføjelse, og med ordningens vedtagelse ændres den oprindelige ordning for kontraktansatte, som er kendetegnet ved de usikre ansættelsesforhold i forbindelse med kontrakter på bestemt tid, til en ordning, som opstiller princippet om forlængelse på visse betingelser. En afgørelse fra en fællesskabsinstitution, som er meddelt hele personalet, og som præciserer de kriterier og procedurer, der finder anvendelse på området for forlængelse eller manglende forlængelse af en kontrakt, er nemlig en intern instruks, der som sådan skal anses for at være en vejledende regel, som administrationen pålægger sig selv, og som den ikke kan fravige uden at præcisere grundene hertil, idet ligebehandlingsprincippet i modsat fald ville blive tilsidesat.

Eftersom Europol således ved en intern instruks har indført en specifik ordning, som opstiller princippet om forlængelse af kontrakter på visse betingelser, heriblandt en ansats faglige indsats, der, bedømt på grundlag af den årlige bedømmelsesrapport, skal være mindst tilfredsstillende, er en afgørelse om afvisning af at forlænge en kontrakt med den begrundelse, at den ansattes faglige indsats er utilstrækkelig, behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, når denne i bedømmelsesrapporterne har opnået point, som samlet set er tilfredsstillende.

(jf. præmis 46-48, 50, 51 og 53)

Henvisning til:

Retten: 1. marts 2005, sag T-258/03, Mausolf mod Europol, Sml. Pers. I-A, s. 45, og II, s. 189, præmis 23, 25, 26 og 47-49.