DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)

17. oktober 2024 ( *1 )

»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – retlig beskyttelse af edb-programmer – direktiv 2009/24/EF – artikel 1 – anvendelsesområde – former, hvori et edb-program udtrykkes – begreb – artikel 4, stk. 1, litra b) – omformet gengivelse af et edb-program – ændring af indholdet af variabler, som er lagret i arbejdshukommelsen og anvendes under kørslen af programmet«

I sag C-159/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) ved afgørelse af 23. februar 2023, indgået til Domstolen den 15. marts 2023, i sagen

Sony Computer Entertainment Europe Ltd

mod

Datel Design and Development Ltd,

Datel Direct Ltd,

JS,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling),

sammensat af Domstolens vicepræsident, T. von Danwitz, som fungerende formand for Første Afdeling, og dommerne A. Arabadjiev og I. Ziemele (refererende dommer),

generaladvokat: M. Szpunar,

justitssekretær: fuldmægtig N. Mundhenke,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 25. januar 2024,

efter at der er afgivet indlæg af:

Sony Computer Entertainment Europe Ltd ved Rechtsanwälte B. Arnold, C. Rohnke og J. Wergin,

Datel Design and Development Ltd, Datel Direct Ltd og JS ved Rechtsanwälte W. Scheuerl, C. Triebe og T. von Plehwe,

Europa-Kommissionen ved J. Samnadda og G. von Rintelen, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 25. april 2024,

afsagt følgende

Dom

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 1-3, og artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT 2009, L 111, s. 16).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Sony Computer Entertainment Europe Ltd (herefter »Sony«), som er et selskab, der bl.a. markedsfører PlayStation-videospillekonsoller og spil til disse konsoller, og på den anden side Datel Design and Development Ltd og Datel Direct Ltd (herefter samlet »Datel«), som indgår i en koncern, der udvikler, producerer og markedsfører software, og disses direktører, vedrørende sidstnævntes angivelige krænkelse af den eneret til at tillade enhver omformet gengivelse af et edb-program, som Sony er indehaver af.

Retsforskrifter

Folkeretten

WIPO-traktaten om ophavsret

3

Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) vedtog den 20. december 1996 i Genève WIPO-traktaten om ophavsret, der trådte i kraft den 6. marts 2002. Denne traktat blev godkendt på vegne af Det Europæiske Fællesskab ved Rådets afgørelse 2000/278/EF af 16. marts 2000 (EFT 2000, L 89, s. 6).

4

Traktatens artikel 2 bestemmer:

»Den ophavsretlige beskyttelse omfatter udtryksformer, men ikke idéer, procedurer, metoder eller matematiske begreber som sådanne.«

TRIPS-aftalen

5

Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »TRIPS-aftalen«), som er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), blev undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT 1994, L 336, s. 1).

6

TRIPS-aftalens artikel 10 med overskriften »Edb-programmer og sammenstillinger af data« har følgende ordlyd:

»1.   Edb-programmer skal, uanset om der er tale om kilde- eller objektkoder, beskyttes som litterære værker i henhold til Bernerkonventionen [til værn for litterære og kunstneriske værker, undertegnet i Bern den 9. september 1886, i den affattelse, der følger af Paris-akten af 24. juli 1971 (herefter »Bernerkonventionen«)].

2.   Sammenstillinger af data eller andet materiel, der som følge af valget eller ordningen af deres indhold udgør intellektuelle nyskabelser, skal, uanset om de foreligger i maskinlæsbar form eller på anden måde, beskyttes som sådanne. En sådan beskyttelse, der ikke omfatter selve dataene eller materiellet, berører ikke en bestående ophavsret i forbindelse med selve dataene eller materiellet.«

Bernerkonventionen

7

Bernerkonventionens artikel 2, stk. 1 og 3, bestemmer:

»1)   Udtrykket »litterære og kunstneriske værker« omfatter enhver frembringelse på det litterære, videnskabelige og kunstneriske område, uanset udtryksmåden eller udtryksformen, såsom bøger, brochurer og andre skrifter; forelæsninger, taler, prædikener og andre værker af samme art; dramatiske eller musikdramatiske værker; koreografiske værker og pantomimer; musikalske kompositioner med eller uden ord; kinematografiske værker, hvorved sidestilles værker, som er kommet til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er analog med kinematografi; tegninger, malerier, arkitekturværker, billedhuggerværker, gravurer og litografier; fotografiske værker, hvormed sidestilles værker, der er kommet til udtryk gennem en fremgangsmåde, der er analog med fotografi; brugskunst, illustrationer, kort, planer, skitser og tredimensionale værker vedrørende geografi, topografi, arkitektur eller videnskab.

[...]

3)   Oversættelser, bearbejdelser, musikarrangementer og andre omarbejdelser af et litterært eller kunstnerisk værk beskyttes som originalværker, uden at der dog herved gøres indskrænkning i den ret, der tilkommer originalværkets ophavsmand.«

EU-retten

Direktiv 91/250

8

Artikel 1 i Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EFT 1991, L 122, s. 42), med overskriften »Beskyttelsens genstand« bestemte:

»1.   I henhold til bestemmelserne i dette direktiv skal medlemsstaterne give edb-programmer ophavsretlig beskyttelse som litterære værker efter [Bernerkonventionen]. I dette direktiv omfatter udtrykket »edb-program« forberedende designmateriale hertil.

2.   Beskyttelsen i henhold til dette direktiv finder anvendelse på enhver form, hvori et edb-program udtrykkes. Idéer og principper, som ligger til grund for de enkelte elementer i et edb-program, herunder sådanne idéer og principper, som ligger til grund for dets grænseflader, nyder ikke ophavsretlig beskyttelse efter dette direktiv.

3.   Et edb-program skal nyde beskyttelse, hvis det er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der gælder ikke andre kriterier for, om et edb-program er berettiget til beskyttelse.«

9

Direktiv 91/250 blev erstattet af direktiv 2009/24, som trådte i kraft den 25. maj 2009.

Direktiv 2009/24

10

I 2., 7., 10., 11. og 15. betragtning til direktiv 2009/24 er følgende anført:

»(2)

Udviklingen af edb-programmer forudsætter en investering af betydelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, mens edb-programmer kan kopieres til en brøkdel af de omkostninger, der er forbundet med en selvstændig udvikling af dem.

[...]

(7)

I dette direktiv omfatter betegnelsen »edb-program« programmer i enhver form, herunder programmer inkorporeret i datamater. Betegnelsen omfatter også forberedende designarbejde, der fører til udviklingen af et edb-program, under forudsætning af at det forberedende arbejde er af en sådan karakter, at et edb-program på et senere stadium kan være resultatet heraf.

[...]

(10)

Edb-programmets funktion er at kommunikere og arbejde sammen med andre komponenter i et edb-system og med brugere, og med henblik herpå er en logisk og i givet fald en fysisk sammenkobling og interaktion nødvendig, for at alle programmel- og maskineldele kan arbejde sammen med andet programmel og maskinel samt med brugerne på den måde, det er hensigten, det skal fungere. [...]

(11)

For at undgå tvivl skal det præciseres, at det kun er et edb-programs udtryksform, der er beskyttet, og at de idéer og principper, som ligger til grund for elementerne i et edb-program, herunder dem, der ligger til grund for grænsefladerne, ikke nyder ophavsretlig beskyttelse i henhold til dette direktiv. I overensstemmelse med dette ophavsretsprincip er idéer og principper, i det omfang logik, algoritmer og programmeringssprog omfatter disse idéer og principper, ikke beskyttet i henhold til dette direktiv. I henhold til medlemsstaternes lovgivning og retspraksis og de internationale ophavsretskonventioner skal sådanne idéers og princippers udtryksform beskyttes ophavsretligt.

[...]

(15)

Uretmæssig reproduktion, oversættelse, bearbejdelse eller omarbejdelse af formen af den kode, hvori en kopi af et edb-program er gjort tilgængelig, udgør en krænkelse af ophavsmandens enerettigheder. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor en sådan reproduktion af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer. Under disse ganske bestemte omstændigheder skal det derfor betragtes som lovligt og i overensstemmelse med god forretningsskik, at en person, der har ret til at benytte et edb-program, eller en person, der handler på dennes vegne, foretager reproduktion og oversættelse, og dette skal derfor anses for ikke at kræve rettighedshaverens tilladelse. [...]«

11

Direktivets artikel 1, stk. 1-3, bestemmer følgende:

»1.   I henhold til bestemmelserne i dette direktiv skal medlemsstaterne give edb-programmer ophavsretlig beskyttelse som litterære værker efter [Bernerkonventionen]. I dette direktiv omfatter udtrykket »edb-program« forberedende designmateriale hertil.

2.   Beskyttelsen i henhold til dette direktiv finder anvendelse på enhver form, hvori et edb-program udtrykkes. Idéer og principper, som ligger til grund for de enkelte elementer i et edb-program, herunder sådanne idéer og principper, som ligger til grund for dets grænseflader, nyder ikke ophavsretlig beskyttelse efter dette direktiv.

3.   Et edb-program skal nyde beskyttelse, hvis det er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der gælder ikke andre kriterier for, om et edb-program er berettiget til beskyttelse.«

12

Dette direktivs artikel 4, stk. 1, bestemmer:

»Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 5 og 6, skal den eneret, som tilkommer rettighedshaveren som defineret i artikel 2, omfatte ret til at foretage eller tillade:

[...]

b)

oversættelse, bearbejdelse, arrangement og enhver anden omformet gengivelse af et edb-program samt reproduktion af resultaterne heraf, uden at dette berører de rettigheder, som tilkommer den person, som omformer programmet

[...]«

Tysk ret

13

§ 69a i Gesetz über Urheberrecht und verwandte Schutzrechte – Urheberrechtsgesetz (lov om ophavsret og beslægtede rettigheder) af 9. september 1965 (BGBl. 1965 I, s. 1273), som ændret ved lov af 23. juni 2021 (BGB1. 2021 I, s. 1858) (herefter »UrhG«), fastsætter:

»1.   Edb-programmer i henhold til denne lov er programmer i enhver form, herunder forberedende designmateriale.

2.   Beskyttelsen finder anvendelse på enhver form, hvori et edb-program udtrykkes. Idéer og principper, som ligger til grund for de enkelte elementer i et edb-program, herunder sådanne idéer og principper, som ligger til grund for dets grænseflader, nyder ikke beskyttelse.

3.   Et edb-program skal nyde beskyttelse, hvis det er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der gælder ikke andre kriterier, hverken kvalitative eller æstetiske for, om et edb-program er berettiget til beskyttelse.«

14

UrhG’s § 69c har følgende ordlyd:

»Indehaveren har eneret til at foretage eller tillade:

[...]

2.

oversættelse, bearbejdelse, arrangement og enhver anden omformet gengivelse et edb-program samt reproduktion af resultaterne heraf. Dette berører ikke rettighederne for de personer, der omformer edb-programmet.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

15

Sony markedsfører som licenstager med eksklusiv licens for Europa PlayStation-spillekonsoller og spil til disse konsoller. Indtil 2014 markedsførte Sony bl.a. konsollen PlayStationPortable (herefter »PSP-konsollen«) og spil til denne konsol, herunder spillet MotorStorm: Arctic Edge (herefter »det omhandlede spil«).

16

Datel udvikler, producerer og markedsfører software, navnlig komplementære produkter til Sonys spillekonsoller, herunder softwaren Action Replay PSP og et apparat benævnt Tilt FX, der ledsages af en software med samme navn, som gør det muligt at styre PSP-konsollen ved at foretage bevægelser i rummet. Disse softwareprodukter fungerer udelukkende sammen med Sonys originale spil.

17

Softwaren Action Replay PSP anvendes ved at forbinde PSP-konsollen til en computer og indsætte et USB-stik i denne konsol, hvorpå denne software indlæses. Efter genstart af den nævnte konsol får brugeren på grænsefladen adgang til et ekstra menupunkt – benævnt »Action Replay« – der giver brugeren nogle spilmuligheder, som Sony ikke har givet adgang til på dette tidspunkt i spillet. Under dette menupunkt findes f.eks. med hensyn til det omhandlede spil valgmuligheder, der gør det muligt at fjerne alle begrænsninger i forbindelse med brugen af »turbo« (»booster«), eller som gør det muligt ikke kun at råde over en del af chaufførerne, men også den del af dem, som ellers først ville blive frigivet, når der er opnået et bestemt antal point.

18

Hvad angår Tilt FX har brugeren en sensor, der er tilsluttet PSP-konsollen, som gør det muligt at styre konsollen ved brugerens bevægelser i rummet. Der skal også indsættes et USB-stik i den nævnte konsol for at gøre bevægelsessensoren klar til brug, hvilket gør et yderligere menupunkt i grænsefladen tilgængeligt, der bl.a. fjerner visse begrænsninger. For det omhandlede spil muliggør denne funktion således en ubegrænset anvendelse af turboen.

19

I hovedsagen har Sony bl.a. gjort gældende, at brugerne ved hjælp af Datels apparater og softwareprodukter foretager en omformet gengivelse af de edb-programmer, der ligger til grund for Sonys spil, på en måde, der er i strid med ophavsretten. Sony har i denne forbindelse bl.a. nedlagt påstand om, at markedsføringen af disse apparater og softwareprodukter bringes til ophør, samt om erstatning for det tab, selskabet angiveligt har lidt.

20

Ved dom af 24. januar 2012 gav Landgericht Hamburg (den regionale ret i første instans i Hamburg, Tyskland) Sony delvis medhold. Denne dom blev imidlertid omgjort efter appel ved Oberlandesgericht Hamburg (den regionale appeldomstol i Hamburg, Tyskland), som frifandt Datel i det hele.

21

Den forelæggende ret, for hvilken der er iværksat revisionsanke til prøvelse af dommen fra Oberlandesgericht Hamburg (den regionale appeldomstol i Hamburg), har anført, at udfaldet af denne revisionsanke afhænger af, om anvendelsen af software fra Datel krænker den eneret til at foretage en omformet gengivelse af et edb-program, som er omhandlet i UrhG’s § 69c, stk. 2, og som Sony er indehaver af. Anvendelsen af denne bestemmelse på tvisten i hovedsagen vil imidlertid afhænge af fortolkningen af artikel 1, stk. 1-3, og artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/24.

22

Der opstår således for det første det spørgsmål, om anvendelsen af Datels softwareprodukter udgør et indgreb i et edb-programs beskyttelsesområde, såfremt dette programs kilde- eller objektkode eller reproduktionen heraf ikke ændres, men et andet edb-program, som kører samtidig med det beskyttede edb-program, ændrer indholdet af de variabler, som det beskyttede edb-program har indsat i computerens arbejdshukommelse og anvender under kørslen af programmet. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om indholdet af sådanne variabler er omfattet af edb-programmets ophavsretlige beskyttelsesområde.

23

For det andet er det nødvendigt at afklare rækkevidden af begrebet »omformet gengivelse« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/24, navnlig om dette begreb omfatter den situation, hvor et edb-programs objekt- eller kildekode eller reproduktionen heraf ikke ændres, men et andet program, som kører samtidig med det beskyttede edb-program, ændrer indholdet af variabler, som det beskyttede edb-program har indsat i arbejdshukommelsen og anvender under kørslen af programmet.

24

På denne baggrund har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)

Foretages der et indgreb i et edb-programs [beskyttelsesområde] i henhold til artikel 1, stk. 1-3, i direktiv 2009/24, såfremt et edb-programs objekt- eller kildekode eller reproduktion heraf ikke ændres, men et andet program, som kører samtidig med det beskyttede edb-program, ændrer indholdet af variabler, som det beskyttede edb-program har [indsat] i arbejdshukommelsen og anvender under kørslen af programmet?

2)

Foreligger der en omformet gengivelse i henhold til [artikel] 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/24[…], såfremt et edb-programs objekt- eller kildekode eller reproduktion heraf ikke ændres, men et andet program, som kører samtidig med det beskyttede edb-program, ændrer indholdet af variabler, som det beskyttede edb-program har [overført til] arbejdshukommelsen og anvender under kørslen af programmet?«

De præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

25

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 1-3, i direktiv 2009/24 skal fortolkes således, at den beskyttelse, som dette direktiv giver, omfatter indholdet af de variabler, som et beskyttet edb-program indsætter i en computers arbejdshukommelse og anvender under kørslen af dette program.

26

Indledningsvis skal det bemærkes, at Europa-Kommissionen i sine bemærkninger har gjort gældende, at den i hovedsagen omhandlede lovgivning ikke alene skal vurderes i lyset af direktiv 2009/24, men også i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10), og har på dette grundlag anført, at software som den i hovedsagen omhandlede udgør en reproduktion af et værk i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 2, litra a).

27

Det bemærkes i denne henseende, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, påhviler Domstolen at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt kan Domstolen ud fra samtlige de oplysninger, der er fremlagt af den nationale ret, og navnlig af forelæggelsesafgørelsens præmisser, udlede de EU-retlige bestemmelser og principper, som det under hensyntagen til genstanden for tvisten i hovedsagen er nødvendigt at fortolke med henblik på at omformulere de spørgsmål, der forelægges den, og fortolke alle de bestemmelser i EU-retten, som de nationale retter skal anvende for at træffe afgørelse i de for dem verserende tvister, også selv om disse bestemmelser ikke udtrykkeligt er omtalt i de præjudicielle spørgsmål (dom af 19.12.2019, Airbnb Ireland, C-390/18, EU:C:2019:1112, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).

28

Det tilkommer imidlertid alene den nationale ret at fastlægge indholdet af de spørgsmål, den vil forelægge Domstolen. Når det således ikke fremgår af selve anmodningen, at en sådan omformulering er nødvendig, kan Domstolen ikke efter anmodning fra en af de berørte, der er nævnt i artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, undersøge spørgsmål, som den nationale ret ikke har forelagt Domstolen. Hvis den nationale ret på baggrund af udviklingen af tvisten måtte finde det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om fortolkningen af EU-retten, må den igen forelægge sagen for Domstolen (dom af 19.12.2019, Airbnb Ireland, C-390/18, EU:C:2019:1112, præmis 37).

29

I det foreliggende tilfælde er der, i mangel af enhver henvisning til direktiv 2001/29 i det første præjudicielle spørgsmål eller ethvert andet element i forelæggelsesafgørelsen, der ville kunne nødvendiggøre, at Domstolen giver sig i kast med fortolkningen af dette direktiv med henblik på at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar, ikke anledning til at undersøge dette spørgsmål i lyset af dette direktiv. Dette gælder så meget desto mere, som den forelæggende ret uden at henvise til dette direktiv udtrykkeligt i forelæggelsesafgørelsen har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt der eventuelt er foretaget reproduktion, ikke er genstand for tvisten i hovedsagen.

30

Hvad angår besvarelsen af det forelagte spørgsmål bemærkes, at der ifølge fast retspraksis ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af, og eventuelt dens tilblivelseshistorie (dom af 23.11.2023, Seven.One Entertainment Group, C-260/22, EU:C:2023:900, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

31

Hvad i første række angår ordlyden af de omhandlede bestemmelser skal det bemærkes, at artikel 1 i direktiv 2009/24 ifølge sin overskrift definerer genstanden for beskyttelsen af edb-programmer.

32

I henhold til denne artikels stk. 1 beskyttes edb-programmer ophavsretligt som litterære værker efter Bernerkonventionen. Ifølge denne artikels stk. 2 omfatter beskyttelsen »enhver form, hvori et edb-program udtrykkes«, og det præciseres, at idéer og principper, som ligger til grund for de enkelte elementer i et edb-program, herunder sådanne idéer og principper, som ligger til grund for dets grænseflader, ikke nyder ophavsretlig beskyttelse efter direktivet. Samme artikels stk. 3 bestemmer endvidere, at et edb-program skal nyde beskyttelse, hvis det er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, idet det præciseres, at der ikke gælder andre kriterier for, om edb-programmet er berettiget til beskyttelse.

33

Det fremgår således af artikel 1 i direktiv 2009/24, navnlig af stk. 2 og 3 hertil, at enhver »form, hvori et edb-program udtrykkes«, er beskyttet, bortset fra de idéer og principper, der ligger til grund for de elementer, som programmet er sammensat af, forudsat, at et sådant program er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse.

34

Hvad angår indholdet af dette begreb har Domstolen allerede fastslået for så vidt angår artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/250, hvis ordlyd er identisk med ordlyden af artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/24, og hvis fortolkning derfor kan overføres på sidstnævnte bestemmelse, at »de former, hvori [et edb-program] kan udtrykkes«, er dem, som gør det muligt at gengive det på forskellige edb-sprog, såsom kilde- og objektkoden (dom af 22.12.2010, Bezpečnostní softwarová asociace, C-393/09, EU:C:2010:816, præmis 35).

35

Domstolen har derimod fastslået, at et edb-programs grafiske brugergrænseflade, som ikke gør det muligt at reproducere programmet, men alene udgør et element ved dette program, ved hjælp af hvilket brugerne kan udnytte det pågældende programs funktionaliteter, ikke er en form, hvori et edb-program udtrykkes i denne bestemmelses forstand (jf. i denne retning dom af 22.12.2010, Bezpečnostní softwarová asociace, C-393/09, EU:C:2010:816, præmis 41 og 42).

36

Domstolen har ligeledes fastslået, at hverken et edb-programs funktionalitet eller det programmeringssprog og det datafilformat, der anvendes i et edb-program til at udnytte visse af dets funktioner, udgør en form, hvori dette edb-program udtrykkes, som omhandlet i denne bestemmelse. Hvis det således anerkendes, at et edb-programs funktionalitet kan beskyttes ophavsretsligt, vil dette indebære, at der gives mulighed for at monopolisere idéer til skade for den teknologiske og industrielle udvikling (jf. i denne retning dom af 2.5.2012, SAS Institute, C-406/10, EU:C:2012:259, præmis 39 og 40).

37

Det følger således af ordlyden af artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/24, som generaladvokaten har anført i punkt 37 i forslaget til afgørelse, at kilde- og objektkoden er omfattet af begrebet »form, hvori et edb-program udtrykkes«, som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som de gør det muligt at reproducere dette program eller at skabe det på et senere tidspunkt, hvorimod andre elementer af programmet, såsom bl.a. dets funktionaliteter, ikke er beskyttet af dette direktiv. Dette direktiv beskytter heller ikke de elementer, hvormed brugerne udnytter sådanne funktionaliteter, når disse ikke gør det muligt at reproducere det pågældende program eller at skabe det på et senere tidspunkt.

38

Som generaladvokaten har anført i punkt 38 og 40 i forslaget til afgørelse, er den beskyttelse, der er sikret ved direktiv 2009/24, begrænset til den intellektuelle frembringelse, således som den afspejles i teksten til kilde- og objektkoden, og dermed til edb-programmets bogstavelige udtryk i disse koder, som udgør et sæt instruktioner, hvorefter computeren skal udføre de af programmets ophavsmand fastlagte opgaver.

39

I anden række bekræftes en sådan fortolkning, der er baseret på ordlyden af de omhandlede bestemmelser, af den sammenhæng, som disse bestemmelser indgår i, bl.a. folkeretten.

40

I den forbindelse skal der for det første henvises til artikel 1, stk. 1, i direktiv 2009/24 og til TRIPS-aftalens artikel 10, stk. 1, der bestemmer, at edb-programmer, uanset om der er tale om kilde- eller objektkoder, beskyttes som litterære værker i henhold til Bernerkonventionen.

41

Domstolen har imidlertid allerede med hensyn til denne konventions artikel 2, stk. 1, artikel 2 i WIPO-traktaten om ophavsret og TRIPS-aftalens artikel 9, stk. 2, fastslået, at det er udtryksformer og ikke idéer, procedurer, driftsmetoder eller matematiske begreber som sådanne, der er omfattet af den ophavsretlige beskyttelse (dom af 13.11.2018, Levola HengeloC-310/17, EU:C:2018:899, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

42

For det andet understøttes denne fortolkning ligeledes af præamblen til direktiv 2009/24.

43

Det anføres først og fremmest i syvende betragtning til dette direktiv, at betegnelsen »edb-program« også omfatter forberedende designarbejde, der fører til udviklingen af et edb-program, dog under forudsætning af at det forberedende arbejde er af en sådan karakter, at et sådant program på et senere stadium kan være resultatet heraf.

44

Det fremgår endvidere af 11. betragtning til det nævnte direktiv, at de idéer og principper, som ligger til grund for elementerne i et edb-program – såsom de idéer og principper, der ligger til grund for logik, algoritmer og programmeringssprog – ikke er beskyttet i henhold til direktivet, idet det alene er sådanne idéers og princippers udtryksform, som beskyttes ophavsretligt.

45

Endelig fremgår det af 15. betragtning til direktiv 2009/24 for så vidt angår rettighedshaverens enerettigheder, at uretmæssig reproduktion, oversættelse, bearbejdelse eller omarbejdelse af »formen af den kode, hvori en kopi af et edb-program er gjort tilgængelig«, udgør en krænkelse af disse rettigheder.

46

I tredje række bemærkes, at den fortolkning, der er nævnt i denne doms præmis 37, er i overensstemmelse med de formål, der forfølges med den retlige beskyttelse af edb-programmer i henhold til direktiv 2009/24.

47

Som generaladvokaten har fremhævet i punkt 41 i forslaget til afgørelse, tilsigter det formål, der forfølges med den beskyttelsesordning for edb-programmer, som EU-lovgiver har indført, således som det fremgår af anden betragtning til direktiv 2009/24, i denne henseende at beskytte programmernes ophavsmænd mod uautoriseret reproduktion af disse programmer, hvilket er blevet særdeles nemt og billigt i det digitale miljø, samt mod spredning af »piratkopier« heraf. Det anføres nemlig i denne betragtning, at udviklingen af edb-programmer forudsætter en investering af betydelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, mens edb-programmer kan kopieres til en brøkdel af de omkostninger, der er forbundet med en selvstændig udvikling af dem.

48

Som det fremgår af punkt 3.6 og 3.12 i begrundelsen til forslaget til Rådets direktiv om retlig beskyttelse af edb-programmer, der blev fremsat den 5. januar 1989 (EFT 1989, C 91, s. 4), og som ligger til grund for direktiv 91/250, giver den retlige ordning for beskyttelse af edb-programmer derimod ikke et monopol, der hindrer uafhængig skabervirksomhed, og blokerer derfor ikke tekniske fremskridt. Desuden står det konkurrenter til et edb-programs ophavsmand frit for – når de ved en selvstændig analyse får fastlagt, hvilke idéer, regler og principper der benyttes – at skabe deres egen implementering af disse idéer, regler og principper for derved at kunne fremstille kompatible produkter. De kan i øvrigt bygge på den samme idé, men må ikke benytte den samme udformning, som andre beskyttede programmer har.

49

Som det fremgår af tiende betragtning til direktiv 2009/24, er edb-programmets funktion i øvrigt at kommunikere og arbejde sammen med andre komponenter i et edb-system og med brugere, og med henblik herpå er en logisk og i givet fald en fysisk sammenkobling og interaktion nødvendig, for at alle programmel- og maskineldele kan arbejde sammen med andet programmel og maskinel samt med brugerne på den måde, det er hensigten, at det skal fungere.

50

I den foreliggende sag har den forelæggende ret anført, at Datels software installeres af brugeren på PSP-konsollen og kører på samme tid som spilsoftwaren. Den forelæggende ret har tilføjet, at softwaren hverken ændrer eller reproducerer objekt- eller kildekoden eller den interne struktur og organisation af Sonys software, der anvendes på PSP-konsollen, men blot ændrer indholdet af de variabler, der midlertidigt indsættes af Sonys spil i PSP-konsollens arbejdshukommelse, og som anvendes under afviklingen af spillet, således at spillet afvikles på grundlag af disse variabler med et ændret indhold.

51

Som det fremgår af begrundelsen for forelæggelsesafgørelsen, gør Datels software, for så vidt som den kun ændrer indholdet af de variabler, der er indsat af et beskyttet edb-program i en computers arbejdshukommelse, og som anvendes af dette program under dets udførelse, det ikke i sig selv muligt at reproducere dette program eller nogen del heraf, men forudsætter tværtimod, at dette program køres på samme tid. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 48 i forslaget til afgørelse, udgør indholdet af variablerne således et element ved det nævnte program, ved hjælp af hvilket brugerne udnytter et sådant programs funktionaliteter, som ikke er beskyttet som en »form, hvori et edb-program udtrykkes« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/24, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

52

Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 1, stk. 1-3, i direktiv 2009/24 skal fortolkes således, at den beskyttelse, som dette direktiv giver, ikke omfatter indholdet af de variabler, som et beskyttet edb-program indsætter i en computers arbejdshukommelse og anvender under kørslen af dette program, for så vidt som dette indhold ikke gør det muligt at reproducere et sådant program eller at skabe det på et senere tidspunkt.

Det andet spørgsmål

53

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

Sagsomkostninger

54

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

 

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

 

Artikel 1, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer

 

skal fortolkes således, at

 

den beskyttelse, som dette direktiv giver, ikke omfatter indholdet af de variabler, som et beskyttet edb-program indsætter i en computers arbejdshukommelse og anvender under kørslen af programmet, for så vidt som dette indhold ikke gør det muligt at reproducere et sådant program eller at skabe det på et senere tidspunkt.

 

Underskrifter


( *1 ) – Processprog: tysk.