–

BE ved ügyvéd I. Kulcsár,

–

Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság ved jogtanácsos G. Barabás samt ügyvédek G.J. Dudás og Á. Hargita,

–

den ungarske regering ved Zs. Biró-Tóth og M.Z. Fehér, som befuldmægtigede,

–

den tjekkiske regering ved O. Serdula, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

–

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato E. De Bonis og M.F. Severi,

–

den polske regering ved B. Majczyna og J. Sawicka, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved H. Kranenborg, Zs. Teleki og P.J.O. Van Nuffel, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 77, stk. 1, af artikel 78, stk. 1, og af artikel 79, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem BE og Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság (den nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed, Ungarn, herefter »tilsynsmyndigheden«) vedrørende afslag på BE’s anmodning om at få udleveret segmenter af det fonogram, der var blevet optaget under den generalforsamling af aktionærerne i et selskab, som BE havde deltaget i.

3

Følgende fremgår af 10., 11., 141. og 143. betragtning til forordning 2016/679:

[…]

[…]

4

Med denne forordnings artikel 60-63 er der indført bistands-, samarbejds- og sammenhængsmekanismer for samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne.

5

Forordningens artikel 77, stk. 1, bestemmer:

»Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har enhver registreret ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted eller sit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis den registrerede finder, at behandlingen af personoplysninger vedrørende vedkommende overtræder denne forordning.«

6

Samme forordnings artikel 78, stk. 1, bestemmer:

»Uden at det berører andre administrative eller udenretslige klageadgange, har enhver fysisk eller juridisk person ret til effektive retsmidler over for en juridisk bindende afgørelse truffet af en tilsynsmyndighed vedrørende vedkommende.«

7

Artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679 fastsætter:

»Uden at det berører andre tilgængelige administrative eller udenretslige klageadgange, herunder retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i henhold til artikel 77, skal den enkelte registrerede have adgang til effektive retsmidler, hvis vedkommende finder, at vedkommendes rettigheder i henhold til denne forordning er blevet krænket som følge af behandling af vedkommendes personoplysninger i strid med denne forordning.«

8

Denne forordnings artikel 81 med overskriften »Udsættelse af en sag« har følgende ordlyd:

»1.   Hvis en kompetent domstol i en medlemsstat har oplysninger om, at der verserer en sag vedrørende samme genstand for så vidt angår behandling foretaget af den samme dataansvarlige eller databehandler ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den rette henvendelse til pågældende domstol i den anden medlemsstat for at bekræfte eksistensen af en sådan sag.

2.   Hvis der verserer en sag vedrørende samme genstand for så vidt angår behandling foretaget af den samme dataansvarlige eller databehandler ved en domstol i en anden medlemsstat, kan enhver anden kompetent domstol end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen.

3.   Hvis denne sag verserer ved første instans, kan enhver anden domstol end den, ved hvilken sagen først er anlagt, efter anmodning fra en af parterne også erklære sig inkompetent, hvis den domstol, ved hvilken sagen først er anlagt, har kompetence til at behandle de pågældende sager, og forening heraf er tilladt i henhold til dens lovgivning.«

9

§ 22 i információs önrendelkezési jogról és az információszabadságról szóló 2011. évi CXII. törvény (lov nr. CXII af 2011 om informationsmæssig selvbestemmelse og informationsfrihed), i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, bestemmer:

»Den registrerede kan under udøvelse af sine rettigheder i henhold til bestemmelserne i kapitel VI:

10

§ 23 i lov nr. CXII af 2011, i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, bestemmer:

»1.   Den registrerede kan anlægge et søgsmål mod den dataansvarlige eller mod databehandleren med hensyn til de behandlingsaktiviteter, der er omfattet af sidstnævntes aktivitetsområde, såfremt den registrerede finder, at den dataansvarlige eller, i givet fald, dennes befuldmægtigede eller den databehandler, der handler efter den dataansvarliges instruks, ved behandlingen af den registreredes personoplysninger har overtrådt bestemmelser vedrørende behandling af personoplysninger, som er fastsat i lovgivningen eller i en bindende EU-retsakt.

[…]

4.   Aktører, der i øvrigt ikke har søgsmålskompetence, kan også deltage i retssagen. [Tilsynsmyndigheden] kan deltage i sagen til støtte for den registreredes påstande.

5.   Hvis retten giver sagsøgeren medhold, fastslår den, at der foreligger en overtrædelse, og giver den dataansvarlige eller, i givet fald, databehandleren påbud om

og træffer, i givet fald, samtidig afgørelse om påstandene om erstatning på grund af økonomisk og ikke-økonomisk skade.«

11

Den 26. april 2019 deltog BE på generalforsamlingen i et aktieselskab, som hun er aktionær i, og stillede ved denne lejlighed spørgsmål til bestyrelsesmedlemmerne i det pågældende selskab og til andre af deltagerne i generalforsamlingen. Efterfølgende anmodede BE dette selskab, som var dataansvarlig for personoplysningerne, om at få udleveret det fonogram, der var blevet optaget under den omhandlede generalforsamling.

12

Det pågældende selskab udleverede kun de segmenter af fonogrammet til BE, der gengav hendes egne udtalelser, og ikke udtalelserne fra de øvrige deltagere i den omhandlede generalforsamling.

13

BE anmodede derfor tilsynsmyndigheden om dels at fastslå, at det nævnte selskab ved ikke at udlevere det nævnte fonogram, herunder svarene på hendes spørgsmål, havde handlet ulovligt og i strid med forordning 2016/679, dels at pålægge dette selskab at udlevere det omhandlede fonogram til hende. Tilsynsmyndigheden afslog denne anmodning ved afgørelse af 29. november 2019.

14

BE anlagde sag til prøvelse af tilsynsmyndighedens afgørelse ved den forelæggende ret i henhold til denne forordnings artikel 78, stk. 1, principalt med påstand om ændring, og subsidiært om annullation af den pågældende afgørelse.

15

Parallelt med indbringelsen af sagen mod tilsynsmyndigheden anlagde BE et andet søgsmål, denne gang i henhold til den nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, ved en civil domstol, dvs. Fővárosi Ítélőtábla (den regionale appeldomstol i Budapest, Ungarn), til prøvelse af den dataansvarliges afgørelse.

16

Mens det første af disse søgsmål fortsat verserer for den forelæggende ret, har Fővárosi Ítélőtábla (den regionale appeldomstol i Budapest, Ungarn) ved en dom, der er blevet endelig, givet medhold i det andet søgsmål med den begrundelse, at den dataansvarlige havde tilsidesat BE’s ret til indsigt i sine personoplysninger.

17

Den forelæggende ret har anført, at den skal undersøge de samme faktiske omstændigheder og den samme påstand om tilsidesættelse af forordning 2016/679 som dem, Fővárosi Ítélőtábla (den regionale appeldomstol i Budapest, Ungarn) allerede har truffet endelig afgørelse om. Den ønsker oplyst, hvorledes den skal betragte forholdet mellem, på den ene side, en civil domstols vurdering af lovligheden af en afgørelse truffet af den dataansvarlige og, på den anden side, den administrative procedure, der har ført til vedtagelsen af den i nærværende doms præmis 13 omhandlede afgørelse fra tilsynsmyndigheden, hvilken afgørelse er genstand for den sag, der verserer for den forelæggende ret, og navnlig om et retsmiddel har forrang frem for det andet.

18

En parallel anvendelse af de retsmidler, der er fastsat i artikel 77-79 i forordning 2016/679, kan nemlig føre til, at der træffes modstridende afgørelser om de samme faktiske omstændigheder.

19

En sådan situation risikerer at bringe retssikkerheden i fare i forhold til såvel privatpersoner som tilsynsmyndigheder.

20

Den forelæggende ret har anført, at henset til tilsynsmyndighedernes uafhængighed og den omstændighed, at de som defineret i forordning 2016/679 har den overordnede kompetence inden for ordningen for beskyttelse af personoplysninger, vil disse myndigheders opgaver og beføjelser blive bragt i fare, hvis de i deres vurderinger er bundet af de vurderinger, der på grundlag af denne forordnings artikel 79, stk. 1, er foretaget af en civil domstol, ved hvilken der er anlagt sag om samme faktiske omstændigheder.

21

Eftersom bestemmelserne i nævnte forordning ikke fastsætter nogen regel om forrang mellem de retsmidler, der er fastsat i forordningens artikel 77-79, er den forelæggende ret af den opfattelse, at det tilkommer Domstolen at afklare forholdet mellem disse retsmidler.

22

På denne baggrund har Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

23

Europa-Kommissionen har udtrykt tvivl om, hvorvidt de præjudicielle spørgsmål kan antages til realitetsbehandling. Den har anført, at som det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, havde såvel tilsynsmyndigheden som den civile domstol på tidspunktet for denne anmodning truffet deres afgørelser, hvilket bevirker, at spørgsmålene som sådan er hypotetiske. Den forelæggende ret er reelt i tvivl om forholdet mellem afgørelserne fra to nationale retsinstanser, dvs. forvaltningsdomstolen og den civile domstol. Dette spørgsmål fremgår imidlertid ikke af forelæggelsesafgørelsen.

24

I denne henseende bemærkes, at der gælder en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, er relevante. Domstolen kan kun afvise en anmodning fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er hypotetisk, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 10.2.2022, Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (Forældelsesfrist), C-219/20, EU:C:2022:89, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).

25

Anmodningen om præjudiciel afgørelse skal i overensstemmelse med procesreglementets artikel 94, litra c), desuden indeholde en fremstilling af grundene til, at den forelæggende ret finder, at der er tvivl om fortolkningen af visse EU-retlige bestemmelser, samt af sammenhængen mellem disse bestemmelser og den nationale lovgivning, som finder anvendelse på tvisten i hovedsagen.

26

I den foreliggende sag er det ganske vist ubestridt, at den tilsynsmyndighed, der skulle behandle en klage på grundlag af artikel 77, stk. 1, i forordning 2016/679, traf sin afgørelse, inden sagen blev indbragt for den civile domstol, som traf afgørelse i den sag, der af BE var anlagt på grundlag af artikel 79, stk. 1, i samme forordning 2016/679. Det fremgår af de faktiske omstændigheder, som den forelæggende ret har redegjort for, at denne sag førte til en dom, der er blevet endelig. Det er desuden korrekt, at den forelæggende ret kun har henvist til disse to bestemmelser i de præjudicielle spørgsmål, som den har forelagt Domstolen.

27

Den omstændighed, at den forelæggende ret har udformet et spørgsmål alene under henvisning til visse EU-retlige bestemmelser, er imidlertid ikke til hinder for, at Domstolen oplyser denne ret om alle de fortolkningsmomenter, der kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for denne, uanset om den henviser til dem i sine spørgsmål. Det tilkommer herved Domstolen ud fra samtlige de oplysninger, der er fremlagt af den nationale ret, og navnlig af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at udlede de EU-retlige elementer, som det under hensyn til sagens genstand er nødvendigt at fortolke (dom af 10.2.2022, Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (Forældelsesfrist), C-219/20, EU:C:2022:89, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

28

Den forelæggende ret har for det første anført, at den i henhold til national procesret ikke er bundet af den endelige dom, der er afsagt af den civile domstol, som har truffet afgørelse i den sag, som BE anlagde på grundlag af artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679. Da BE for det andet ikke har hævet sit søgsmål ved den forelæggende ret, der er anlagt på grundlag af nævnte forordnings artikel 78, stk. 1, med påstand om ændring eller annullation af den i nærværende doms præmis 13 omhandlede afgørelse fra tilsynsmyndigheden, tilkommer det den forelæggende at træffe afgørelse om lovligheden af denne afgørelse, som blev truffet før afsigelsen af den civile domstols dom.

29

Med sine spørgsmål ønsker den forelæggende ret, for hvilken der på grundlag af artikel 78, stk. 1, i forordning 2016/679 er anlagt en sag til prøvelse af den afgørelse, som er truffet af tilsynsmyndigheden på grundlag af denne forordnings artikel 77, stk. 1, således oplyst, om det følger af denne forordnings bestemmelser, at den endelige dom, der blev afsagt af en domstol, ved hvilken der var anlagt en sag i henhold til samme forordnings artikel 79, stk. 1, er bindende med hensyn til konstateringen af, om der foreligger en tilsidesættelse af de rettigheder, der er sikret ved den berørte forordning.

30

Under disse omstændigheder skal det med henblik på at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar lægges til grund, at denne ret med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 77, stk. 1, artikel 78, stk. 1, og artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), skal fortolkes således, at de retsmidler, der er fastsat dels i denne artikel 77, stk. 1, og i denne artikel 78, stk. 1, i forordning 2016/679, dels i denne artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679, kan anvendes samtidigt og uafhængigt af hinanden, eller om et af disse retsmidler har forrang frem for et andet.

31

De således omformulerede præjudicielle spørgsmål kan derfor antages til realitetsbehandling.

32

Det skal indledningsvis bemærkes, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 2.12.2021, Vodafone Kabel Deutschland, C-484/20, EU:C:2021:975, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

33

Hvad angår ordlyden af de bestemmelser i forordning 2016/679, der er nævnt i nærværende doms præmis 30, skal det først bemærkes, at denne forordnings artikel 77, stk. 1, præciserer, at »[u]den at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler«, har enhver registreret ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed. Dernæst følger det af nævnte forordnings artikel 78, stk. 1, at »[u]den at det berører andre administrative eller udenretslige klageadgange«, har enhver fysisk eller juridisk person ret til effektive retsmidler over for en juridisk bindende afgørelse truffet af en tilsynsmyndighed vedrørende vedkommende. Endelig sikrer samme forordnings artikel 79, stk. 1, at den enkelte registrerede skal have adgang til effektive retsmidler, »[u]den at det berører andre tilgængelige administrative eller udenretslige klageadgange, herunder retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i henhold til artikel 77«.

34

Disse bestemmelser i forordning nr. 2016/679 giver således de registrerede, der gør gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af bestemmelserne i denne forordning, adgang til forskellige retsmidler, forstået således, at ethvert af disse retsmidler skal kunne anvendes, »uden at dette berører« de andre retsmidler.

35

Det fremgår for det første af ordlyden af disse bestemmelser, at forordning 2016/679 ikke fastsætter en overordnet kompetence eller enekompetence, og heller ikke en regel om forrang i forhold til den vurdering, som den heri omhandlede myndighed eller de heri omhandlede domstole skal foretage af, om der foreligger en tilsidesættelse af de rettigheder, som er tillagt ved denne forordning. Den ret til effektive retsmidler, der følger af sidstnævntes artikel 78, stk. 1, hvis genstand er prøvelsen af lovligheden af en afgørelse, der er truffet af en tilsynsmyndighed på grundlag af artikel 77, og det retsmiddel, der er følger af denne forordnings artikel 79, stk. 1, kan således udøves samtidigt og uafhængigt af hinanden.

36

En sådan konstatering bekræftes endvidere af den sammenhæng, hvori de pågældende bestemmelser i forordning 2016/679 indgår.

37

Selv om EU-lovgiver udtrykkeligt har reguleret forholdet mellem de retsmidler, der er fastsat i forordning 2016/679 for tilfælde, hvor der til tilsynsmyndighederne eller ved domstolene i flere medlemsstater samtidigt indgives klager eller anlægges sager vedrørende en behandling af personoplysninger, der er foretaget af én og samme dataansvarlige, skal det nemlig konstateres, at dette ikke er tilfældet for så vidt angår de retsmidler, der er fastsat i denne forordnings artikel 77-79.

38

For det første fastsætter artikel 60-63 i forordning 2016/679 mekanismer for samarbejde, gensidig bistand og sammenhæng, i medfør af hvilke tilsynsmyndighederne yder gensidig bistand, underretter hinanden og gennemfører fælles aktiviteter med henblik på at sikre en sammenhængende og effektiv anvendelse af denne forordnings bestemmelser i hele Unionen.

39

For det andet fastsætter nævnte forordnings artikel 81, stk. 2 og 3, regler, der vedrører tilfælde, hvor der anlægges sag ved flere domstole i forskellige medlemsstater.

40

Der er derimod ikke fastsat lignende regler i forordning 2016/679, når der indgives en klage til en tilsynsmyndighed og anlægges et søgsmål ved domstolene i én og samme medlemsstat vedrørende én og samme behandling af personoplysninger.

41

Det følger i øvrigt af artikel 78, stk. 1, i forordning 2016/679, sammenholdt med 143. betragtning til denne forordning, at de domstole, hvorved der anlægges en sag til prøvelse af en tilsynsmyndigheds afgørelse, bør have fuld jurisdiktion, herunder jurisdiktion til at undersøge alle de faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante for den tvist, som de får forelagt.

42

Hvad endelig angår de formål, der forfølges med denne forordning, fremgår det bl.a. af tiende betragtning til sidstnævnte, at den har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for Unionen. Det fremgår endvidere af 11. betragtning til samme forordning, at en effektiv beskyttelse af sådanne oplysninger kræver, at de registreredes rettigheder styrkes. Som generaladvokaten har anført i punkt 55 i forslaget til afgørelse, har EU-lovgiver valgt at give de registrerede mulighed for samtidigt og uafhængigt at gøre brug af de retsmidler, der er fastsat dels i artikel 77, stk. 1, og i artikel 78, stk. 1, i forordning 2016/679, dels i denne forordnings artikel 79, stk. 1, hvilket er i overensstemmelse med det formål, der forfølges med denne forordning.

43

Forordning 2016/679 pålægger nemlig medlemsstaternes kompetente myndigheder at sikre et højt beskyttelsesniveau for de rettigheder, der er sikret ved artikel 16 TEUF og chartrets artikel 8 (jf. i denne retning dom af 15.6.2021, Facebook Ireland m.fl., C-645/19, EU:C:2021:483, præmis 45).

44

Tilrådighedsstillelsen af flere retsmidler forstærker ligeledes det formål, der er angivet i 141. betragtning til forordning 2016/679, om at sikre, at enhver, der finder, at vedkommendes rettigheder i henhold til denne forordning er blevet krænket, har adgang til effektive retsmidler i overensstemmelse med chartrets artikel 47.

45

Da der ikke findes EU-retlige bestemmelser på området, tilkommer det i medfør af princippet om medlemsstaternes procesautonomi hver enkelt medlemsstat at fastsætte regler for de administrative- og retslige procedurer, der skal sikre et højt niveau for beskyttelsen af de rettigheder, som borgerne har i medfør af EU-retten.

46

Det er derfor på grundlag af de nationale processuelle bestemmelser, at det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, hvorledes de i forordning 2016/679 omhandlede retsmidler skal anvendes i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede.

47

Når dette er sagt, må de nærmere bestemmelser for en samtidig og uafhængig anvendelse af disse retsmidler ikke bringe den effektive virkning og den effektive beskyttelse af de rettigheder, der er sikret ved denne forordning, i fare.

48

Disse processuelle regler må nemlig ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål fastsat til beskyttelse af rettigheder, der udledes af den interne retsorden (ækvivalensprincippet), og de må heller ikke i praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet) (jf. i denne retning dom af 14.7.2022, EPIC Financial Consulting, C-274/21 og C-275/21, EU:C:2022:565, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).

49

Det påhviler medlemsstaternes retsinstanser i medfør af princippet om loyalt samarbejde, der er indeholdt i artikel 4, stk. 3, TEU, at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Ifølge artikel 19, stk. 1, TEU skal medlemsstaterne i øvrigt tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten (dom af 27.9.2017, Puškár, C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 57).

50

Når medlemsstaterne fastsætter de proceduremæssige regler for klageadgangen, der skal sikre beskyttelsen af de rettigheder, som forordning 2016/679 tillægger, skal de navnlig sikre adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som fastsat i chartrets artikel 47, der udgør en bekræftelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse (jf. analogt dom af 27.9.2017, Puškár, C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 59).

51

Medlemsstaterne skal således sikre sig, at de konkrete nærmere bestemmelser for udøvelsen af de retsmidler, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, i artikel 78, stk. 1, og artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679, ikke i uforholdsmæssig grad berører retten til effektive retsmidler for en domstol som omhandlet i chartrets artikel 47 (jf. i denne retning dom af 27.9.2017, Puškár, C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 76).

52

I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at det retsmiddelsystem, der er indført i ungarsk ret, er udformet således, at de retsmidler, der er omhandlet i artikel 78, stk. 1, og i artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679, er uafhængige af hinanden. Den forelæggende ret har nemlig præciseret, at den i henhold til dette retsmiddelsystem ikke er bundet af den afgørelse, som er truffet af den domstol, for hvilken der er anlagt sag på grundlag af denne forordnings artikel 79, stk. 1, selv om de faktiske omstændigheder, der er indbragt for de pågældende domstole, er de samme.

53

Det kan derfor ikke udelukkes, at de afgørelser, der er truffet af disse to domstole, modsiger hinanden, for så vidt som den ene fastslår en tilsidesættelse af bestemmelserne i forordning 2016/679, og den anden, at der ikke foreligger en sådan tilsidesættelse.

54

I dette tilfælde vil to modstridende afgørelser for det første bringe det i tiende betragtning til denne forordning omhandlede formål om at sikre en konsekvent og ensartet anvendelse af de regler om beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger i hele Unionen i fare.

55

Den beskyttelse, der indrømmes i henhold til en afgørelse, der er truffet som følge af et søgsmål i henhold til forordningens artikel 79, stk. 1, og hvorefter der foreligger en tilsidesættelse af sidstnævnte forordnings bestemmelser, vil ikke være i overensstemmelse med en anden retsafgørelse, der er afsagt efter et søgsmål i henhold til samme forordnings artikel 78, stk. 1, og som har et modsatrettet resultat.

56

Det vil for det andet føre til en svækkelse af beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger vedrørende vedkommende, idet en sådan uoverensstemmelse vil føre til en situation med retsusikkerhed.

57

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 77, stk. 1, og artikel 78, stk. 1, samt artikel 79, stk. 1, i forordning 2016/679, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at disse bestemmelser tillader en samtidig og uafhængig udøvelse af de retsmidler, der er fastsat dels i denne artikel 77, stk. 1, og denne artikel 78, stk. 1, dels i denne artikel 79, stk. 1. Det tilkommer medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om procesautonomi at fastsætte de nærmere regler for forholdet mellem disse retsmidler, således at den effektive beskyttelse af de rettigheder, der sikres ved denne forordning, og den konsekvente og ensartede anvendelse af sidstnævnte forordnings bestemmelser tillige med adgangen til effektive retsmidler for en domstol, jf. chartrets artikel 47, sikres.

58

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Artikel 77, stk. 1, og artikel 78, stk. 1, samt artikel 79, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser tillader en samtidig og uafhængig udøvelse af de retsmidler, der er fastsat dels i denne artikel 77, stk. 1, og denne artikel 78, stk. 1, dels i denne artikel 79, stk. 1. Det tilkommer medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om procesautonomi at fastsætte de nærmere regler for forholdet mellem disse retsmidler, således at den effektive beskyttelse af de rettigheder, der sikres ved denne forordning, og den konsekvente og ensartede anvendelse af sidstnævnte forordnings bestemmelser tillige med adgangen til effektive retsmidler for en domstol, jf. artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, sikres.