–

Norra Stockholm Bygg AB ved advokater H. Täng Nilsson og E. Wassén,

–

Per Nycander AB ved advokater P. Degerfeldt og V. Hermansson,

–

den svenske regering ved C. Meyer-Seitz, H. Shev og O. Simonsson, som befuldmægtigede,

–

den tjekkiske regering ved O. Serdula, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

–

den polske regering ved B. Majczyna og J. Sawicka, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved A. Bouchagiar, M. Gustafsson og H. Kranenborg, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1, herefter »databeskyttelsesforordningen«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Norra Stockholm Bygg AB (herefter »Fastec«) og Per Nycander AB (herefter »Nycander«) vedrørende en anmodning om edition af et elektronisk register over det personale, der er ansat i Fastec og som har udført arbejde for Nycander med henblik på at fastsætte værdien af det arbejde, som sidstnævnte skal betale for.

3

1., 2., 4., 20., 26., 45. og 50. betragtning til databeskyttelsesforordningen har følgende ordlyd:

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

4

Denne forordnings artikel 2 med overskriften »Materielt anvendelsesområde« bestemmer:

»1.   Denne forordning finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

2.   Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger:

3.   [Europa-Parlamentets og Rådets] [f]orordning (EF) nr. 45/2001 [af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1)] finder anvendelse på behandling af personoplysninger, som Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer foretager. Forordning […] nr. 45/2001 og andre EU-retsakter, der finder anvendelse på sådan behandling af personoplysninger, tilpasses til principperne og bestemmelserne i nærværende forordning i overensstemmelse med artikel 98.«

5

Nævnte forordnings artikel 4 har følgende ordlyd:

»I denne forordning forstås ved:

[…]

[…]

[…]«

6

Samme forordnings artikel 5 med overskriften »Principper for behandling af personoplysninger« fastsætter i stk. 1:

»Personoplysninger skal:

[…]«

7

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 med overskriften »Lovlig behandling« fastsætter:

»1.   Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:

[…]

[…]

[…]

3.   Grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c) og e), skal fremgå af:

Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e), være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. […] EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

4.   Når behandling til et andet formål end det, som personoplysningerne er indsamlet til, ikke er baseret på den registreredes samtykke eller EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, tager den dataansvarlige, for at afgøre, om behandling til et andet formål er forenelig med det formål, som personoplysningerne oprindelig blev indsamlet til, bl.a. hensyn til følgende:

[…]«

8

Denne forordnings artikel 23 med overskriften »Begrænsninger« fastsætter:

»1.   EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige eller databehandleren er underlagt, kan ved lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt bestemmelserne heri svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-22, når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til:

[…]

[…]

[…]«

9

Bestemmelserne om det skriftlige bevismateriale findes i kapitel 38 i rättegångsbalken (herefter »retsplejeloven«).

10

I henhold til § 2, stk. 1, i kapitel 38 i retsplejeloven er enhver, der er i besiddelse af et skriftligt dokument, der kan anses for at have bevismæssig betydning, forpligtet til at fremlægge dette dokument.

11

Undtagelser fra denne editionspligt er bl.a. fastsat i kapitel 38, § 2, stk. 2. Som undtagelse er det ikke tilladt visse embedsmænd at fremlægge et skriftligt dokument, hvis dokumentets indhold kan formodes at være således, at indehaveren ikke kan afhøres som vidne i forhold til dette dokument. Denne undtagelse gælder for advokater, læger, psykologer, præster og andre embedsmænd, der er blevet betroet oplysninger under udøvelsen af deres embede eller lignende. Rækkevidden af editionspligten svarer således til forpligtelsen til at vidne i forbindelse med en retssag.

12

Hvis en person er forpligtet til at fremlægge et skriftligt dokument som bevis, kan retten i henhold til kapitel 38, § 4, pålægge vedkommende at fremlægge dokumentet.

13

I henhold til §§ 11a-11c i kapitel i 39 i skatteförfarandelagen (2011:1244) (lov (2011:1244) om skatte- og afgiftsprocedurer) skal enhver, der driver en byggevirksomhed, i visse tilfælde føre et elektronisk personaleregister. Dette personaleregister skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere de personer, der deltager i erhvervsaktiviteten. Denne forpligtelse påhviler primært bygherren, men bygherren kan overlade opgaven med at føre personaleregistret til en uafhængig erhvervsdrivende. I henhold til § 12 i denne lovs kapitel 39 skal Skatteverket (den svenske skattemyndighed) have adgang til personaleregisteret.

14

De oplysninger, som personaleregistret skal indeholde, fremgår af i kapitel 9, § 5, i skatteförfarendeförordningen (2011:1261) (lov (2011:1261) om skatte- og afgiftsprocedurer). De skal bl.a. indeholde navne og personnumre på de personer, der deltager i en erhvervsaktivitet, samt de tidspunkter, hvor disse personers arbejdsperioder er påbegyndt og afsluttet.

15

Fastec har opført en kontorbygning for Nycander. De personer, der arbejdede på den omhandlede byggeplads, registrerede deres tilstedeværelse i et elektronisk personaleregister. Dette personaleregister blev leveret af selskabet Entral AB, der handlede på vegne af Fastec.

16

Fastec anlagde sag ved tingsrätten (byret, Sverige) vedrørende vederlag for det udførte arbejde. Inden for rammerne af denne sag nedlagde Fastec påstand om, at Nycander skulle betale et beløb, som ifølge Fastec svarede til det beløb, som Nycander skyldte. Sidstnævnte selskab bestred Fastecs påstand, idet selskabet navnlig gjorde gældende, at det antal timer, som Fastecs personale havde arbejdet, var lavere end det antal timer, der var omfattet af påstanden.

17

Nycander nedlagde for denne ret påstand om, at det skulle pålægges Entral at fremlægge Fastecs personaleregister for perioden fra den 1. august 2016 til den 30. november 2017, principalt uden sløring, og subsidiært med sløring af de berørte personers nationale personnumre. Til støtte for denne påstand om edition gjorde Nycander gældende, at Entral var i besiddelse af dette personaleregister, og at registret kunne udgøre et vigtigt bevis med henblik på at træffe afgørelse i Fastecs søgsmål, for så vidt som de oplysninger, der var registreret i det pågældende personaleregister, gjorde det muligt at påvise, hvor mange timer Fastecs personale havde arbejdet.

18

Fastec bestred Nycanders påstand om edition, idet selskabet principalt gjorde gældende, at den var i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b). Fastecs personregister indeholder personoplysninger, der er indsamlet med henblik på den svenske skattemyndigheds kontrol af dette selskabs virksomhed, og det er ikke i overensstemmelse med dette formål at udlevere disse oplysninger for en retsinstans.

19

Tingsrätten (byret) pålagde Entral at fremlægge Fastecs register over det personale, der havde arbejdet på den i hovedsagen omhandlede byggeplads uden sløring. Svea hovrätt (appeldomstolen for Svealand, Stockholm, Sverige) stadfæstede tingsrättens (byret) afgørelse.

20

Fastec har appelleret afgørelsen fra Svea hovrätt (appeldomstolen for Svealand, Stockholm) til den forelæggende ret, Högsta domstolen (øverste domstol, Sverige), og nedlagt påstand om, at Nycanders påstand om edition, der er nævnt i denne doms præmis 17, skal forkastes.

21

Den forelæggende ret ønsker afklaret, om, og i givet fald hvordan, databeskyttelsesforordningens bestemmelser finder anvendelse i hovedsagen.

22

Hvad angår editionsforpligtelsen har den forelæggende ret anført, at det fremgår af dens egen praksis vedrørende fortolkningen af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, at der skal foretages en afvejning af de pågældende bevisers relevans for en afgørelse af hovedsagen og modpartens interesse i ikke at udlevere disse beviser. Den forelæggende ret har præciseret, at der i forbindelse med denne afvejning principielt ikke tages hensyn til, om oplysningerne i det pågældende dokument er af privat karakter, eller til andre personers interesse i dokumentets indhold, ud over hvad der kan følge af de ved lov udtrykkeligt fastsatte undtagelser.

23

Den forelæggende ret har præciseret, at den i retsplejeloven fastsatte editionsforpligtelse bl.a. har til formål at give enhver, der har brug for et dokument som bevis, adgang til det. Det drejer sig i sidste ende om at sikre, at borgerne kan udøve deres rettigheder, når de har en »berettiget bevisinteresse«.

24

På denne baggrund har Högsta domstolen (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

25

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal fortolkes således, at disse bestemmelser inden for rammerne af en civilretlig procedure finder anvendelse på spørgsmål om edition af et personaleregister, der indeholder tredjemænds personoplysninger, der hovedsagelig er indsamlet med henblik på skattekontrol.

26

Med henblik på at besvare dette spørgsmål bemærkes for det første, at databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, fastsætter, at denne forordning finder anvendelse på enhver »behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register«, uden at sondre i forhold til, hvem der foretager behandlingen. Det følger heraf, at med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i dens artikel 2, stk. 2 og 3, finder databeskyttelsesforordningen anvendelse på behandlingsaktiviteter, der udføres af såvel private som af offentlige myndigheder, herunder som anført i 20. betragtning hertil behandlingsaktiviteter udført af judicielle myndigheder såsom domstole (dom af 24.3.2022, Autoriteit Persoonsgegevens, C-245/20, EU:C:2022:216, præmis 25).

27

For det andet fremgår det af denne forordnings artikel 4, nr. 2), at definitionen »behandling« af personoplysninger bl.a. omfatter enhver aktivitet – med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse.

28

Det følger heraf, at en behandling af personoplysninger, der henhører under databeskyttelsesforordningens materielle anvendelsesområde, ikke alene omfatter oprettelsen og ajourføringen af et elektronisk personaleregister (jf. analogt dom af 30.5.2013, Worten, C-342/12, EU:C:2013:355, præmis 19), men ligeledes den omstændighed, at der inden for rammerne af en retslig procedure efter anmodning om edition fra den kompetente ret som bevis fremlægges et digitalt eller fysisk dokument, der indeholder personoplysninger (jf. i denne retning dom af 8.12.2022, Inspektor v Inspektorata kam Visshia sadeben savet (Formål med behandling af personoplysninger – strafferetlig efterforskning), C-180/21, EU:C:2022:967, præmis 72).

29

Det skal for det tredje fremhæves, at enhver behandling af personoplysninger, herunder behandling foretaget af offentlige myndigheder, herunder af retsinstanser, skal opfylde de betingelser for lovlighed, der er fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 6.

30

Det skal i denne henseende for det første bemærkes, at behandling af personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e), er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

31

I overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, sammenholdt med 45. betragtning hertil, skal grundlaget for behandling i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1, litra e), fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Endvidere skal EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

32

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e), sammenholdt med denne forordnings artikel 6, stk. 3, kræver således et retsgrundlag, heriblandt i national ret, for den behandling af personoplysninger, som foretages af de dataansvarlige i forbindelse med udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, såsom den behandling, der udføres af retsinstanserne under udøvelsen af deres retslige funktioner.

33

For det andet følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, sammenholdt med 50. betragtning til denne forordning, at behandling af personoplysninger til et andet formål end det, som personoplysningerne er indsamlet til, er tilladt, når den bl.a. er baseret på EU-retten og udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1. Dette indebærer som anført i denne betragtning, at med henblik på at forfølge vigtige mål i almenhedens interesse kan den dataansvarlige således viderebehandle personoplysninger, uafhængigt af, om den pågældende behandling er forenelig med de formål, som personoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.

34

I den foreliggende sag er det de relevante bestemmelser i databeskyttelsesforordningens kapitel 38, der fastsætter editionsforpligtelsen, og hvorefter de nationale retsinstanser kan træffe bestemmelse om edition af et dokument, der udgør retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger. Selv om disse bestemmelser principielt udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for at tillade behandling af personoplysninger, fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at dette retsgrundlag adskiller sig fra retsgrundlaget i lov om skatte- og afgiftsprocedurer, på grundlag af hvilket det i hovedsagen omhandlede personregister blev oprettet med henblik på skattekontrol. Endvidere har editionsforpligtelsen i disse bestemmelser i retsplejeloven ifølge den forelæggende ret til formål at give enhver, der har brug for et dokument som bevis, adgang til det. Ifølge den forelæggende ret drejer det sig i sidste ende om at sikre, at borgerne kan udøve deres rettigheder, når der foreligger en »berettiget bevisinteresse«.

35

Ifølge den forelæggende ret fremgår det af forarbejderne til lov om skatte- og afgiftsprocedurer, at personoplysningerne i personaleregistret er nødvendige for, at de ansatte ved den svenske skattemyndighed kan foretage kontrol i forbindelse med deres inspektioner. Hovedformålet er at begrænse forekomsten af sort arbejde og at forbedre konkurrencevilkårene. Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, nemlig at føre et personaleregister.

36

Det skal derfor lægges til grund, at behandling af personoplysninger inden for rammerne af en retslig procedure som den i hovedsagen omhandlede udgør behandling til et andet formål end det, som oplysningerne er blevet indsamlet, dvs. med henblik på skattekontrol, der er foretaget uden de registreredes samtykke i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).

37

Under disse omstændigheder skal behandlingen af personoplysninger til et andet formål end det, som personoplysningerne er indsamlet til, ikke alene baseres på national ret, såsom bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 38, men ligeledes udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, af hensyn til de mål, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1.

38

I overensstemmelse med denne forordnings artikel 23, stk. 1, litra f), omfatter disse mål »beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager«, idet dette mål, således som Europa-Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg, skal forstås således, at det tilsigter at beskytte retsplejen mod intern eller ekstern indblanding, men også at sikre en god retspleje. Det fremgår endvidere af denne artikels stk. 1, litra j), at håndhævelse af civilretlige krav kan udgøre et mål, der kan begrunde behandling af personoplysninger til et andet formål end det, som personoplysningerne er indsamlet. Det kan derfor ikke udelukkes, at en behandling af tredjemænds personoplysninger inden for rammerne af en civilretlig procedure kan støttes på sådanne formål.

39

Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om de relevante bestemmelser i retsplejelovens kapitel 38 dels opfylder det ene og/eller det andet af disse formål, dels er nødvendige og står i rimeligt forhold til disse mål, således at de følgelig kan henhøre under de tilfælde af behandling af personoplysninger, der kan anses for lovlige i henhold til bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, sammenholdt med denne forordnings artikel 23, stk. 1, litra f) og j).

40

I denne henseende er det uden betydning, om behandlingen af personoplysninger er baseret på en materiel eller processuel bestemmelse i national ret, eftersom der i denne forordnings artikel 6, stk. 3, litra b), og artikel 6, stk. 4, ikke sondres mellem disse to typer bestemmelser.

41

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal fortolkes således, at inden for rammerne af en civilretlig procedure finder disse bestemmelser anvendelse på edition af et personaleregister, der indeholder tredjemænds personoplysninger, der hovedsageligt er indsamlet med henblik på skattekontrol.

42

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6 skal fortolkes således, at en national retsinstans ved vurderingen af spørgsmålet om edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, inden for rammerne af en civilretlig procedure skal tage hensyn til de berørte personers interesser. I bekræftende fald ønsker den forelæggende ret desuden oplyst, om EU-retten, navnlig databeskyttelsesforordningen, stiller særlige krav til den måde, hvorpå denne bedømmelse nærmere skal foretages.

43

Det skal indledningsvis fremhæves, at enhver behandling af personoplysninger med forbehold af de undtagelser, der er tilladte i henhold til forordningens artikel 23, skal overholde de principper, der gælder for behandling af personoplysninger, og de rettigheder, der tilkommer den berørte person, og som er fastsat i henholdsvis denne forordnings kapitel II og III. Navnlig skal enhver behandling af personoplysninger være i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 5, og desuden opfylde de betingelser for lovlighed, der er anført i denne samme forordnings artikel 6 (jf. i denne retning dom af 6.10.2020, La Quadrature du Net m.fl., C-511/18, C-512/18 og C-520/18, EU:C:2020:791, præmis 208 og den deri nævnte retspraksis).

44

I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret anført, at de relevante bestemmelser i retsplejelovens kapitel 38 ikke udtrykkeligt kræver, at der ved bedømmelse af spørgsmålet om edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, skal tages hensyn til interesserne hos de personer, hvis personoplysninger der er tale om. I henhold til national retspraksis kræver disse bestemmelser alene, at der skal ske en afvejning af bevisets relevans over for modpartens interesse i ikke at udlevere de nævnte oplysninger.

45

Som fastslået i denne doms præmis 39 indebærer den omstændighed, at de pågældende bestemmelser i national ret vedrører edition af et dokument, at de kan henhøre under de tilfælde af behandling af personoplysninger, der kan anses for lovlige i henhold til bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, sammenholdt med denne forordnings artikel 23, stk. 1, litra f) og j). Dette er tilfældet, eftersom de nævnte bestemmelser dels har til formål at sikre en korrekt gennemførelse af den retslige procedure, således at borgerne kan udøve deres rettigheder, når de har en »berettiget bevisinteresse«, dels er nødvendige og står i rimeligt forhold til disse mål.

46

Det følger nemlig af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, at en sådan behandling af personoplysninger er lovlig, hvis og i det omfang den udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 23. Det følger heraf, at en national ret med henblik på at efterprøve disse krav er forpligtet til at tage hensyn til de pågældende modstridende interesser, når den skal vurdere, om der skal træffes bestemmelse om edition af et dokument, der indeholder tredjemænds personoplysninger.

47

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at resultatet af den afvejning, som den nationale ret skal foretage, kan variere afhængigt af omstændighederne i hver enkelt sag, og af hvilken type procedure der er tale om.

48

Hvad angår de foreliggende interesser inden for rammerne af en civilretlig procedure skal den nationale ret, således som det bl.a. fremgår af første og anden betragtning til databeskyttelsesforordningen, sikre beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, hvilket er en grundlæggende rettighed, der er sikret ved chartrets artikel 8, stk. 1, og artikel 16 TEUF. Den nationale ret skal ligeledes sikre retten til respekt for privatlivet i henhold til chartrets artikel 7, der er nært knyttet til retten til beskyttelse af personoplysninger.

49

Som det fremgår af fjerde betragtning til databeskyttelsesforordningen, er retten til beskyttelse af personoplysninger imidlertid ikke en absolut ret, men skal ses i sammenhæng med sin funktion i samfundet og afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder – såsom retten til adgang til effektive retsmidler, der er fastsat i artikel chartrets artikel 47 – i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

50

Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 61 i forslaget til afgørelse, bidrager edition af et dokument, der indeholder tredjemænds personoplysninger, inden for rammerne af en civilretlig procedure til overholdelsen af retten til effektiv domstolsbeskyttelse.

51

Da chartrets artikel 47, stk. 2, svarer til artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, er dens betydning og omfang i medfør af chartrets artikel 52, stk. 3, de samme som dem, der er fastlagt i denne artikel 6, stk. 1, i den nævnte konvention.

52

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols faste praksis, at det, henset til den fremtrædende rolle, som retten til en retfærdig rettergang tillægges i et demokratisk samfund, er afgørende, at en borger har mulighed for effektivt at forsvare sin sag for retten, og at den pågældende har den samme processuelle stilling som modparten (jf. i denne retning Menneskerettighedsdomstolen, 24.6.2022, Zayidov mod Azerbaïdjan (nr. 2), CE:ECHR:2022:0324JUD000538610, § 87 og den deri nævnte retspraksis). Det følger bl.a. heraf, at en borger skal have adgang til en kontradiktorisk procedure og på forskellige stadier af proceduren kunne fremsætte de argumenter, som vedkommende finder relevante for at kunne forsvare sin sag (Menneskerettighedsdomstolen, 21.1.1999, García Ruiz mod Spanien, CE:ECHR:1999:0121JUD003054496, § 29).

53

Med henblik på at sikre, at borgerne kan nyde en effektiv domstolsbeskyttelse og navnlig retten til en retfærdig rettergang som omhandlet i chartrets artikel 47, stk. 2, skal det derfor fastslås, at parterne i en civilretlig procedure skal kunne få adgang til de beviser, der er nødvendige for i tilstrækkeligt omfang at kunne godtgøre, at deres klagepunkter er begrundede, hvilket eventuelt kan omfatte parternes eller tredjemands personoplysninger.

54

Som anført i denne doms præmis 46 skal der tages hensyn til de foreliggende interesser i forbindelse med undersøgelsen af, om en foranstaltning er nødvendig og forholdsmæssig, dvs. nogle af de forhold, som i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal gøre sig gældende for, at en behandling af personoplysninger er lovlig. I denne henseende skal der således ligeledes tages hensyn til denne forordnings artikel 5, stk. 1, og navnlig til princippet om »dataminimering« i denne bestemmelses litra c), der er udtryk for proportionalitetsprincippet. Ifølge dette princip om dataminimering skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (jf. i denne retning dom af 22.6.2021, Latvijas Republikas Saeima (Strafpoint), C-439/19, EU:C:2021:504, præmis 98 og den deri nævnte retspraksis).

55

Den nationale ret er derfor forpligtet til at afgøre, om en udlevering af personoplysningerne er tilstrækkelig og relevant med henblik på at sikre det formål, der forfølges med de gældende bestemmelser i national ret, og om dette formål kan nås ved anvendelse af bevismidler, der er mindre indgribende i forhold til beskyttelsen af et stort antal tredjemænds personoplysninger, f.eks. gennem afhøring af udvalgte vidner.

56

Såfremt edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, viser sig at være begrundet, følger det endvidere af nævnte princip, at når kun en del af disse oplysninger af bevismæssige årsager forekommer nødvendige, skal den nationale ret overveje at træffe supplerende foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger – såsom pseudonymisering af de berørte personers navne som defineret i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 5) – eller enhver anden foranstaltning, der har til formål at minimere den hindring for retten til beskyttelse af personoplysninger, som en sådan edition udgør. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. omfatte en begrænsning af offentlighedens adgang til sagsakterne eller et påbud til de parter, som har fået udleveret de dokumenter, der indeholder personoplysninger, om ikke at anvende oplysningerne til andre formål end bevisførelsen under den omhandlede civilretslige procedure.

57

Det skal i denne forbindelse præciseres, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 5), sammenholdt med 26. betragtning til denne forordning, at personoplysninger, der har været genstand for en pseudonymisering, og som kan henføres til en fysisk person ved brug af supplerende oplysninger, bør anses for at være oplysninger om en identificerbar fysisk person, som princippet om beskyttelse af personoplysninger finder anvendelse på. Det følger derimod af nævnte betragtning, at disse principper hverken gælder for »anonyme oplysninger, dvs. oplysninger, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person, eller for personoplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke eller ikke længere kan identificeres«.

58

Det følger heraf, at en national retsinstans kan vurdere, at parternes eller tredjemands personoplysninger skal fremlægges for den, således at den med fuldt kendskab til omstændighederne og under overholdelse af proportionalitetsprincippet kan afveje de foreliggende interesser. Denne vurdering kan i givet fald føre til, at den nationale retsinstans beslutter helt eller delvist at videregive de personoplysninger, der er blevet fremlagt for den, til modparter, hvis den finder, at en sådan udlevering ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre den effektive udøvelse af de rettigheder, som tilkommer borgerne i henhold til chartrets artikel 47.

59

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6 skal fortolkes således, at en national retsinstans ved vurderingen af spørgsmålet om edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, skal tage hensyn til de berørte personers interesser og foretage en afvejning af de pågældende interesser på grundlag af omstændighederne i hver enkelt sag, hvilken type procedure der er tale om, og under hensyntagen til de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, og navnlig de krav, der følger af princippet om dataminimering i denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra c).

60

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: