–

Landkreis Greiz ved K. Reiher, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved B. Eggers og W. Farrell, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 9, litra d), og artikel 10, litra a) og f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT 2009, L 300, s. 1).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem det engelske selskab Toropet Ltd, der driver en virksomhed, som forarbejder slagteprodukter, og som har hjemsted i Tyskland, og Landkreis Greiz (amtet Greiz, Tyskland) vedrørende en afgørelse, som sidstnævnte har truffet, om at påbyde bortskaffelse af visse animalske biprodukter.

3

Artikel 14, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT 2002, L 31, s. 1), bestemmer:

»Ved afgørelsen af, om en fødevare er uegnet til menneskeføde, skal der tages hensyn til, om fødevaren er uacceptabel til menneskeføde, hvis den anvendes som tiltænkt, fordi den er forurenet på grund af udefra kommende forhold eller på anden måde eller på grund af forrådnelse, nedbrydning eller fordærv.«

4

I artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT 2006, L 190, s. 1) defineres begrebet »farligt affald« ved henvisning til den definition af dette begreb, der fremgår af artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (EFT 1991, L 377, s. 20).

5

Punkt 1.9 og 8.1 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT 2004, L 139, s. 55, berigtiget i EUT 2004, L 226, s. 22) bestemmer:

»1.9. »slagtekrop«: et dyrs krop efter slagtning og slagtemæssig behandling

[…]

8.1. »animalske produkter«:

6

2., 5., 6., 11., 29., 35., 36. og 38. betragtning til forordning nr. 1069/2009 har følgende ordlyd:

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

7

Artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1069/2009 er affattet således:

»Denne forordning finder anvendelse på:

8

Den nævnte forordnings artikel 3 med overskriften »Definitioner« fastsætter følgende i nr. 3), 4), 10) og 11):

»I denne forordning forstås ved:

[…]

[…]

9

Artikel 4 i forordning nr. 1069/2009 med overskriften »Startpunktet i fremstillingskæden og forpligtelser« bestemmer i stk. 1-3:

»1.   Så snart driftsledere frembringer animalske biprodukter eller afledte produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, skal driftslederne identificere disse og sikre, at de håndteres i overensstemmelse med denne forordning (startpunkt).

2.   Driftsledere sikrer i de virksomheder, som er under deres kontrol, at kravene i denne forordning, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for animalske biprodukter og afledte produkter i alle led i kæden af indsamling, transport, håndtering, behandling, omdannelse, forarbejdning, lagring, omsætning, distribution, anvendelse og bortskaffelse.

3.   Medlemsstaterne overvåger og verificerer, at de relevante krav i denne forordning opfyldes af driftsledere i hele kæden for animalske biprodukter og afledte produkter som nævnt i stk. 2. Til det formål vedligeholder de et system med offentlige kontroller i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning.«

10

Denne forordnings artikel 7 med overskriften »Kategorisering af animalske biprodukter og afledte produkter« bestemmer i stk. 1:

»Animalske biprodukter inddeles i særlige kategorier, der afspejler risikoen for folke- og dyresundheden forårsaget af de pågældende animalske biprodukter, jf. listerne i artikel 8, 9 og 10.«

11

Den nævnte forordnings artikel 8 med overskriften »Kategori 1-materiale« fastsætter i litra g):

»Kategori 1-materiale skal omfatte følgende animalske biprodukter:

[…]

12

Samme forordnings artikel 9 med overskriften »Kategori 2-materiale« bestemmer i litra d) og h):

»Kategori 2-materiale skal omfatte følgende animalske biprodukter:

[…]

[…]

13

Artikel 10 i forordning nr. 1069/2009 med overskriften »Kategori 3-materiale« bestemmer i litra a) og f):

»Kategori 3-materiale skal omfatte følgende animalske biprodukter:

[…]

[…]«

14

Denne forordnings artikel 14 med overskriften »Bortskaffelse og anvendelse af kategori 3-materiale« har følgende ordlyd:

»Kategori 3-materiale skal:

[…]«

15

Den nævnte forordnings artikel 24 med overskriften »Godkendelse af virksomheder eller anlæg« bestemmer:

»1.   Driftsledere sikrer, at de virksomheder eller anlæg, som de har kontrol med, godkendes af den kompetente myndighed, når der på sådanne virksomheder eller anlæg udføres en eller flere af følgende aktiviteter:

[…]

[…]«

16

Samme forordnings artikel 25 med overskriften »Generelle hygiejnekrav« fastsætter i stk. 1, litra e):

»Driftsledere sikrer, at de virksomheder eller anlæg, som de har kontrol med, og som udfører de i artikel 24, stk. 1, litra a) og h), omhandlede aktiviteter:

[…]

17

Artikel 28 i forordning nr. 1069/2009 med overskriften »Egenkontrol« har følgende ordlyd:

»Driftsledere indfører, iværksætter og opretholder egenkontrol i deres virksomheder eller anlæg med henblik på at overvåge overholdelsen af denne forordning. Driftsledere sikrer, at animalske biprodukter eller afledte produkter, som mistænkes for eller konstateres ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, ikke fjernes fra virksomheden eller anlægget, undtagen hvis de skal bortskaffes.«

18

Kapitel I, afsnit 4, punkt 3, i bilag IV til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af forordning nr. 1069/2009 og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT 2011, L 54, s. 1), er affattet således:

»Ud over de generelle betingelser, der er fastsat i afsnit 1, gælder følgende krav:

[…]

19

Tierische Nebenprodukte-Beseitigungsgesetz (lov om bortskaffelse af animalske biprodukter) af 25. januar 2004 (BGBl. 2004 I, s. 82) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (BGBl. 2016 I, s. 1966) (herefter »lov om bortskaffelse af animalske biprodukter«), fastsætter følgende i § 1 med overskriften »Anvendelsesområde«:

»Denne lov har til formål at gennemføre [forordning nr. 1069/2009] og de direkte anvendelige retsakter, som Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union har vedtaget inden for rammerne eller med henblik på gennemførelse af denne forordning.«

20

§ 3 i lov om bortskaffelse af animalske biprodukter, der har overskriften »Forpligtelse til bortskaffelse«, har følgende ordlyd:

»(1)   De kompetente myndigheder fastsætter betingelser for afhentning, indsamling, identifikation, transport, lagring, behandling, forarbejdning, anvendelse og bortskaffelse med hensyn til:

der i overensstemmelse med § 1 afhentes, indsamles, identificeres, opbevares, behandles, forarbejdes, anvendes eller bortskaffes. I overensstemmelse med de direkte anvendelige retsakter, der er nævnt i § 1, i denne lov og i de bestemmelser, som vedtages til gennemførelse heraf, skal den kompetente myndighed sørge for afhentning, indsamling, identifikation, transport, lagring, behandling, forarbejdning, anvendelse eller bortskaffelse af

som er frembragt på dens område. Indtil det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed har sørget for afhentning, sker der ingen ændring af de forpligtelser, som påhviler ejeren, til at identificere, transportere og lagre de hos ejeren frembragte animalske biprodukter og afledte produkter, og som er fastsat i de direkte anvendelige retsakter, der er nævnt i § 1. Den kompetente myndighed kan med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til andet punktum gøre brug af tredjeparter. Andet punktum finder ligeledes anvendelse på døde vilde dyr, for så vidt som den kompetente myndighed har bestemt, at der skal ske anvendelse, forarbejdning eller bortskaffelse for at bekæmpe dyresygdomme.

(2)   Stk. 1, andet punktum, finder ikke anvendelse, når animalske biprodukter og afledte produkter er bestemt til fremstilling af foder og afledte produkter som omhandlet i artikel 33 og 36 i forordning […] nr. 1069/2009, og når animalske biprodukter og afledte produkter er blevet indsamlet, identificeret, transporteret, lagret, behandlet, forarbejdet eller anvendt af virksomheder eller anlæg, der er registreret i overensstemmelse med artikel 23 i forordning […] nr. 1069/2009, eller som er godkendt i henhold til artikel 24 i forordning […] nr. 1069/2009.

(3)   Den kompetente myndighed kan kræve, at en forarbejdningsvirksomhed eller et forbrændings- eller medforbrændingsanlæg mod et rimeligt vederlag og under hensyn til udgifter og indtægter midlertidigt skal tillade, at virksomheden eller anlægget delvist anvendes til forarbejdning eller bortskaffelse af de i stk. 1, første punktum, omhandlede biprodukter eller afledte produkter, der er frembragt uden for forbrændingsvirksomhedens eller forbrændings- eller medforbrændingsanlæggets indsamlingsområde, såfremt:

I tilfælde af en delvis overførsel kan denne gøres betinget af, at forarbejdningsvirksomheden, forbrændingsanlægget eller medforbrændingsanlægget afhenter, indsamler, identificerer, transporterer, lagrer, behandler, forarbejder, anvender eller bortskaffer animalske biprodukter og afledte produkter, der er frembragte i et givet område, når det er nødvendigt af hensyn til den offentlige interesse.

(4)   Den kompetente myndighed kan kræve, at en forarbejdningsvirksomhed, et forbrændingsanlæg eller et medforbrændingsanlæg mod et rimeligt vederlag og under hensyn til udgifter og indtægter midlertidigt skal tillade, at virksomheden eller anlægget delvist anvendes til forarbejdning eller bortskaffelse af de i stk. 1, første punktum, omhandlede biprodukter eller afledte produkter, der er frembragt uden for forbrændingsvirksomhedens eller forbrændings- eller medforbrændingsanlæggets indsamlingsområde, forudsat at dette er rimeligt, og at de animalske biprodukter eller afledte produkter ikke på anden måde eller ikke uden væsentlige meromkostninger kan gøres til genstand for hensigtsmæssig forarbejdning. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om vederlaget, fastsættes dette af den kompetente myndighed.«

21

§ 12 i lov om bortskaffelse af animalske biprodukter med overskriften »Kontrol« bestemmer:

»(1)   Den kompetente myndighed og inden for det område, der henhører under Bundeswehr [(forbundsværnet)], de tjenestegrene, som er udpeget af forbundsforsvarsministeriet, fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i de direkte anvendelige retsakter, der er nævnt i § 1, overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og de bekendtgørelser, der vedtages i henhold til denne lov, samt af eksigible påbud, der udstedes i overensstemmelse med de direkte anvendelige retsakter, der er nævnt i § 1, i denne lov eller i en bekendtgørelse vedtaget i henhold hertil.

(2)   Den kompetente myndighed kan i hvert enkelt tilfælde udstede de påbud, der er nødvendige for at overholde bestemmelserne i de direkte anvendelige retsakter, der er nævnt i denne lovs § 1 og i de bekendtgørelser, der vedtages i henhold hertil. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse efter registrering som omhandlet i artikel 23 i forordning […] nr. 1069/2009 eller efter meddelelsen af en godkendelse i henhold til artikel 24 i forordning […] nr. 1069/2009.«

22

Thüringer Ausführungsgesetz zum Tierische Nebenprodukte-Beseitigungsgesetz (delstaten Thüringens lov om gennemførelse af forbundsloven om bortskaffelse af animalske biprodukter) af 10. juni 2005 (Thür GVBl. 2005, s. 224) bestemmer i § 2 med overskriften »Enheder med ansvar for forarbejdning og bortskaffelse af animalske biprodukter i kategori 1 og 2«:

»(1)   Amter og bydistrikter er de kompetente offentligretlige myndigheder (organer med ansvar for bortskaffelse) som omhandlet i § 3, stk. 1, i lov om bortskaffelse af animalske biprodukter. De varetager denne opgave som led i deres selvforvaltning.

(2)   Med henblik på varetagelsen af denne opgave kan organer med ansvar for bortskaffelse, jf. stk. 1, oprette en sammenslutning af lokale myndigheder. De nærmere regler herfor fastsættes ved vedtægt. Opgaven med bortskaffelse varetages alene af dette organ gennem sammenslutningen.«

23

§ 3 i delstaten Thüringens lov om gennemførelse af forbundsloven om bortskaffelse af animalske biprodukter med overskriften »Indsamlingsområder« har følgende ordlyd:

»(1)   Ministeren for veterinærområdet fastsætter ved bekendtgørelse i samråd med de organer, der er ansvarlige for bortskaffelse, de områder, inden for hvilke de nævnte organer skal afhente, indsamle, transportere, lagre, behandle, forarbejde eller bortskaffe animalske biprodukter som omhandlet i § 3, stk. 1, første punktum, i lov om bortskaffelse af animalske biprodukter. I denne forbindelse skal der tages hensyn til beskyttelsen mod dyresygdomme, fremstillingen af animalske biprodukter som omhandlet i § 3, stk. 1, første punktum, i lov om bortskaffelse af animalske biprodukter, trafikforholdene og forarbejdningsanlæggenes kapacitet.

(2)   Ministeren for veterinærområdet kan i helt særlige tilfælde tillade behandling, forarbejdning eller bortskaffelse af animalske biprodukter som omhandlet i § 3, stk. 1, første punktum, i lov om bortskaffelse af animalske biprodukter på forarbejdningsvirksomheder eller forbrændings- eller medforbrændingsanlæg uden for det indsamlingsområde, der er fastsat i henhold til stk. 1.«

24

Thüringer Verordnung über die Einzugsbereiche nach dem Tierische Nebenprodukte-Beseitigungsgesetz (Thüringens bekendtgørelse om indsamlingsområder vedtaget i henhold til forbundsloven om bortskaffelse af animalske biprodukter) af 11. oktober 2005 (Thür GVBl. 2005, s. 355) bestemmer i § 1:

»Indsamlingsområdet for forarbejdningsvirksomheden i Elxleben i Sömmerda-distriktet omfatter for de materialer, som er nævnt i § 3, stk. 1, første punktum, i [lov om bortskaffelse af animalske biprodukter], hele delstatens område.«

25

Toropet driver en tysk virksomhed, der i henhold til forordning nr. 1069/2009 er godkendt som anlæg, der udfører mellemledsaktiviteter for kategori 3-materiale som omhandlet i denne forordnings artikel 10, og er ligeledes registreret som transportør af animalske biprodukter. Dette selskab har imidlertid ikke tilladelse til håndtering af kategori 1- og kategori 2-materiale som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 8 og 9. Toropet forarbejder og sælger i forbindelse med sine aktiviteter slagteprodukter fra dyr til bl.a. foderproducenter, virksomheder, der genvinder animalsk fedt, og biogasanlæg.

26

Den 23. januar 2018 konstaterede Landkreis Greiz i forbindelse med en administrativ kontrol i virksomheden, at der forekom skimmel, forrådnelse og fremmedlegemer, såsom pudsrester, plastikrester og savspåner, i 38 bokspaller med animalske biprodukter i kategori 3. Som følge af disse mangler omkategoriserede Landkreis Greiz materialet til kategori 2 og vedtog en tvangsforanstaltning om øjeblikkelig bortskaffelse af de 38 bokspaller, som blev gennemført af en tredjepart samme dag. Udgifterne til bortskaffelsen beløb sig til 2346,17 EUR, som Toropet skulle betale.

27

Denne tvangsforanstaltning blev stadfæstet ved en afgørelse af 25. januar 2018 fra Landkreis Greiz, hvori denne myndighed anførte, at det pågældende materiale på grund af de konstaterede mangler ikke længere kunne kategoriseres i kategori 3, men skulle kategoriseres i kategori 2. Toropet og dets handelspartner, der skulle stå for forarbejdningen af dette materiale, havde imidlertid ikke tilladelse til håndtering af kategori 2-materiale. Uden et særskilt kølerum var det desuden ikke muligt at lagre det pågældende materiale på stedet, indtil der blev fundet en mindelig løsning.

28

Toropet har den 9. oktober 2018 anlagt sag ved Verwaltungsgericht Gera (forvaltningsdomstolen i Gera, Tyskland) med påstand om annullation af afgørelsen af 25. januar 2018.

29

I forbindelse med dette søgsmål har Toropet foreholdt Landkreis Greiz, at denne myndighed fejlagtigt omkategoriserede det pågældende materiale til kategori 2 uden at foretage en videnskabelig undersøgelse. Selskabet har anfægtet vurderingen af, at det pågældende materiale var fordærvet, råddent eller skimlet. Toropet er af den opfattelse, at det af dyrlægerne og Landkreis Greiz anvendte kriterium, nemlig om produkterne er egnede til konsum, går ud over artikel 10 i forordning nr. 1069/2009.

30

Toropet har anført, at det af denne forordnings artikel 14, litra d), fremgår, at nedbrydning og fordærv af animalske biprodukter ikke kan begrunde, at sådanne produkter omkategoriseres til en lavere kategori, eftersom det er muligt at nyttiggøre dem i overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 14, litra b), og at det ikke altid er nødvendigt at bortskaffe dem. Efter Toropets opfattelse kunne de pågældende animalske biprodukter være omfattet af samme forordnings artikel 10, litra f), idet denne bestemmelse kun udelukker produkter, der udgør væsentlige risici som følge af dyresygdomme. Selskabet er af den opfattelse, at kød, der er forandret som følge af skimmel eller forrådnelse, imidlertid ikke udgør en sådan risiko. Hvad angår forekomsten af fremmedlegemer i det pågældende materiale, såsom pudsrester, plastikrester og savspåner, kan en sådan forekomst ikke føre til en omkategorisering, så længe det er muligt at foretage en simpel mekanisk adskillelse.

31

Selskabet har navnlig gjort gældende, at eftersom kategori 3-materiale ikke er bestemt til konsum, er det ikke relevant, om det pågældende materiale er egnet til konsum.

32

Den forelæggende ret har anført, at de pågældende animalske biprodukter hovedsageligt vedrører materiale, der oprindeligt blev kategoriseret som kategori 3 i henhold til enten artikel 10, litra a), i forordning nr. 1069/2009, der omfatter slagtekroppe og dele af dyr, der er slagtet, og som er egnede til konsum, men som ikke er bestemt til konsum, eller denne forordnings artikel 10, litra f), der omfatter animalske produkter eller fødevarer indeholdende animalske produkter, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller af andre grunde, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden.

33

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at nedbrydning og fordærv af kategori 3-materiale principielt gør det uegnet til konsum og indebærer en risiko for folke- og dyresundheden. Den er derfor i tvivl om, hvorvidt sådanne forandringer skal medføre, at materialet skal omkategoriseres til en anden kategori.

34

Den forelæggende ret har anført, at hovedformålet med forordning nr. 1069/2009, således som det fremgår af 11. betragtning hertil og af dens artikel 1, er at kontrollere risici for folke- og dyresundheden og at beskytte fødevare- og foderkædens sikkerhed. Materialets farlighed er således ikke begrænset til folkesundheden. Det fremgår i øvrigt af denne forordnings artikel 14, litra d), at nedbrydning og fordærv medfører risici for folke- og dyresundheden.

35

Den forelæggende ret er imidlertid af den opfattelse, at artikel 14, litra d), i forordning nr. 1069/2009 kan være til hinder for, at den oprindelige kategorisering af det pågældende materiale ændres som følge af, at dette materiale er blevet nedbrudt eller fordærvet. Efter denne rets opfattelse kan det nemlig af denne bestemmelse udledes, at nedbrydning og fordærv principielt ikke berører kategoriseringen, men kun anvendelsen af kategori 3-materiale. Den forelæggende ret har anført, at selv om anvendelsen af dette materiale til fremstilling af foder er udelukket i henhold til denne forordnings artikel 14, litra d), er det derimod muligt at anvende det nævnte materiale til andre formål, navnlig ved at nyttiggøre det ved medforbrænding i overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 14, litra b).

36

Den forelæggende ret er ligeledes i tvivl om fortolkningen af artikel 9, litra d), i forordning nr. 1069/2009. I henhold til denne bestemmelse skal materiale, der er blevet erklæret uegnet til konsum på grund af mulig forekomst af fremmedlegemer, nemlig kategoriseres i kategori 2. Det fremgår imidlertid af kapitel I, afsnit 4, punkt 3, i bilag IV til forordning nr. 142/2011, at forekomsten af fremmedlegemer ikke er tilstrækkelig til, at materialet skal kategoriseres i kategori 2, eftersom det ifølge bestemmelsen er et krav, at anlæg til forarbejdning af kategori 3-materiale skal være forsynet med udstyr, der gør det muligt at identificere disse fremmedlegemer, som skal kunne fjernes før eller efter forarbejdningen. Den forelæggende ret ønsker endvidere oplyst, om afværgelsen af risikoen for forekomst af fremmedlegemer er relevant, når kategori 3-materialet ikke er bestemt til forarbejdning til foder, men til forbrænding eller fremstilling af biodiesel.

37

På denne baggrund har Verwaltungsgericht Gera (forvaltningsdomstolen i Gera) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

38

Den forelæggende ret ønsker med disse tre spørgsmål, som skal behandles samlet, nærmere bestemt oplyst, om artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009 skal fortolkes således, at animalske biprodukter, der oprindeligt er blevet kategoriseret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med denne bestemmelse, og som er blevet forandret som følge af nedbrydning eller fordærv eller opblandet med fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, således at disse biprodukter ikke længere er egnede til konsum og/eller ikke er uden risici for folke- eller dyresundheden, ikke svarer til det risikoniveau, der er forbundet med denne kategorisering, og som følge heraf skal omkategoriseres til en lavere kategori.

39

Med henblik på besvarelsen af disse spørgsmål skal der først foretages en præcisering af reglerne for kategorisering af et animalsk biprodukt i en given kategori, og derefter foretages en undersøgelse af, om en sådan kategorisering ligger fast, eller om et animalsk biprodukt kan omkategoriseres enten som følge af nedbrydning eller fordærv eller som følge af, at et sådant produkt efter dets oprindelige kategorisering er blevet opblandet med fremmedlegemer.

40

Hvad først angår reglerne for kategorisering af et animalsk biprodukt i en given kategori bemærkes, at kategoriseringen af animalske biprodukter og afledte produkter er reguleret ved afsnit I, kapitel I, afdeling 4, i forordning nr. 1069/2009, som indeholder forordningens artikel 7-10.

41

Det fremgår af denne forordnings artikel 7, stk. 1, at animalske biprodukter inddeles i særlige kategorier i forhold til den risiko, som de udgør for folke- og dyresundheden. I den nævnte forordning fastsættes nærmere bestemt tre kategorier i henhold til forordningens artikel 8, 9 og 10, som omfatter henholdsvis kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-materiale, idet animalske biprodukter nødvendigvis skal henføres til en af disse tre kategorier. Det materiale, som EU-lovgiver har anset for at udgøre en lav risiko, henhører således under kategori 3-materiale, mens det materiale, der er omfattet af kategori 1- og kategori 2-materiale, er materiale, der frembyder en høj risiko for folke- og dyresundheden, idet kategori 1-materiale er det materiale, der frembyder den højeste risiko.

42

For det første fremgår det af ordlyden af artikel 9, litra h), i forordning nr. 1069/2009, at listen over kategori 2-materiale omfatter animalske biprodukter, der ikke er kategori 1- eller kategori 3-materiale, hvilket indebærer, at kategori 2 udgør restkategorien. Som generaladvokaten har anført i punkt 62 i forslaget til afgørelse, skal forordningens artikel 9, litra h), i lyset af 35. betragtning hertil, hvorefter alle andre animalske biprodukter, der ikke er anført under en af de tre kategorier, automatisk kategoriseres som kategori 2-materiale, fortolkes bredt, således at den omfatter ethvert animalsk biprodukt, der ikke er kategoriseret i en anden kategori.

43

Det følger heraf, at de lister over kategori 1- og kategori 3-materiale, der er fastsat i artikel 8 og 10 i forordning nr. 1069/2009, har udtømmende karakter og skal derfor fortolkes strengt, for så vidt som de udelukkende omfatter de materialer, der er nævnt udtrykkeligt heri, og for så vidt som disse materialer i henhold til denne forordnings artikel 7, stk. 1, skal overholde det risikoniveau, der er forbundet med den pågældende kategori.

44

Det følger heraf, at kategori 3 kun omfatter de materialer, der udtrykkeligt er nævnt heri, og som overholder det risikoniveau, der er forbundet med denne kategori.

45

For det andet bemærkes, således som generaladvokaten har anført i punkt 54 i forslaget til afgørelse, at risikoniveauet ligeledes udgør et relevant kriterium for den endelige anvendelse af animalske biprodukter. Artikel 12-14 i forordning nr. 1069/2009, sammenholdt med 38. betragtning hertil, indeholder lister over de anvendelser og bortskaffelser, der er mulige for hver enkelt materialekategori, og regler for hver enkelt kategori med henblik på at minimere dette risikoniveau, uden dog at udelukke muligheden for, at de anvendelses- og bortskaffelsesmuligheder, der gælder for en kategori med højere risiko, også omfatter materialer med lavere risiko.

46

I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at det i hovedsagen omhandlede materiale oprindeligt blev kategoriseret i kategori 3 i overensstemmelse med artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009.

47

Det fremgår af denne forordnings artikel 10, litra a), at denne kategori omfatter slagtekroppe og dele af dyr, der er slagtet, og som er egnede til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum, mens den nævnte forordnings artikel 10, litra f), omfatter materialer såsom animalske produkter, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller på grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden. Det følger heraf, at det kriterium, der gør det muligt at fastslå, om et animalsk biprodukt er omfattet af den ene eller den anden af disse bestemmelser, består i kravet om, at dette produkt er egnet til konsum og/eller ikke er uden risici for folke- og dyresundheden.

48

Hvad navnlig angår spørgsmålet om, hvorvidt fødevarer er egnede til konsum, bestemmer artikel 14, stk. 5, i forordning nr. 178/2002 i denne henseende, at en fødevare, der er uegnet til menneskeføde, er en fødevare, som er uacceptabel til menneskeføde, fordi den er forurenet på grund af udefra kommende forhold eller på anden måde eller på grund af forrådnelse, nedbrydning eller fordærv.

49

Det skal herefter undersøges, om mangler, der skyldes nedbrydning eller fordærv, og tilstedeværelsen af fremmedlegemer som dem, der blev konstateret i forbindelse med den administrative kontrol, der blev foretaget den 23. januar 2018, og som er beskrevet i denne doms præmis 26, kan ændre risikoniveauet for materiale, der oprindeligt er blevet kategoriseret som kategori 3-materiale som omhandlet i artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009, og således begrunde en omkategorisering af dette materiale til kategori 2.

50

Det skal først fremhæves, at hverken artikel 7 i forordning nr. 1069/2009 eller nogen anden bestemmelse i denne forordning indeholder udtrykkelig bestemmelse om, at der kan ske omkategorisering af materiale, der oprindeligt er blevet kategoriseret i kategori 3, til en lavere kategori. For så vidt som ordlyden af denne artikel 7 begrænser sig til at foreskrive, at kategoriseringen af et animalsk biprodukt afspejler produktets risiko for folke- og dyresundheden, gør denne ordlyd det nemlig ikke muligt at afgøre, om et materiale kan gøres til genstand for omkategorisering.

51

Henset til, at artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009 ikke indeholder nyttige præciseringer, skal der ved fortolkningen af denne bestemmelse derfor tages hensyn til den sammenhæng, hvori den indgår, og formålet med den ordning, som den udgør en del af (jf. i denne retning dom af 19.10.2017, Vion Livestock, C-383/16, EU:C:2017:783, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

52

Hvad for det første angår de formål, der forfølges med forordning nr. 1069/2009, fremgår det af artikel 1 og 2., 5., 6. og 11. betragtning til denne forordning, at hovedformålene med lovgivningen om animalske biprodukter består i på passende vis at styre risikoen for folke- og dyresundheden og at beskytte fødevare- og foderkædens sikkerhed samt i at fastsætte et regelsæt i form af sammenhængende og dækkende sundhedsbestemmelser, der står i forhold til den folke- og dyresundhedsmæssige risiko, som animalske biprodukter udgør, når de håndteres af driftsledere i de forskellige led i kæden fra indsamling til anvendelse eller bortskaffelse.

53

Det følger heraf, at EU-lovgiver har ønsket at sikre passende og forholdsmæssig kontrol af risiciene for folke- og dyresundheden i hele den kæde, hvori der sker udnyttelse af animalske biprodukter, hvilket indebærer, at der på ethvert tidspunkt i forbindelse med udnyttelsen af et sådant produkt kan foretages en fornyet vurdering af kategoriseringen heraf, og at der dermed kan foretages en omkategorisering af dette animalske biprodukt, når det ikke længere opfylder betingelserne for dets oprindelige kategorisering.

54

Denne fortolkning understøttes for det andet af den sammenhæng, hvori artikel 7 og 10 i forordning nr. 1069/2009 indgår.

55

Det fremgår nemlig af denne forordnings artikel 4, stk. 2, at det påhviler alle driftsledere at sikre, at animalske biprodukter overholder reglerne i den nævnte forordning »i alle led i kæden af indsamling, transport, håndtering, behandling, omdannelse, forarbejdning, lagring, omsætning, distribution, anvendelse og bortskaffelse« af disse animalske biprodukter.

56

Det skal endvidere fremhæves, at det af 36. betragtning til forordning nr. 1069/2009 fremgår, at denne forordning foreskriver, at driftslederne har det primære ansvar for at sikre, at kravene i denne forordning overholdes for at beskytte folke- og dyresundheden. I denne henseende er driftslederne forpligtede til at overholde de krav i den nævnte forordning, der finder anvendelse på deres aktiviteter, når de behandler animalske biprodukter. I denne forbindelse er det i henhold til artikel 28 i forordning nr. 1069/2009 et krav, at driftsledere ved hjælp af et system for egenkontrol sikrer, at animalske biprodukter, som mistænkes for eller konstateres ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, ikke fjernes fra virksomheden eller anlægget, undtagen hvis de skal bortskaffes.

57

I henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1069/2009 skal medlemsstaterne ligeledes indføre et system med offentlige kontroller, inden for rammerne af hvilket de overvåger og verificerer, at de relevante krav i den nævnte forordning opfyldes af driftsledere i hele kæden for animalske biprodukter. Denne bestemmelse bekræfter endvidere, at driftslederne i hvert enkelt led af aktivitetskæden skal kontrollere, om de animalske biprodukter faktisk fortsat henhører under den kategori, hvori de oprindeligt blev kategoriseret.

58

Det følger således af den sammenhæng, hvori artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009 indgår, og af de formål, der forfølges med den ordning, som disse bestemmelser er en del af, at den oprindelige kategorisering af materialet i en bestemt kategori skal overvåges og verificeres i hele aktivitetskæden, således at dette materiale, hvis det ikke længere svarer til det risikoniveau, der er forbundet med dets oprindelig kategorisering, skal omkategoriseres for at garantere beskyttelsen af fødevare- og foderkædens sikkerhed. Som generaladvokaten har anført i punkt 80 i forslaget til afgørelse, ligger kategoriseringen ikke fast, men afhænger af, at det risikoniveau, der er forbundet hermed, fortsat består.

59

Det følger heraf, at en ændring af det i hovedsagen omhandlede materiale, der oprindeligt blev kategoriseret i kategori 3 i overensstemmelse med artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009, som følge af nedbrydning eller fordærv eller tilstedeværelsen af fremmedlegemer, således at det nævnte materiale ikke længere er egnet til konsum og/eller ikke er uden risici for folke- eller dyresundheden, nødvendigvis indebærer, at dette materiale skal omkategoriseres til en lavere kategori.

60

Som både den forelæggende ret og Europa-Kommissionen har påpeget, medfører nedbrydning eller fordærv af kategori 3-materiale nemlig, at der dannes giftstoffer, som principielt gør materialet uegnet til konsum og desuden indebærer en risiko for folke- og dyresundheden.

61

Animalske biprodukter som de i hovedsagen omhandlede, der oprindeligt er kategoriseret i kategori 3, og som frembyder et højere risikoniveau end det, der gælder for at henføre sådanne produkter til denne kategori, kan således ikke længere kategoriseres i denne kategori.

62

Det følger heraf, at animalske biprodukter, der ikke er kategori 1- eller kategori 3-materiale, i overensstemmelse med artikel 9, litra h), i forordning nr. 1069/2009 er omfattet af kategori 2, således som det fremgår af denne doms præmis 42. Denne sidstnævnte bestemmelse bør derfor finde anvendelse på animalske biprodukter, der som følge af nedbrydning eller fordærv frembyder et risikoniveau, der er for højt til at opfylde de krav, som gælder for kategori 3-materiale.

63

Hvad angår tilstedeværelsen af fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, i det i hovedsagen omhandlede materiale, fremgår det af oplysningerne i anmodningen om præjudiciel afgørelse og af de sagsakter, som Domstolen råder over, for det første, at disse fremmedlegemer efter deres art ikke anses for at være farligt affald som omhandlet i forordning nr. 1013/2006. Som generaladvokaten har anført i punkt 43 i forslaget til afgørelse, er det derfor principielt forordning nr. 1069/2009, der finder anvendelse på en sådan blanding (jf. i denne retning dom af 3.9.2020, P.F. Kamstra Recycling m.fl., C-21/19 – C-23/19, EU:C:2020:636, præmis 55).

64

For det andet skal det bemærkes, at kapitel I, afsnit 4, punkt 3, i bilag IV til forordning nr. 142/2011 kræver, at forarbejdningsanlæg, der forarbejder kategori 3-materiale, skal være forsynet med udstyr til kontrol af tilstedeværelse af fremmedlegemer, såsom emballage eller metalstykker. Således som generaladvokaten har anført i punkt 45 i forslaget til afgørelse, og i lighed med det af Kommissionen og Landskreis Greiz anførte, omfatter denne bestemmelse således kun fremmedlegemer, der er blandet med kategori 3-materiale, og som nemt kan frasorteres på sikker vis og under overholdelse af de krav til risikoniveauer, der er fastsat for denne kategori i forordning nr. 1069/2009.

65

Fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, kan, såfremt det antages, at de kan findes, imidlertid være i så tæt forbindelse med det animalske biprodukt, at det er om ikke umuligt så i det mindste vanskeligt at frasortere disse fremmedlegemer, således at de ikke kan anses for at være fremmedlegemer, der er omfattet af kapitel I, afsnit 4, punkt 3, i bilag IV til forordning nr. 142/2011.

66

I denne henseende bemærkes, således som generaladvokaten har anført i punkt 74 i forslaget til afgørelse, at blandingen af animalske biprodukter og fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, har de samme karakteristika og det samme risikoniveau som det kategori 2-materiale, der er nævnt i artikel 9, litra d), i forordning nr. 1069/2009, og som omfatter »animalske produkter, der er blevet erklæret uegnet til konsum på grund af mulig forekomst af fremmedlegemer i de pågældende produkter«. En blanding som den i hovedsagen omhandlede bør derfor kategoriseres i kategori 2 i henhold til denne artikel 9, litra d), for så vidt angår animalske produkter i denne bestemmelses forstand, eller i henhold til den nævnte forordnings artikel 9, litra h), for så vidt angår andre animalske biprodukter.

67

Endelig kan argumentet om, at det af artikel 14, litra d), i forordning nr. 1069/2009 kan udledes, at nedbrydning eller fordærv ikke påvirker kategoriseringen, men anvendelsen af kategori 3-materiale, ikke tages til følge, for så vidt som denne fortolkning er i strid med såvel formålet med som opbygningen af forordning nr. 1069/2009.

68

Som det fremgår af denne doms præmis 45, indeholder artikel 12-14 i forordning nr. 1069/2009 lister over de anvendelser og bortskaffelser, der er mulige for de kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-materialer, som er nævnt i henholdsvis denne forordnings artikel 8, 9 og 10, og som afhænger af det risikoniveau, der er forbundet med de forskellige kategorier. Den nævnte forordnings artikel 14 indeholder således ikke krav, der skal være opfyldt, for at et materiale kan henføres til en kategori, idet disse krav udelukkende er defineret i samme forordnings artikel 8-10, og kan derfor ikke skade den logik, der ligger til grund for den kategorisering, som EU-lovgiver har indført ved disse artikler.

69

I samme forbindelse bemærkes, at Toropets argument om, at den oprindelige kategorisering som kategori 3-materiale kan opretholdes, uanset om materialet har været udsat for nedbrydning eller fordærv, eller uanset om det er opblandet med fremmedlegemer, for så vidt som materialet ikke kan anvendes til forarbejdning til foder, men til andre formål, såsom forbrænding eller omdannelse til biogas, ikke kan tiltrædes. En ændring af det omhandlede materiales oprindelige anvendelse kan ikke begrunde, at dette materiale fortsat skal være omfattet af kategori 3, når der henses til det høje risikoniveau, som dette materiale indebærer for folke- og dyresundheden.

70

Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at de tre spørgsmål skal besvares med, at artikel 7, stk. 1, artikel 9, litra h), og artikel 10, litra a) og f), i forordning nr. 1069/2009, sammenholdt med denne forordnings artikel 4, stk. 2, skal fortolkes således, at animalske biprodukter, der oprindeligt er blevet kategoriseret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med denne sidstnævnte forordnings artikel 10, litra a) og f), og som er blevet forandret som følge af nedbrydning eller fordærv eller opblandet med fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, således at disse biprodukter ikke længere er egnede til konsum og/eller ikke er uden risici for folke- eller dyresundheden, ikke svarer til det risikoniveau, der er forbundet med denne kategorisering, og som følge heraf skal omkategoriseres i en lavere kategori.

71

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Artikel 7, stk. 1, artikel 9, litra h), og artikel 10, litra a) og f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter), sammenholdt med denne forordnings artikel 4, stk. 2, skal fortolkes således, at animalske biprodukter, der oprindeligt er blevet kategoriseret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med den sidstnævnte forordnings artikel 10, litra a) og f), og som er blevet forandret som følge af nedbrydning eller fordærv eller opblandet med fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, således at disse biprodukter ikke længere er egnede til konsum og/eller ikke er uden risici for folke- eller dyresundheden, ikke svarer til det risikoniveau, der er forbundet med denne kategorisering, og som følge heraf skal omkategoriseres i en lavere kategori.