–

Eutelsat SA ved avocats L. de la Brosse og C. Barraco-David,

–

Inmarsat Ventures SE ved avocats C. Spontoni, N. Brice og É. Barbier de La Serre,

–

Viasat Inc. og Viasat UK Ltd ved avocats L. Panepinto, P. de Bandt og H. Farge, samt ved abogado J. Ruiz Calzado,

–

den franske regering ved A.-L. Desjonquères og E. de Moustier og P. Dodeller, som befuldmægtigede,

–

den belgiske regering ved P. Cottin og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede, bistået af avocat S. Depré,

–

Det Forenede Kongeriges regering ved S. Brandon, som befuldmægtiget, bistået af barrister J. Morrison,

–

Europa-Kommissionen ved É. Gippini Fournier, G. Braun og L. Nicolae, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 2, litra a) og b), artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii), artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel 8, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 626/2008/EF af 30. juni 2008 om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS) (EUT 2008, L 172, s. 15, herefter »MSS-beslutningen«).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Eutelsat SA og Autorité de régulation des communications électroniques et des postes (myndighed med ansvar for kommunikations- og posttjenester, Frankrig) (ARCEP) vedrørende sidstnævntes beslutning om at indrømme Inmarsat Ventures SE, tidligere Inmarsat Ventures Ltd (herefter »Inmarsat«), ret til at udnytte supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer.

3

Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) er en særorganisation for informationsteknologi og kommunikation under De Forenede Nationer. Som det fremgår af bl.a. artikel 1 i dens statut, er det ITU, der står for allokering af radiofrekvenser og satellitkredsløb på globalt plan og udarbejder tekniske standarder for at sikre indbyrdes forbindelse mellem netværk og teknologier.

4

I henhold til artikel 2 i ITU’s statut består den af de stater, der er medlemmer af ITU, og af medlemmerne af ITU’s sektorer. På nuværende tidspunkt er 193 stater medlemmer af ITU, herunder samtlige medlemsstater i Den Europæiske Union, mens Unionen selv er et »sektormedlem«.

5

Statuttens artikel 4 med overskriften »Instruments of [ITU]« bestemmer følgende i stk. 3:

»The provisions of both this Constitution and the Convention are further complemented by those of the Administrative Regulations, enumerated below, which regulate the use of telecommunications and shall be binding on all Member States:

[…]

[…]«

6

Verdensradiokonferencerne (WRC) har til opgave at undersøge og om nødvendigt ændre det radioreglement, der omhandles i artikel 4 i ITU’s statut. Dette reglement indeholder i den version, som fulgte af den WRC, der blev afholdt i Genève (Schweiz) den 23. januar 2012 (WRC-12) (herefter »radioreglementet«), et kapitel I med overskriften »Terminologi og tekniske specifikationer«, som omfatter reglementets artikel 1 med overskriften »Udtryk og definitioner«. Denne artikel er inddelt i afdelinger, hvoraf afdeling III har overskriften »Radiofrekvenstjenester«. Afdelingerne er i sig selv inddelt i punkter. Denne afdeling III omfatter bl.a. punkt 1.25 i nævnte artikel 1, der har følgende ordlyd:

»Mobil satellittjeneste: Radiokommunikationstjeneste:

– Denne tjeneste kan endvidere omfatte de forbindelsesled, der er nødvendige for driften heraf.«

7

Radioreglementets artikel 1 indeholder en afdeling IV med overskriften »Radiofrekvensstationer og ‑systemer«, som bl.a. omfatter denne artikels punkt 1.61, 1.63, 1.64, 1.67 og 1.68, der er sålydende:

»1.61 Station: En eller flere sendere eller modtagere, eller en gruppe sendere og modtagere, herunder underordnede apparater, der er nødvendige for at sikre en radiokommunikationstjeneste eller for en radioastronomitjeneste, på et bestemt sted.

Hver station klassificeres efter den tjeneste, hvortil den permanent eller midlertidigt bidrager.

[…]

1.63 Jordstation: station, der er anbragt enten på Jordens overflade eller i Jordens atmosfære, og som er beregnet til at kommunikere enten

1.64 Rumstation: station, der er anbragt på en genstand, der befinder sig i, er bestemt til at være i omløb eller er i omløb uden for Jordens atmosfære.

[…]

1.67 Mobil station: mobil tjenestestation, der er beregnet til brug, når den er i bevægelse eller under stop på ikke på forhånd fastsatte steder.

1.68 Mobile jordstationer: jordstation for mobil satellittjeneste, der er beregnet til brug, når den er i bevægelse eller under stop på ikke på forhånd fastsatte steder.«

8

Følgende fremgår af 1., 4., 5., 18. og 19. betragtning til MSS-beslutningen:

[…]

[…]

9

Denne beslutnings artikel 1 har følgende ordlyd:

»1.   Formålet med denne beslutning er at lette udviklingen af et konkurrencedygtigt indre marked for mobile satellittjenester (mobile satellite services, »MSS«) over hele Fællesskabet og efterhånden sikre geografisk dækning i alle medlemsstaterne.

Denne beslutning indfører en fællesskabsprocedure for fælles udvælgelse af operatører af mobile satellitsystemer, som bruger 2 GHz-frekvensbåndet, som omfatter frekvenserne fra 1980 til 2010 MHz for jord-til-rum-kommunikation og fra 2170 til 2200 MHz for rum-til-jord-kommunikation, i overensstemmelse med [Kommissionens beslutning 2007/98/EF af 14. februar 2007 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 2 GHz-båndet med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester (EUT 2007, L 43, s. 32)]. Den fastlægger desuden bestemmelserne for medlemsstaternes samordnede udstedelse af tilladelser til udvalgte operatører til at anvende de tildelte radiofrekvenser inden for dette bånd til drift af mobile satellitsystemer.

2.   Operatører af mobile satellitsystemer udvælges gennem en fællesskabsprocedure i overensstemmelse med afsnit II.

3.   Medlemsstaterne godkender de udvalgte operatører af mobile satellitsystemer i overensstemmelse med afsnit III.

[…]«

10

Den nævnte beslutnings artikel 2, stk. 2, bestemmer:

»[…] [Der forstås ved]:

11

MSS-beslutningens afsnit II med overskriften »Udvælgelsesprocedure« indeholder navnlig denne beslutnings artikel 3 og 4. Den nævnte beslutnings artikel 3, stk. 1, bestemmer følgende:

»Kommissionen gennemfører en sammenlignende udvælgelsesprocedure med henblik på at udvælge operatører af mobile satellitsystemer […]«

12

Samme beslutnings artikel 4, stk. 1, fastsætter:

»Følgende krav til antagelighed finder anvendelse:

[…]

13

MSS-beslutningens afsnit III med overskriften »Tilladelser« indeholder navnlig denne beslutnings artikel 7 og 8. Beslutningens artikel 7 har følgende ordlyd:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at de udvalgte ansøgere i overensstemmelse med den tidsramme og det dækningsområde, som de har forpligtet sig til, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c), og i overensstemmelse med national lovgivning og fællesskabsretten har ret til at anvende den specifikke radiofrekvens, som Kommissionen har fastlagt i sin beslutning [om udvælgelse af ansøgere], samt ret til at drive et mobilt satellitsystem. De informerer de udvalgte ansøgere om disse rettigheder i overensstemmelse hermed.

2.   De rettigheder, som er omfattet af stk. 1, tildeles på følgende fælles betingelser:

[…]

[…]«

14

Den nævnte beslutnings artikel 8 bestemmer:

»1.   Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national lovgivning og fællesskabsretten, at deres kompetente myndigheder til de ansøgere, der er udvalgt i overensstemmelse med afsnit II og har fået tilladelse til at anvende frekvenserne i medfør af artikel 7, udsteder de tilladelser, der måtte være nødvendige for at levere supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer på deres område.

[…]

3.   Alle nationale tilladelser til drift af supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer i 2 GHz-frekvensbåndet udstedes på følgende fælles betingelser:

15

Artikel 2 i Kommissionens beslutning 2009/449/EF af 13. maj 2009 om udvælgelse af operatører af fælleseuropæiske systemer, der leverer mobile satellittjenester (MSS) (EUT 2009, L 149, s. 65, herefter »udvælgelsesbeslutningen«), har følgende ordlyd:

»I henhold til første udvælgelsesfase i den sammenlignende udvælgelsesprocedure, der er gennemført i overensstemmelse med afsnit II i [MSS-beslutningen], er Inmarsat Ventures Limited og Solaris Mobile Limited egnede ansøgere.

Da den samlede efterspørgsel efter radiofrekvenser fra de ansøgere, der er udvalgt i henhold til første udvælgelsesfase i den sammenlignende udvælgelsesprocedure, jf. afsnit II i [MSS-beslutningen], ikke overstiger de tilgængelige frekvensressourcer som fastlagt i artikel 1, stk. 1, i [MSS-beslutningen], udvælges Inmarsat Ventures Limited og Solaris Mobile Limited.«

16

Denne beslutnings artikel 3 lyder således:

»De udvalgte ansøgere har tilladelse til at anvende følgende frekvenser i hver medlemsstat, jf. afsnit III i [MSS-beslutningen]:

[…]«

17

Efter den i MSS-beslutningens afsnit II omhandlede udvælgelsesprocedure blev Inmarsat udvalgt af Kommissionen i henhold til udvælgelsesbeslutningens artikel 2, stk. 2, som en af operatørne af de mobile satellitsystemer.

18

Denne virksomhed har udviklet et system med betegnelsen »European Aviation Network« (EAN), der skal levere tilslutningstjenester under flyvning med fly, der overflyver Unionen, ved hjælp af satellittransmissioner, som modtages af en terminal placeret oven på flyet, og transmissioner via supplerende jordbaserede komponenter anbragt på Unionens område, som modtages af en terminal placeret på flyenes underside.

19

Ved afgørelse af 21. oktober 2014 gav ARCEP Inmarsat tilladelse til på det franske fastland at anvende de frekvenser, der er omhandlet i udvælgelsesbeslutningens artikel 3, litra a). Ved afgørelse af 22. februar 2018 (herefter »afgørelsen af 22. februar 2018«) gav denne myndighed Inmarsat tilladelse til at udnytte supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer.

20

Eutelsat, som er Inmarsats konkurrent, har for den forelæggende ret, Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig), anlagt sag med påstand om annullation af afgørelsen af 22. februar 2018, idet det navnlig har påberåbt sig en tilsidesættelse af EU-retten.

21

I denne forbindelse har Eutelsat i det væsentlige fremsat tre anbringender. For det første har selskabet gjort gældende, at det af Inmarsat påtænkte EAN-system ikke er et mobilt satellitsystem, idet dets supplerende jordbaserede komponenter ikke er en integreret del heraf. For det andet er de supplerende jordbaserede komponenter, der blev godkendt ved afgørelsen af 22. februar 2018, ikke et supplement til dette netværks satellitkomponent. For det tredje er den omstændighed, at Inmarsat ikke havde leveret mobile satellittjenester på den dato, der er fastsat i MSS-beslutningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii), til hinder for udstedelsen af en tilladelse til at forvalte supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer.

22

Viasat Inc og Viasat UK Ltd (herefter samlet »Viasat«) er interveneret i sagen til støtte for Eutelsats påstand om annullation.

23

Den forelæggende ret er først og fremmest af den opfattelse, at besvarelsen af det første anbringende, der er nævnt i nærværende doms præmis 21, bl.a. nødvendiggør en fastlæggelse af de retlige kriterier, som gør det muligt at identificere »mobile jordstationer« i MSS-beslutningens forstand for at efterprøve, om EAN-systemet kan anses for at opfylde disse kriterier.

24

Denne retsinstans har endvidere anført, at besvarelsen af det andet anbringende, der er nævnt i nærværende doms præmis 21, forudsætter en afklaring af et mobilt satellitsystems satellitbaserede og jordbaserede komponenters respektive rolle i medfør af MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, samt af begrebet »nødvendig kvalitet« som omhandlet i litra b) i denne artikel 2, stk. 2.

25

Det er endelig den nævnte rets opfattelse, at besvarelsen af det tredje anbringende, der er nævnt i nærværende doms præmis 21, kræver en præcisering af, hvilken indvirkning en eventuel manglende opfyldelse af den i MSS-beslutningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii), fastsatte frist af den operatør, der er blevet udvalgt i henhold til denne beslutnings afsnit II, har for dækningen af området ved hjælp af et mobilt satellitsystem, og navnlig en afgørelse af, om medlemsstaternes kompetente myndigheder i tilfælde af en sådan manglende opfyldelse skal nægte at indrømme tilladelser til drift af supplerende jordbaserede komponenter, eller om de i det mindste kan nægte at indrømme disse tilladelser.

26

På denne baggrund har Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål:

27

Med henblik på besvarelsen af det andet spørgsmål, som skal behandles først, skal det præciseres, at der i det foreliggende tilfælde er enighed om, at det system, som Inmarsat har udviklet, selv om det er udstyret med en satellit, med hensyn til dataoverførselskapaciteten i det væsentlige er støttet på kommunikation med jordbaserede stationer, idet de sidstnævnte dækker hele medlemsstaternes europæiske territorium. De i hovedsagen omhandlede jordbaserede stationer, som Inmarsat ved afgørelsen af 22. februar 2018 fik tilladelse til at drive som de supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer, er således udbredt over hele det franske fastland.

28

Som generaladvokaten har anført i punkt 67 i forslaget til afgørelse, fremgår det endvidere af sagsakterne for Domstolen, at den satellit, som Inmarsat anvender som led i sit mobile satellitsystem, kun skal anvendes i områder, der ikke dækkes af de jordbaserede stationer, som denne virksomhed driver, dvs. over havene.

29

Følgelig ønsker den forelæggende ret med det andet spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a) og b), skal fortolkes således, at et mobilt satellitsystem med hensyn til dataoverførselskapaciteten hovedsageligt skal være støttet på den satellitbaserede komponent til dette system, og om de supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer kan installeres, således at de dækker hele Unionens område, idet denne satellitbaserede komponent ikke gør det muligt noget sted på dette område at sikre kommunikation i den »nødvendige kvalitet« som omhandlet i denne bestemmelse.

30

Det skal bemærkes, at i henhold til MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), defineres mobile satellitsystemer som elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, der kan levere radiokommunikationstjenester mellem en mobil jordstation og en eller flere rumstationer eller mellem mobile jordstationer ved hjælp af en eller flere rumstationer eller mellem en mobil jordstation og en eller flere supplerende jordbaserede komponenter, der bruges på faste steder. I denne bestemmelse præciseres endvidere, at et sådant system skal omfatte mindst en rumstation.

31

Desuden følger det af denne beslutnings artikel 2, stk. 2, litra b), at supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer er jordbaserede stationer, der anvendes på faste steder for at forbedre tilgængeligheden af mobile satellittjenester i geografiske områder inden for satellitsystemets/satellitsystemernes dækningsområde, hvor man ikke kan sikre kommunikation med en eller flere rumstationer i den nødvendige kvalitet.

32

Hvad angår de nødvendige tilladelser til levering af supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer bestemmer MSS-beslutningens artikel 8, stk. 1, at det påhviler medlemsstaternes kompetente myndigheder at indrømme disse tilladelser for deres respektive nationale områder til de ansøgere, som er udvalgt i medfør af denne beslutnings afsnit II, og som har tilladelse til at anvende frekvensbåndet i henhold til nævnte beslutnings artikel 7.

33

I overensstemmelse med samme beslutnings artikel 8, stk. 3, er de nævnte tilladelser underlagt fælles betingelser, som er opregnet i denne bestemmelses litra a)-d). Det kræves således, at ansøgerne skal anvende de tildelte radiofrekvenser til at levere supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer. Desuden skal de supplerende jordbaserede komponenter udgøre en integrerende del af et mobilt satellitsystem, de skal styres af satellitressource- og netforvaltningsmekanismen, de skal anvende samme senderetning og samme del af frekvensbåndet som de tilhørende satellitkomponenter og må ikke øge det tilhørende mobile satellitsystems frekvensbehov. Endelig må uafhængig drift af de supplerende jordbaserede komponenter i tilfælde af svigt i satellitkomponenten i det tilhørende mobile satellitsystem ikke overstige 18 måneder.

34

Det fremgår indledningsvis af de anførte bestemmelser, at et »mobilt satellitsystem« i MSS-beslutningens forstand nødvendigvis skal indebære mindst en rumstation, hvorimod driften af supplerende jordbaserede komponenter blot er fakultativ. Når en operatør ønsker at anvende supplerende jordbaserede komponenter, skal de fælles betingelser i denne beslutnings artikel 8, stk. 3, endvidere overholdes.

35

Det skal i denne henseende fastslås, at hverken MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a) og b), eller dens artikel 8, stk. 1 og 3, definerer forholdet mellem på den ene side den satellitbaserede komponent til et mobilt satellitsystem og på anden side den jordbaserede komponent til dette system med hensyn til dataoverførselskapaciteten.

36

Der kan navnlig ikke drages nogen konklusion herom af anvendelsen af ordet »supplerende« i udtrykket »supplerende jordbaserede komponenter«, eftersom dette udtryk, som generaladvokaten har anført i punkt 77 i forslaget til afgørelse, intet nævner om de to komponenters relative betydning.

37

Det kan derfor ikke fastslås, at et mobilt satellitsystem, som både en satellit og supplerende jordbaserede komponenter er en del af, med hensyn til dataoverførselskapaciteten hovedsageligt skal støttes på den satellitbaserede komponent til dette system.

38

Hvad angår rækkevidden af de supplerende jordbaserede komponenters dækning skal det indledningsvis bemærkes, at det desuden følger af MSS-beslutningens artikel 8, stk. 1, at medlemsstaternes kompetente myndigheder kun indrømmer de nødvendige tilladelser til levering af supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer for deres respektive nationale områder.

39

I overensstemmelse med den betingelse, som er fastsat i denne beslutnings artikel 8, stk. 3, litra a), og som er fælles for alle tilladelser udstedt af medlemsstaterne, skal operatøren anvende de tildelte radiofrekvenser til levering af supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer. Jordbaserede stationer, som en operatør ansøger om at drive som supplerende jordbaseret komponent, skal følgelig svare til »supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer« som omhandlet i nævnte beslutnings artikel 2, stk. 2, litra b).

40

I sidstnævnte bestemmelse anføres to hovedkrav for, at en jordbaseret station kan kvalificeres som »supplerende jordbaseret komponent til mobile satellitsystemer«. Hvad angår beliggenhed skal denne jordbaserede station anvendes på et fast sted og dække et geografisk område inden for satellitsystemets/satellitsystemernes omhandlede dækningsområde. Ud fra et funktionelt synspunkt skal stationen endvidere anvendes til at øge tilgængeligheden af mobile satellittjenester i områder, hvor kommunikation med den satellitbaserede komponent ikke kan sikres i den nødvendige kvalitet.

41

Det følger heraf, at eftersom disse krav er opfyldt, og de øvrige fælles betingelser, som er fastsat MSS-beslutningens artikel 8, stk. 3, ligeledes er opfyldt, kan ingen begrænsning vedrørende antallet af supplerende jordbaserede komponenter, der kan drives, eller om rækkevidden af deres geografiske dækning udledes af denne beslutnings artikel 2, stk. 2, litra b), eller andre bestemmelser heri.

42

Hvad i denne forbindelse angår det begreb »nødvendig kvalitet«, som fremgår af nævnte artikel 2, stk. 2, litra b), og som den forelæggende ret specifikt har omtalt, har Kommissionen i sine skriftlige bemærkninger anført, at dette begreb skal fortolkes i forhold til den satellitbaserede komponent til det pågældende mobile satellitsystem. »Nødvendig kvalitet« skal således forstås som det maksimale niveau for dataoverførselskapacitet, som denne komponent kan levere under normale kommercielle driftsvilkår, under ideelle kommunikationsforhold, på et givent sted, hvor en jordbaseret station befinder sig.

43

Eftersom denne fortolkning ikke finder støtte i ordlyden af MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra b), kan den ikke tages til følge.

44

Under hensyn til den sammenhæng, hvori den nævnte artikel 2, stk. 2, litra b), indgår, samt til det formål, der forfølges med MSS-beslutningen, skal det derimod fastslås, at »nødvendig kvalitet« i denne bestemmelses forstand for det første fastlægges på grundlag af det kvalitetsniveau, der er nødvendigt for, at operatøren af det pågældende mobile satellitsystem kan levere den udbudte tjeneste.

45

I overensstemmelse MSS-beslutningens artikel 8, stk. 3, litra b), sammenholdt med 18. betragtning hertil, er de supplerende jordbaserede komponenter nemlig en integreret del af det mobile satellitsystem. I denne forbindelse udgør tjenester, der leveres af et sådant system, som det fremgår af femte betragtning til denne beslutning, en innovativ, alternativ platform for forskellige former for paneuropæisk telekommunikation og radio/tv/multidistributionstjenester, f.eks. inden for højhastighedsadgang til internet/intranet eller mobile multimedier. Det følger endvidere af første og femte betragtning til den nævnte beslutning, at den tilsigter at fremme innovation samt forbrugernes interesser.

46

Leveringen af sådanne innovative tjenester af kvalitet kræver stadig større kapacitet. Det synes endvidere hverken teknisk eller kommercielt muligt for en operatør af et mobilt satellitsystem at opfylde øgede krav til kapacitet, og dermed kvalitet, ved alene at styrke den satellitbaserede komponent til sit system, eftersom den andel af radiofrekvensbåndet, som denne operatør råder over, er begrænset og i henhold til MSS-beslutningens artikel 4, stk. 1, litra b), udgør maksimalt 15 MHz for jord-til-rum-kommunikation og 15 MHz for rum-til-jord-kommunikation.

47

På denne baggrund kan den styrkede drift af jordbaserede stationer, som, under hensyn til deres iboende tekniske egenskaber, har større præstationsevne med hensyn til kapacitet, bedre tilpasses til at opfylde disse behov og giver i øvrigt mulighed for en mere effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne, hvilket formål fremhæves i fjerde betragtning til MSS-beslutningen.

48

Det skal i denne henseende bemærkes, at princippet om teknologisk neutralitet, som skal tages i betragtning på dette område, kræver, at fortolkningen af de omhandlede bestemmelser ikke begrænser innovation og teknologiske fremskridt.

49

Ordlyden af 18. betragtning til MSS-beslutningen er i øvrigt ikke til hinder for en sådan fortolkning, eftersom denne betragtning – idet det heri anføres, at supplerende jordbaserede komponenter udgør en integrerende del af et mobilt satellitsystem og typisk anvendes til at forbedre de tjenester, der leveres via satellitten i områder, hvor det måske ikke er muligt at få en ubrudt sigtelinje til satellitten på grund af forhindringer som bygninger og terræn – blot omtaler en bestemt form for mulig anvendelse af supplerende jordbaserede komponenter, uden at andre imidlertid udelukkes.

50

Det skal dog tilføjes, at det følger af MSS-beslutningens artikel 1, stk. 1, at formålet med denne beslutning er at lette udviklingen af et konkurrencedygtigt indre marked for mobile satellittjenester, hvilket formål ligeledes fremhæves i 5. og 19. betragtning til denne beslutning, Henset til dette formål må retten for en operatør af et sådant mobilt satellitsystem til udnyttelse af supplerende jordbaserede komponenter ikke føre til, at konkurrencevilkårene på det pågældende marked fordrejes.

51

Det påhviler følgelig den kompetente nationale myndighed, der er enekompetent til at indrømme de nødvendige tilladelser til levering af supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer, at undersøge, i hvilket omfang den ansøgte udnyttelse af supplerende jordbaserede komponenter kan skabe en sådan fordrejning af konkurrencevilkårene, og at gøre de nævnte tilladelser betingede af de begrænsninger og forpligtelser, der er passende og nødvendige, for at konkurrencevilkårene ikke fordrejes, eller i eventuelt nægte at give en tilladelse.

52

Det følger heraf, at en medlemsstats kompetente myndighed har beføjelse til at tillade, at supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer udnyttes, således at de dækker hele denne medlemsstats område, fordi den satellitbaserede komponent til det pågældende mobile satellitsystem ikke gør det muligt noget sted på dette område at sikre kommunikationen i den »nødvendige kvalitet« som omhandlet i MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra b), hvorved forstås det kvalitetsniveau, der er nødvendigt for, at operatøren af dette system kan levere den udbudte tjeneste, forudsat at konkurrencevilkårene ikke fordrejes.

53

Endelig skal denne myndighed ligeledes efterprøve overholdelsen af den fælles betingelse, der er fastsat i denne beslutnings artikel 8, stk. 3, litra c), hvorefter al uafhængig drift af supplerende jordbaserede komponenter i tilfælde af svigt i satellitkomponenten i dette system ikke må overstige 18 måneder.

54

Det følger således af denne bestemmelse, sammenholdt med MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a) og b), som generaladvokaten har anført i punkt 72 i forslaget til afgørelse, at et mobilt satellitsystem ikke alene skal være udstyret med en satellitbaseret komponent, men at denne rent faktisk skal anvendes.

55

Det følger heraf, at den satellitbaserede komponent til et mobilt satellitsystem i praksis skal virke sammen med de supplerende jordbaserede komponenter, og at dens rolle ikke i virkeligheden kan være begrænset til formelt at sikre, at de i MSS-beslutningen fastsatte betingelser er opfyldt.

56

Den nationale kompetente myndighed skal følgelig efterprøve, om den satellitbaserede komponent til det pågældende mobile satellitsystem har et reelt og konkret anvendelsesformål, således at denne komponent skal være nødvendig for nævnte systems funktion, medmindre de supplerende jordbaserede komponenter, som det er præciseret i nærværende doms præmis 33, fungerer selvstændigt i tilfælde af et svigt i den satellitbaserede komponent, hvilket ikke må overstige 18 måneder.

57

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a) og b), sammenholdt med denne beslutnings artikel 8, stk. 1 og 3, skal fortolkes således, at et mobilt satellitsystem med hensyn til dataoverførselskapaciteten ikke hovedsageligt skal være støttet på den satellitbaserede komponent til dette system, og at de supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer kan installeres, således at de dækker hele Unionens område, fordi denne satellitbaserede komponent ikke gør det muligt noget sted på dette område at sikre kommunikation i den »nødvendige kvalitet« som omhandlet i den nævnte beslutnings artikel 2, stk. 2, litra b), hvorved forstås det kvalitetsniveau, der er nødvendigt for, at operatøren af dette system kan levere den udbudte tjeneste, forudsat at konkurrencevilkårene ikke fordrejes, og at den nævnte satellitbaserede komponent har et reelt og konkret anvendelsesformål, således at en sådan komponent skal være nødvendig for nævnte mobile satellitsystems funktion, medmindre de supplerende jordbaserede komponenter fungerer selvstændigt i tilfælde af et svigt i den satellitbaserede komponent, hvilket ikke må overstige 18 måneder.

58

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om begrebet »mobil jordstation« som omhandlet i MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), skal fortolkes således, at det, for at en sådan station kan henhøre under dette begreb, er påkrævet, at den uden særskilt udstyr skal kunne kommunikere med såvel en supplerende jordbaseret komponent som en satellit.

59

Det skal indledningsvis bemærkes, at inden for rammerne af det system, som Inmarsat har udviklet, får luftfartøjer, der er udstyret med dette system, i det foreliggende tilfælde en modtagelsesterminal, som anbringes oven på flyet, og en modtagelsesterminal, der anbringes på flyets underside. Mens førstnævnte terminal modtager satellitkommunikation, modtager sidstnævnte terminal kommunikation foretaget fra supplerende jordbaserede komponenter. Det fremgår endvidere af sagsakterne for Domstolen, at de to terminaler er forbundet af en kommunikationsenhed.

60

I denne henseende har Eutelsat og Viasat i det væsentlige for det første gjort gældende, at den modtagelsesterminal, som er anbragt på flyets underside, ikke kan anses for at være en »mobil jordstation« som omhandlet i MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), idet denne modtagelsesterminal ikke kan kommunikere med en satellit. For det andet har disse parter anført, at disse to terminaler og kommunikationsenheden ikke samlet set kan anses for at udgøre en sådan station.

61

Det skal bemærkes, at selv om MSS-beslutningen ikke præciserer indholdet af begrebet »mobile jordstationer« som omhandlet i denne beslutnings artikel 2, stk. 2, litra a), definerer radioreglementet dette begreb.

62

Det følger af Domstolens faste praksis, at de EU-retlige forskrifter i videst muligt omfang skal fortolkes i lyset af international ret (dom af 4.9.2014, Zeman, C-543/12, EU:C:2014:2143, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis). Dette gælder navnlig, når en forskrift anvender specifikke begreber, der benyttes i en international aftale, som er indgået inden for rammerne af en international organisation såsom ITU, hvori alle Unionens medlemsstater er medlemmer, og hvori Unionen selv er »sektormedlem«.

63

For at fortolke begrebet »mobile jordstationer« som omhandlet i MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), skal der derfor tages hensyn til definitionen i radioreglementet.

64

Som anført i punkt 1.68 i radioreglementets artikel 1 svarer en »mobil jordstation« til en jordstation for mobil satellittjeneste, der er beregnet til brug, når den er i bevægelse eller under stop på ikke på forhånd fastsatte steder. I denne forbindelse defineres udtrykkene »station«, »jordstation« og »mobil satellittjeneste« for deres vedkommende i henholdsvis punkt 1.61, 1.63 og 1.25 i denne artikel 1.

65

Det følger af samtlige disse bestemmelser, at en mobil jordstation i radioreglementets forstand er kendetegnet ved fire forskellige elementer hvad angår struktur, placering, bevægelighed og funktion.

66

For det første består en sådan stations struktur i en eller flere sendere eller modtagere eller en gruppe sendere og modtagere, herunder underordnede apparater.

67

For det andet er en mobil jordstation hvad angår placeringen enten anbragt på Jorden eller i dens atmosfære.

68

Hvad angår bevægeligheden er en sådan station for det tredje beregnet til brug, når den er i bevægelse eller under stop på ikke på forhånd fastsatte steder.

69

For det fjerde skal det hvad angår det funktionelle element ved en mobil jordstation bemærkes, at denne som led i leveringen af visse former for radiokommunikationstjenester skal gøre det muligt at kommunikere mellem rumstationer eller at kommunikere med en eller flere rumstationer eller med andre stationer af samme art via en eller flere rumstationer.

70

Hvad angår dette funktionelle element foreskriver MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), som generaladvokaten har anført i punkt 46 i forslaget til afgørelse, i modsætning til radioreglementet med hensyn til de radiokommunikationstjenester, der er omhandlet i denne bestemmelse, ikke kommunikation mellem rumstationer, mens den omfatter kommunikation mellem en mobil jordstation og en eller flere supplerende jordbaserede komponenter. Denne bestemmelse bestemmer endvidere, at mobile satellitsystemer skal omfatte mindst en rumstation.

71

Følgelig skal en »mobil jordstation« som omhandlet i MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), anses for at være en station, dvs. en eller flere sendere eller modtagere eller en gruppe af sendere eller modtagere, herunder underordnede apparater, som er placeret enten på Jorden eller i dens atmosfære, der er beregnet til brug, når den er i bevægelse eller under stop på ikke på forhånd fastsatte steder, som skal kunne kommunikere med en eller flere rumstationer eller med andre stationer af samme art via en eller flere rumstationer, og som skal kunne kommunikere med en eller flere supplerende jordbaserede komponenter.

72

Med hensyn til en konfiguration som den i hovedsagen omhandlede skal det fastslås, at en enhed bestående af to særskilte modtagelsesterminaler, der er forbundet via en kommunikationsenhed, hvor den første er anbragt oven på et fly og kommunikerer med en satellit, og den anden er anbragt på flyets underside og kommunikerer med supplerende jordbaserede komponenter, opfylder disse krav.

73

Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 57 i forslaget til afgørelse, er den omstændighed, at de individuelle elementer ikke udgør en fysisk uadskillelig enhed, derimod ikke relevant.

74

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet »mobil jordstation« som omhandlet i MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a), skal fortolkes således, at det for at en sådan station kan henhøre under dette begreb ikke er påkrævet, at den uden særskilt udstyr skal kunne kommunikere med såvel en supplerende jordbaseret komponent som en satellit.

75

Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om MSS-beslutningens artikel 8, stk. 1, sammenholdt med denne beslutnings artikel 7, stk. 1, skal fortolkes således, at medlemsstaternes kompetente myndigheder – i tilfælde, hvor det viser sig, at en operatør, der er udvalgt i henhold til afsnit II i nævnte beslutning, og som i henhold til samme beslutnings artikel 7 har tilladelse til at anvende radiofrekvenser, ikke har leveret mobile satellittjenester ved hjælp af et mobilt satellitsystem inden den skæringsdato, der er fastsat i MSS-beslutningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) – skal eller i det mindste kan nægte at udstede de tilladelser, der måtte være nødvendige for at levere supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer, til denne operatør med den begrundelse, at denne ikke har opfyldt den forpligtelse, som den pågældende operatør indgik i sin ansøgning.

76

Eftersom Domstolen i dom af 5. marts 2020, Viasat UK og Viasat (C-100/19, EU:C:2020:174), allerede har undersøgt et tilsvarende spørgsmål, kan Domstolens besvarelse af dette spørgsmål, som det fremgår af denne doms konklusion, fuldt ud overføres på nærværende præjudicielle spørgsmål.

77

På denne baggrund skal det tredje spørgsmål besvares med, at MSS-beslutningens artikel 8, stk. 1, sammenholdt med denne beslutnings artikel 7, stk. 1, skal fortolkes således, at medlemsstaternes kompetente myndigheder – i tilfælde, hvor det viser sig, at en operatør, der er udvalgt i henhold til afsnit II i nævnte beslutning, og som i henhold til samme beslutnings artikel 7 har tilladelse til at anvende radiofrekvenser, ikke har leveret mobile satellittjenester ved hjælp af et mobilt satellitsystem inden den skæringsdato, der er fastsat i MSS-beslutningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) – ikke har beføjelse til at nægte at udstede de tilladelser, der måtte være nødvendige for at levere supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer, til denne operatør med den begrundelse, at denne ikke har opfyldt den forpligtelse, som den pågældende operatør indgik i sin ansøgning.

78

Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret: