–

Von Aschenbach & Voss GmbH ved Rechtsanwalt T. Lieber,

–

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio,

–

Europa-Kommissionen først ved M. França, N. Kuplewatzky og K. Blanck, derefter ved K. Blanck, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører gyldigheden af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 af 16. februar 2017 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium (EUT 2017, L 40, s. 51) (herefter »den omtvistede forordning«).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Von Aschenbach & Voss GmbH (herefter »VA&V«) og Hauptzollamt Duisburg (hovedtoldkontoret i Duisburg, Tyskland) vedrørende betalingen af antidumpingtold opkrævet som følge af importen af visse typer folie af aluminium fra Kina.

3

De bestemmelser, som fastsatte regler om Den Europæiske Unions vedtagelse af antidumpingforanstaltninger, og som fandt anvendelse på tidspunktet for vedtagelsen af den omtvistede forordning, fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21) (herefter »grundforordningen«).

4

Grundforordningens artikel 1 med overskriften »Principper« bestemmer følgende i stk. 4:

»I denne forordning forstås ved »samme vare« en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der – om end den ikke i enhver henseende er mage til – har egenskaber, som ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber.«

5

Forordningens artikel 13 med overskriften »Omgåelse« har følgende ordlyd:

»1.   Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås.

Antidumpingtold, der ikke er højere end den restantidumpingtold, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 5, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås.

Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Unionen eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og Unionen, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller [økonomisk] begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

Den i tredje afsnit omhandlede praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a.:

[…]

3.   Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder iværksættelse af en undersøgelse og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf, eller hvis Kommissionen selv har afgjort, at der er behov for at iværksætte en undersøgelse.

Undersøgelserne udføres af Kommissionen. Kommissionen kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelsen afsluttes inden for ni måneder.

Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller den dato, på hvilken der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning finder med hensyn til iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser anvendelse på nærværende artikel.

4.   Indførte varer skal ikke registreres i henhold til artikel 14, stk. 5, og er ikke omfattet af foranstaltninger, når de forhandles af selskaber, der nyder fordel af fritagelser.

Behørigt dokumenterede anmodninger om fritagelser indgives inden for de frister, der fastsættes i Kommissionens forordning om indledning af undersøgelsen.

Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, som kan påvise, at de ikke er forbundet til nogen af de af foranstaltningerne omfattede producenter, og for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 1 og 2 i nærværende artikel.

Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er forbundet til de producenter, der er omfattet af foranstaltningerne.

Disse fritagelser indrømmes ved en afgørelse truffet af Kommissionen og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har afsluttet sin analyse.

Hvis betingelserne i artikel 11, stk. 4, er opfyldt, kan der også indrømmes fritagelser efter afslutningen af den undersøgelse, der har ført til udvidelsen af foranstaltningerne.

[…]

5.   Denne artikel udelukker ikke den normale anvendelse af gældende toldbestemmelser.«

6

Efter en indledende undersøgelse vedtog Rådet for Den Europæiske Union den 24. september 2009 forordning (EF) nr. 925/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT 2009, L 262, s. 1) (herefter »den oprindelige forordning«). Foranstaltningerne antog form af en værditold, der bl.a. blev fastsat på importen med oprindelse i Kina, på 30% for alle selskaber med undtagelse af fire selskaber, der omtales i den oprindelige forordnings artikel 1, stk. 2.

7

Disse foranstaltninger vedrørte folie af aluminium, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm, og af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex76071119 (Taric-kode 7607111910), almindeligvis kaldet »husholdningsfolie af aluminium«.

8

Efter en fornyet undersøgelse som følge af udløbet af de foranstaltninger, der var blevet indført ved den oprindelige forordning, besluttede Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT 2015, L 332, s. 63) at forlænge de antidumpingforanstaltninger, der fandt anvendelse på husholdningsfolie af aluminium med oprindelse i Kina (herefter »de gældende foranstaltninger«).

9

Efter at have modtaget en anmodning vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2016/865 af 31. maj 2016 om indledning af en undersøgelse af den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning 2015/2384 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved at importere visse let ændrede typer af folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om at registrere denne import (EUT 2016, L 144, s. 35). Den pågældende undersøgelse vedrørte nærmere bestemt de fire typer af folie af aluminium, der er anført i nærværende doms præmis 16, og som har de samme grundlæggende kendetegn som det husholdningsfolie af aluminium, der var omfattet af de gældende foranstaltninger. De tre første typer henhørte i modsætning til den fjerde type under samme KN-kode som den pågældende vare, men de havde alle forskellige Taric-koder.

10

Ved undersøgelsens afslutning vedtog Kommissionen den 16. februar 2017 den omtvistede forordning, hvorved den i det væsentlige udvidede de gældende foranstaltninger til at omfatte importen af denne let ændrede folie af aluminium med oprindelse i Kina, med undtagelse af varer importeret til andre anvendelsesformål end husholdningsfolie af aluminium.

11

Under overskriften »Undersøgelse« har 10., 15., 16., 18. og 20. betragtning til den omtvistede forordning følgende ordlyd:

[…]

[…]

[…]

12

Under overskriften »Anvendelse af omgåelsespraksis« er 44.-47. betragtning til den omtvistede forordning affattet således:

13

Under overskriften »Konklusion« lægges følgende til grund i 57.-59. betragtning til den omtvistede forordning:

14

Under overskriften »Anmodning om fritagelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører« anføres følgende i 81.-86. betragtning til den omtvistede forordning:

15

På denne baggrund konkluderede Kommissionen i 89. betragtning til den omtvistede forordning, at »de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina [bør] udvides til også at omfatte importen af den undersøgte vare med oprindelse i [Folkerepublikken] Kina«.

16

Den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 1 og 4, bestemmer:

»1.   Den endelige antidumpingtold for »alle andre virksomheder«, der blev indført ved artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i [Kina], udvides hermed til også at omfatte importen til Unionen af

[…]

4.   Den vare, der er beskrevet i stk. 1, fritages for den endelige antidumpingtold, hvis den er importeret til anden brug end husholdningsfolie. En fritagelse er betinget af de vilkår, som er anført i de relevante EU-toldbestemmelser om proceduren for særligt anvendelsesformål, navnlig EU-toldkodeksens artikel 254.«

17

VA&V er et ikke-forretningsmæssigt forbundet selskab med hjemsted i Tyskland, som på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen importerede folie af aluminium fra Kina.

18

Fra den 21. juli til den 15. september 2016 angav VA&V ved Zollamt Ruhrort (toldkontor Ruhrort, Tyskland) seks sendinger af folie af aluminium med oprindelse i Kina, som skulle overgå til fri omsætning. Denne import blev registreret ved dette toldkontor som »ruller af aluminium, valset, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, i ruller af en bredde på over 650 mm«.

19

Toldkontor Ruhrort antog disse toldangivelser, og ved afgørelser om ansættelse af told og importafgifter fastsatte det alene told og importmoms.

20

Det fremgår imidlertid af sagsakterne for Domstolen, at VA&V efter at have importeret disse sendinger i Unionen lod rullerne opskære i de bredder, der anvendes til husholdningsfolie af aluminium, dvs. en bredde af højst 650 mm, inden virksomheden solgte dem til sine kunder, de såkaldte »omspolere«.

21

Ved afgørelse af 5. maj 2017 om fastsættelse af told og importafgifter (herefter »afgørelsen af 5. maj 2017«) pålagde hovedtoldkontoret i Duisburg VA&V en antidumpingtold på 413471 EUR for disse seks sendinger i medfør af den omtvistede forordning.

22

VA&V klagede over denne afgørelse, hvilken klage blev afvist ved afgørelse af 2. februar 2018.

23

Derfor har VA&V anlagt søgsmål for Finanzgericht Düsseldorf (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) med påstand om annullation af afgørelsen af 5. maj 2017, og subsidiært om, at appellen antages til realitetsbehandling.

24

Til støtte for søgsmålet har VA&V fremsat en ugyldighedsindsigelse vedrørende den omtvistede forordning, som var grundlag for vedtagelsen af afgørelsen, idet virksomheden har gjort gældende, at denne forordning er i strid med grundforordningen.

25

Hovedtoldkontoret i Duisburg har for sit vedkommende påstået frifindelse, idet det har henvist til de grunde, der fremgår af dets afgørelse af 2. februar 2018.

26

Den forelæggende ret nærer tvivl om rækkevidden af den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 1, og om den eventuelt er i strid med grundforordningens artikel 13, stk. 1, for så vidt som den udvider den antidumpingtold, der ved gennemførelsesforordning 2015/2384 blev indført for husholdningsfolie af aluminium, til omformningsfolie af aluminium, og bestemmer, at omformningsfolie af aluminium kun er fritaget for antidumpingtold på de betingelser, der er fastsat i den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 4. Denne ret har i denne henseende navnlig anført, at metoderne til den konkrete gennemførelse af den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 4, tager sigte på at stille importøren af omformningsfolie af aluminium mindre gunstigt.

27

Den forelæggende ret ønsker endvidere oplyst, hvorledes Kommissionen nåede til den ifølge denne ret utilstrækkeligt begrundede konklusion, at 80% af de undersøgte varer var let ændrede varer. Den forelæggende ret har anført, at hvis denne sats er blevet fastslået ukorrekt, kan Kommissionen have anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da den vurderede, om antidumpingtoldens indgribende virkninger blev ophævet. Den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 1, vil derfor være ugyldig. Den forelæggende ret har anført, at Kommissionen støttede sine konklusioner på grundforordningens artikel 18, stk. 1, idet den trak mængden af eksport af den omformningsfolie af aluminium, som blev fremstillet af de samarbejdsvillige virksomheder, fra den samlede eksport fra Kina til Unionen. Denne retsinstans har anført, at Kommissionen, eftersom den fandt, at 20% af eksporten fra Kina under alle omstændigheder udgjordes af omformningsfolie af aluminium, hvad angår den øvrige mængde vurderede, at der var tale om en let ændret vare.

28

Endelig ønsker denne ret oplyst, om den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 1, er ugyldig, idet Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vedtagelsen af denne forordning, fordi den ikke undersøgte den importerede aluminiumsfolies endelige anvendelsesformål i EU. Det er desuden den forelæggende rets opfattelse, at omstændighederne i hovedsagen ikke gav Kommissionen mulighed for at foretage en sådan undersøgelse, idet den ikke havde den fornødne tid.

29

Efter den forelæggende rets opfattelse er VA&V endvidere umiddelbart berørt af den omtvistede forordning.

30

På denne baggrund har Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

31

Kommissionen har gjort gældende, at det følger af dom af 9. marts 1994, TWD Textilwerke Deggendorf (C-188/92, EU:C:1994:90), at nærværende anmodning om præjudiciel afgørelse bør afvises, eftersom VA&V ikke i medfør af artikel 263, stk. 4, TEUF anlagde et søgsmål med påstand om annullation af den omtvistede forordning for Unionens retsinstanser.

32

Det skal indledningsvis bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at det almindelige princip, der sikrer enhver borger retten til – inden for rammerne af et søgsmål anlagt til prøvelse af en for denne bebyrdende national foranstaltning – at påberåbe sig ugyldigheden af den EU-retsakt, der tjener som hjemmel for denne foranstaltning, ikke er til hinder for, at en sådan ret gøres betinget af, at vedkommende ikke har gjort brug af retten til at anlægge direkte søgsmål ved Unionens retsinstanser med påstand om annullation af denne i henhold til artikel 263 TEUF. Det er dog kun i det tilfælde, hvor det kan lægges til grund, at en person uden nogen tvivl kunne have anlagt sag med påstand om annullation af den omhandlede retsakt inden for den frist på to måneder, der er fastsat i denne artikels stk. 6, at denne person er afskåret fra at påberåbe sig ugyldigheden af denne for den kompetente nationale ret (jf. navnlig dom af 4.2.2016, C & J Clark International og Puma, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 29).

33

Det er således kun i det tilfælde, at det kan lægges til grund, at VA&V uden nogen tvivl havde kompetence til at anlægge et søgsmål med påstand om annullation af den omtvistede forordning i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, at selskabet er afskåret fra at påberåbe sig ugyldigheden af denne forordning for den forelæggende ret.

34

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt VA&V åbenbart kunne have iværksat et søgsmål i henhold til artikel 263, stk. 4, sidste sætningsled, TEUF til prøvelse af den omtvistede forordning, for så vidt som denne udgjorde en regelfastsættende retsakt, der berørte selskabet umiddelbart, og ikke omfattede gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i denne bestemmelse, skal det blot fastslås, at betalingen af den antidumpingtold, som blev udvidet ved den omtvistede forordning, blev pålagt selskabet ved afgørelsen af 5. maj 2017. Det følger heraf, at det ikke kan antages, at den omtvistede forordning åbenbart ikke omfattede gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i denne bestemmelse (jf. navnlig dom af 18.10.2018, Rotho Blaas, C-207/17, EU:C:2018:840, præmis 38 og 39, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 31).

35

Det er således kun i det tilfælde, at det kan lægges til grund, at en importør som VA&V uden nogen tvivl er umiddelbart og individuelt berørt af den omtvistede forordning som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, at importøren er afskåret fra at påberåbe sig ugyldigheden af forordningen for de forelæggende retter.

36

Det følger af Domstolens praksis, at forordninger om antidumpingtold er almengyldige, idet de finder anvendelse på de pågældende erhvervsdrivende i al almindelighed (dom af 4.2.2016, C & J Clark International og Puma, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 33). Det samme gør sig af de samme grunde gældende for en forordning såsom den omtvistede forordning, der udvider en antidumpingtold som følge af omgåelse. En sådan forordning har nemlig til formål at udvide anvendelsesområdet for en antidumpingtold, der er indført ved en oprindelig forordning som den oprindelige forordning (dom af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 34).

37

Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at en erhvervsdrivende kan være umiddelbart og individuelt berørt af en forordning, der indfører en antidumpingtold (dom af 4.2.2016, C & J Clark International og Puma, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74, præmis 59, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 35).

38

Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt VA&V var umiddelbart berørt af den omtvistede forordning, skal det blot bemærkes, at denne forordning påvirkede selskabets retsstilling umiddelbart, idet den var retsgrundlag for den antidumpingtold, som det blev pålagt.

39

Det følger heraf, at VA&V var umiddelbart berørt af den omtvistede forordning.

40

Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt VA&V var individuelt berørt af den omtvistede forordning, skal det bemærkes, at Domstolen i sin praksis har identificeret visse kategorier af erhvervsdrivende, der kan berøres individuelt af en forordning om indførelse af en antidumpingtold, uden at dette berører andre erhvervsdrivendes mulighed for at være individuelt berørt som følge af visse egenskaber, som er særlige for dem, og som kendetegner dem i forhold til alle andre personer (dom af 4.2.2016, C & J Clark International og Puma, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74, præmis 59, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 35).

41

De personer, der kan være individuelt berørt af en forordning om indførelse af antidumpingtold, er for det første de producenter og eksportører af den pågældende vare, som på grundlag af oplysninger om deres forretningsforhold hævdes at have gjort sig skyldige i dumping, for det andet de importører af den pågældende vare, hvis videresalgspriser er lagt til grund ved fastsættelsen af eksportpriserne, og som derfor er berørt af konstateringerne om, at der foreligger dumping, og for det tredje importører, der er forretningsmæssigt forbundet med eksportører af den omhandlede vare, bl.a. når eksportprisen er blevet fastlagt på grundlag af disse importørers videresalgspriser på markedet i Unionen, samt når selve antidumpingtolden beregnes på grundlag af disse videresalgspriser (dom af 4.2.2016, C & J Clark International og Puma, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74, præmis 60-62 og den deri nævnte retspraksis, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 36).

42

Det skal følgelig bemærkes, at en egenskab af importør ikke i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå, at en importør er individuelt berørt af en forordning, der indfører en antidumpingtold. Selv en importør, der blot er forretningsmæssigt forbundet med eksportørerne af den omhandlede vare, er nemlig kun individuelt berørt, når denne importør godtgør, at der er blevet taget hensyn til oplysninger om den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed, når det fastslås, at der foreligger dumping, eller, når dette ikke er tilfældet, den pågældende godtgør, at der foreligger andre egenskaber, som er særlige for den pågældende, og som kendetegner vedkommende i forhold til alle andre personer (jf. navnlig dom af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 37).

43

Det kan dermed ikke udelukkes, at en importør af den omhandlede vare ved at godtgøre, at der foreligger visse egenskaber, som er særlige for den pågældende, og som kendetegner vedkommende i forhold til alle andre personer, kan anses for at være individuelt berørt af en forordning om udvidelse af en antidumpingtold som følge af omgåelse såsom den omtvistede forordning (dom af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 38).

44

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at VA&V, som det bl.a. fremgår af 16., 18. og 20. betragtning til den omtvistede forordning, deltog i undersøgelsen, og at Kommissionen som anført i 81.-86. betragtning til denne forordning havde fastslået, at ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører som VA&V kunne fritages i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4.

45

Kommissionen lagde således til grund, dels at VA&V importerede den af undersøgelsen omhandlede vare fra Kina i form af husholdningsfolie af aluminium, inden den omformede den, dels at handelsmønstret var blevet ændret, uden at VA&V havde givet en tilstrækkelig begrundelse eller en anden økonomisk begrundelse end antidumpingtolden.

46

I denne sammenhæng og i modsætning til, hvad VA&V har anført, er den omstændighed, at selskabet ikke er blevet meddelt nogen »afgørelse« truffet i form af en selvstændig retsakt, uden betydning for at afgøre, om der forelå en anfægtelig retsakt, idet det følger af fast retspraksis, at en retsakts eller en afgørelses form principielt er uden betydning for, om et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af denne retsakt eller afgørelse kan fremmes til realitetsbehandling. Der skal ved kvalificeringen heraf nemlig lægges vægt på såvel de anfægtede retsakters indhold som deres ophavsmænds formål hermed. Foranstaltninger, som endeligt fastlægger Kommissionens standpunkt ved afslutningen af en administrativ procedure, og som tilsigter at skabe bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesse – modsat foreløbige foranstaltninger, der har til formål at forberede den endelige afgørelse, og som ikke skaber sådanne virkninger – udgør herved principielt sådanne anfægtelige retsakter. Det er derfor principielt irrelevant for kvalificeringen af den pågældende akt, om den opfylder visse formelle krav, nemlig om den er behørigt benævnt af dens ophavsmand, om den er tilstrækkelig begrundet, eller om den angiver bestemmelser, som udgør dens hjemmel. Det er således irrelevant, at denne akt ikke betegnes som en »afgørelse« (dom af 17.7.2008, Athinaïki Techniki mod Kommissionen, C-521/06 P, EU:C:2008:422, præmis 42-44 og den deri nævnte retspraksis).

47

På baggrund af det ovenstående skal det fastslås, at VA&V var individuelt berørt af den omtvistede forordning og dermed uden tvivl kunne anlægge sag med påstand om annullation heraf.

48

I den foreliggende sag anlagde VA&V ikke inden for den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 263, stk. 6, TEUF, søgsmål til prøvelse af denne forordning, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 17. februar 2017.

49

For så vidt som VA&V uden tvivl havde ret til at anlægge et søgsmål med påstand om annullation af den omtvistede forordning som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, men ikke udnyttede denne ret, kan selskabet følgelig ikke påberåbe sig ugyldigheden af denne forordning til støtte for et søgsmål anlagt med påstand om annullation af afgørelsen af 5. maj 2017.

50

Det følger heraf, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling.

51

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) ved afgørelse af 21. august 2019 afvises.