1

Europa-Kommissionen har med sin appel nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 10. oktober 2017, Kolachi Raj Industrial mod Kommissionen (T-435/15, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2017:712), hvorved denne annullerede Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/776 af 18. maj 2015 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne (EUT 2015, L 122, s. 4, herefter »den omtvistede forordning«), for så vidt som den vedrører Kolachi Raj Industrial (Private) Ltd (herefter »Kolachi Raj«).

2

På tidspunktet for de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for tvisten, var de bestemmelser, som regulerede Den Europæiske Unions vedtagelse af antidumpingforanstaltninger, indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51, og berigtigelse i EUT 2016, L 44, s. 20), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 af 15. januar 2014 (EUT 2014, L 18, s. 1) (herefter »grundforordningen«).

3

Af 19. betragtning til grundforordningen fremgik følgende:

»[…] I betragtning af, at det hidtil ikke er lykkedes at nå til enighed under de multilaterale forhandlinger, og i afventning af resultatet af Verdenshandelsorganisationens (WTO) Antidumpingudvalgs undersøgelse er det nødvendigt, at [EU-]lovgivningen indeholder bestemmelser til at imødegå en adfærd, hvis hovedformål er at omgå antidumpingforanstaltninger, herunder simple samleprocesser i [EU] eller et tredjeland.«

4

Grundforordningens artikel 13 med overskriften »Omgåelse« havde følgende ordlyd:

»1.   Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Antidumpingtold, der ikke er højere end den restantidumpingtold, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 5, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås. Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og [Unionen] eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og [Unionen], som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomiske begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

Den i første afsnit omhandlede praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a. let ændring af den pågældende vare med henblik på at kunne henføre varen under toldkoder, som normalt ikke er omfattet af foranstaltningerne, såfremt ændringen ikke indebærer en ændring af dens væsentlige kendetegn, forsendelse af den af foranstaltninger omfattede vare via tredjelande, eksportørernes eller producenternes omorganisering af deres salgsmønstre og -kanaler i det land, der er omfattet af foranstaltninger, med henblik på senere at få udført deres varer til [EU] gennem producenter, som nyder fordel af en lavere individuel toldsats end den, der gælder for fabrikanternes varer, og under de omstændigheder, der er anført i stk. 2, samling af dele gennem en samleproces i [EU] eller et tredjeland.

2.   En samleproces i [EU] eller i et tredjeland anses for at indebære en omgåelse af gældende foranstaltninger, hvis:

3.   Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder iværksættelse af en undersøgelse og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf, eller hvis Kommissionen selv har afgjort, at der er behov for at iværksætte en undersøgelse.

Undersøgelserne udføres af Kommissionen. Kommissionen kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelsen afsluttes inden for ni måneder.

Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller den dato, på hvilken der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning finder med hensyn til iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser anvendelse på nærværende artikel.

4.   Indførte varer skal ikke registreres i henhold til artikel 14, stk. 5, og er ikke omfattet af foranstaltninger, når de forhandles af selskaber, der nyder fordel af fritagelser. Behørigt dokumenterede anmodninger om fritagelser indgives inden for de frister, der fastsættes i Kommissionens forordning om indledning af undersøgelsen. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for [EU], kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, som kan påvise, at de ikke er forbundet til nogen af de af foranstaltningerne omfattede producenter, og for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 1 og 2 i nærværende artikel. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for [EU], kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er forbundet til de producenter, der er omfattet af foranstaltningerne.

Disse fritagelser indrømmes ved en afgørelse truffet af Kommissionen og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når den har afsluttet sin analyse.

Hvis betingelserne i artikel 11, stk. 4, er opfyldt, kan der også indrømmes fritagelser efter afslutningen af den undersøgelse, der har ført til udvidelsen af foranstaltningerne.

Såfremt der er gået mindst et år fra udvidelsen af foranstaltningerne, og i tilfælde af at antallet af parter, der anmoder eller vil kunne anmode om fritagelse, er betydeligt, kan Kommissionen beslutte at indlede en genoptagelse af undersøgelser af udvidelsen af foranstaltningerne. En sådan genoptagelse af undersøgelser gennemføres i overensstemmelse med de bestemmelser i artikel 11, stk. 5, der gælder for genoptagelse undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 3.

5.   Denne artikel udelukker ikke den normale anvendelse af gældende toldbestemmelser.«

5

Grundforordningens artikel 16 havde følgende ordlyd:

»1.   Anser Kommissionen det for påkrævet, aflægger den besøg hos importører, eksportører, handlende, repræsentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer for at undersøge disses optegnelser og efterprøve oplysninger, der er indgivet om dumping og skade. Foreligger der ikke et behørigt svar i rette tid, kan Kommissionen undlade at gennemføre et kontrolbesøg.

[…]

3.   De pågældende virksomheder underrettes om arten af de oplysninger, der skal efterprøves under kontrolbesøget, og om eventuel yderligere dokumentation, der er behov for at fremlægge under et sådant besøg, om end dette ikke bør udelukke, at der under kontrolbesøget på grundlag af de indhentede oplysninger fremsættes anmodning om nærmere enkeltheder.

[…]«

6

Grundforordningens artikel 18 bestemte som følger:

»1.   I tilfælde, hvor en af de berørte parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de frister, der er fastsat i denne forordning, eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Konstateres det, at en berørt part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Berørte parter bør gøres bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje.

[…]

3.   Selv om de oplysninger, som en berørt part indgiver, ikke er fyldestgørende i enhver henseende, bør der ikke ses bort fra dem, forudsat at eventuelle mangler ikke giver anledning til urimelige vanskeligheder i arbejdet med at nå til rimeligt nøjagtige resultater, at oplysningerne indgives på korrekt vis og rettidigt, at de kan efterprøves, og den pågældende part har handlet efter bedste evne.

[…]

6.   Er en berørt part ikke rede til at samarbejde i fornødent omfang, således at relevante oplysninger holdes tilbage, kan en sådan situation føre til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.«

7

Der er redegjort for tvistens baggrund i den appellerede doms præmis 1-27. Den kan for så vidt angår den foreliggende appelsag sammenfattes på følgende måde.

8

I 1993 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6% på import til EU af cykler med oprindelse i Kina. Denne told blev efterfølgende opretholdt på det samme niveau. I 2005 blev denne told forhøjet til en sats på 48,5%. Den blev opretholdt på dette niveau ved Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 af 29. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT 2013, L 153, s. 17).

9

Denne antidumpingtold blev i 2013 udvidet til at omfatte cykler afsendt fra bl.a. Sri Lanka, uanset om de er angivet med oprindelse i dette land, efter en antiomgåelsesundersøgelse gennemført i medfør af grundforordningens artikel 13.

10

Kommissionen, for hvilken der var blevet indgivet en ny klage i 2014, indledte en undersøgelse vedrørende en eventuel omgåelse af antidumpingforanstaltningerne indført med forordning nr. 502/2013 ved importen af cykler afsendt fra Cambodia, fra Pakistan og fra Filippinerne.

11

Kolachi Raj, en virksomhed efter pakistansk ret, deltog i denne undersøgelse. Det fremgik af angivelserne indeholdt i »Formular for selskaber, der anmoder om fritagelse for en eventuel udvidelse af tolden« udfyldt af dette selskab, at virksomheden købte cykeldele fra Sri Lanka og Kina med henblik på at samle cykler i Pakistan. Kolachi Raj udpegede fem virksomheder som værende virksomhedens leverandører, heriblandt Great Cycles Pvt Ltd og Flying Horse Pvt Ltd. Kolachi Raj oplyste, at virksomhedens ejer og ejeren af Great Cycles var en og samme fysiske person.

12

Den 17. og den 18. februar 2015 gennemførte Kommissionen en kontrolundersøgelse i lokalerne hos Great Cycles i Katunayake (Sri Lanka) med henblik på navnlig at fastslå, om andelen af cykeldele fra Kina – som hævdet af Kolachi Raj – var lavere end 60% af værdien af samtlige dele anvendt i de samleprocesser, som Kolachi Raj havde gennemført i Pakistan. Kommissionen koncentrerede sin undersøgelse om oplysningerne vedrørende Flying Horse, hvorfra Kolachi Raj indkøbte 93% af de cykeldele, som selskabet anvendte i sine samleprocesser. Ifølge oplysningerne fra Kolachi Raj var Flying Horse ikke forretningsmæssigt forbundet med Kolachi Raj, men var et mellemled, som købte dele i næsten lige mængder – henholdsvis 46% og 47% af alle cykeldelene anvendt i Kolachi Rajs samleprocesser i Pakistan – i Kina og i Sri Lanka og videresolgte dem til Kolachi Raj.

13

Det blev oplyst, at Flying Horse købte en stor mængde rammer, gafler, legerede fælge og plastikhjul hos Great Cycles, en producent af cykeldele med hjemsted i Sri Lanka og forretningsmæssigt forbundet med Kolachi Raj. Dæk og fælgbånd blev derimod indkøbt hos Vechenson Limited, en producent af cykeldele, som også har hjemsted i Sri Lanka, og som ikke er forretningsmæssigt forbundet med Kolachi Raj. Kommissionen, som fandt, at der forelå en række uregelmæssigheder, gav udtryk for tvivl med hensyn til forholdet mellem Kolachi Raj og Flying Horse.

14

Kommissionen fandt, at de cykeldele, der, med Flying Horse som mellemled, var blevet indkøbt hos Vechenson, havde oprindelse i Sri Lanka. Derimod afviste den de »formular A«-oprindelsescertifikater, som Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lankas handelsregister havde udstedt, og som Kolachi Raj havde fremlagt, vedrørende cykeldele, der, med Flying Horse som mellemled, var blevet indkøbt hos Great Cycle (herefter »oprindelsescertifikaterne«).

15

På denne baggrund beregnede Kommissionen, på grundlag af beviser fremlagt af Kolachi Raj vedrørende omkostningerne til fremstilling af de dele, som Great Cycles havde forarbejdet i Sri Lanka i løbet af rapporteringsperioden, at mere end 65% af de samlede råmaterialer til produktionen af cykeldele i Sri Lanka kom fra Kina, mens 31% af de samlede råmaterialer kom fra Sri Lanka, og at den værdi, som blev tilført disse råmaterialer under processen for fremstilling af de nævnte dele i Sri Lanka, udgjorde mindre end 25%. På baggrund heraf konkluderede Kommissionen, at Kolachi Raj deltog i omgåelse af antidumpingforanstaltningerne, og denne konklusion blev meddelt selskabet den 13. marts 2015.

16

Kolachi Raj gjorde i sine skriftlige bemærkninger af 27. marts 2015 vedrørende Kommissionens konklusioner gældende, at Kommissionen ikke have noget retligt grundlag for at rejse tvivl om, at de dele, som Great Cycles forsynede virksomheden med, var af srilankansk oprindelse.

17

Den 18. maj 2015 vedtog Kommissionen den omtvistede forordning.

18

I 22. betragtning til denne forordning anførte Kommissionen bl.a., at Kolachi Raj var blevet anset for at have samarbejdet under undersøgelsen.

19

I punkt 2.5.3 i betragtningerne til forordningen med overskriften »Pakistan« omhandler 94.-106. betragtning til forordningen Kommissionens undersøgelse vedrørende Kolachi Raj. Kommissionen fremhævede indledningsvis i 94. betragtning til forordningen forbindelserne mellem Kolachi Raj og »en virksomhed i Sri Lanka, som var genstand for den foregående antiomgåelsesundersøgelse og er genstand for de udvidede foranstaltninger«, idet den tilføjede, at aktionærerne i den nævnte virksomhed havde etableret en virksomhed i Cambodja, som også var involveret i eksport af cykler til EU, og »[som ikke havde samarbejdet] i forbindelse med den nuværende undersøgelse, selv om den [havde eksporteret] den undersøgte vare til EU-markedet i 2013«. Kommissionen tilføjede i samme betragtning, at den cambodjanske virksomhed havde indstillet sine aktiviteter i Cambodja i løbet af rapporteringsperioden og havde flyttet sine aktiviteter til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed med hjemsted i Pakistan.

20

I 96. betragtning til den omtvistede forordning fremhævede Kommissionen, at undersøgelsen ikke havde påvist nogen omladningspraksis af produkter fra Kina via Pakistan, og i 98. og 99. betragtning til forordningen redegjorde den for de uregelmæssigheder, som den havde konstateret under samme undersøgelse. I 100. og 101. betragtning til den omtvistede forordning behandlede den spørgsmålet om bevisværdien af formular A/oprindelsescertifikaterne og andelen af råmaterialer med oprindelse i Kina anvendt til produktionen af cykeldele i Sri Lanka. 100. betragtning til denne forordning indeholder en redegørelse for argumenterne fremført af Kolachi Raj, og 101. betragtning til den nævnte forordning er affattet som følger:

»Som det fremgår af [98. betragtning], blev [oprindelsescertifikaterne] ikke betragtet som tilstrækkeligt bevis for oprindelsen af de cykeldele, der indkøbtes fra Sri Lanka, da de ikke blev udstedt på grundlag af faktiske produktionsomkostninger, men på et skøn over produktionsomkostninger i fremtiden, hvilket ikke er en garanti for, at cykeldelene faktisk blev fremstillet i overensstemmelse med de skønnede omkostninger. Det skal desuden gøres klart, at Kommissionen ikke anfægter den generelle metode til udstedelse af formular A/oprindelsescertifikater i Sri Lanka, som ligger uden for anvendelsesområdet for denne undersøgelse, men kun undersøger, om betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, er opfyldt i denne sag. Under disse omstændigheder, og idet grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), ganske rigtigt ikke er en regel om oprindelse, var Kommissionen berettiget til at konkludere, at disse dele for over 60% blev fremstillet af råmaterialer fra Kina, og at værditilvæksten var under 25% af produktionsomkostningerne, og det kunne under disse omstændigheder konkluderes, at disse dele kom fra Kina. Alle ovennævnte påstande blev derfor afvist.«

21

Kommissionen fandt i 104. betragtning til den omtvistede forordning, at undersøgelsen ikke havde afdækket »nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for samleprocesserne end undgåelsen af de gældende foranstaltninger vedrørende den pågældende vare«.

22

Kommissionen konstaterede endvidere i 147. betragtning til den omtvistede forordning, at der med hensyn til Pakistan fandt en »betydelig dumping« sted, og afviste i 163. betragtning til denne forordning muligheden for, at Kolachi Raj kunne fritages for de eventuelle udvidede foranstaltninger.

23

I henhold til den omtvistede forordnings artikel 1, stk. 1, blev den endelige antidumpingtold på 48,5% på importen af cykler med oprindelse i Kina udvidet til at omfatte importen af cykler afsendt fra Pakistan, uanset om de var angivet med oprindelse i dette land eller ej.

24

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. juli 2015 anlagde Kolachi søgsmål med påstand om annullation af den omtvistede forordning, for så vidt som den vedrørte virksomheden.

25

Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 16. november 2015 anmodede European Bicycle Manufacturers Association (EBMA) om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande. Formanden for Rettens Syvende Afdeling imødekom denne anmodning ved kendelse af 9. marts 2016.

26

Kolachi Raj fremsatte til støtte for sit annullationssøgsmål ét anbringende om tilsidesættelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Med dette anbringende gjorde Kolachi Raj navnlig gældende, at Kommissionen fejlagtigt havde anvendt denne bestemmelse som en regel om oprindelse på fremstilling af cykeldele i Sri Lanka, selv om undersøgelsen vedrørte en eventuel omgåelse af antidumpingforanstaltninger i Pakistan, og at denne institution hverken havde godtgjort oprindelsescertifikaternes utilstrækkelige bevisværdi eller truffet foranstaltninger til anvendelse af oprindelsesreglerne fastsat i EU-toldlovgivningen.

27

Med den appellerede dom tiltrådte Retten Kolachi Rajs eneste anbringende, idet den foreholdt Kommissionen, at den fejlagtigt havde foretaget en analog anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og forkastede anbringendet hvad angik bevisværdien af oprindelsescertifikaterne.

28

Retten annullerede i dette omfang den omtvistede forordning, for så vidt som den vedrørte Kolachi Raj.

29

Kommissionen har med sin appel nedlagt følgende påstande:

30

Kolachi Raj nedlagt følgende påstande:

31

EBMA har nedlagt følgende påstande:

32

Kommissionen har fremsat ét anbringende, som vedrører retlige fejl, som Retten begik i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af grundforordningens artikel 13. Dette anbringende vedrører den appellerede doms præmis 83-93 og 107-119 og er inddelt i to led.

33

Med det eneste anbringendes første led har Kommissionen anført, at Retten begik en retlig fejl, da den baserede sig på oprindelsesreglerne for at fortolke og anvende grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

34

Kommissionen har dels anført, at en fortolkning, hvorefter begrebet »herkomst« er baseret på oprindelsesreglerne, og herkomsten af de dele, som anvendes til samlingen, kun kan påvises ved anvendelse af disse regler, intet grundlag har i ordlyden af grundforordningens artikel 13.

35

Denne tekst indeholder således ingen henvisning til oprindelsesreglerne og afspejler EU-lovgivers valg om at udelukke anvendelsen af disse regler i forbindelse med bedømmelsen af en samleproces som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Dette valg fremgår af de på hinanden følgende ændringer af grundforordningens bestemmelser om omgåelse. Det bemærkes herved, at eftersom oprindelsesreglerne i stigende grad har vist sig at være utilstrækkelige til at påvise tilfælde af åbenlys omgåelse, blev anvendelsesområde for antiomgåelsesreglerne, som oprindeligt var begrænset til at omfatte samling af dele »som har oprindelse i det land, hvorfra den vare, som er pålagt antidumpingtold, eksporteres«, udvidet til at omfatte samling af dele, som hidrører fra det land, der er omfattet af en sådan told, ved Rådets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1994, L 349, s. 1).

36

Grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), har således siden da indført en retlig ordning, som adskiller sig fra og er selvstændig i forhold til oprindelsesreglerne. Toldlovgivningen har kun relevans, når der henvises udtrykkeligt dertil i grundforordningen.

37

Dels har Kommissionen anført, at den af Retten anvendte fortolkning med urette nedsætter den effektive virkning af antiomgåelsesretsakten. Til gengæld gør den analoge anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), på delene anvendt i de omhandlede samleprocesser det muligt at bevare denne virkning.

38

For det første bemærkes, at mens grundforordningens artikel 13 gør det muligt at anlægge en samlet tilgang for alle transaktioner vedrørende de omhandlede dele, som har fundet sted i løbet af den pågældende rapporteringsperiode, skal kriterierne fastsat i oprindelsesreglerne efterprøves for hver individuel del. Denne efterprøvelse er imidlertid umulig inden for rammerne af en antiomgåelsesundersøgelse, henset til de indbyggede begrænsninger i en sådan undersøgelse.

39

For det andet indeholder oprindelsesreglerne ikke nogen bestemmelse, som svarer til grundforordningens artikel 18, der gør det muligt for Kommissionen at anvende en række samstemmende indicier for, i tilfælde af et manglende samarbejde fra alle interesserede parter, at påvise, at de betingelser, som er påkrævet for, at der kan pålægges antiomgåelsesforanstaltninger, foreligger.

40

For det tredje ændrer den fortolkning, som Retten foretog, den retlige ordning, som finder anvendelse på de dele, som anvendes til samlingen, eftersom der tilføjes et yderligere lag af omgåelse mellem det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og det land, hvor delene samles. En sådan fortolkning ville, i et sådant tilfælde, føre til, at de regler, som er fastsat i grundforordningens artikel 13, erstattes med de oprindelsesregler, som fremgår af toldlovgivningen, og at antiomgåelsesretsakten gøres uanvendelig.

41

For det fjerde indeholder den appellerede dom ingen indikation med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det, med henblik på at afgøre oprindelsen af de dele, som i den foreliggende sag er indkøbt i Sri Lanka, er nødvendigt, analogt, at henvise til EU-oprindelsesreglerne eller til oprindelsesreglerne i det land, som disse dele eksporteres til, dvs. reglerne i Den Islamiske Republik Pakistan.

42

For det femte vil den fortolkning, som Retten foretog i den foreliggende sag, skabe et retligt tomrum, idet de omhandlede dele hverken ville have oprindelse i Sri Lanka eller i Kina, mens en analog anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), gør det muligt at udfylde dette tomrum.

43

For det sjette var denne analoge anvendelse en del af den undersøgelsesvirksomhed, som fandt sted med henblik på at afgøre, om cyklerne samlet af Kolachi Raj reelt opfyldte kriterierne fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

44

EBMA, som støtter den af Kommissionen fremførte argumentation, er af den opfattelse, at der er grundlag for det eneste anbringendes første led. Ifølge EBMA begik Retten en retlig fejl, da den, i den appellerede doms præmis 84-86, fastslog, at ordene »hidrører fra«, der anvendes i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), skal forstås som henvisende til herkomsten i det umiddelbare eksportland.

45

Dels skal det bemærkes, at eftersom grundforordningens artikel 13 ikke gennemfører bestemmelserne i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (EFT 1994, L 336, s. 103), kan udtrykket »hidrører fra«, der anvendes i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), ikke fortolkes i lyset af de bestemmelser i grundforordningen, der, som artikel 3, stk. 4, og artikel 9, stk. 5 og 6 heri, som Retten har henvist til, gennemfører bestemmelserne i denne aftale. Dette gælder så meget desto mindre, når henses til, at mens de bestemmelser, som er baseret på regler indeholdt i denne aftale og grundforordningens artikel 13, stk. 1, vedrørte import af den endelige vare til EU, vedrørte grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), import af dele med henblik på samling af den endelige vare.

46

Dels er den restriktive fortolkning, som Retten anlagde af udtrykket »hidrører fra«, i strid med det mål, som forfølges med grundforordningens artikel 13, nemlig at sikre den effektive anvendelse af de antidumpingforanstaltninger, som Unionen har vedtaget, og at undgå, at de omgås. Denne fortolkning rejser desuden tvivl om Kommissionens skønsmargen i antiomgåelsesundersøgelser og tager ikke hensyn til den nuværende økonomiske virkelighed i forbindelse med globale forsyningskæder.

47

Det er således tilstrækkeligt, at erhvervsdrivende tilføjer en, selv begrænset, bearbejdning af delene i et yderligere tredjeland for at undgå at være omfattet af antiomgåelsesforanstaltningerne. I den foreliggende sag gør den af Retten anlagte fortolkning det således muligt for erhvervsdrivende at »hvidvaske« dele samlet i Sri Lanka, som det har vist sig har resulteret i en omgåelse af antidumpingforanstaltningerne, ved at sende dem fra dette land til Pakistan for dér at samle dem, i stedet for at eksportere dem direkte til EU.

48

For at afhjælpe denne situation skal det være muligt for Kommissionen i undersøgelsen af betingelserne fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, at inkludere dele, som hidrører det land, der er omfattet af de oprindelige foranstaltninger, og som, via et tredjeland, transporteres til det tredjeland, som er genstand for antiomgåelsesundersøgelsen, navnlig når forarbejdningen eller bearbejdningen af disse dele ikke opfylder disse betingelser.

49

Kolachi Raj har heroverfor anført, at det eneste anbringendes første led savner grundlag.

50

Kolachi Raj er dels af den opfattelse, at det af Kommissionen anførte om, at EU-lovgiver med vilje udelukkede anvendelsen af oprindelsesreglerne ved anvendelsen af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), er ukorrekt.

51

EU-lovgiver har således ikke angivet begrundelserne for, at begrebet »oprindelse« først blev anvendt og derefter ikke længere blev anvendt i forbindelse med antiomgåelsesreglerne. I mangel af en definition af begrebet »herkomst« i grundforordningen kan dette begreb ikke anses for et selvstændigt begreb, men skal fortolkes i overensstemmelse med dets sædvanlige betydning og ud fra tilsvarende koncepter i EU-lovgivningen, heriblandt toldkonceptet »oprindelse«. Det fremgår endvidere af grundforordningens artikel 13, stk. 5, at denne artikel 13 ikke udelukker den normale anvendelse af gældende EU-toldbestemmelser vedrørende ikke-præferenceoprindelse.

52

Kolachi Raj har dels anfægtet Kommissionens fortolkning af den appellerede dom. Ifølge denne virksomhed udtalte Retten sig ikke om beviset for herkomsten og fastslog heller ikke, at begrebet »herkomst« er baseret på reglerne om oprindelse. Den udtalte sig kun om Kommissionens mulighed for at »kontrollere« delenes oprindelse. Der er tale om, at Kommissionen skal undersøge de dokumenter, som den pågældende part har fremlagt, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 16. Retten begrænsede følgelig ikke de midler, som Kommissionen råder over i denne henseende, ligesom den heller ikke udtrykkeligt udelukkede ethvert andet middel med henblik på i den foreliggende sag at bevise, at delene »hidrørte fra« Kina.

53

Kolachi Raj har gjort gældende, at oprindelsen udgør det eneste relevante og tilstrækkelige kriterium for at afgøre, om en del faktisk ikke hidrører fra afsendelseslandet, og at oprindelsesreglerne, som fastsat i toldlovgivningen, reelt bestemmer, hvor en del først hidrører fra. En sådan fortolkning understøttes af Unionens forpligtelser inden for rammerne af WTO, herunder navnlig mestbegunstigelsesklausulen.

54

Med hensyn til realiteten har Kolachi Raj for det første fremhævet, at de tærskler, der er fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), skal anvendes med henblik på at vurdere, om en samleproces svarer til en omgåelse af antidumpingforanstaltninger, og ikke til at bestemme en dels oprindelse eller herkomst.

55

For det andet er det ikke godtgjort, at den af Retten anlagte fortolkning mindsker effektiviteten af antiomgåelsesretsakten eller bevirker, at den ikke finder anvendelse. Den omstændighed alene, at det kan være lettere for dem, som gennemfører undersøgelsen, at anvende kriterierne fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), frem for oprindelsesreglerne, kan ikke tages i betragtning ved fortolkningen af udtrykket »fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne«.

56

For det tredje er det ubestridt, at Kommissionen kan anvende grundforordningens artikel 18 i tilfælde af manglende samarbejde, herunder i undersøgelser omfattet af denne forordnings artikel 13. I den foreliggende sag konkluderede Kommissionen imidlertid ikke, at de omhandlede oprindelsescertifikater var falske eller vildledende.

57

For det fjerde er en anvendelse af EU-oprindelsesreglerne i overensstemmelse med EU-retten. Dette fremgår af den af Kommissionen anvendte tilgang i dens afgørelse 2001/725/EF af 28. september 2001 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Tyrkiet (EFT 2001, L 272, s. 37).

58

Hvad for det femte vedrører det anførte om, at der angiveligt er et juridisk tomrum, har Kolachi Raj fremhævet, dels at det ikke fremgår af den appellerede dom, at de omhandlede dele ikke har oprindelse i Kina, dels at Retten begrænsede sig til at konkludere, at Kommissionen med rette havde fastslået, at de omhandlede oprindelsescertifikater ikke udgjorde tilstrækkelige beviser for at godtgøre de nævnte deles oprindelse. Spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen under disse omstændigheder kunne have forkastet disse certifikater og anvendt de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og i givet fald hvori disse oplysninger bestod, blev hverken rejst for Retten eller behandlet af denne.

59

For det sjette har Kolachi Raj anført, at eftersom undersøgelsen vedrørte en eventuel omgåelse af antidumpingforanstaltningerne ved samleprocesser gennemført i Pakistan og ikke i Sri Lanka, kunne kriterierne fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), kun anvendes på samleprocesserne gennemført i Pakistan efter fastlæggelsen af, hvor de omhandlede dele hidrørte fra. Kommissionen foretog imidlertid en ukorrekt anvendelse af disse kriterier for at påvise, at disse dele hidrørte fra Kina.

60

Med det eneste anbringendes andet led har Kommissionen foreholdt Retten, at den begik en retlig fejl, idet den begrænsede den type beviser, som Kommissionen kan anvende for at godtgøre, at de omhandlede dele »hidrører« fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, idet den forbød Kommissionen at føre dette bevis ved et andet bevismiddel end ved oprindelsesreglerne.

61

For det første begrænser ordlyden af grundforordningens artikel 13 på ingen måde de beviser, som kan anvendes. EU-lovgiver har med anvendelsen af udtrykket »hidrører fra« tilladt anvendelsen af selvstændige regler fastsat i denne bestemmelse ikke kun på den færdige vare omfattet af antiomgåelsesundersøgelsen, men også på dele anvendt til at samle varen.

62

For det andet er Kommissionen af den opfattelse, at Retten foretog en ukorrekt fortolkning af dom af 26. september 2000, Starway mod Rådet (T-80/97, EU:T:2000:216) og tilsidesatte proportionalitetsprincippet.

63

Den nævnte dom blev således afsagt under helt særlige omstændigheder. Det fremgår af denne dom, at valget af beviser med henblik på at fastslå, at betingelserne fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, er opfyldt, skal være frit, og at EU-institutionerne ikke har pligt til at føre bevis for, at delene har oprindelse i det land, der er omfattet af antidumpingsforanstaltningerne.

64

EBMA, som støtter Kommissionens i dens argumentation, har tilføjet, at Retten, idet den i den appellerede doms præmis 87, 92, 108 og 114 anførte, at forpligtelsen til at kontrollere delenes oprindelse påhviler Kommissionen, undlod at tage hensyn til dom af 26. september 2000, Starway mod Rådet (T-80/97, EU:T:2000:216), hvoraf fremgår, at EU-institutionerne ikke har pligt til at bevise delenes oprindelse ved at anvende grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og at bevisbyrden for denne oprindelse påhviler den pågældende eksporterende producent.

65

Det er i den foreliggende sag almindeligt kendt og ubestridt, at delene samlet i Sri Lanka er af kinesisk oprindelse, således at det tilkommer Kolachi Raj at bevise, at disse dele nu havde srilankansk oprindelse. Eftersom Kolachi Raj ikke havde ført dette bevis, havde Kommissionen ikke pligt til at foretage en yderligere analyse for at konkludere, at disse dele hidrørte fra Kina, og dette gælder uanset den omstændighed, at den foretog en analog anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

66

Kolachi Raj har herover anført, at det eneste anbringendes andet led savner grundlag.

67

Kolachi Raj har for det første, idet virksomheden har anført, at Retten ikke begrænsede de bevismidler, som kunne anvendes for at godtgøre, hvor en del hidrørte fra, og at oprindelsesreglerne udgør det eneste relevante kriterium i denne forbindelse, fremhævet, at i mangel af en udtrykkelig bestemmelse, som er til hinder for, eller som tillader en anvendelse af kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), med henblik på at bestemme delenes oprindelse eller herkomst, må det antages, at en sådan anvendelse ikke er tilladt. Eftersom denne bestemmelse udgør en undtagelse fra den almindelige ordning for pålæggelse af antidumpingtold, skal den således fortolkes strengt.

68

Kolachi Raj har udledt et yderligere argument af opbygningen af grundforordningens artikel 13, stk. 2, som indebærer, at det først skal fastslås, hvilke dele der hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, litra a), inden der dernæst alene anvendes de kriterier, der er fastsat i artikel 13, stk. 2, litra b).

69

Kolachi Raj har videre anført, at Kommissionen skal anvende beviser, dvs. oplysninger vedrørende de faktiske omstændigheder, som har en logisk forbindelse med de juridiske konklusioner, som drages heraf. Der kan imidlertid ikke etableres en sådan forbindelse mellem kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og bestemmelsen af de omhandlede deles herkomst.

70

Kolachi Raj har for det andet anfægtet de argumenter, som Kommissionen har udledt af dom af 26. september 2000, Starway mod Rådet (T-80/97, EU:T:2000:216), som blev afsagt under omstændigheder, som adskiller sig fra omstændighederne i den foreliggende sag. Retten modsagde på ingen måde den nævnte dom i den appellerede dom og begrænsede sig til at fastslå, at Kommissionen ikke kunne anvende grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), for at kontrollere oprindelsen af delene fremstillet i Sri Lanka.

71

Kolachi Raj har desuden i retsmødet gjort gældende, at EBMA’s argument vedrørende bevisbyrden med hensyn til oprindelsen af delene skal afvises, for så vidt som det ikke er en del af Kommissionens argumentation vedrørende en analog anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

72

Subsidiært, og såfremt Domstolen måtte konkludere, at den appellerede dom er behæftet med en retlig fejl, har Kolachi nedlagt påstand om, at Domstolen ændrer begrundelsen og i den appellerede dom erstatter henvisningerne til delenes oprindelse med en henvisning til deres herkomst.

73

De to led af det eneste led, som er tæt forbundne, og som derfor skal behandles samlet, vedrører retlige fejl, som Retten skulle have begået ved fortolkningen og anvendelsen af grundforordningens artikel 13, stk. 2. Kommissionen, som støttes heri af EBMA, har nærmere bestemt dels anført, at Retten med urette sidestillede begrebet »herkomst« med begrebet »oprindelse«. EBMA har endvidere anført, at Retten med urette sidestillede »herkomst« med det umiddelbare eksportland. Dels har Kommissionen, som støttes heri af EBMA, gjort gældende, at Retten med urette begrænsede muligheden for at føre bevis for den omstændighed, at dele »hidrører« fra det land, der er omfattet af de pågældende foranstaltninger, ved at pålægge Kommissionen at godtgøre delenes oprindelse som omhandlet i toldretten.

74

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, kan antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, når gældende foranstaltninger omgås.

75

Bevisbyrden for en omgåelse af antidumpingforanstaltninger i et tredjeland påhviler, henset til denne forordnings artikel 13, stk. 3, EU-institutionerne (jf. i denne retning dom af 4.9.2014, Simon, Evers & Co., C-21/13, EU:C:2014:2154, præmis 35, og af 26.1.2017, Maxcom mod Chin Haur Indonesia,C-247/15 P, C-253/15 P og C-259/15 P, EU:C:2017:61, præmis 56), mens det tilkommer hver enkelt eksporterende producent at påvise, at dennes retlige situation begrunder indrømmelsen af en sådan fritagelse i henhold til forordningens artikel 13, stk. 4 (dom af 26.1.2017, Maxcom mod Chin Haur Indonesia,C-247/15 P, C-253/15 P og C-259/15 P, EU:C:2017:61, præmis 59).

76

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, anses en samleproces i et tredjeland for at indebære en omgåelse af gældende foranstaltninger, hvis den opfylder de betingelser, der er opregnet i denne bestemmelse. Blandt disse bestemmelser er den betingelse, som følger af en samlet læsning af denne bestemmelses litra a) og b), og som kræver, at de dele, der udgør mindst 60% af den samlede værdi af de dele, som indgår i den samlede vare, »hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne«.

77

Retten fortolkede i den appellerede doms præmis 79-85 denne bestemmelse således, at det, principielt, er tilstrækkeligt, at EU-institutionerne godtgør, at de dele, der udgør mindst 60% af den samlede værdi af de dele, som indgår i den samlede vare, »hidrører« fra det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, uden at disse institutioner er forpligtet til at føre bevis for, at disse dele også har oprindelse i dette land. Retten fandt imidlertid, at det i tvivlstilfælde kunne være nødvendigt at kontrollere, om delene, som hidrører fra et land, faktisk har oprindelse i et andet land. I denne forbindelse fortolkede Retten udtrykket »hidrører fra« som en henvisning til den omhandlede import og således til eksportlandet for de omhandlede dele.

78

På baggrund af denne fortolkning fastslog Retten i den appellerede doms præmis 86, at delene indkøbt af Kolachi Raj i Sri Lanka var blevet importeret fra dette land efter at være blevet forarbejdet, og at de derfor kunne betragtes som »hidrørende fra« dette land. Retten tilføjede i den appellerede doms præmis 87 og 91, at Kommissionen ikke desto mindre kunne kontrollere, om disse dele faktisk havde oprindelse i Kina og med henblik herpå anmode Kolachi Raj om at bevise, at disse dele havde oprindelse i Sri Lanka.

79

Retten fastslog nærmere bestemt i den appellerede doms præmis 105 og 114, at selv om Kommissionen uden at begå en retlig fejl kunne forkaste bevisværdien af de oprindelsescertifikater, som Kolachi Raj havde fremlagt, havde denne institution til gengæld begået en retlig fejl ved at anvende grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), »analogt« med henblik på at fastslå »oprindelsen« af delene indkøbt af den sidstnævnte virksomhed i Sri Lanka.

80

Det følger heraf, at Retten i det væsentlige anlagde en restriktiv fortolkning af begrebet »herkomst« i det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, idet den sidestillede dette begreb med en direkte import af de omhandlede dele fra dette land, og idet den, i mangel af en sådan direkte import, opstillede et krav om, at Kommissionen fører bevis for, at disse dele faktisk har oprindelse i det nævnte land.

81

Under disse omstændigheder skal der med henblik på at træffe afgørelse om de hævdede fejl principalt foretages en fortolkning af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a) og b), og mere præcist skal rækkevidden af begrebet »herkomst« af delene, som fremgår af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), og kravene med hensyn til beviset herfor fastslås.

82

Det følger af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 12.10.2017, Tigers,C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

83

Som bemærket i nærværende doms præmis 76 følger det af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a) og b), at forudsat, at de andre betingelser, der er opregnet i stk. 2 er opfyldt, anses en samleproces [i et tredjeland] for at indebære en omgåelse af gældende antidumpingforanstaltninger, når de dele, der udgør mindst 60% af den samlede værdi af de dele, som indgår i den samlede vare, »hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne«. Henset til betragtningerne i nærværende doms præmis 75 tilkommer det EU-institutionerne at godtgøre, at de omhandlede dele »hidrører« fra dette land.

84

Grundforordningen indeholder hverken en definition af udtrykket »hidrører fra« i forordningens artikel 13, stk. 2, litra a), eller af begrebet »herkomst«. Ud fra deres sædvanlige forståelse betyder udtrykket »hidrøre fra«»stamme fra« eller »have oprindelse i«, således som generaladvokaten har anført i punkt 64 i forslaget til afgørelse.

85

Parterne i appelsagen er uenige om, hvorvidt dette begreb »herkomst«, som anført af Kommissionen og EBMA, skal gøres til genstand for en bred fortolkning, som går videre end toldbegreberne »oprindelse« og »direkte import«, eller om det, som anført af Kolachi Raj, skal gøres til genstand for en restriktiv fortolkning, således at der ved herkomst udelukkende henvises til delenes toldmæssige oprindelse.

86

Hvad for det første angår spørgsmålet, om begrebet »herkomst« skal forstås som den toldmæssige oprindelse af de omhandlede dele, skal det, som generaladvokaten også har anført i punkt 66 i forslaget til afgørelse, bemærkes, at en undersøgelse af de forskellige sprogversioner af grundforordningens artikel 13, stk. 2, afslører forskelle.

87

Mens den spanske (»procedan del«), danske (»fra det«), græske (»προέρχονται από«), engelske (»are from«), franske (»proviennent du«), kroatiske (»iz«), lettiske (»nāk no«), lituaiske (»ira iš«), nederlandske (»afkomstig… uit«), portugisiske (»provenientes do«), rumænske » provin din«), finske (»tulevat maasta«) og svenske (»från det«) version af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), henviser til begrebet »herkomsten« af delene, henviser den tyske (»Ursprung«) og italienske (»originari«) version til deres »oprindelse«. Endelig anvender den tjekkiske (»pochazeji«), estiske (»pärinevad riigist«), polske (»pochodzą z«) og slovakiske (»pochádzajú z«) version udtryk, som kan forstås som henvisende til både delenes »herkomst« og »oprindelse«.

88

Når en version af den samme tekst på et af EU-sprogene afviger fra de andre sprogversioner, skal den omhandlede bestemmelse med henblik på at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse fortolkes ud fra konteksten og formålet med det regelsæt, hvori den udgør et element (dom af 26.4.2012, DR og TV2 Danmark, C-510/10, EU:C:2012:244, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

89

Det skal herved bemærkes, at ordlyden af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), svarer til ordlyden af artikel 13, stk. 2, litra i), i forordning nr. 3283/94. Inden vedtagelsen af sidstnævnte forordning gjorde de tilsvarende bestemmelser i de retsforskrifter om antidumping, der var gældende, dvs. først artikel 13, stk. 10, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EFT 1984, L 201, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1761/87 af 22. juni 1987 (EFT 1987, L 167, s. 9), og derefter artikel 13, stk. 10, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT 1988, L 209, s. 1), en udvidelse af en gældende antidumpingtold på grund af samleprocesser betinget af, at værdien af de dele, der er anvendt i disse processer, og »som har oprindelse i det land, hvorfra den vare, som er pålagt [den nævnte] told, eksporteres«, overstiger værdien af alle de øvrige anvendte dele med mindst 50%. Udtrykket »som har oprindelse« henviste således til begrebet »oprindelse« som omhandlet i toldretten.

90

Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 81 i forslaget til afgørelse, indebærer den ændring, som fandt sted med forordning nr. 3283/94, som, i det mindste i flere sprogversioner af de omhandlede bestemmelser, anvender et udtryk, som henviser til begrebet »herkomst« snarere end til begrebet »oprindelse«, at EU-lovgiver bevidst har valgt at tage afstand fra oprindelsesreglerne i toldretten, og at begrebet »herkomst« med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 13, stk. 2, derfor har et selvstændigt indhold, som adskiller sig fra indholdet af begrebet »oprindelse« i toldretten.

91

Heraf følger, at selv om det tilkommer EU-institutionerne at godtgøre, at de dele, som anvendes i samleprocesser, hidrører fra det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, har de imidlertid ikke pligt til at godtgøre, at disse dele også har oprindelse i dette land som omhandlet i toldretten.

92

Denne konklusion berører imidlertid ikke muligheden for enhver individuel eksporterende producent for at godtgøre, at de omhandlede dele, selv om de hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, reelt har oprindelse i et andet land end det land, der er omfattet af foranstaltningerne, for at blive fritaget for den udvidede antidumpingtold i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4. I et sådant tilfælde kan samleprocesser ikke anses for at omgå de gældende antidumpingforanstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13.

93

For det andet skal der ske en undersøgelse af spørgsmålet, om begrebet »herkomst« i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), skal forstås under henvisning til importen af delene og således som henvisende til deres umiddelbare eksportland.

94

Det skal herved først bemærkes, at når det er godtgjort, at de dele, som er genstand for samleprocesser, direkte importeres fra det land, der er omfattet afforanstaltningerne, til et tredjeland eller til EU med henblik på samling heraf, kan EU-institutionerne antage, at disse dele »hidrører« fra det første af disse lande som omhandlet i denne bestemmelse.

95

Denne fortolkning er således dels i overensstemmelse med den sædvanlige betydning af verbet »hidrører« som beskrevet i nærværende doms præmis 84.

96

Dels understøttes denne fortolkning også af formålet med og den generelle opbygning af grundforordningen. Henset hertil samt til bl.a. 19. betragtning til og artikel 13 i forordningen har en forordning om udvidelse af en antidumpingtold, som eneste formål at sikre dennes effektivitet og at forhindre dens omgåelse. En foranstaltning om udvidelse af en endelig antidumpingtold har følgelig kun accessorisk karakter i forhold til den første retsakt, som indfører denne told, der beskytter de endelige foranstaltningers effektive anvendelse (dom af 6.6.2013, Paltrade,C-667/11, EU:C:2013:368, præmis 28, og af 17.12.2015, APEX,C-371/14, EU:C:2015:828, præmis 50 og 53).

97

Denne bestemmelse, som gør det muligt for EU-institutionerne at anvende grundforordningens artikel 13, stk. 2, på dele, som direkte importeres til det land, hvor de samles, fra det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, gør det muligt at anvende et simpelt kriterium, som kan sikre antidumpingtoldens effektivitet. Institutionerne kan således, principielt, begrænse sig til at konstatere, at disse dele importers til det land, hvor de samles, fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, frem for at skulle godtgøre de omhandlede deles toldmæssige oprindelige, hvilket ikke berører den pågældende eksporterende producents mulighed for at godtgøre, at de nævnte dele faktisk har oprindelse i et andet land.

98

For det andet skal det tilføjes, at i modsætning til, hvad Retten i det væsentlige fastslog i den appellerede doms præmis 84, 87 og 91, kan begrebet »herkomst« i det land, der er omfattet af foranstaltningerne, ikke begrænses til den situation, hvor der er tale om en direkte import af de omhandlede dele fra dette land.

99

Det skal således først og fremmet bemærkes, at grundforordningens artikel 13, stk. 2, henset til sin ordlyd, ikke indeholder nogen indikation i denne henseende.

100

Hvad dernæst angår den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, er det korrekt, som Retten desuden bemærkede i den appellerede doms præmis 84, at flere andre bestemmelser i grundforordningen også anvender både begrebet »herkomst« og begrebet »import«.

101

Den omstændighed, at grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), i modsætning til disse andre bestemmelser anvender udtrykket »hidrører fra« uden nogen henvisning til import, synes imidlertid at pege i retning af, at unionslovgiver ikke har tilsigtet at begrænse »herkomst« som omhandlet i denne bestemmelse til alene at omfatte den situation, hvor der er tale om en direkte import af dele, der hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne.

102

En sådan fortolkning skal endelig også finde anvendelse, når henses til formålet med og den generelle opbygning af grundforordningen og de mål, som forfølges med en forordning om udvidelse af en antidumpingtold, som beskrevet i nærværende doms præmis 96 og 97.

103

I en situation, hvor dele importeres fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, til et tredjeland med henblik på en første, selv mindre, samling, inden de importeres til et andet land med henblik på en anden samling af den endelige vare, som skal eksporteres til EU, vil en fuldstændig sidestilling af begreberne »herkomst« og »import« resultere i den konklusion, at disse dele skal anses for at hidrøre fra det land, hvor den første samling fandt sted, således at enhver konstatering af en omgåelse uden videre er udelukket. Denne fortolkning gør det således muligt for erhvervsdrivende nemt at unddrage sig udvidelsen af den gældende endelige told ved at multiplicere de på hinanden følgende samleprocesser i tredjelande.

104

En sådan fortolkning risikerer at forringe effektiviteten af Unionens handelsbeskyttelsesforhandlinger, hver gang EU-institutionerne står over for en kompleks konstruktion bestående af flere på hinanden følgende samlinger i forskellige tredjelande (jf. analogt dom af 4.9.2014, Simon, Evers & Co., C-21/13, EU:C:2014:2154, præmis 37).

105

Denne risiko kan ikke fjernes af muligheden, som i det væsentlige konstateret af Retten i den appellerede doms præmis 87 og 91, for at EU-institutionerne, ved på hinanden følgende samlinger gennemført i to tredjelande, kontrollerer eller bestemmer, at delene afsendt fra det land, hvor den første foreløbige samling fandt sted, faktisk har oprindelse i det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne.

106

En sådan mulighed svarer således til at pålægge EU-institutionerne, i modsætning til det valg, som lovgiver har truffet, og som fremgår af nærværende doms præmis 90 og 91, at føre bevis for, ikke længere delenes herkomst, men deres toldmæssige oprindelse, hvilket pålægger dem en større bevisbyrde, i strid med formålet med og den generelle opbygning af grundforordningen som redegjort for i nærværende doms præmis 96 og 97.

107

Heraf følger, at grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), skal fortolkes bredt, således at dele »hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne«, ikke blot hvor der er tale om en direkte import som omhandlet i nærværende doms præmis 93, men også i situationer, hvor det, henset til en analyse af samtlige relevante omstændigheder i den foreliggende sag, ikke kan godtgøres, at dele, som oprindeligt blev fremstillet i det land, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, er blevet importeret til det land, hvor de samles fra et mellemliggende tredjeland, hvorfra de var i transit, eller hvor de var genstand for en mindre forarbejdning.

108

Beviset for en sådan herkomst, som påhviler EU-institutionerne, kan derfor støttes på en række samstemmende indicier, som henhører under Unionens retsinstansers kontrol. Som det imidlertid fremgår af nærværende doms præmis 92, vil de pågældende erhvervsdrivende kunne føre bevis for, at de omhandlede dele reelt har oprindelse i et andet land end det, der er omfattet af de nævnte foranstaltninger.

109

En bred fortolkning af begrebet »herkomst« som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), understøttes ligeledes af den omstændighed, at lovgiver, som det fremgår af Domstolens praksis, har tilsigtet at give EU-institutionerne et vidt skøn med hensyn til definitionen af »omgåelse« (jf. analogt dom af 4.9.2014, Simon, Evers & Co., C-21/13, EU:C:2014:2154, præmis 48).

110

Det følger af foregående betragtninger, at Retten begik en retlig fejl, da den begrænsede begrebet »herkomst« som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), til alene at omfatte den situation, hvor der sker en direkte import af de omhandlede dele, og ved, under omstændigheder som de i den foreliggende sag, omhandlede at pålægge EU-institutionerne, at godtgøre de omhandlede deles oprindelse.

111

I modsætning til, hvad Kolachi Raj har gjort gældende, kan der ikke rettes op på denne retlige fejl ved blot at erstatte præmisser i den appellerede dom, således at enhver henvisning fra Rettens side til begrebet »oprindelse« erstattes af en henvisning til »herkomst«. Retten foretog således en streng sondring mellem disse to begreber, som uden videre udelukker muligheden for Kommissionen for ved en række af samstemmende indicier at godtgøre herkomsten af de omhandlede dele i en situation som den i den foreliggende sag omhandlede.

112

Uden at det er nødvendigt at behandle de øvrige argumenter fremført af Kommissionen og af EBMA skal det eneste appelanbringende tiltrædes, og den appellerede dom skal derfor ophæves.

113

I overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen, når den ophæver den af Retten trufne afgørelse, selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse. Dette er tilfældet her.

114

Med sit eneste anbringende for Retten vedrørende tilsidesættelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), har Kolachi Raj for det første gjort gældende, at de omhandlede dele ikke kan anses for at hidrøre fra Kina, eftersom de var blevet forarbejdet i Sri Lanka og afsendt fra dette land til Pakistan, for det andet, at oprindelsescertifikaterne, som Kommissionen med urette afviste, viste den srilankanske oprindelse af disse dele, og for det tredje, at Kommissionen begik fejl ved anvendelsen af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), på fremstilling af cykeldele i Sri Lanka, mens undersøgelsen vedrørte en eventuel omgåelse af antidumpingforanstaltningerne i Pakistan, og at denne bestemmelse ikke er en oprindelsesregel, og at den derfor ikke kan tages i betragtning med henblik på at konkludere, at delene forarbejdet i Sri Lanka hidrørte fra Kina. Ifølge Kolachi Raj skulle Kommissionen tværtimod have anvendt oprindelsesreglerne fastsat i EU-toldlovgivningen.

115

Det bemærkes herved, at det, som det fremgår af nærværende doms præmis 91, 92, 107 og 108, tilkom Kommissionen at godtgøre, at de omhandlede dele hidrørte fra Kina, med forbehold for Kolachi Rajs mulighed for at godtgøre, at disse dele faktisk havde oprindelse i Sri Lanka.

116

I den foreliggende sag fremgår det for det første i det væsentlige af 98.-101. betragtning til den omtvistede forordning, at Kommissionen fandt, at de dele, som Kolachi Raj havde købt i Sri Lanka, hidrørte fra Kina. Kommissionen anførte navnlig, at disse dele hovedsageligt blev fremstillet med kinesiske råmaterialer, idet Kolachi Raj desuden har bekræftet denne omstændighed i retsmødet for Domstolen. Kommissionen anførte også, at den srilankanske producent var en virksomhed, som var forretningsmæssigt forbundet med Kolachi Raj, og bestred forbindelserne mellem den sidstnævnte og dens angiveligt uafhængige leverandør. Endelig anførte Kommissionen, idet den samtidigt, i 101. betragtning til den omtvistede forordning, nævnte, at grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), ikke udgjorde en oprindelsesregel, at eftersom de nævnte dele blev fremstillet af råmaterialer, der for over 60% stammede fra Kina, og værditilvæksten var under 25% af produktionsomkostningerne, kom disse dele fra Kina.

117

Desuden og for at præcisere den sammenhæng, som den foreliggende sag indgår i, fremgår det af 94. betragtning til den omtvistede forordning, at den srilankanske producent, som var forretningsmæssigt forbundet med Kolachi Raj, havde været genstand for en foregående antiomgåelsesundersøgelse vedrørende Sri Lanka, og at Kolachi Raj også var forretningsmæssigt forbundet med en cambodjansk virksomhed, som var ophørt med at eksportere cykler til EU i rapporteringsperioden fra den 1. september 2013 til den 31. august 2014, og som havde overført sin virksomhed til Kolachi Raj i Pakistan.

118

Samtlige disse elementer udgør en række af samstemmende indicier, som Kommissionen, som anført i nærværende doms præmis 108, kunne støtte sig på, for at konkludere, at de omhandlede dele »hidrørte« fra Kina.

119

Det skal herved præciseres, at de elementer, som fremgår af nærværende doms præmis 117, ligesom den omstændighed, som anført af Kommissionen, at Kolachi Raj er en del af en koncern af virksomheder tilhørende den samme fysiske person, som deltager i omgåelse af antidumpingforanstaltninger i forskellige tredjelande, ikke i sig selv kan begrunde en konklusion om, at de omhandlede dele hidrører fra Kina, således som Kommissionen i øvrigt udtrykkeligt anerkendte i dens duplik for Retten. Disse omstændigheder udgør imidlertid relevante elementer, som kan underbygge konklusionen om, at delene fremstillet i Sri Lanka fra hovedsageligt kinesiske råmaterialer, i modsætning til det af Kolachi Raj anførte, kan anses for at hidrøre fra Kina som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a).

120

Kolachi Raj har imidlertid ikke fremført konkrete argumenter, som kan rejse tvivl om den række af indicier, som Kommissionen har støttet sig på.

121

For så vidt som Kommissionen herved foretog en »analog« anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), skal det ganske vist konstateres, at, som parterne i øvrigt er enige om, denne bestemmelse udgør ikke en oprindelsesregel. I den foreliggende sag er denne analoge anvendelse kun et indicium blandt flere, som til sammen udgør den række af indicier, som Kommissionen støttede sig på, for at bestemme de omhandlede deles herkomst. Den omstændighed, at delene forarbejdet i Sri Lanka hovedsageligt fremstilles med kinesiske råmaterialer, og at de i Sri Lanka kun var genstand for en mindre forarbejdning, udgør et element i denne række af samstemmende indicier, som kan godtgøre, at de nævnte dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne.

122

Endelig har Kolachi Raj ikke godtgjort de omhandlede deles srilankanske oprindelse. I 98.-101. betragtning til den omtvistede forordning afviste Kommissionen bevisværdien af de oprindelsescertifikater, som dette selskab havde fremlagt med henblik herpå. Af de grunde, som er anført i den appellerede doms præmis 95-105, kan de argumenter, som Kolachi Raj har fremført med henblik på at anfægte disse betragtninger til den omtvistede forordning, ikke tiltrædes.

123

Henset til samtlige foregående betragtninger skal det eneste anbringende, som Kolachi Raj har fremsat, forkastes, og følgelig skal Kommissionen frifindes i det hele i søgsmålet i første instans.

124

Ifølge artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement træffer Domstolen, såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, afgørelse om sagsomkostningerne. I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

125

Da Kommissionen og EBMA har nedlagt påstand om, at Kolachi Raj tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da Kolachi Raj har tabt sagen, bør det pålægges denne virksomhed at bære sine egne omkostninger og at betale Kommissionens og EMBA’s omkostninger såvel i sagen i første instans som i appelsagen.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Fjerde Afdeling):