DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)
19. december 2019 ( *1 )
»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EU) nr. 528/2012 – artikel 3, stk. 1, litra a) og c) – Begrebet »biocidholdigt produkt« – begrebet »aktivstof« – bakterieholdigt produkt, der indeholder sorten »Bacillus Ferment« – påvirkning på anden vis end blot ved fysisk eller mekanisk påvirkning – indirekte påvirkning – virkningens varighed«
I sag C-592/18,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (appeldomstol i sager om handel og industri, Nederlandene) ved afgørelse af 18. september 2018, indgået til Domstolen den 21. september 2018, i sagen
Darie BV
mod
Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu,
har
DOMSTOLEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, S. Rodin, og dommerne K. Jürimäe og N. Piçarra (refererende dommer),
generaladvokat: J. Kokott,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
|
– |
Darie BV ved advocaten H. Lamon og J.A.M. Jonkhout, |
|
– |
den nederlandske regering ved M.K. Bulterman og C.S. Schillemans, som befuldmægtigede, |
|
– |
den østrigske regering først ved G. Hesse, derefter ved J. Schmoll, som befuldmægtigede, |
|
– |
den norske regering ved J.T. Kaasin og T. Skjeie, som befuldmægtigede, |
|
– |
Europa-Kommissionen ved L. Haasbeek og R. Lindenthal, som befuldmægtigede, |
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 17. oktober 2019,
afsagt følgende
Dom
|
1 |
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT 2012, L 167, s. 1, og berigtiget i EUT 2017, L 280, s. 57). |
|
2 |
Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem Darie BV, som er et selskab, der driver virksomhed på engros-markedet for vedligeholdelses-, rengørings- og vaskeriprodukter, og Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu (statssekretæren for infrastruktur og miljø, Nederlandene) (herefter »statssekretæren«) vedrørende lovligheden af sidstnævntes beslutning om at give selskabet påbud om at bringe tilgængeliggørelsen af et ikke-godkendt produkt, som statssekretæren havde kvalificeret som »biocidholdigt produkt«, på markedet til ophør. |
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning nr. 528/2012
|
3 |
Femte betragtning til forordning nr. 528/2012 har følgende ordlyd: »Ved [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT 1998, L 123, s. 1)] blev der fastsat regler om tilgængeliggørelse af biocidholdige produkter på markedet inden for Fællesskabet. Disse regler bør tilpasses i lyset af erfaringerne og navnlig Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der gøres status efter de første syv års gennemførelse af direktivet og gives en analyse af direktivets problemområder og svagheder.« |
|
4 |
Denne forordnings artikel 1 med overskriften »Formål og genstand« har følgende ordlyd: »1. Formålet med denne forordning er at forbedre det indre markeds funktion gennem en harmonisering af bestemmelserne for tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet. Bestemmelserne i denne forordning understøttes af forsigtighedsprincippet, der skal garantere menneskers sundhed, dyrs sundhed og et sundt miljø. […] 2. Ved denne forordning fastlægges der regler for:
[…]« |
|
5 |
Denne forordnings artikel 2 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer i stk. 1: »Denne forordning finder anvendelse på biocidholdige produkter og behandlede artikler. Bilag V indeholder en liste over de typer af biocidholdige produkter, der er omfattet af denne forordning, og en beskrivelse heraf.« |
|
6 |
Forordningens artikel 3 med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende i stk. 1: »I denne forordning forstås ved:
[…]
[…]
[…]« |
|
7 |
Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 528/2012 er affattet således: »Biocidholdige produkter må ikke gøres tilgængelige på markedet eller anvendes, medmindre de er godkendt i henhold til denne forordning.« |
|
8 |
Bilag V til denne forordning med overskriften »Typer af biocidholdige produkter og beskrivelsen heraf i henhold til artikel 2, stk. 1« inddeler disse produkter i fire hovedgrupper, nemlig desinfektionsmidler, konserveringsmidler, skadedyrsbekæmpelse og andre biocidholdige produkter. I dette bilag præciseres for det første, at desinfektionsmidler ikke omfatter rengøringsmidler, og for det andet, at konserveringsmidler, medmindre andet er anført, kun indeholder produkter til forebyggelse af mikrobe- og algevækst. |
Direktiv 98/8
|
9 |
Artikel 2 i direktiv 98/8 med overskriften »Definitioner«, som blev ophævet og erstattet ved forordning nr. 528/2012, bestemte i stk. 1: »I dette direktiv forstås ved:
[…]« |
Forordning (EF) nr. 648/2004
|
10 |
I 21. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (EUT 2004, L 104, s. 1) anføres, »at andre tværgående retsforskrifter […] gælder for overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler«, hvilke forskrifter omfatter direktiv 98/8. |
|
11 |
Denne forordnings artikel 2, nr. 1), definerer begrebet »vaske- og rengøringsmiddel« i denne forordnings forstand. |
Nederlandsk ret
|
12 |
Artikel 1 i Wet gewasbeschermingsmiddelen en biociden (lov om plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, herefter »Wgb«) med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende: »1. I denne lov og de i medfør heraf udstedte bestemmelser forstås ved: […] Biocidholdige produkter: produkter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning [nr. 528/2012] […]« |
|
13 |
Wgb’s artikel 43 med overskriften »Overtrædelse af forordningen« har følgende ordlyd: »1. Det er forbudt at handle i strid med artikel 17, stk. 1, 5 og 6, i forordning [nr. 528/2012] eller med forordninger udstedt til gennemførelse heraf. […]« |
|
14 |
Wgb’s artikel 86 med overskriften »Administrativt påbud« fastsætter: »Ministeren er beføjet til at udstede et påbud for at håndhæve de ved denne lov eller i medfør heraf fastsatte regler og artikel 5:20 i Algemene wet bestuursrecht (den almindelige forvaltningslov), for så vidt som dette vedrører pligten til samarbejde med de i henhold til artikel 82 udpegede embedsmænd.« |
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
|
15 |
Ved afgørelse af 13. januar 2017 udstedte statssekretæren i henhold til Wgb’s artikel 43 og 86, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 528/2012, et påbud til Darie om at bringe tilgængeliggørelsen af Pure Air på markedet til ophør, hvilket produkt statssekretæren kvalificerede som et »biocidholdigt produkt«, som ikke var blevet godkendt af den kompetente myndighed, nemlig College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden (organ, der er bemyndiget til at godkende plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, Nederlandene), idet selskabet ellers ville blive idømt betaling af en ugentlig tvangsbøde på 1000 EUR, dog maksimalt 25000 EUR i alt. |
|
16 |
Darie indgav en klage over statssekretærens afgørelse, idet selskabet gjorde gældende, at denne med urette havde identificeret Pure Air som et »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012. |
|
17 |
Statssekretæren afviste klagen ved afgørelse af 26. maj 2017. |
|
18 |
Darie har for College van Beroep voor het bedrijfsleven (appeldomstol i sager om handel og industri, Nederlandene) anlagt sag med påstand om annullation af denne afgørelse, hvorved selskabet har anfægtet kvalificeringen af Pure Air som et »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012. Det er selskabets opfattelse, at Pure Air har probiotisk og ikke biocidal virkning, idet bakteriesorten Bacillus ferment i dette produkt producerer enzymer, der optager og fortærer al organisk affald, der tjener som næring for mikroorganismer, selv om der på den overflade, der er behandlet med midlet, ikke kan opstå nogen biotop, hvor mikoorganismer såsom skimmel kan trives. |
|
19 |
Den forelæggende ret har anført, at etiketten på Pure Air beskriver produktet som et flydende koncentreret biologisk nedbrydeligt forstøvningsmiddel beriget med probiotika, der bl.a. indeholder bakteriesorten Bacillus ferment, som anvendes til at »sikre, at der ikke er skimmel«, og til »fjernelse og forebyggelse af ubehagelige lugte« ved at oprette en sund og sikker mikroflora på de sprøjtede overflader. I brugsanvisningen til Pure Air præciseres for det første, at skimmel skal fjernes fra overfladerne »for at starte fra et nulpunkt«, inden de overflader, der skal behandles, forstøves med dette produkt, og for det andet, at det, »for at der ikke skal opstå skimmel igen, er […] vigtigt at gentage forstøvningen [med Pure Air] med tre til fire ugers mellemrum alt efter boligens fugtighedsgrad«. |
|
20 |
Denne ret har tilføjet, at Daries websted den 22. marts 2017 viste oplysninger, hvorefter »[p]robiotiske rengøringsmidler virker som traditionelle metoder. De fjerner synlige urenheder. Der er imidlertid en vigtig forskel. Potentielle sygdomsfremkaldende organismer som skimmel og skadelige bakterier forsvinder også. Ved at fjerne deres næringsgrundlag reduceres antallet af dårlige bakterier og skimmel stærkt. Desuden er produktet sikkert og med varig virkning. Basis består af gode bakterier og vand, og det er hermed det miljøvenligste produkt, der fås på det professionelle marked«. |
|
21 |
Den forelæggende ret nærer derfor tvivl om, hvorvidt den af Darie hævdede virkning af Pure Air, hvorefter det ikke er skadegørerne selv, men snarere fremkomsten eller opretholdelsen af organismens naturlige miljø, der bekæmpes, er omfattet af begrebet »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012, sammenholdt med denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra c). |
|
22 |
Under disse omstændigheder har College van Beroep voor het bedrijfsleven (ret i første instans i sager om handel og industri) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
|
Om de præjudicielle spørgsmål
Formaliteten
|
23 |
Darie har gjort gældende, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skal afvises, eftersom den forelæggende ret, uden at det er nødvendigt at forelægge Domstolen de præjudicielle spørgsmål, er i besiddelse af alle de elementer, der gør det muligt for den at fastslå, at den pågældende foranstaltning ikke er et biocidholdigt produkt. Endvidere har Domstolen i dom af 1. marts 2012, Söll (C-420/10, herefter »Söll-dommen«, EU:C:2012:111), allerede besvaret det første spørgsmål. |
|
24 |
Det skal i denne henseende bemærkes, at det inden for rammerne af det samarbejde, der i medfør af artikel 267 TEUF er indført mellem Domstolen og de nationale retter, udelukkende tilkommer den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse (dom af 25.7.2018, AY (Arrestordre – vidne), C-268/17, EU:C:2018:602, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis). |
|
25 |
Heraf følger, at der gælder en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve – er relevante. Domstolen kan kun afvise en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er hypotetisk, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 25.7.2018, AY (Arrestordre – vidne), C-268/17, EU:C:2018:602, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis). |
|
26 |
I det foreliggende tilfælde verserer for den forelæggende ret en tvist, der i det væsentlige vedrører kvalificeringen af produktet Pure Air som et »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012. Eftersom denne ret har anmodet om en fortolkning af begreberne »biocidholdigt produkt« og »aktivstof« som omhandlet i denne forordning, og den har forelagt Domstolen de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for at give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål, hersker der ingen tvivl om, at disse spørgsmål er relevante med henblik på tvistens afgørelse, og at de i ovennævnte præmis anførte betingelser for at antage en anmodning om præjudiciel afgørelse til realitetsbehandling er opfyldt. |
|
27 |
Anmodningen om præjudiciel afgørelse kan derfor antages til realitetsbehandling. |
Realiteten
Om det første spørgsmål
|
28 |
Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om begrebet »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal fortolkes således, at det omfatter midler, der består af en eller flere bakteriesorter, enzymer eller andre bestanddele, som på grund af deres specifikke virkemåde ikke har direkte virkning på de skadegørere, som de er bestemt til, men på fremkomsten eller opretholdelsen af skadegørernes naturlige miljø, og hvilke krav der i givet fald skal stilles til denne virkning. |
|
29 |
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at eftersom forordning nr. 528/2012 ophævede og erstattede direktiv 98/8, gælder Domstolens fortolkning af bestemmelserne i dette direktiv ligeledes for denne forordning, da bestemmelserne i de to EU-retlige instrumenter kan sidestilles med hinanden (jf. i denne retning dom af 16.11.2016, Schmidt, C-417/15, EU:C:2016:881, præmis 26, af 9.3.2017, Pula Parking, C-551/15, EU:C:2017:193, præmis 31, og af 15.11.2018, Kuhn, C-308/17, EU:C:2018:911, præmis 31). |
|
30 |
I Söll-dommens præmis 31 fastslog Domstolen, at begrebet »biocidholdige produkter« i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 98/8 skulle fortolkes således, at det omfattede produkter, der kun havde en indirekte virkning på de skadegørere, som de er bestemt til, eftersom de indeholdt et eller flere aktive stoffer, som havde en kemisk eller biologisk virkning, der udgjorde en integrerende del af en årsagskæde, hvis formål var at virke hæmmende på disse skadegørere. |
|
31 |
Det skal i denne henseende bemærkes, at Domstolen i Söll-dommens præmis 24 bemærkede, at artikel 2, stk. 1, litra a), første afsnit, i direktiv 98/8 inddelte definitionen af biocidholdige produkter i tre elementer, der var kumulative. Disse produkter skulle indeholde et »aktivstof«, produktet skulle forfølge visse formål, og virkningen skulle være enten kemisk eller biologisk. Domstolens konklusion i nævnte doms præmis 31 var navnlig støttet på en analyse af det andet element i denne definition i lyset af formålet med dette direktiv. |
|
32 |
Den sammenlignende analyse af affattelsen af artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 og artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 98/8 viser, at affattelsen af dette element er identisk i de to bestemmelser, for så vidt som kvalificeringen som »biocidholdigt produkt« bl.a. er betinget af, at produktet er »bestemt til at kunne ødelægge, hindre, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller på anden vis bekæmpe virkningen af skadegørere«. |
|
33 |
På denne baggrund har generaladvokaten i punkt 29 i forslaget til afgørelse anført, at Söll-dommens fortolkning, hvorefter ikke kun direkte virkninger er omfattet af begrebet »biocidholdigt produkt«, men også indirekte virkninger af et produkt, således fortsat er gyldig for begrebet »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012. |
|
34 |
Denne fortolkning stemmer ligeledes overens med den sammenhæng, som denne bestemmelse indgår i. Det skal således bemærkes, at artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 528/2012 definerer begrebet »aktivstof«, der kan bestå af et biocidholdigt produkt, som »et stof eller en mikroorganisme, der har virkning på eller imod skadegørere«. De to alternative dele af dette begreb, nemlig en virkning »på« skadegørere eller »imod« disse, bekræfter, at et sådant begreb ikke blot omfatter direkte virkninger på skadegørere, men ligeledes indirekte virkninger imod disse, forudsat at deres virkninger udgør en integrerende del af en årsagskæde, hvis formål er at virke hæmmende på disse skadegørere. |
|
35 |
Hvad angår et biocidholdigt produkts virkemåde skal det derimod bemærkes, at artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 til forskel fra artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 98/8 ikke blot vedrører en »kemisk eller biologisk« virkemåde, men omfatter enhver virkning »på anden vis end blot ved fysisk eller mekanisk påvirkning«. |
|
36 |
Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, har denne forordning ikke overtaget Kommissionens forslag om udtrykkeligt at begrænse begrebet »biocidholdigt produkt« til de biologiske og kemiske virkninger, som det bestemtes i artikel 3, stk. 1, litra a), i Kommissionens forslag af 12. juni 2009 til en forordning om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige (COM(2009) 267 final). |
|
37 |
Den udvidelse af definitionen af et biocidholdigt produkts virkemåde, som er foretaget i forordning nr. 528/2012, stemmer overens med det i femte betragtning til denne forordning anførte formål om at tilpasse reglerne i direktiv 98/8 »i lyset af erfaringerne« og for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, dyrs sundhed og for miljøet. |
|
38 |
Det følger heraf, at den omstændighed, at et produkt har probiotisk og ikke kemisk virkning, ikke i sig selv er til hinder for, at det kvalificeres som »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012. For så vidt som et produkts probiotiske virkning følger »på anden vis end blot ved fysisk eller mekanisk påvirkning« som omhandlet i denne bestemmelse, og de andre betingelser fastsat heri er opfyldt, er produktet tværtimod uomtvisteligt omfattet af anvendelsesområdet for denne bestemmelse. |
|
39 |
På denne baggrund skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal fortolkes således, at det omfatter midler, der består af en eller flere bakteriesorter, enzymer eller andre bestanddele, som på grund af deres specifikke virkemåde i princippet ikke har direkte virkning på de skadegørere, som de er bestemt til, men på fremkomsten eller opretholdelsen af skadegørernes naturlige miljø, for så vidt som disse produkter virker på anden vis end blot ved fysisk eller mekanisk påvirkning og udgør en integrerende del af en årsagskæde, hvis formål er at virke hæmmende på disse skadegørere. |
Om det andet spørgsmål
|
40 |
Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et produkt først skal anvendes på en overflade, der skal behandles, efter at de skadegørere på overfladen, som produktet er bestemt til, er fjernet, har betydning for kvalificeringen af dette produkt som »biocidholdigt produkt« som omhandlet i denne bestemmelse, og i bekræftende fald efter hvilket kriterium det skal vurderes, om den overflade, der skal behandles, faktisk er fri for disse skadegørere efter denne fjernelse. |
|
41 |
Det skal i denne henseende for det første fremhæves, at den gradinddeling af de biocidholdige produkter, der er foretaget i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012, opregner de biocidholdige produkters formål. Disse går fra ødelæggelsen til forebyggelsen af disse skadegørere (jf. i denne retning Söll-dommens præmis 28). I øvrigt inkluderer bilag V til denne forordning, som indeholder en liste over biocidholdige produkter, der er omfattet af forordningen, på denne liste produkter med forebyggende virkning, som generelt anvendes i sammenhænge, der er fri for skadegørere. |
|
42 |
Det følger heraf, at begrebet »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal forstås i vid forstand og bl.a. omfatter forebyggende produkter. Denne vide fortolkning understøttes af det i denne forordnings artikel 1 fastsatte formål, som er støttet på forsigtighedsprincippet, om at »sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet«. |
|
43 |
Dette formål opfyldes ikke helt, hvis de produkter, der indeholder »aktivstoffer« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 528/2012, ikke kvalificeres som »biocidholdige produkter«, fordi de blot har en forebyggende virkning på de skadegørere, som de er bestemt til, og ikke er underlagt de i denne forordning fastsatte regler om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af sådanne produkter. |
|
44 |
Som Domstolen fastslog i Söll-dommens præmis 27, er det selve tilstedeværelsen af aktivstoffet som sådant i et produkt, som vil kunne udgøre en risiko for miljøet, uanset om stoffet har en direkte eller indirekte virkning på de skadegørere, som det er bestemt til. |
|
45 |
For det andet kræver begrebet »aktivstof« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 528/2012 ikke, at skadegørerne ødelægges. Når bakteriesorter, enzymer eller andre bestanddele af et produkt hindrer fremkomst eller opretholdelse af det naturlige miljø for de skadegørere, som produktet er bestemt til, idet de fjerner deres næringsmiljø, virker de nemlig som aktivstof forebyggende imod disse skadegørere. |
|
46 |
Den omstændighed, at de skadegørere, som produktet er bestemt til, er blevet fjernet på forhånd på anden vis end med den virkning, som det pågældende stof skaber, rejser således, selv hvis dette antages godtgjort, ikke tvivl om kvalificeringen af dette stof, der virker på fremkomsten af et naturligt miljø for disse skadegørere, som »aktivstof« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 528/2012. |
|
47 |
For det tredje kan den eventuelle rengørende virkning af et produkt, der består af en eller flere bakteriesorter, enzymer eller andre bestanddele, som på grund af deres specifikke virkemåde ikke har direkte virkning på de skadegørere, som de er bestemt til, men på fremkomsten eller opretholdelsen af skadegørernes naturlige miljø, ikke udelukke, at det kvalificeres som »biocidholdigt produkt«. |
|
48 |
Som generaladvokaten har bemærket i punkt 32 og 33 i forslaget til afgørelse, er vaske- og rengøringsmidler nemlig ikke udelukket fra anvendelsesområdet for forordning nr. 528/2012. Som det bl.a. fremgår af 21. betragtning til forordning nr. 648/2004, kan et produkt i øvrigt både kvalificeres som »vaske- og rengøringsmiddel« som omhandlet i denne forordnings artikel 2, nr. 1), og som »biocidholdigt produkt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012. |
|
49 |
Dermed er kun de kendetegn, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, litra a) og c), i forordning 528/2012, relevante med henblik på at kvalificere et produkt som »biocidholdigt produkt«. |
|
50 |
Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et produkt først skal anvendes på en overflade, der skal behandles, efter at de skadegørere på overfladen, som produktet er bestemt til, er fjernet, ikke har betydning for kvalificeringen af dette produkt som »biocidholdigt produkt« som omhandlet i denne bestemmelse. |
Om det tredje spørgsmål
|
51 |
Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal fortolkes således, at den frist, inden for hvilken et produkt virker, har betydning for kvalificeringen af dette produkt som »biocidholdigt produkt« som omhandlet i denne bestemmelse. |
|
52 |
Det fremgår i denne henseende af den analyse, der er foretaget som led i det andet spørgsmål, at alene elementer, som er en integrerende del af begreberne »biocidholdigt produkt« og »aktivstof« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og c), i forordning nr. 528/2012, er relevante med henblik på at kvalificere et produkt som »biocidholdigt produkt«. Den frist, inden for hvilken et produkt virker, er ikke et af disse elementer. |
|
53 |
Det tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 528/2012 skal fortolkes således, at den frist, inden for hvilken et produkt virker, ikke har betydning for kvalificeringen af dette produkt som »biocidholdigt produkt« som omhandlet i denne bestemmelse. |
Sagsomkostninger
|
54 |
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. |
|
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret: |
|
|
|
|
Underskrifter |
( *1 ) – Processprog: nederlandsk.