–

flightright GmbH ved Rechtsanwälte J.A. Blaffert, F. Schaal, A. Seegers, D. Tuac og O. de Felice,

–

Roland Becker ved Rechtsanwalt C. Hormann,

–

Mohamed Barkan, Souad Asbai og deres mindreårige børn, Assia, Zakaria og Nousaiba Barkan, ved Rechtsanwälte J. Kummer og P. Wassermann,

–

Air Nostrum, Líneas Aéreas del Mediterráneo SA ved Rechtsanwälte V. Beck og E. Schott,

–

den franske regering ved E. de Moustier, som befuldmægtiget,

–

den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo og M. Cancela Carvalho, som befuldmægtigede,

–

den schweiziske regering ved M. Schöll, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved M. Wilderspin og M. Heller, som befuldmægtigede,

1

Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1) og af artikel 7, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).

2

Disse anmodninger er blevet indgivet i forbindelse med tvister mellem for det første på den ene side flightright GmbH, som er et selskab med hjemsted i Potsdam (Tyskland), og Mohamed Barkan, Souad Asbai og deres mindreårige børn, Assia, Zakaria og Nousaiba Barkan (herefter »familien Barkan«), og på den anden side Air Nostrum, Líneas Aéreas del Mediterráneo SA (herefter »Air Nostrum«), der er et luftfartsselskab med hjemsted i Valencia (Spanien), vedrørende betaling af en kompensation ved forsinkelse (sag C-274/16 og sag C-448/16), og for det andet på den ene side Roland Becker og på den anden side Hainan Airlines Co. Ltd, et luftfartsselskab med hjemsted i Haikou (Kina), vedrørende betaling af en kompensation ved boardingafvisning (sag C-447/16).

3

Det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 44/2001, at forordningen har til formål, af hensyn til det indre markeds funktion, at gennemføre »bestemmelser, der kan gøre reglerne for retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område ensartede og forenkle formaliteterne med henblik på en hurtig og enkel anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet i medlemsstater, der er bundet af denne forordning«.

4

Følgende fremgår af 11. og 12. betragtning til nævnte forordning:

5

Kompetencereglerne fremgår af samme forordnings kapitel II.

6

Artikel 2 i forordning nr. 44/2001, der findes i afdeling 1 i forordningens kapitel II, bestemmer i stk. 1:

»Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.«

7

Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 er affattet således:

»Har en sagsøgt ikke bopæl på en medlemsstats område, afgøres retternes kompetence i hver enkelt medlemsstat efter medlemsstatens egen lovgivning […]«

8

Denne forordnings artikel 5, som findes i afdeling 2 i forordningens kapitel II under overskriften »Specielle kompetenceregler«, fastsætter i stk. 1:

»En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:

9

Nævnte forordnings artikel 60, stk. 1, fastsætter:

»Selskaber og andre juridiske personer har ved anvendelsen af denne forordning bopæl det sted, hvor de har:

10

Forordning nr. 1215/2012 har ophævet forordning nr. 44/2001. Ordlyden af fjerde betragtning til denne forordning er næsten identisk med anden betragtning til forordning nr. 44/2001.

11

Følgende fremgår af 15. og 16. betragtning til forordning nr. 1215/2012:

12

I afdeling 1 i denne forordnings kapitel II, hvilken afdeling har overskriften »Almindelige bestemmelser«, har artikel 4, stk. 1, den samme ordlyd som ordlyden af artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 44/2001.

13

I afdeling 2 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012 under overskriften »Specielle kompetenceregler« er ordlyden af artikel 7, nr. 1), næsten identisk med ordlyden af artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001.

14

I henhold til artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 finder denne forordning kun anvendelse på retssager, som er anlagt på eller efter den 10. januar 2015.

15

Første, anden, syvende og ottende betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1, berigtiget i EUT 2016, L 321, s. 83) er affattet således:

[…]

16

Artikel 1 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Formål« bestemmer i stk. 1:

»I denne forordning fastsættes der på de her anførte betingelser minimumsrettigheder for luftfartspassagerer ved:

17

Artikel 2 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Definitioner« er affattet således:

»I denne forordning forstås ved:

[…]

[…]

[…]«

18

Artikel 3 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Anvendelsesområde« fastsætter:

»1.   Denne forordning gælder

[…]

2.   Stk. 1 gælder, såfremt passagererne:

[…]

5.   Denne forordning gælder for transporterende luftfartsselskaber, der stiller transportydelser til rådighed for de passager, der er omfattet af stk. 1 og stk. 2. Hvis et transporterende luftfartsselskab, som ikke har kontrakt med passagererne, opfylder forpligtelser under denne forordning, skal det betragtes som opfyldende disse forpligtelser på vegne af den person, der har kontrakt med de pågældende passagerer.

[…]«

19

Artikel 4 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Boardingafvisning« bestemmer i stk. 3:

»Afvises passagerer mod deres vilje, skal det transporterende luftfartsselskab øjeblikkeligt yde dem kompensation i overensstemmelse med artikel 7 […].«

20

Denne forordnings artikel 5 med overskriften »Aflysning« bestemmer i stk. 1, litra c):

»Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:

[…]

21

Nævnte forordnings artikel 7 med overskriften »Kompensationsret« bestemmer i stk. 1:

»Når der henvises til denne artikel, modtager passageren en fast kompensation som følger:

Ved fastsættelse af distancen er grundlaget det sidste bestemmelsessted, hvor boardingafvisning eller aflysning forsinker passagerens ankomst efter det planmæssige ankomsttidspunkt.«

22

Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, havde to passagerer reserveret plads hos luftfartsselskabet Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG (herefter »Air Berlin«) under samme bookingnummer på en flyrejse bestående af to flyvninger (herefter »den direkte tilsluttede flyforbindelse«) fra Ibiza (De Baleariske Øer, Spanien) til Düsseldorf (Tyskland) via Palma de Mallorca (De Baleariske Øer, Spanien).

23

Det første fly i denne direkte tilsluttede flyforbindelse, der blev udført af Air Nostrum, skulle afgå fra Ibiza den 25. juli 2015 kl. 18:40 og lande i Palma de Mallorca samme dag kl. 19:20.

24

Det andet fly fra Palma de Mallorca til Düsseldorf, der blev udført af Air Berlin, skulle afgå den 25. juli 2015 kl. 20:05 og lande i Düsseldorf samme dag kl. 22:25.

25

Den første flyvning mellem Ibiza til Palma de Mallorca blev imidlertid gennemført med forsinkelse, og passagererne nåede derfor ikke det andet fly til Düsseldorf, hvor de endelig ankom den 26. juli 2015 kl. 11:32 med en flyvning udført af Air Berlin.

26

De to omhandlede passagerer overdrog deres rettigheder til en eventuel kompensation for denne forsinkelse til flightright. flightright anlagde et søgsmål mod Air Nostrum som det transporterende luftfartsselskab, der havde gennemført den første flyvning, ved Amtsgericht Düsseldorf (byretten i Düsseldorf, Tyskland).

27

Denne ret har anført, at behandlingen af dette søgsmål afhænger af, om den har international kompetence. Der er kun international kompetence, såfremt Düsseldorf for så vidt angår den omhandlede direkte tilsluttede flyforbindelse kan anses for at være det »sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes« som omhandlet i artikel 7, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012.

28

På denne baggrund har Amtsgericht Düsseldorf (byretten i Düsseldorf) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal ankomststedet for den anden del [af rejsen] i forbindelse med en persontransport med en flyforbindelse, som består af to flyvninger uden nævneværdigt ophold i omstigningslufthavnen, betragtes som opfyldelsessted i henhold til artikel 7, nr. 1), litra a), i [forordning nr. 1215/2012], hvis søgsmålet er rettet mod det transporterende luftfartsselskab for den første del [af rejsen], hvor uregelmæssigheden fandt sted, og et andet luftfartsselskab gennemførte transporten på den anden del [af rejsen]?«

29

Roland Becker indgik med Hainan Airlines, som har hjemsted uden for Den Europæiske Union, og som ikke har nogen filial i Berlin (Tyskland), en lufttransportkontrakt, som omfattede flyvninger under en samlet reservation den 7. august 2013 fra Berlin til Beijing (Kina) med transit i Bruxelles (Belgien).

30

På afrejsedagen blev Roland Becker i Berlins lufthavn checket ind til de to flyvninger. Han modtog de to dertil hørende boardingpas, og hans baggage blev checket ind direkte til Beijing.

31

Transporten med det første fly, der i overensstemmelse med reservationen blev udført af det belgiske luftfartsselskab Brussels Airlines, og hvis ankomst i Bruxelles den 7. august 2013 var fastsat til kl. 08:00, forløb som forventet. Transporten med det andet fly, som skulle udføres af Hainan Airlines, og hvis afgang fra Bruxelles den 7. august 2013 var fastsat til kl. 13:40, fandt ikke sted. Roland Becker gør i denne henseende gældende, at han blev nægtet boarding på dette fly ved gaten i Bruxelles lufthavn uden gyldig grund og mod sin vilje.

32

Roland Becker vendte tilbage til Berlin med fly og reserverede en direkte flyvning fra Berlin til Beijing. Han ankom til Beijing den 8. august 2013.

33

Med søgsmålet anlagt ved Amtsgericht Berlin-Wedding (byretten i Berlin-Wedding, Tyskland) krævede Roland Becker i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004 bl.a. en kompensation på 600 EUR med tillæg af renter.

34

Ved afgørelse af 4. november 2014 fastslog denne ret, at de tyske retter ikke havde international kompetence, og afviste Roland Beckers søgsmål fra realitetsbehandling. Roland Becker appellerede denne afgørelse til Landgericht Berlin (den regionale ret i første instans i Berlin, Tyskland). Ved dom af 1. juli 2015 forkastede sidstnævnte ret Roland Beckers appel under henvisning til, at hans søgsmål skulle have været anlagt ved de belgiske retter, da det alene var Bruxelles, som var opfyldelsesstedet for flyvningen Bruxelles-Beijing.

35

Roland Becker iværksatte revionsanke ved Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland). Denne ret er af den opfattelse, at henset til den samlede kontraktlige forpligtelse for Hainan Airlines til at transportere Roland Becker fra Berlin til Beijing kan lufthavnen Berlin-Tegel i overensstemmelse med dom af 9. juli 2009, Rehder (C-204/08, EU:C:2009:439), anses for opfyldelsesstedet for alle Hainan Airlines’ kontraktlige forpligtelser, herunder forpligtelserne til at levere en flyforbindelse fra Bruxelles til Beijing i tilslutning til flyvningen fra Berlin til Bruxelles, for så vidt som Roland Becker som flypassager ikke havde nogen indflydelse på, om Hainan Airlines også selv ville udføre denne sidstnævnte flyvning, eller om dette selskab ville benytte et andet luftfartsselskabs tjenesteydelser hertil.

36

På denne baggrund har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal afgangsstedet for den første del [af rejsen] i forbindelse med en passagertransport med to flyvninger uden nævneværdigt ophold i omstigningslufthavnen også betragtes som opfyldelsessted i henhold til artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i [forordning nr. 44/2001], hvis det krav om kompensation i henhold til artikel 7 i [forordning nr. 261/2004], som gøres gældende med søgsmålet, støttes på en forstyrrelse, som er indtrådt på den anden del [af rejsen], og søgsmålet er rettet mod kontrahenten for transportkontrakten, som ganske vist er transporterende luftfartsselskab for den anden flyvning, men ikke for den første flyvning?«

37

Familien Barkan reserverede en direkte tilsluttet flyforbindelse fra Melilla (Spanien) til Frankfurt am Main (Tyskland) via Madrid (Spanien) hos luftfartsselskabet Iberia, Líneas Aéreas de España (herefter »Iberia«) for den 7. august 2010. Det fremgik af reservationsbekræftelsen fra Iberia, at flyvningen mellem Melilla og Madrid skulle udføres af Air Nostrum, og at flyvningen mellem Madrid og Frankfurt am Main skulle udføres af Iberia uden betydelig transittid mellem disse to flyvninger.

38

Da flyets afgang fra Melilla til Madrid var 20 minutter forsinket, nåede familien Barkan ikke sin anden flyvning til Frankfurt am Main, og den nåede først sit endelige bestemmelsessted med en forsinkelse på fire timer.

39

Ved afgørelse af 28. januar 2015 dømte Amtsgericht Frankfurt am Main (byretten i Frankfurt am Main, Tyskland) – som familien Barkan havde anlagt sag ved, bl.a. med påstand om kompensation på 250 EUR for hvert familiemedlem som følge af denne forsinkelse i henhold til forordning nr. 261/2004 – Air Nostrum i overensstemmelse med sagsøgernes påstande.

40

Ved dom af 20. august 2015 konkluderede Landgericht Frankfurt am Main (den regionale ret i første instans i Frankfurt am Main, Tyskland), som Air Nostrum havde appelleret sagen til, at de tyske retter manglede international kompetence. Ifølge denne ret var det kun Melilla og Madrid, der kunne anses for opfyldelsessteder for flyvningen mellem Melilla og Madrid, under hvilken forstyrrelsen indtraf, idet de to flyvninger skulle anses for at være særskilte flyvninger på trods af den samlede reservation.

41

Familien Barkan iværksatte revionsanke ved Bundesgerichtshof (forbundsdomstol). Denne ret er for det første af den opfattelse, at selv om det er ubestridt, at der ikke er et direkte kontraktforhold mellem familien Barkan og Air Nostrum, har denne omstændighed ikke nogen konsekvenser for den kontraktlige art af den ret til kompensation, som er fastsat ved forordning nr. 261/2004. For det andet har denne ret anført, at den omstændighed, at Air Nostrum som transporterende luftfartsselskab ikke har kontraktlige forpligtelser, som skal opfyldes på det endelige bestemmelsessted for den direkte tilsluttede flyforbindelse, dvs. Frankfurt am Main, ikke er til hinder for betegnelsen af dette sted som værende »opfyldelsesstedet« som omhandlet i artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001, for så vidt som forordning nr. 261/2004 tilsigter at styrke og ikke at svække flypassagerers retsstilling. Det synes således begrundet, at de kontraktlige forpligtelser, som skal opfyldes på det endelige bestemmelsessted for den direkte tilsluttede flyforbindelse af familien Barkans medkontrahent, dvs. Iberia, pålægges Air Nostrum i sin egenskab af transporterende luftfartsselskab. Desuden skal det transporterende luftfartsselskab i materielretlig henseende under alle omstændigheder kompensere passageren, når denne først når sit endelige bestemmelsessted med lang forsinkelse på grund af en tilslutningsflyvning, som dette transporterende luftfartsselskab har gennemført med forsinkelse.

42

Under disse omstændigheder har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

43

Ved afgørelse af 19. august 2016 har Domstolens præsident forenet sagerne C-447/16 og C-448/16 med henblik på den skriftlige og den mundtlige forhandling og dommen, og ved afgørelse af 14. september 2016 har Domstolens præsident forenet sagerne C-274/16, C-447/16 og C-448/16 med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.

44

Europa-Kommissionen har bestridt, at forordning nr. 44/2001 finder anvendelse i hovedsagen, og, af denne grund, at det forelagte spørgsmål i sag C-447/16 kan antages til realitetsbehandling.

45

Ifølge Kommissionen fremgår det nemlig af forelæggelsesafgørelsen og af de nationale sagsakter, at Hainan Airlines har sit hjemsted uden for Unionen og ikke har nogen filial i Berlin. Det er muligt at udlede deraf, at dette luftfartsselskab ikke har bopæl på en medlemsstats område i henhold til artikel 60 i forordning nr. 44/2001, hvilket udelukker anvendelsen af denne forordnings artikel 5 og indebærer anvendelsen af forordningens artikel 4, hvoraf fremgår, at har en sagsøgt ikke bopæl på en medlemsstats område, afgøres retternes kompetence i hver enkelt medlemsstat efter medlemsstatens egen lovgivning, jf. dog anvendelsen af enekompetencer og af aftaler om værneting i medfør af bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 22 og 23.

46

I denne henseende bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen principielt forpligtet til at træffe afgørelse. Heraf følger, at der foreligger en formodning for, at spørgsmål om EU-retten er relevante. Domstolen kan kun afvise at træffe afgørelse om et præjudicielt spørgsmål fremsat af en national ret, hvis det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, såfremt problemet er af hypotetisk karakter, eller såfremt Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål (dom af 27.6.2017, Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania, C-74/16, EU:C:2017:496, præmis 24 og 25).

47

I den foreliggende sag har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) anmodet Domstolen om en fortolkning af begrebet »opfyldelsessted« som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 i forbindelse med flypassagerers ret til kompensation på grundlag af artikel 4, stk. 3, og artikel 7 i forordning nr. 261/2004. Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, er denne fortolkning nødvendig for at afgøre, hvilken ret der har kompetence til at påkende tvisten i hovedsagen.

48

Også spørgsmålet om, hvorvidt forordning nr. 44/2001 eventuelt ikke finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, forudsætter derfor, at Domstolen fortolker denne forordnings bestemmelser.

49

Spørgsmålet i sag C-447/16 kan derfor antages til realitetsbehandling.

50

Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en sagsøgt med bopæl i et tredjeland såsom sagsøgte i hovedsagen.

51

I denne henseende bemærkes, at artikel 5 i forordning nr. 44/2001 kun finder anvendelse på personer med bopæl på en medlemsstats område. I henhold til denne forordnings artikel 60, stk. 1, har et selskab bopæl det sted, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed.

52

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Hainan Airlines har sit hjemsted uden for Unionen, nemlig i Kina, og ikke har nogen filial i Berlin (Tyskland). Der er desuden ingen oplysninger i denne afgørelse, som gør det muligt at konkludere, at dette luftfartsselskab har en filial i en anden medlemsstat.

53

Derfor skal artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 44/2001, hvoraf fremgår, at har en sagsøgt ikke bopæl på en medlemsstats område, afgøres retternes kompetence i hver enkelt medlemsstat efter medlemsstatens egen lovgivning, finde anvendelse i den foreliggende sag.

54

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at de nationale retsregler i overensstemmelse med effektivitetsprincippet i praksis ikke må umuliggøre eller uforholdsmæssigt vanskeliggøre udøvelsen af rettigheder, der er tillagt ved EU-retten (jf. i denne retning dom af 8.6.2017, Vinyls Italia, C-54/16, EU:C:2017:433, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis), såsom dem, der følger af forordning nr. 261/2004.

55

Henset til ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål i sag C-447/16 besvares med, at artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en sagsøgt med bopæl i et tredjeland, såsom sagsøgte i hovedsagen.

56

Med det første spørgsmål i sag C-448/16 ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at begrebet »sager om kontraktforhold« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter flypassagerers søgsmål med påstand om kompensation for en lang forsinkelse på en direkte tilsluttet flyforbindelse, der er anlagt på grundlag af forordning nr. 261/2004 mod et transporterende luftfartsselskab, som ikke er den berørte passagers medkontrahent.

57

Indledningsvis skal det præciseres, at selv om den forelæggende ret i sag C-274/16 ikke har formuleret noget spørgsmål i den retning, er besvarelsen af det første spørgsmål i sag C-448/16 også relevant for sag C-274/16, for så vidt som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen i denne sag, at det transporterende luftfartsselskab under omstændighederne i det foreliggende tilfælde heller ikke er de berørte passagerers medkontrahent. Det skal i denne henseende tilføjes, at sag C-274/16 tidsmæssigt er omfattet af forordning nr. 1215/2012, hvis artikel 7, nr. 1), har en næsten identisk ordlyd med artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001, hvis fortolkning anlagt af Domstolen fortsat gælder fuldt ud for artikel 7, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 (jf. i denne retning dom af 9.3.2017, Pula Parking, C-551/15, EU:C:2017:193, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

58

Det fremgår af Domstolens praksis, at begrebet »sager om kontraktforhold« skal fortolkes selvstændigt med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af dette i alle medlemsstaterne (jf. i denne retning dom af 17.6.1992, Handte, C-26/91, EU:C:1992:268, præmis 10, og af 28.1.2015, Kolassa, C-375/13, EU:C:2015:37, præmis 37).

59

I denne henseende har Domstolen bl.a. fastslået, at alle de forpligtelser, som udspringer af den kontrakt, hvis misligholdelse påberåbes som grundlag for sagsøgerens sagsanlæg, bør anses for at vedrøre sager om kontraktforhold (dom af 15.6.2017, Kareda, C-249/16, EU:C:2017:472, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

60

Domstolen har desuden præciseret, at selv om anvendelsen af den specielle kompetenceregel, der er fastsat i sager om kontraktforhold, ikke kræver, at der er indgået en aftale mellem to personer, forudsætter den ikke desto mindre, at en person frivilligt har påtaget sig en retlig forpligtelse over for en anden person, og at denne forpligtelse ligger til grund for sagsøgerens sagsanlæg (jf. i denne retning dom af 5.2.2004, Frahuil, C-265/02, EU:C:2004:77, præmis 24-26, af 20.1.2005, EnglerC-27/02, EU:C:2005:33, præmis 50 og 51, og af 28.1.2015, Kolassa, C-375/13, EU:C:2015:37, præmis 39).

61

Som generaladvokaten har anført i punkt 54 i forslaget til afgørelse, følger det heraf, at den specielle kompetenceregel i sager om kontraktforhold, der er fastsat i artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 og i artikel 7, nr. 1), litra a), i forordning nr. 1215/2012, er baseret på årsagen til kravet og ikke på parternes identitet (jf. i denne retning dom af 15.6.2017, Kareda, C-249/16, EU:C:2017:472, præmis 31 og 33).

62

I denne henseende præciseres det i artikel 3, stk. 5, andet punktum, i forordning nr. 261/2004, at hvis et transporterende luftfartsselskab, som ikke har kontrakt med passagererne, opfylder forpligtelser under denne forordning, skal det betragtes som opfyldende disse forpligtelser på vegne af den person, der har kontrakt med de pågældende passagerer.

63

Dette transporterende luftfartsselskab skal således anses for at opfylde de forpligtelser, som det over for de pågældende passagerers medkontrahent frivilligt har påtaget sig. Disse forpligtelser udspringer af lufttransportkontrakten.

64

Det følger heraf, at under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede skal en påstand om kompensation for en lang forsinkelse af en flyvning udført af et transporterende luftfartsselskab såsom Air Nostrum, som ikke er de pågældende passagerers medkontrahent, anses for at være indgivet i en sag om lufttransportkontrakter, der er indgået mellem disse passagerer og henholdsvis Air Berlin og Iberia.

65

Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål i sag C-448/16 besvares med, at artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at begrebet »sager om kontraktforhold« som omhandlet i denne bestemmelse, omfatter flypassagerers søgsmål med påstand om kompensation for en lang forsinkelse på en direkte tilsluttet flyforbindelse, der er anlagt på grundlag af forordning nr. 261/2004 mod et transporterende luftfartsselskab, som ikke er den berørte passagers medkontrahent.

66

Med spørgsmålet i sag C-274/16 og med det andet spørgsmål i sag C-448/16 ønsker de forelæggende retter nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 og artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at ankomststedet for den anden flyvning ved en direkte tilsluttet flyforbindelse udgør »opfyldelsesstedet« som omhandlet i disse bestemmelser, når transporten på de to flyvninger udføres af to forskellige luftfartsselskaber, og søgsmålet med påstand om kompensation for den lange forsinkelse af denne direkte tilsluttede flyforbindelse i medfør af forordning nr. 261/2004 er støttet på en forstyrrelse, der har fundet sted på den første af de nævnte flyvninger, som blev udført af det luftfartsselskab, som ikke er de pågældende passagerers medkontrahent.

67

I denne henseende har Domstolen vedrørende artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 fastslået, at opfyldelsesstedet i tilfælde af en flerhed af leveringssteder i forskellige medlemsstater principielt skal defineres som det sted, der sikrer det tætteste tilknytningsled mellem kontrakten og den kompetente ret, hvilket tilknytningsled i almindelighed vil være hovedleveringsstedet (jf. i denne retning dom af 9.7.2009, Rehder, C-204/08, EU:C:2009:439, præmis 35-38, og af 11.3.2010, Wood Floor Solutions Andreas Domberger, C-19/09, EU:C:2010:137, præmis 33). Sidstnævnte sted skal så vidt muligt udledes af selve aftalens bestemmelser (dom af 11.3.2010, Wood Floor Solutions Andreas Domberger, C-19/09, EU:C:2010:137, præmis 38).

68

Domstolen har således i forhold til samme bestemmelse i forbindelse med en direkte flyvning udført af den berørte passagers medkontrahent fastslået, at såvel flyets afgangssted som ankomststed skal anses for de steder, hvor tjenesteydelser, der leveres i henhold til en lufttransportkontrakt, hovedsageligt leveres, og at den ret, inden for hvis retskreds flyets afgangs- eller ankomststed befinder sig, således som disse steder er fastsat i aftalen, efter sagsøgerens valg dermed er kompetent til at bedømme et krav om kompensation baseret på denne transportaftale og på forordning nr. 261/2004 (dom af 9.7.2009, Rehder, C-204/08, EU:C:2009:439, præmis 43 og 47).

69

I denne henseende skal det fremhæves, at begrebet »opfyldelsessted«, som er formuleret i dom af 9. juli 2009, Rehder (C-204/08, EU:C:2009:439), selv om det henviser til en direkte flyvning, der udføres af den berørte passagers medkontrahent, desuden finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår sager som de i hovedsagerne omhandlede, hvor for det første den reserverede, direkte tilsluttede flyforbindelse indeholder to flyvninger, og for det andet det transporterende luftfartsselskab på den omhandlede flyvning ikke har indgået en direkte kontrakt med de pågældende passagerer.

70

Den specielle kompetenceregel i sager om levering af tjenesteydelser, som er fastsat i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 og i artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012, udpeger retten på det »sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret«, som den kompetente ret.

71

I denne henseende skaber en lufttransportkontrakt, som de i hovedsagerne omhandlede kontrakter, der er kendetegnet ved en samlet reservation for hele rejsen, en forpligtelse for et luftfartsselskab til at transportere passagerer fra punkt A til punkt C. En sådan transport udgør en tjenesteydelse, og et af de steder, hvor denne hovedsageligt leveres, er punkt C.

72

Denne konklusion drages ikke i tvivl af den omstændighed, at det transporterende luftfartsselskab, som ikke er de pågældende passagerers medkontrahent, kun påtager sig transporten på én flyvning, som ikke ender på ankomststedet for den anden flyvning i den direkte tilsluttede flyforbindelse, da lufttransportkontrakten vedrørende den direkte tilsluttede flyforbindelse omfatter disse passagerers transport indtil ankomststedet for den anden flyvning.

73

Under disse omstændigheder skal det fastslås, at for så vidt angår en direkte tilsluttet flyforbindelse er opfyldelsesstedet som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 og artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 ankomststedet for den anden flyvning som et af de steder, hvor tjenesteydelser, der leveres i henhold til en lufttransportkontrakt, hovedsageligt leveres.

74

Eftersom dette sted frembyder en tilstrækkelig tæt forbindelse med sagens materie og dermed sikrer den tætte tilknytning mellem lufttransportkontrakten og den kompetente ret, som tilstræbes med de specielle kompetenceregler i artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 og artikel 7, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012, opfylder det formålet om nærhed (jf. i denne retning dom af 9.7.2009, Rehder, C-204/08, EU:C:2009:439, præmis 44).

75

Denne løsning opfylder desuden princippet om forudsigelighed, der forfølges med disse samme regler, for så vidt som de gør det muligt for både sagsøgeren og den sagsøgte at identificere retten på ankomststedet for den anden flyvning, således som den er anført i nævnte lufttransportkontrakt, som den ret ved hvilken en sag vil kunne anlægges (jf. i denne retning dom af 9.7.2009, Rehder, C-204/08, EU:C:2009:439, præmis 45, og af 4.9.2014, Nickel & Goeldner Spedition, C-157/13, EU:C:2014:2145, præmis 41).

76

I denne henseende kan Air Nostrum ikke gives medhold i argumentet om, at det ville være umuligt for dette selskab som leverandør af en flyvning internt i Spanien at vurdere risikoen for at blive sagsøgt ved en ret i Tyskland.

77

For det første er det nemlig ikke anfægtet, at lufttransportkontrakterne under omstændighederne i hovedsagerne vedrørte en direkte tilsluttet flyforbindelse, der var genstand for en samlet reservation, som omfattede de to flyvninger, således at reservationen både henviste til den første flyvning, der blev udført af det transporterende luftfartsselskab, og den anden flyvning, der førte til det endelige bestemmelsessted. For det andet skal der tages hensyn til den omstændighed, at et transporterende luftfartsselskab, som ikke har kontrakt med passageren – således som det følger af nærværende doms præmis 62 og 63 – i forbindelse med kommercielle aftaler, der indgås frit mellem luftfartsselskaber, betragtes som opfyldende forpligtelser på vegne af det luftfartsselskab, der er den berørte passagers medkontrahent.

78

Henset til ovenstående betragtninger skal spørgsmålet i sag C-274/16 og det andet spørgsmål i sag C-448/16 besvares med, at artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 og artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at ankomststedet for den anden flyvning ved en direkte tilsluttet flyforbindelse udgør »opfyldelsesstedet« som omhandlet i disse bestemmelser, når transporten på de to flyvninger udføres af to forskellige luftfartsselskaber, og søgsmålet med påstand om kompensation for den lange forsinkelse af denne direkte tilsluttede flyforbindelse i medfør af forordning nr. 261/2004 er støttet på en forstyrrelse, der har fundet sted på den første af de nævnte flyvninger, som blev udført af det luftfartsselskab, som ikke er de pågældende passagerers medkontrahent.

79

Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør led i de sager, der verserer for de forelæggende retter, tilkommer det disse at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: