—

den rumænske regering ved R.-H. Radu og M. Bejenar, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved M. França og G.-D. Balan, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 af 10. januar 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej (EUT 2013, L 11, s. 1, herefter »udvidelsesforordningen«), vedtaget efter en undersøgelse i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51, og berigtigelse EUT 2010, L 7, s. 22, herefter »grundforordningen«).

2

Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Selena România SRL og irecția Generală Regională a Finanțelor Publice București (DGRFP) (det regionale generaldirektorat for offentlige finanser i Bukarest, Rumænien) vedrørende sidstnævntes afgørelse om regulering, hvorved Selena România blev pålagt at betale antidumpingtold.

3

Artikel 26 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 (EFT 2009, L 324, s. 23, herefter »toldkodeksen«), bestemmer:

»1.   Det kan i toldforskrifterne eller andre særlige [EU-]forskrifter fastsættes, at der skal forelægges bevis for varernes oprindelse i form af et dokument.

2.   Selv om et sådant dokument forelægges, kan toldmyndighederne, når der foreligger alvorlig tvivl, kræve yderligere dokumentation forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i toldforskrifterne herom.«

4

Toldkodeksens kapitel 3 i afsnit VII har overskriften »opkrævning af toldskyldsbeløb«. Dette kapitel indeholder bl.a. artikel 217-221 i denne kodeks.

5

Følgende fremgår af 22. betragtning til grundforordningen:

»[...] [D]et [er] nødvendigt, at [EU-]lovgivningen indeholder bestemmelser til at imødegå en adfærd, hvis hovedformål er at omgå antidumpingforanstaltninger, herunder simple samleprocesser i [EU] eller et tredjeland.«

6

Forordningens artikel 10, stk. 1, bestemmer følgende:

»Midlertidige foranstaltninger og endelig antidumpingtold finder kun anvendelse på varer, der overgår til fri omsætning efter det tidspunkt, hvor afgørelserne i medfør af artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 4, træder i kraft, jf. dog de undtagelser, der er fastsat i denne forordning.«

7

Nævnte forordnings artikel 13 med overskriften »Omgåelse« har følgende ordlyd:

»1.   Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Antidumpingtold, der ikke er højere end den restantidumpingtold, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 5, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås. Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og [Unionen] eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og [Unionen], som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomiske begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

Den i første afsnit omhandlede praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a. let ændring af den pågældende vare med henblik på at kunne henføre varen under toldkoder, som normalt ikke er omfattet af foranstaltningerne, såfremt ændringen ikke indebærer en ændring af dens væsentlige kendetegn, forsendelse af den af foranstaltninger omfattede vare via tredjelande, eksportørernes eller producenternes omorganisering af deres salgsmønstre og -kanaler i det land, der er omfattet af foranstaltninger, med henblik på senere at få udført deres varer til [Unionen] gennem producenter, som nyder fordel af en lavere individuel toldsats end den, der gælder for fabrikanternes varer, og under de omstændigheder, der er anført i stk. 2, samling af dele gennem en samleproces i [Unionen] eller et tredjeland.

[...]

3.   Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på [Europa‑]Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i det rådgivende udvalg ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Rådet [For Den Europæiske Union] på forslag fra Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller den dato, på hvilken der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning finder med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser anvendelse på nærværende artikel.

[...]«

8

I samme forordnings artikel 14, stk. 5, bestemmes følgende:

»Kommissionen kan efter konsultationer i det rådgivende udvalg pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering. Importen kan gøres til genstand for registrering på anmodning fra den pågældende erhvervsgren i [Unionen], hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Registrering indføres ved forordning, hvori det nærmere angives, hvad formålet er med foranstaltningen, og i påkommende tilfælde angives det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder.«

9

Efter en klage, som Kommissionen blev forelagt af europæiske producenter af åben mesh-stoffer af glasfibre, blev Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 af 3. august 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2011, L 204, s. 1, herefter »den oprindelige forordning«) vedtaget.

10

I henhold til i den oprindelige forordnings artikel 1 indføres der en endelig antidumpingtold på importen af åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, som tariferes under KN-kode ex 7019 51 00 og ex 7019 59 00 i den kombinerede nomenklatur, der findes i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1) (Taric-kode 7019510010 og 7019590010), og som har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

11

Den oprindelige forordning trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 10. august 2011, dvs. dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

12

Kommissionen vedtog i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, efter en anmodning indgivet af fire EU-producenter af visse åben mesh-stoffer af glasfibre, forordning (EU) nr. 437/2012 af 23. maj 2012 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets gennemførelsesforordning nr. 791/2011, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT 2012, L 134, s. 12, herefter »indledningsforordningen«).

13

Det fremgår af indledningsforordningens artikel 1, at den undersøgelse, der er indledt i henhold til denne forordning, omhandler importen til EU af åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, undtagen glasfiberskiver, afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 51 00 og ex 7019 59 00 (Taric-kode 7019510012, 7019510013, 7019590012 og 7019590013).

14

Indledningsforordningens artikel 2, stk. 1, fastsætter, at det i medfør af grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålægges toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til registrering af den import til EU, der er beskrevet i indledningsforordningens artikel 1.

15

Indledningsforordningen trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 25. maj 2012, dvs. dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

16

Rådet vedtog udvidelsesforordningen efter den undersøgelse, der er omhandlet i indledningsforordningen.

17

Udvidelsesforordningens artikel 1, stk. 1, fastsætter en udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved den oprindelige forordnings artikel 1, stk. 2, på importen af åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2 med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej.

18

Udvidelsesforordningens artikel 1, stk. 2, fastsætter, at den ved stk. 1 i denne artikel udvidede told opkræves ved import af åben mesh-stoffer af glasfibre fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej, der er registreret i overensstemmelse med indledningsforordningens artikel 2 og grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5.

19

Udvidelsesforordningen trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 17. januar 2013, dvs. dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

20

Selena România, der er et selskab med hjemsted i Rumænien, bragte mellem den 12. marts 2012 og den 18. maj 2012 åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, og som var importeret fra en leverandør med hjemsted i Taiwan, i fri omsætning i EU (herefter »den omhandlede import«).

21

Ved afgørelse om regulering af 5. februar 2014 krævede DGRFP betaling af et beløb på 1151748 rumænske lei (RON) (ca. 257970 EUR) fra Selena România, svarende til antidumpingtold og merværdiafgifter, som virksomheden ikke havde betalt i forbindelse med denne overgang til fri omsætning, med tillæg af morarenter, idet det efter en efterfølgende kontrol hos Selena România og en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) var blevet fastslået, at den omhandlede import i realiteten havde oprindelse i Folkerepublikken Kina, og at den derfor var underlagt den antidumpingtold, der var fastsat i den oprindelige forordning og udvidelsesforordningen. DGRFP var af den opfattelse, at OLAF’s undersøgelsesrapport havde godtgjort, at de partier af stoffer af glasfibre, der var genstand for den omhandlede import, var blevet sendt fra Folkerepublikken Kina til Taiwan, uden der at have undergået en forarbejdning eller behandling inden eksporten til EU, således at den ikke-præferentielle kinesiske oprindelse var blevet bevaret for disse partier.

22

Selena România indgav en administrativ klage til prøvelse af denne afgørelse til Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Galați (det regionale generaldirektorat for offentlige finanser i Galați, Rumænien), der tiltrådte den nævnte afgørelse.

23

Den 22. juli 2014 anlagde Selena România sag ved den forelæggende ret med påstand om annullation af afgørelsen om regulering. Virksomheden påberåbte sig til støtte for søgsmålet bl.a. et anbringende om, at DGRFP urigtigt havde anvendt indledningsforordningen og udvidelsesforordningen med tilbagevirkende kraft. Ingen af disse forordninger var således trådt i kraft på det tidspunkt, hvor den omhandlede import blev foretaget.

24

Den forelæggende ret er i tvivl om udvidelsesforordningens tidsmæssige anvendelsesområde. Den er navnlig i tvivl om, hvorvidt den endelige antidumpingtold, der blev indført ved udvidelsesforordningens artikel 1, finder anvendelse på import til EU fra Taiwan, såsom den omhandlede import, der er gennemført inden denne forordning trådte i kraft, men efter den oprindelige forordnings ikrafttræden.

25

Den forelæggende ret har i denne henseende bemærket, at princippet om, at EU’s retsakter ikke kan have tilbagevirkende kraft, er blevet fastslået i Domstolens praksis og navnlig i den retspraksis, der blev indledt med dom af 9. juni 1964, Capitaine mod Kommissionen (69/63, EU:C:1964:38), og af 9. december 1965, Singer (44/65, EU:C:1965:122), men at visse undtagelser til dette princip er blevet tilladt.

26

På denne baggrund har Curtea de Apel Oradea (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

27

Den forelæggende ret ønsker med sine spørgsmål, der skal behandles samlet, nærmere bestemt oplyst, om udvidelsesforordningens artikel 1, stk. 1, skal fortolkes således, at den endelige antidumpingtold, der blev udvidet med denne bestemmelse, finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på varer, der er afsendt fra Taiwan og bragt i fri omsætning i EU efter den oprindelige forordnings ikrafttræden, men før indledningsforordningens ikrafttræden.

28

Da udvidelsesforordningen blev vedtaget på grundlag af grundforordningens artikel 13, skal det bemærkes, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, kan antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, udvides til at gælde for import fra tredjestater af samme vare eller dele deraf, når de gældende foranstaltninger omgås. Ifølge artikel 13, stk. 3, iværksættes undersøgelserne ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det kan pålægges toldmyndighederne at gøre importen til genstand for obligatorisk registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

29

I særdeleshed fremgår det af grundforordningens artikel 13, stk. 3, at såfremt der foreligger omgåelse, gælder udvidelsen af de allerede indførte endelige foranstaltninger fra den dato, på hvilken registreringen blev gjort obligatorisk i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5 (dom af 6.6.2013, Paltrade, C-667/11, EU:C:2013:368, præmis 26).

30

Selv om grundforordningens artikel 10, stk. 1, fastslår princippet om, at antidumpingforanstaltninger ikke må have tilbagevirkende kraft, idet disse foranstaltninger i princippet kun kan anvendes på varer, der overgår til fri omsætning efter det tidspunkt, hvor den forordning, der indfører disse foranstaltninger, træder i kraft, fraviger flere bestemmelser i grundforordningen således dette princip. Disse bestemmelser tillader således, at antidumpingforanstaltninger anvendes på varer, der er overgået til fri omsætning før den forordning, der indfører nævnte foranstaltninger, træder i kraft, under forudsætning af, at den omhandlede import er blevet registreret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5 (dom af 17.12.2015, APEX, C-371/14, EU:C:2015:828, præmis 48).

31

Hvad angår udvidelsesforordningen er det heri udtrykkeligt anført i artikel 1, stk. 2, at den ved stk. 1 i denne artikel udvidede told opkræves ved import af åben mesh-stoffer af glasfibre, som omhandlet i denne bestemmelse, fra Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan eller ej, der er registreret i overensstemmelse med indledningsforordningens artikel 2 og grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5.

32

Det er i imidlertid i det foreliggende tilfælde ubestridt, at den omhandlede import blev foretaget før indledningsforordningens ikrafttræden, nemlig den 25. maj 2012, dvs. før denne import kunne registreres i overensstemmelse med denne forordnings artikel 2.

33

Det følger derfor af de foregående overvejelser, at den antidumpingtold, der blev udvidet i medfør af udvidelsesforordningens artikel 1, stk. 1, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på sådan import som den omhandlede import, der blev foretaget før indledningsforordningens ikrafttræden.

34

Det skal med henblik på at give den forelæggende ret et brugbart svar imidlertid præciseres, således som den rumænske regering og Kommissionen har gjort gældende i deres skriftlige bemærkninger, at denne fortolkning ikke er til hinder for, at den endelige antidumpingtold, der blev indført ved den oprindelige forordnings artikel 1, stk. 1, kan finde anvendelse på en sådan import, hvis det kan godtgøres i forbindelse med en efterfølgende kontrol, at den nævnte import i realiteten havde oprindelse i Folkerepublikken Kina.

35

Det skal således bemærkes, at det fremgår af den oprindelige forordnings artikel 1, stk. 1, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af åben mesh-stoffer af glasfibre, som beskrevet i denne bestemmelse, og som har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

36

Som det fremgår af toldkodeksens artikel 26, gælder det, at selv om det i EU-retten fastsættes, at der skal forelægges bevis for varernes oprindelse i form af et dokument, er forelæggelsen af et sådant dokument ikke til hinder for, at toldmyndighederne, når der foreligger alvorlig tvivl, kan kræve yderligere dokumentation forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i EU-bestemmelserne herom. Domstolen har i denne henseende allerede fastslået, at formålet med den efterfølgende kontrol er at fastslå rigtigheden af den oprindelse, der er angivet i oprindelsescertifikatet (jf. analogt dom af 8.11.2012, Lagura Vermögensverwaltung, C-438/11, EU:C:2012:703, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

37

Det følger heraf, at den omstændighed, at varerne ledsages af oprindelsescertifikater, ikke er et forhold, der kan være hinder for en opkrævning af told, der skyldes for import af disse varer, hvis disse certifikater, efter denne import er foretaget, viser sig ikke at være korrekte (jf. i denne retning dom af 17.7.1997, Pascoal & Filhos, C-97/95, EU:C:1997:370, præmis 55-57 og den deri nævnte retspraksis.).

38

Hvad angår den omhandlede import tilkommer det den forelæggende ret at fastlægge, om toldmyndighederne for hvert parti åben mesh-stoffer af glasfibre, der er bragt i fri omsætning i EU, råder over tilstrækkelige beviser til at konkludere, at disse partier, selv om de er afsendt fra Taiwan og angivet med oprindelse i dette land, i realiteten skal anses for at have oprindelse i Folkerepublikken Kina, i hvilket tilfælde den antidumpingtold, der blev indført ved den oprindelige forordnings artikel 1, stk. 1, finder anvendelse på nævnte import. I dette tilfælde skal den efterfølgende opkrævning, som Kommissionen har fremhævet i de skriftlige bemærkninger, foretages i overensstemmelse med de regler om opkrævning af toldskyld, der er indeholdt i toldkodeksen.

39

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at udvidelsesforordningens artikel 1, stk. 1, skal fortolkes således, at den endelige antidumpingtold, der blev udvidet med denne bestemmelse, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på varer, der er afsendt fra Taiwan og bragt i fri omsætning i EU efter, at den oprindelige forordning trådte i kraft, men før indledningsforordningen trådte i kraft. Den antidumpingtold, der blev indført ved den oprindelige forordnings artikel 1, stk.1, finder imidlertid anvendelse på sådanne varer, hvis det godtgøres, at de, selv om de er afsendt fra Taiwan og angivet med oprindelse i dette land, i realiteten har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

40

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Artikel 1, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 af 10. januar 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej, skal fortolkes således, at den endelige antidumpingtold, der blev udvidet med denne bestemmelse, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på varer, der er afsendt fra Taiwan og bragt i fri omsætning i EU efter, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 af 3. august 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina trådte i kraft, men før Kommissionens forordning (EU) nr. 437/2012 af 23. maj 2012 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning nr. 791/2011, og om at gøre denne import til genstand for registrering, trådte i kraft. Den antidumpingtold, der blev indført ved artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 791/2011, finder imidlertid anvendelse på sådanne varer, hvis det godtgøres, at de, selv om de er afsendt fra Taiwan og angivet med oprindelse i dette land, i realiteten har oprindelse i Folkerepublikken Kina.