Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. februar 2010 – Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

(Sag C-186/09)

»Traktatbrud – direktiv 2004/113/EF – ligebehandling af mænd og kvinder – adgang til og levering af varer og tjenesteydelser – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist med hensyn til Gibraltar«

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (Art. 226 EF) (jf. præmis 10)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373, s. 37)

Konklusion

1)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.