Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. marts 2010 – SPM mod Rådet og Kommissionen
(Sag C-39/09 P)
»Appel – artikel 119 i Domstolens procesreglement – Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold – fælles markedsordning for bananer – ordning for import af bananer med oprindelse i AVS-staterne til Fællesskabet – tab angiveligt lidt af en uafhængig producent – manglende overholdelse af konkurrencereglerne på området for den fælles landsbrugspolitik – tilsidesættelse af almindelige retsgrundsætninger, herunder særligt princippet om god forvaltningsskik – åbenbart, at appellen skal afvises eller forkastes«
1. Landbrug – fælles markedsordning – banan – importordning – toldkontingent – indførelse og fordeling (Rådets forordning nr. 404/93, art. 19) (jf. præmis 38-40)
2. Landbrug – fælles landbrugspolitik – forrang i forhold til traktatens formål på konkurrenceområdet (art. 36 EF; Rådets forordning nr. 404/93) (jf. præmis 47 og 48)
3. Landbrug – fælles markedsordning – banan – importordning – ændring af reglerne om fordeling af toldkontingenter – manglende foranstaltninger til at sikre de uafhængige AVS-producenters levedygtighed (Rådets forordning nr.º404/93, som ændret ved forordning nr. 1637/98 og nr. 856/1999; Kommissionens forordning nr. 2362/98 og nr. 896/2001) (jf. præmis 68-74)
4. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – bestemmelse, der ikke har direkte virkning – (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 78 og 79)
Angående
| Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 13. november 2008 i sag T-128/05, SPM mod Rådet og Kommissionen, hvorved Retten frifandt Rådet og Kommissionen for appellantens påstand om erstatning for det tab, appellanten har lidt som følge af de angiveligt ulovlige regler, som Rådet og Kommissionen har vedtaget på området for import af bananer til Fællesskabet – Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold – bananer med oprindelse i AVS-staterne – tab angiveligt lidt af en uafhængig producent – manglende overholdelse af konkurrencereglerne på området for den fælles landbrugspolitik – tilsidesættelse af almindelige retsgrundsætninger, herunder særligt princippet om god forvaltningsskik. |
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Société des plantations de Mbanga SA (SPM) betaler sagens omkostninger. |