(jf. præmis 45)

Selv om den praktikperiode, der er en forudsætning for beskikkelse, er forbeholdt personer, som opfylder visse betingelser, og forbudt for personer, som ikke opfylder betingelserne, kan den imidlertid ikke anses for at udgøre et »lovreguleret erhverv« i direktiv 89/48’s forstand, idet den er tidsbegrænset og udgør den praktiske del af den uddannelse, der er en forudsætning for adgang til erhvervet som advokat, og det, hvis en egnethedsprøve ikke bestås inden udløbet af perioden, ikke er tilladt at udøve den virksomhed, der er udøvet i denne periode.

(jf. præmis 49-52)

(jf. præmis 64, 66, 67 og 72 samt domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
13. november 2003(1)

»Etableringsfrihed – optagelse på listen over praticanti – anerkendelse af eksamensbeviser – adgang til udøvelse af lovreguleret virksomhed«

I sag C-313/01,

angående en anmodning, som Corte suprema di cassazione (Italien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Christine Morgenbesser

mod

Consiglio dell'Ordine degli avvocati di Genova,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 10 EF, 12 EF, 14 EF, 39 EF, 43 EF og 149 EF,har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling),

sammensat af D.A.O. Edward (refererende dommer), som fungerende afdelingsformand, samt dommerne A. La Pergola og S. von Bahr,

generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–

Christine Morgenbesser ved avvocato G. Borneto

–

den italienske regering ved I.M. Braguglia, bistået af avvocato dello Stato G. Fiengo

–

den danske regering ved J. Molde, som befuldmægtiget

–

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa og M. Patakia, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 16. januar 2003 er afgivet mundtlige indlæg af Christine Morgenbesser ved avvocato G. Conte og G. Borneto, af Consiglio dell'Ordine degli avvocati di Genova ved avvocato M. Condinanzi, af den italienske regering ved avvocato dello Stato A. Cingolo og af Kommissionen ved E. Traversa,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 20. marts 2003,

afsagt følgende

Dom

a)

eksamensbevis: ethvert eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis eller samtlige sådanne eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser under ét

–

som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

–

hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået en post-gymnasial uddannelse af mindst tre års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, ved et universitet eller en anden højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med samme uddannelsesniveau, og i påkommende tilfælde, at han med positivt resultat har gennemgået den erhvervsmæssige uddannelse, der kræves ud over den post-gymnasiale uddannelse, og

–

hvoraf det fremgår, at indehaveren besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang til et lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat eller til at udøve det

såfremt den uddannelse, som dette eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Fællesskabet [...]

[...]

c)

lovreguleret erhverv: den eller de samlede lovregulerede erhvervsmæssige former for virksomhed, der udgør dette erhverv i en medlemsstat

d)

lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed: erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves et eksamensbevis for i en medlemsstat at optage eller udøve denne virksomhed eller en form heraf. Som en form for udøvelse af lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed betragtes bl.a.:

–

udøvelse af en aktivitet under anvendelse af en faglig titel, såfremt anvendelse af den pågældende titel er forbeholdt personer, der er i besiddelse af det i henhold til love eller administrative bestemmelser krævede eksamensbevis

[...]

f)

prøvetid: udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtslandet på en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af en supplerende uddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse. Bestemmelserne for prøvetid og bedømmelse heraf samt den indvandrende praktikants status fastsættes af den kompetente myndighed i værtslandet

g)

egnethedsprøve: en kontrol udelukkende af ansøgerens faglige kundskaber, som foretages af værtslandets kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøgerens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i dette land.

Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der på grundlag af en sammenligning mellem den uddannelse, der kræves i den pågældende medlemsstat, og den uddannelse, som ansøgeren har fået, ikke er omfattet af eksamensbeviset eller det eller de kvalifikationsbeviser, som ansøgeren fremlægger.

Ved egnethedsprøven skal der tages hensyn til det forhold, at ansøgeren i oprindelseslandet eller det land, han kommer fra, er en kvalificeret fagmand. Prøven skal vedrøre fag, som vælges blandt dem, der er opført på listen, og hvortil kendskab er en væsentlig forudsætning for, at ansøgeren kan udøve det pågældende erhverv i værtslandet. Prøven kan ligeledes omfatte kendskabet til den faglige etik, der gælder for de pågældende former for virksomhed i dette land. De nærmere betingelser for egnethedsprøven fastsættes af værtslandets kompetente myndigheder under overholdelse af reglerne i fællesskabsretten.

Den status, der i værtslandet tilkommer den ansøger, der ønsker at forberede sig til egnethedsprøven i det pågældende land, fastsættes af de kompetente myndigheder i dette land.«

a)

såfremt ansøgeren er i besiddelse af det eksamensbevis, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udøve det samme erhverv, og som er opnået i en medlemsstat [...]«

–

være italiensk statsborger

–

være i besiddelse af en juridisk kandidateksamen (»laurea in giurisprudenza«) fra eller bekræftet af et universitet i Den Italienske Republik

–

have gennemført en praktikperiode (»periodo di pratica«) hos en »avvocato« i en periode på mindst to på hinanden følgende år, der ligger efter erhvervelsen af den juridiske kandidateksamen, og have bistået med behandlingen af civile- og straffesager; eller i den samme periode have udøvet virksomhed som repræsentant eller forsvarer (»esercitato il patrocinio«) ved retterne, og

–

have bestået en egnethedsprøve for udøvelse af erhvervet.

a)

virksomhed, for hvilken der kræves optagelse i en fortegnelse, i et register eller på en liste, der føres af myndighederne eller af et offentligt organ, hvis der for optagelse kræves en erhvervsmæssig uddannelse, som opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 3

c)

virksomhed, der udøves under anvendelse af en faglig titel, hvis udstedelse er forbeholdt personer, der har en erhvervsmæssig uddannelse, som opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 3. «

a)

afslutning med et positivt resultat af en post-gymnasial uddannelse

b)

praktisk uddannelse, der gennemføres under tilsyn af en praktiklærer og afsluttes med en eksamen

c)

erhvervspraktik, der gennemføres med støtte fra en kvalificeret fagmand [...].«

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)