61997J0108

1 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - udelukkelse fra registrering eller ugyldighed - varemaerker, som udelukkende bestaar af angivelser vedroerende geografisk oprindelse - begreb

[Raadets direktiv 89/104, art. 3, stk. 1, litra c)]

2 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - udelukkelse fra registrering eller ugyldighed - mangel paa fornoedent saerpraeg - undtagelse - fornoedent saerpraeg som foelge af brug - begreb - fortolkning - kriterier

(Raadets direktiv 89/104, art. 3, stk. 3)

1 Artikel 3, stk. 1, litra c), i foerste direktiv 89/104 om varemaerker skal fortolkes saaledes, at

- den ikke begraenser sig til kun at forbyde registrering af geografiske navne som varemaerker i de tilfaelde, hvor disse betegner steder, der for naervaerende efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, men ogsaa finder anvendelse paa geografiske navne, der vil kunne blive brugt i fremtiden af de paagaeldende virksomheder som angivelse af den paagaeldende kategori af varers geografiske oprindelse

- i de tilfaelde, hvor det paagaeldende geografiske navn ikke for naervaerende efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, skal den kompetente myndighed vurdere, om det med rimelighed kan forudses, at et saadant navn efter de relevante omsaetningskredses mening vil kunne betegne denne kategori af varers geografiske oprindelse

- ved denne vurdering skal der navnlig tages hensyn til det stoerre eller mindre kendskab, som de relevante omsaetningskredse har til det paagaeldende geografiske navn, samt til egenskaberne ved det sted, som dette angiver, og til den paagaeldende kategori af varer

- forbindelsen mellem den paagaeldende vare og det geografiske sted afhaenger ikke noedvendigvis af, at varen er fremstillet paa dette sted.

2 Artikel 3, stk. 3, foerste punktum, i foerste direktiv 89/104 om varemaerker skal fortolkes saaledes, at

- det saerpraeg, som et varemaerke har faaet som foelge af den brug, der goeres deraf, betyder, at varemaerket er egnet til at identificere den vare, for hvilken der ansoeges om registrering, som hidroerende fra en bestemt virksomhed, og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders

- den i det tilfaelde, hvor et varemaerke indeholder en geografisk betegnelse, ikke tillader, at begrebet saerpraeg varierer efter den formodede interesse i at udelukke enerettigheder for det geografiske navn, saaledes at andre virksomheder kan goere brug deraf

- ved afgoerelsen af, om et varemaerke har faaet saerpraeg som foelge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en samlet vurdering af de elementer, som kan godtgoere, at varemaerket er blevet egnet til at identificere den paagaeldende vare som hidroerende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders. I det tilfaelde, hvor et varemaerke indeholder en geografisk betegnelse, skal der herved bl.a. tages hensyn det paagaeldende geografiske navns saerlige karakter

- saafremt den kompetente myndighed er af den opfattelse, at de relevante omsaetningskredse som foelge af varemaerket identificerer varen som hidroerende fra en bestemt virksomhed, skal den under alle omstaendigheder fastslaa, at betingelsen for registrering af varemaerket er opfyldt

- faellesskabsretten ikke er til hinder for, at den kompetente myndighed, saafremt den stoeder paa vanskeligheder ved vurderingen af saerpraeget ved det varemaerke, hvorom der er indgivet ansoegning om registrering, paa de i dens nationale retsregler fastsatte betingelser kan benytte en opinionsundersoegelse som vejledning for sin afgoerelse.

1 Ved to kendelser af 8. januar 1997, indgaaet til Domstolen den 14. marts 1997, har Landgericht Muenchen I medfoer af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 3, stk. 3, i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1, herefter »direktivet«).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst i forbindelse med to retssager mellem Windsurfing Chiemsee Produktions- und Vertriebs GmbH (WSC) (herefter »Windsurfing Chiemsee«) og henholdsvis Boots- und Segelzubehoer Walter Huber (herefter »virksomheden Huber«) og Franz Attenberger vedroerende de sidstnaevntes anvendelse af betegnelsen »Chiemsee« ved salg af sportsbeklaedning.

Faellesskabsbestemmelser

3 Direktivets artikel 2, der har overskriften »Varemaerkets form«, bestemmer:

»Et varemaerke kan bestaa af alle tegn, der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal eller varens form eller emballage, for saa vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.«

4 Direktivets artikel 3, der har overskriften »Registreringshindringer og ugyldighedsgrunde«, bestemmer:

»1. Foelgende tegn og varemaerker udelukkes fra registrering eller kan erklaeres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret:

a) Tegn, som ikke kan udgoere et varemaerke.

b) Varemaerker, der mangler fornoedent saerpraeg.

c) Varemaerker, som udelukkende bestaar af tegn eller angivelser, der i omsaetningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, maengde, anvendelse, vaerdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for praestationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse.

d) Varemaerker, som udelukkende bestaar af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller i redelig og almindelig markedsfoeringsskik udgoer en saedvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen.

...

g) Varemaerker, som er egnet til at vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.

...

3. Et varemaerke maa ikke udelukkes fra registrering og kan ikke erklaeres ugyldigt efter stk. 1, litra b), c), eller d), hvis det inden anmeldelsen til registrering, som foelge af den brug, der er gjort deraf, har faaet fornoedent saerpraeg. Medlemsstaterne kan i oevrigt traeffe bestemmelse om, at det samme skal gaelde, naar det fornoedne saerpraeg foerst opnaas efter anmeldelse til registrering eller efter registrering.«

5 Direktivets artikel 6, der har overskriften »Begraensninger i varemaerkets retsvirkninger«, bestemmer:

»1. De til varemaerket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forhindre tredjemand i at goere erhvervsmaessig brug af

...

b) angivelser vedroerende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, maengde, anvendelse, vaerdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for praestationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen

...

for saa vidt dette sker i overensstemmelse med redelig markedsfoeringsskik.«

6 Direktivets artikel 15, der har overskriften »Saerlige bestemmelser for faellesmaerker og garantimaerker«, bestemmer foelgende i stk. 2:

»Uanset artikel 3, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne traeffe bestemmelse om, at tegn eller angivelser, der i omsaetningen anvendes til at angive varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan udgoere faellesmaerker eller garantimaerker. Et saadant maerke giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge saadanne tegn eller angivelser i omsaetningen, naar de bruges i overensstemmelse med redelig markedsfoeringsskik. Navnlig kan et saadant maerke ikke paaberaabes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.«

Nationale retsforskrifter

7 Den siden 1. januar 1995 gaeldende Markengesetz (den tyske lov om varemaerker) har gennemfoert direktivet i tysk ret. Ifoelge lovens § 8, stk. 2, nr. 2, udelukkes varemaerker fra registrering, »som udelukkende bestaar af ... angivelser, der i omsaetningen kan tjene til at betegne varers ... geografiske oprindelse ... eller andre egenskaber«.

8 Ifoelge Markengesetz' § 8, stk. 3, finder § 8, stk. 2, nr. 2, ikke anvendelse, »hvis maerket forud for tidspunktet for afgoerelsen om registreringen som foelge af dets anvendelse for varer ... som det er anmeldt for, er indarbejdet i de relevante omsaetningskredse«.

Tvisterne i hovedsagerne og de praejudicielle spoergsmaal

9 Chiemsee er med et areal af 80 km2 Bayern's stoerste soe. Den udgoer et tiltraekningspunkt for turismen; der drives bl.a. surfsport paa Chiemsee. I dens omgivelser, der benaevnes »Chiemgau«, drives der hovedsagelig landbrug.

10 Windsurfing Chiemsee, som er etableret ved Chiemsee, saelger sportslig modebeklaedning og sportssko samt andre sportsartikler, som er designet af et sammesteds beliggende soesterselskab, men fremstillet andetsteds. Disse artikler er forsynet med betegnelsen »Chiemsee«. Windsurfing Chiemsee har mellem 1992 og 1994 ladet denne betegnelse registrere i Tyskland som figurmaerke i forskellige grafiske udformninger, undertiden ledsaget af supplerende elementer eller angivelser, saasom »Chiemsee Jeans« eller »Windsurfing - Chiemsee - Active Wear«.

11 Ifoelge forelaeggelseskendelserne findes der ikke noget tysk varemaerke, der beskytter ordet »Chiemsee« som saadan. De kompetente tyske registreringsmyndigheder har hidtil anset ordet »Chiemsee« som en angivelse, der kan tjene til at betegne den geografiske oprindelse, hvorfor det ikke kan registreres som varemaerke. De har derimod accepteret at registrere de forskellige saerlige grafiske udformninger af ordet »Chiemsee« og de supplerende angivelser, som ledsager dem, som figurmaerke.

12 Virksomheden Huber har siden 1995 i en by, der er beliggende ved Chiemsee, solgt sportsbeklaedning, saasom »T-shirts« og »sweatshirts«, som virksomheden maerker med ordet »Chiemsee«, men i en anden grafisk udformning end de maerker, der angiver Windsurfing Chiemsee's varer.

13 Franz Attenberger saelger i omegnen af Chiemsee sportsbeklaedning af samme type, som ogsaa er maerket med ordet »Chiemsee«, men under anvendelse af andre grafiske udformninger og for visse varers vedkommende af supplerende angivelser, som adskiller sig fra dem, der anvendes af Windsurfing Chiemsee.

14 Windsurfing Chiemsee har i tvisterne i hovedsagen anfaegtet virksomheden Huber's og Franz Attenberger's brug af maerkerne »Chiemsee« under anbringende af, at der trods forskelle i den grafiske udformning af de tegn, der kendetegner de paagaeldende varer, bestaar risiko for forveksling med det af Windsurfing Chiemsee i hvert fald siden 1990 benyttede »Chiemsee«-maerke, som er kendt i omsaetningen.

15 De sagsoegte i hovedsagerne har derimod anfoert, at ordet »Chiemsee«, da det udgoer en angivelse vedroerende den geografiske oprindelse, som der ikke boer bestaa en eneret til, ikke kan tillaegges beskyttelse, og at dets anvendelse i en anden grafisk udformning end den, som anvendes af Windsurfing Chiemsee, derfor ikke kan fremkalde risiko for forveksling.

16 Landgericht Muenchen I har i forelaeggelseskendelserne anfoert foelgende:

- Saafremt et maerke bestaar af en beskrivende angivelse i direktivets artikel 3, stk. 1, litra c)'s forstand, der er grafisk udformet paa en ikke saedvanligvis anvendt maade, hviler dette maerkes adskillelsesevne og omfanget af dets beskyttelse alene paa de grafiske bestanddele, som kan tillaegges beskyttelse. Kun ligheden med disse bestanddele kan begrunde forvekslingsrisiko, men ikke sammenfaldet med de beskrivende bestanddele.

- Ogsaa selv om den kompetente myndighed kun har registreret et varemaerke paa grund af den saerlige grafiske udformning af et ord, der isoleret betragtet ikke kan tillaegges beskyttelse, kan den ret, der skal traeffe afgoerelse om varemaerkekraenkelsen, vaere af den opfattelse, at selve ordet ikke desto mindre kan tillaegges beskyttelse, og fastlaegge det omtvistede maerkes helhedsindtryk og adskillelsesevne under fravigelse af registreringsmyndighedens opfattelse.

- For afgoerelsen af hovedsagerne er det af betydning, om og hvorvidt fortolkningen af direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), paavirkes og indskraenkes paa grund af et behov for at udelukke enerettigheder (»Freihaltebeduerfnis«), der i overensstemmelse med tysk retspraksis skal vaere konkret, aktuelt eller tungtvejende. Saafremt der ikke skal tages hensyn til og undersoeges et »tungtvejende behov for at udelukke enerettigheder«, vil ordet »Chiemsee« uden videre falde ind under artikel 3, stk. 1, litra c), da det under alle omstaendigheder kan tjene til at betegne beklaedningsgenstandes geografiske oprindelse. Hvis der derimod skal laegges vaegt paa et »tungtvejende behov for at udelukke enerettigheder«, saa maa det ogsaa tages i betragtning, at der ikke findes nogen beklaedningsindustri ved Chiemsee. Sagsoegerens varer bliver ganske vist designet ved Chiemsee, men fremstilles i udlandet.

- Der opstaar endvidere i givet fald spoergsmaalet om, hvorvidt ordet »Chiemsee« som foelge af den brug, der er gjort deraf, kan vaere beskyttet som varemaerke uden registrering i overensstemmelse med § 4, nr. 2, i Markengesetz. Da betingelserne i denne bestemmelse imidlertid noedvendigvis er opfyldt, saafremt betingelserne i § 8, stk. 3, ogsaa er opfyldt, er det noedvendigt at fortolke direktivets artikel 3, stk. 3, der ligger til grund for sidstnaevnte bestemmelse.

- Der opstaar derfor det spoergsmaal, om direktivets artikel 3, stk. 3, indebaerer, at et tegn kan registreres, naar det er blevet anvendt som varemaerke tilstraekkeligt laenge og i et tilstraekkeligt omfang til, at en ikke ubetydelig del af de relevante omsaetningskredse opfatter det som et varemaerke, eller om - saaledes som den tyske lovgiver indicerer ved anvendelsen af begrebet indarbejdelse (»Verkehrsdurchsetzung«) i § 8, stk. 3, i Markengesetz - de strenge krav, der hidtil er blevet anvendt i tysk praksis, fortsat finder anvendelse, hvilket bl.a. indebaerer, at den kraevede grad af indarbejdelse varierer i forhold til interessen i at udelukke enerettigheder for betegnelsen (»Freihaltinteresse«).

17 Landgericht Muenchen I har under disse omstaendigheder, da den var af den opfattelse, at det var noedvendigt at fortolke direktivet om varemaerker, besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Spoergsmaal vedroerende artikel 3, stk. 1, litra c):

Skal artikel 3, stk. 1, litra c), fortolkes saaledes, at det er tilstraekkeligt, at der foreligger mulighed for en anvendelse af betegnelsen til bestemmelse af den geografiske oprindelse, eller skal denne mulighed konkret vaere naerliggende (saaledes at forstaa, at andre tilsvarende virksomheder allerede anvender dette ord til at betegne den geografiske oprindelse for deres varer af lignende art, eller at der i det mindste foreligger konkrete holdepunkter for, at dette maa forventes inden for en overskuelig fremtid), eller skal der endog bestaa et behov for at anvende denne betegnelse som henvisning til de paagaeldende varers geografiske oprindelse, eller skal der desuden ogsaa bestaa et kvalificeret behov for anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen, f.eks. fordi varer af denne art, som fremstilles i regionen, har et saerligt renommé?

Har den omstaendighed, at varemaerkets virkninger er begraenset efter artikel 6, stk. 1, litra b), betydning for, om artikel 3, stk. 1, litra c), skal fortolkes vidt eller snaevert?

Omfatter de geografiske oprindelsesangivelser i artikel 3, stk. 1, litra c), kun angivelser, som vedroerer varens fremstilling paa det paagaeldende sted, eller er det tilstraekkeligt, at varerne markedsfoeres paa eller fra dette sted, eller er det med hensyn til fremstilling af beklaedningsgenstande tilstraekkeligt, at de designes i den omhandlede region, men derefter fremstilles andetsteds i loenforarbejdning?

2) Spoergsmaal vedroerende artikel 3, stk. 3, foerste punktum:

Hvilke krav indebaerer denne forskrift for, om en beskrivende betegnelse kan registreres i henhold til artikel 3, stk. 1, litra c)?

Naermere bestemt: Er kravene i alle tilfaelde ens, eller er de forskellige alt efter graden af det foreliggende behov for at udelukke enerettigheder?

Er det navnlig foreneligt med denne bestemmelse, at det hidtil i tysk retspraksis er blevet antaget, at der ved beskrivende betegnelser, med hensyn til hvilke der bestaar et behov for at udelukke enerettigheder, kraeves og skal bevises indarbejdelse i mere end 50% af de relevante omsaetningskredse?

Indebaerer bestemmelsen krav med hensyn til den art og maade, hvorpaa det ved brugen opnaaede saerpraeg skal fastslaas?«

18 Domstolens praesident har ved kendelse af 8. juli 1997 forenet de to sager med henblik paa den skriftlige og mundtlige forhandling samt domsafsigelsen.

Spoergsmaalene vedroerende direktivets artikel 3, stk. 1, litra c)

19 Med disse spoergsmaal, som gennemgaas under et, oensker den forelaeggende ret naermere bestemt at faa oplyst, under hvilke betingelser direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), er til hinder for registrering af et varemaerke, der udelukkende bestaar af et geografisk navn. Den spoerger isaer

- om anvendelsen af artikel 3, stk. 1, litra c), afhaenger af, at der bestaar et konkret, aktuelt eller tungtvejende behov for at udelukke enerettigheder, og

- hvilken forbindelse der skal bestaa mellem det geografiske sted og de varer, for hvilke der ansoeges om registrering af dette steds geografiske navn som varemaerke.

20 Windsurfing Chiemsee har anfoert, at direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), kun udelukker registrering af en geografisk oprindelsesangivelse som varemaerke, naar denne angivelse praecist betegner et bestemt sted, naar flere virksomheder dér fremstiller de varer, der ansoeges om beskyttelse for, og naar angivelsen af stedet saedvanligvis anvendes til at betegne de paagaeldende varers geografiske oprindelse.

21 Virksomheden Huber og Franz Attenberger har anfoert, at muligheden for - som alvorligt kommer i betragtning - at der i fremtiden vil blive anvendt en betegnelse til angivelse af den geografiske oprindelse i sektoren for den paagaeldende vare, er tilstraekkelig til at udelukke registrering af denne betegnelse som varemaerke i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, litra c). Ifoelge virksomheden Huber og Franz Attenberger henviser denne bestemmelse ikke kun til oprindelseangivelser, der vedroerer fremstillingen af varer.

22 Den italienske regering har anfoert, at muligheden for at anvende en geografisk oprindelsesangivelse til betegnelse af varer, der har nogen som helst tilknytning til et bestemt sted, skal overlades til den enkelte virksomheds skoen baade med hensyn til fremstilling og handel. Den blotte mulighed for anvendelse af en angivelse til at betegne den geografiske oprindelse har betydning for gennemfoerelsen af artikel 3, stk. 1, litra c), og en saerlig kvalificeret mulighed synes ikke at vaere paakraevet for anvendelsen af denne bestemmelse.

23 Kommissionen har anfoert, at artikel 3, stk. 1, litra c), skal fortolkes saaledes, at eksistensen af en grund til at afslaa registrering ikke afhaenger af, at der i et bestemt tilfaelde til fordel for tredjemand bestaar et konkret eller tungtvejende behov for at udelukke enerettigheder. For saa vidt angaar sportslig modebeklaedning, omfatter geografiske oprindelsesangivelser i artikel 3, stk. 1, litra c)'s forstand det sted eller den region, hvor disse beklaedningsgenstande er blevet designet, eller hvor den virksomhed, efter hvis ordre de er blevet fremstillet, i givet fald er etableret.

24 Det bemaerkes, at ifoelge direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), udelukkes fra registrering beskrivende maerker, nemlig maerker, som udelukkende bestaar af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne egenskaberne ved de kategorier af varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansoeges om registrering.

25 Direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), forfoelger herved et maal af almen interesse, som kraever, at de tegn eller beskrivende angivelser af kategorier af varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansoeges om registrering, frit kan bruges af alle, herunder baade som faellesmaerker eller i sammensatte eller grafisk udformede maerker. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at saadanne tegn eller angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed paa grund af deres registrering som varemaerke.

26 Hvad naermere angaar tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne den geografiske oprindelse af kategorier af varer, for hvilke der ansoeges om registrering af varemaerket, navnlig geografiske navne, bestaar der en almen interesse i at udelukke enerettigheder over dem, bl.a. paa grund af deres evne ikke alene til eventuelt at angive kvaliteten af og de oevrige egenskaber ved de paagaeldende kategorier af varer, men ogsaa til paa forskellig maade at paavirke forbrugernes praeferencer, f.eks. ved at tilknytte varer til et sted, som kan fremkalde positive foelelser.

27 Den almene interesse, der ligger til grund for den bestemmelse, som den forelaeggende ret oensker fortolket, fremgaar i oevrigt af den i direktivets artikel 15, stk. 2, omhandlede mulighed for, at medlemsstaterne, uanset artikel 3, stk. 1, litra c), kan traeffe bestemmelse om, at tegn eller angivelser, der kan anvendes til at angive varers geografiske oprindelse, kan udgoere faellesmaerker.

28 Det bemaerkes endvidere, at direktivets artikel 6, stk. 1, litra b), som den forelaeggende ret har henvist til i sine spoergsmaal, ikke modsiger det netop anfoerte vedroerende formaalet med artikel 3, stk. 1, litra c), og i oevrigt heller ikke paa afgoerende maade paavirker fortolkningen af denne. Artikel 6, stk. 1, litra b), som bl.a. har til formaal at regulere de problemer, der opstaar, naar der er blevet registreret et varemaerke, som helt eller delvis bestaar af et geografisk navn, tillaegger ikke tredjemand ret til at goere brug af et saadant navn som varemaerke, men begraenser sig til at sikre, at tredjemand kan bruge det paa beskrivende maade, dvs. som angivelse vedroerende den geografiske oprindelse, saafremt brugen sker i overensstemmelse med redelig markedsfoeringsskik.

29 Det bemaerkes dernaest, at direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), ikke begraenser sig til kun at forbyde registrering af geografiske navne som varemaerker i de tilfaelde, hvor de betegner bestemte geografiske steder, der allerede har et omdoemme eller er kendte for den paagaeldende kategori af varer, og som derfor frembyder en forbindelse med dette efter de relevante omsaetningskredses mening, nemlig i handelen og hos gennemsnitsforbrugeren af denne kategori af varer paa det omraade, for hvilket der ansoeges om registrering.

30 Det fremgaar af selve ordlyden af artikel 3, stk. 1, litra c), der henviser til »angivelser, der ... kan tjene til at betegne ... (den) geografiske oprindelse«, at der ogsaa skal udelukkes enerettigheder for geografiske navne, der kan bruges af virksomhederne som angivelser af den paagaeldende kategori af varers geografiske oprindelse.

31 Den kompetente myndighed skal derfor i medfoer af direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), vurdere, om et geografisk navn, for hvilket der ansoeges om registrering som varemaerke, betegner et sted, der for naervaerende og efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, eller om det med rimelighed kan forudses, at en saadan forbindelse vil kunne tilvejebringes i fremtiden.

32 Ved vurderingen af, om dette geografiske navn i sidstnaevnte tilfaelde efter de relevante omsaetningskredses mening kan betegne oprindelsen af den kategori af varer, som der er tale om, skal der navnlig tages hensyn til det stoerre eller mindre kendskab, som sidstnaevnte har til et saadan navn, samt til egenskaberne ved det sted, som dette angiver, og til den paagaeldende kategori af varer.

33 Det bemaerkes herved, at direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), i princippet ikke er til hinder for registrering af geografiske navne, som ikke er kendt i de relevante omsaetningskredse, eller som i det mindste er ukendte som betegnelse for et geografisk sted, eller endog af navne, for hvilke det paa grund af egenskaberne ved det angivne sted (f.eks. et bjerg eller en soe) ikke er sandsynligt, at de relevante omsaetningskredse vil kunne forestille sig, at den paagaeldende kategori af varer hidroerer fra dette sted.

34 Det skal imidlertid ligeledes bemaerkes, at det ikke kan udelukkes, at navnet paa en soe vil kunne betegne en geografisk oprindelse i artikel 3, stk. 1, litra c)'s forstand, endog for varer som de i hovedsagerne omhandlede, saafremt dette navn af de relevante omsaetningskredse vil kunne forstaas som omfattende soeens bredder eller den tilstoedende region.

35 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at anvendelsen af direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), ikke afhaenger af, at der bestaar et konkret, aktuelt eller tungtvejende behov for at udelukke enerettigheder (»Freihaltebeduerfnis«) i tysk retspraksis' forstand, som beskrevet i denne doms praemis 16, tredje led.

36 Endelig skal det bemaerkes, at selv om den i direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), omhandlede angivelse af den paagaeldende vares geografiske oprindelse i saedvanlige tilfaelde ganske vist er angivelsen af det sted, hvor varen er fremstillet, eller hvor den ville kunne vaere fremstillet, kan det ikke udelukkes, at forbindelsen mellem kategorien af varer og det geografiske sted afhaenger af andre tilknytningsmomenter, f.eks. den omstaendighed, at varen er blevet udviklet og designet paa det paagaeldende geografiske sted.

37 Under hensyn til det anfoerte skal spoergsmaalene vedroerende direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), besvares med, at denne skal fortolkes saaledes, at

- den ikke begraenser sig til kun at forbyde registrering af geografiske navne som varemaerker i de tilfaelde, hvor disse betegner steder, der for naervaerende efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, men ogsaa finder anvendelse paa geografiske navne, der vil kunne blive brugt i fremtiden af de paagaeldende virksomheder som angivelse af den paagaeldende kategori af varers geografiske oprindelse

- i de tilfaelde, hvor det paagaeldende geografiske navn ikke for naervaerende efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, skal den kompetente myndighed vurdere, om det med rimelighed kan forudses, at et saadan navn efter de relevante omsaetningskredses mening vil kunne betegne denne kategori af varers geografiske oprindelse

- ved denne vurdering skal der navnlig tages hensyn til det stoerre eller mindre kendskab, som de relevante omsaetningskredse har til det paagaeldende geografiske navn, samt til egenskaberne ved det sted, som dette angiver, og til den paagaeldende kategori af varer

- forbindelsen mellem den paagaeldende vare og det geografiske sted afhaenger ikke noedvendigvis af, at varen er fremstillet paa dette sted.

Spoergsmaalene vedroerende direktivets artikel 3, stk. 3, foerste punktum

38 Med disse spoergsmaal oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, hvilke krav det ved brugen af et varemaerke opnaaede saerpraeg skal opfylde med henblik paa direktivets artikel 3, stk. 3, foerste punktum. Den spoerger navnlig, om disse krav er forskellige alt efter graden af det foreliggende behov for at udelukke enerettigheder (»Freihaltebeduerfnis«), og om denne bestemmelse fastsaetter krav med hensyn til den maade, hvorpaa det ved brugen opnaaede saerpraeg skal fastslaas.

39 Windsurfing Chiemsee har anfoert, at den grad af saerpraeg, som kraeves i henhold til artikel 3, stk. 3, er den samme som den, der oprindelig kraeves ved registreringen af varemaerket, og at begrebet behov for at udelukke enerettigheder derfor er irrelevant. Ifoelge Windsurfing Chiemsee er en saerlig indarbejdelse i de relevante omsaetningskredse ikke noedvendig. Naar man skal fastslaa det ved brug opnaaede saerpraeg, skal alle bevismidler tillades og vurderes, navnlig ogsaa bevismidler vedroerende omsaetningen under varemaerket, bevismidler vedroerende reklameomkostninger og bevismidler vedroerende pressemeddelelser.

40 Virksomheden Huber har anfoert, at direktivets artikel 3, stk. 3, og § 8, stk. 3, i Markengesetz udgoer to sider af samme medalje: mens den foerstnaevnte bestemmelse naevner resultatet, dvs. erhvervelsen af saerpraeget, laegger den anden bestemmelse vaegt paa den maade, hvorpaa dette resultat er blevet naaet, nemlig ved indarbejdelse af maerket i de relevante omsaetningskredse som kendetegn for varen. Muligheden for registrering af en beskrivende betegnelse afhaenger af det enkelte tilfaelde og bl.a. af graden af det bestaaende behov for at udelukke enerettigheder. Kravet om, at beskrivende betegnelser skal vaere indarbejdet i mere end 50% af de relevante omsaetningskredse, er foreneligt med direktivets artikel 3, stk. 3. Virksomheden Huber er endvidere af den opfattelse, at metoden til konstatering af maerkets indarbejdelse henhoerer under national ret.

41 Franz Attenberger har anfoert, at kravene vedroerende saerpraeg i direktivets artikel 3, stk. 3, er forskellige fra kravene i artikel 3, stk. 1, litra b), og at begrebet saerpraeg har samme betydning som begrebet »indarbejdelse« i § 8, stk. 3, i Markengesetz. Ifoelge Franz Attenberger har et beskrivende maerke faaet saerpraeg ved brug, naar mindst 50% af de relevante omsaetningskredse i hele den paagaeldende medlemsstat opfatter det anvendte tegn som et identificerende erhvervsmaessigt tegn. Den kraevede grad af indarbejdelse afhaenger af betydningen af det bestaaende behov for at udelukke enerettigheder. Det tilkommer den ret, som sagen er blevet indbragt for, inden for rammerne af de nationale retsplejeforskrifter at traeffe afgoerelse om den metode, i henhold til hvilken der skal konstateres et ved brug opnaaet saerpraeg.

42 Den italienske regering har anfoert, at saafremt det antages, at et varemaerke, der indeholder en geografisk betegnelse, ved brug har faaet et entydigt saerpraeg uafhaengigt af dets grafiske udformning, er der saaledes ikke grund til at naegte indehaveren af det naevnte maerke den stoerst mulige beskyttelse, ogsaa selv om dette maatte vaere til skade for tredjemands frihed; en saadan vurdering, som kraever omhyggelighed i mangel af praecise angivelser i direktivet, boer overlades til den nationale domstol.

43 Kommissionen har anfoert, at et varemaerke har faaet saerpraeg ved brug i overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 3, saafremt forbrugerne forud for ansoegningen om registrering opfattede den paagaeldende angivelse som et varemaerke, idet behovet for at udelukke enerettigheder ikke er afgoerende i denne henseende. Kommissionen har endvidere anfoert, at konstateringen af saerpraeg i hvert tilfaelde kraever en individuel undersoegelse, uden at det er noedvendigt at foere bevis for en indarbejdelse i mere end 50% af de relevante omsaetningskredse. Ifoelge Kommissionen skal der ikke alene tages hensyn til opinionsundersoegelser, men f.eks. ogsaa til erklaeringer fra industri- og handelskamre, faglige sammenslutninger eller sagkyndige.

44 Det bemaerkes for det foerste, at det i direktivets artikel 3, stk. 3, bestemmes, at et tegn ved den brug, der goeres deraf, kan faa saerpraeg, som det ikke havde oprindelig, og derfor kan registreres som varemaerke. Det er saaledes ved brugen, at tegnet erhverver det saerpraeg, der er en betingelse for dets registrering.

45 Bestemmelsen indeholder saaledes en vigtig lempelse af reglen i artikel 3, stk. 1, litra b), c) og d), hvorefter der fra registrering udelukkes varemaerker, der mangler fornoedent saerpraeg, beskrivende varemaerker og varemaerker, som udelukkende bestaar af angivelser, som i daglig sprogbrug eller i redelig og almindelig markedsfoeringsskik udgoer saedvanlige betegnelser.

46 Det bemaerkes for det andet, at det saerpraeg, som et varemaerke faar som foelge af den brug, der goeres deraf, betyder - ligesom det saerpraeg, der ifoelge artikel 3, stk. 1, litra b), udgoer en af de almindelige betingelser for registrering af et varemaerke - at dette er egnet til at identificere den vare, for hvilken der ansoeges om registrering, som hidroerende fra en bestemt virksomhed, og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders.

47 Det foelger heraf, at en geografisk betegnelse kan registreres som varemaerke, saafremt det som foelge af den brug, der er gjort deraf, er blevet egnet til at identificere den vare, for hvilken der ansoeges om registrering, som hidroerende fra en bestemt virksomhed, og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders. I et saadant tilfaelde har den geografiske betegnelse nemlig faaet en ny raekkevidde, og dens betydning, som ikke laengere kun er beskrivende, begrunder, at den kan registreres som varemaerke.

48 Windsurfing Chiemsee og Kommissionen har derfor med rette anfoert, at artikel 3, stk. 3, ikke tillader, at der sondres mellem saerpraeget afhaengig af den formodede interesse i at udelukke enerettigheder for det geografiske navn, saaledes at andre virksomheder kan goere brug deraf.

49 Ved afgoerelsen af, om et varemaerke har faaet saerpraeg som foelge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en samlet vurdering af de elementer, som kan godtgoere, at varemaerket er blevet egnet til at identificere den paagaeldende vare som hidroerende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders.

50 Der skal herved bl.a. tages hensyn til det paagaeldende geografiske navns saerlige karakter. Saafremt et geografisk navn er meget kendt, kan det kun faa saerpraeg i direktivets artikel 3, stk. 3's forstand, saafremt den virksomhed, der ansoeger om registrering, vedvarende og intensivt har brugt varemaerket. Hvad angaar et navn, der allerede er kendt som angivelse af den geografiske oprindelse for en bestemt kategori af varer, er det saa meget desto mere paakraevet, at den virksomhed, der ansoeger om registrering af navnet for en vare i samme kategori, godtgoer en brug af maerket, hvis varighed og intensitet skal vaere saerligt velkendte.

51 Ved vurderingen af saerpraeget ved det varemaerke, hvorom der indgives ansoegning om registrering, kan der ligeledes tages hensyn til varemaerkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstraekning og varigheden af brugen af dette varemaerke, stoerrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemaerket, den andel af de relevante omsaetningskredse, der identificerer produktet som hidroerende fra en bestemt virksomhed paa grund af varemaerket, samt erklaeringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger.

52 Saafremt den kompetente myndighed paa grundlag af saadanne elementer er af den opfattelse, at de relevante omsaetningskredse eller i det mindste en betydelig andel af disse som foelge af varemaerket identificerer varen som hidroerende fra en bestemt virksomhed, skal den under alle omstaendigheder fastslaa, at den i direktivets artikel 3, stk. 3, fastsatte betingelse for registrering af varemaerket er opfyldt. Hvad imidlertid angaar omstaendigheder, hvorunder en saadan betingelse kan anses for opfyldt, kan de ikke godtgoeres alene paa grundlag af almindelige og abstrakte oplysninger, saasom bestemte procentforhold.

53 For saa vidt angaar spoergsmaalet vedroerende den metode, der goer det muligt at vurdere saerpraeget ved det varemaerke, hvorom der er indgivet ansoegning om registrering, skal det bemaerkes, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at den kompetente myndighed, saafremt den stoeder paa vanskeligheder herved, paa de i dens nationale retsregler fastsatte betingelser kan benytte en opinionsundersoegelse som vejledning for sin afgoerelse (jf. i denne retning dom af 16.7.1998, sag C-210/96, Gut Springenheide og Tusky, Sml. I, s. 4657, praemis 37).

54 Under hensyn til det ovenfor anfoerte skal spoergsmaalene vedroerende direktivets artikel 3, stk. 3, foerste punktum, besvares med, at den skal fortolkes saaledes, at

- det saerpraeg, som et varemaerke har faaet som foelge af den brug, der goeres deraf, betyder, at varemaerket er egnet til at identificere den vare, for hvilken der ansoeges om registrering, som hidroerende fra en bestemt virksomhed, og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders

- den ikke tillader, at begrebet saerpraeg varierer efter den formodede interesse i at udelukke enerettigheder for det geografiske navn, saaledes at andre virksomheder kan goere brug deraf

- ved afgoerelsen af, om et varemaerke har faaet saerpraeg som foelge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en samlet vurdering af de elementer, som kan godtgoere, at varemaerket er blevet egnet til at identificere den paagaeldende vare som hidroerende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders

- saafremt den kompetente myndighed er af den opfattelse, at de relevante omsaetningskredse som foelge af varemaerket identificerer varen som hidroerende fra en bestemt virksomhed, skal den under alle omstaendigheder fastslaa, at betingelsen for registrering af varemaerket er opfyldt

- faellesskabsretten ikke er til hinder for, at den kompetente myndighed, saafremt den stoeder paa vanskeligheder ved vurderingen af saerpraeget ved det varemaerke, hvorom der er indgivet ansoegning om registrering, paa de i dens nationale retsregler fastsatte betingelser kan benytte en opinionsundersoegelse som vejledning for sin afgoerelse.

Sagsomkostninger

55 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landgericht Muenchen I ved kendelser af 8. januar 1997, for ret:

1) Artikel 3, stk. 1, litra c), i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker skal fortolkes saaledes, at

- den ikke begraenser sig til kun at forbyde registrering af geografiske navne som varemaerker i de tilfaelde, hvor disse betegner steder, der for naervaerende efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, men ogsaa finder anvendelse paa geografiske navne, der vil kunne blive brugt i fremtiden af de paagaeldende virksomheder som angivelse af den paagaeldende kategori af varers geografiske oprindelse

- i de tilfaelde, hvor det paagaeldende geografiske navn ikke for naervaerende efter de relevante omsaetningskredses mening frembyder en forbindelse med den paagaeldende kategori af varer, skal den kompetente myndighed vurdere, om det med rimelighed kan forudses, at et saadan navn efter de relevante omsaetningskredses mening vil kunne betegne denne kategori af varers geografiske oprindelse

- ved denne vurdering skal der navnlig tages hensyn til det stoerre eller mindre kendskab, som de relevante omsaetningskredse har til det paagaeldende geografiske navn, samt til egenskaberne ved det sted, som dette angiver, og til den paagaeldende kategori af varer

- forbindelsen mellem den paagaeldende vare og det geografiske sted afhaenger ikke noedvendigvis af, at varen er fremstillet paa dette sted.

2) Artikel 3, stk. 3, foerste punktum, i foerste direktiv 89/104, skal fortolkes saaledes, at

- det saerpraeg, som et varemaerke har faaet som foelge af den brug, der goeres deraf, betyder, at varemaerket er egnet til at identificere den vare, for hvilken der ansoeges om registrering, som hidroerende fra en bestemt virksomhed, og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders

- den ikke tillader, at begrebet saerpraeg varierer efter den formodede interesse i at udelukke enerettigheder for det geografiske navn, saaledes at andre virksomheder kan goere brug deraf

- ved afgoerelsen af, om et varemaerke har faaet saerpraeg som foelge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en samlet vurdering af de elementer, som kan godtgoere, at varemaerket er blevet egnet til at identificere den paagaeldende vare som hidroerende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders

- saafremt den kompetente myndighed er af den opfattelse, at de relevante omsaetningskredse som foelge af varemaerket identificerer varen som hidroerende fra en bestemt virksomhed, skal den under alle omstaendigheder fastslaa, at betingelsen for registrering af varemaerket er opfyldt

- faellesskabsretten ikke er til hinder for, at den kompetente myndighed, saafremt den stoeder paa vanskeligheder ved vurderingen af saerpraeget ved det varemaerke, hvorom der er indgivet ansoegning om registrering, paa de i dens nationale retsregler fastsatte betingelser kan benytte en opinionsundersoegelse som vejledning for sin afgoerelse.