61996J0285

Miljoe - forurening af vandmiljoeet - direktiv 76/464 - forpligtelse til at fastlaegge programmer til formindskelse af den forurening, der er foraarsaget af visse farlige stoffer, og til at give Kommissionen meddelelse om programmerne - raekkevidde - undladelse af at meddele de grundlaeggende, relevante oplysninger - tilsidesaettelse af traktatens artikel 5

(EF-traktaten, art. 5; Raadets direktiv 76/464, art. 7, stk. 1 og 6)

Ved udtrykket »forurening« af vandomraaderne, som de i artikel 7, stk. 1, i direktiv 76/464 omhandlede programmer har til formaal at formindske, forstaas ifoelge definitionen i direktivets artikel 1, stk. 2, litra e), »af mennesker direkte eller indirekte foretaget udledning af stoffer eller energi i vandmiljoeet, med saa skadelige virkninger til foelge, at den menneskelige sundhed bringes i fare, levende ressourcer og aquatiske oekosystemer skades, rekreative vaerdier forringes eller, at der laegges hindringer i vejen for anden retmaessig anvendelse af vandet«. Forpligtelsen til at fastlaegge programmer i den betydning, hvori dette udtryk forstaas efter artikel 7, stk. 1, vedroerer altsaa det vand, som er beroert af en saadan udledning.

Endvidere gaelder pligten ifoelge direktivets artikel 7, stk. 6, til at give Kommissionen meddelelse om programmerne og resultaterne af deres gennemfoerelse kun allerede fastlagte programmer. En medlemsstat, der ikke giver Kommissionen de oenskede oplysninger om graden af vandforureningen paa sit omraade, saaledes at denne institution kan blive bekendt med omfanget af de forpligtelser, der for vedkommende medlemsstat foelger af direktivets artikel 7, tilsidesaetter derfor traktatens artikel 5.

I sag C-285/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Goetz zur Hausen og Paolo Stancanelli, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Italienske Republik,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktaten, idet den ikke i overensstemmelse med artikel 7 i Raadets direktiv 76/464/EOEF af 4. maj 1976 om forurening, der er foraarsaget af udledning af visse farlige stoffer i Faellesskabets vandmiljoe (EFT L 129, s. 23), har fastlagt programmer til formindskelse af forureningen, der indeholder kvalitetsmaalsaetninger for 99 stoffer, der er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet, ikke i sammenfattet form har givet Kommissionen meddelelse om programmerne samt resultaterne af deres gennemfoerelse, og ikke i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5 har givet Kommissionen de oenskede oplysninger i den forbindelse,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Ragnemalm, og dommerne R. Schintgen, G.F. Mancini, P.J.G. Kapteyn og G. Hirsch (refererende dommer),

generaladvokat: J. Mischo

justitssekretaer: R. Grass,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 18. juni 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 22. august 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktaten, idet den ikke i overensstemmelse med artikel 7 i Raadets direktiv 76/464/EOEF af 4. maj 1976 om forurening, der er foraarsaget af udledning af visse farlige stoffer i Faellesskabets vandmiljoe (EFT L 129, s. 23, herefter »direktivet«), har fastlagt programmer til formindskelse af forureningen, der indeholder kvalitetsmaalsaetninger for 99 stoffer, der er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet, ikke i sammenfattet form har givet Kommissionen meddelelse om programmerne samt resultaterne af deres gennemfoerelse, og ikke i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5 har givet Kommissionen de oenskede oplysninger i den forbindelse.

2 Formaalet med direktivet er at eliminere forureningen af vandmiljoeet med visse saerligt farlige stoffer, som er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet, og at formindske forureningen af vandmiljoeet med visse andre farlige stoffer, som er opfoert aa liste II i bilaget. For at naa dette maal skal medlemsstaterne i medfoer af direktivets artikel 2 traeffe egnede foranstaltninger.

3 Liste I omfatter en raekke stoffer, som hovedsagelig er udvalgt paa grundlag af deres toksicitet, persistens og bioakkumulation. Ifoelge direktivets artikel 3 og 6 skal medlemsstaterne soerge for, at enhver udledning af disse stoffer i vandmiljoeet goeres betinget af, at der indhentes en forudgaaende tilladelse fra de kompetente myndigheder, og skal fastsaette emissionsnormer, som ikke maa overskride de foreskrevne graensevaerdier, der vedtages af Raadet afhaengig af stoffernes virkning paa vandmiljoeet.

4 Ifoelge liste II, foerste led, omfatter denne liste for det foerste de stoffer, som er opfoert paa liste I, for hvilke Raadet endnu ikke har fastsat nogen graensevaerdier. For oejeblikket omfatter liste II 99 stoffer, som er opfoert paa liste I.

5 Ifoelge liste II, andet led, omfatter denne liste for det andet de stoffer, der har en skadelig virkning paa vandmiljoeet, men som imidlertid kan begraenses til et bestemt omraade, og som afhaenger af recipientens saerlige karakter og beliggenhed. Under et moede mellem nationale sagkyndige, som fandt sted den 31. januar og den 1. februar 1989 blev der udarbejdet en liste over de vigtigste af disse stoffer.

6 Med henblik paa at formindske forureningen af vandomraader med de stoffer, som er opfoert paa liste II, paalaegger direktivets artikel 7 medlemsstaterne at fastlaegge programmer - til gennemfoerelse af hvilke de navnlig skal goere enhver udledning, som indeholder et af de stoffer, der er opfoert paa liste II, betinget af en forudgaaende tilladelse - og at fastsaette kvalitetsmaalsaetninger for vand. Ifoelge direktivets artikel 7, stk. 6, skal programmerne og resultaterne af disses gennemfoerelse meddeles Kommissionen i sammenfattet form.

7 Direktivet fastsaetter ingen frist for dets gennemfoerelse. Det bestemmer dog i artikel 12, stk. 2, at Kommissionen, saa vidt muligt inden 27 maaneder efter meddelelsen af direktivet, forelaegger Raadet de foerste forslag, som udarbejdes paa grundlag af en sammenlignende undersoegelse af de programmer, medlemsstaterne har fastlagt. Da Kommissionen antog, at medlemsstaterne ikke ville vaere i stand til at forelaegge den de relevante oplysninger herom inden for den naevnte frist, foreslog den dem ved skrivelse af 3. november 1976, at der blev fastsat to datoer for udfaerdigelsen og gennemfoerelsen af programmerne, nemlig henholdsvis den 15. september 1981 og den 15. september 1986.

8 Efter at der var blevet afholdt moede mellem sagkyndige den 31. januar og den 1. februar 1989 opfordrede Kommissionen ved skrivelse af 26. september 1989 den italienske regering til at tilsende den oplysninger om vedtagelsen af programmer for de stoffer, som er opfoert paa liste II, andet led, og som var blevet anset for de vigtigste. Den italienske regering besvarede ikke denne henvendelse.

9 Ved skrivelse af 4. april 1990 opfordrede Kommissionen den italienske regering til for det foerste at tilsende den en ajourfoert liste med angivelse af, hvilke af de 99 stoffer, der er opfoert paa liste I, og som ifoelge liste II, foerste led, skal behandles som stoffer, der er omfattet af sidstnaevnte liste, der blev udledt i vandmiljoeet i Italien, for det andet at give den meddelelse om de kvalitetsmaalsaetninger, der gjaldt paa det tidspunkt, da der blev givet tilladelse til de udledninger, som kunne indeholde et af disse stoffer, og for det tredje at angive grundene til, at der ikke var fastsat saadanne maalsaetninger samt en tidsplan med angivelse af den dato, hvor disse maal ville blive fastsat. Ogsaa denne skrivelse forblev ubesvaret.

10 Ved skrivelse af 10. juli 1991 opfordrede Kommissionen den italienske regering til at fremsaette sine bemaerkninger inden to maaneder. Den italienske regering besvarede ikke denne skrivelse.

11 Den 25. maj 1993 tilstillede Kommissionen den italienske regering en begrundet udtalelse, hvori den gjorde gaeldende, at Den Italienske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet den ikke havde vedtaget programmer for formindskelse af forureningen, der indeholder kvalitetsmaalsaetninger for 99 farlige stoffer, som er opfoert paa liste I i bilaget, og ikke i overensstemmelse med direktivets artikel 7 i sammenfattet form havde givet Kommissionen meddelelse om disse programmer samt om resultaterne af deres gennemfoerelse, og endvidere i strid med traktatens artikel 5 havde undladt at meddele Kommissionen de oplysninger herom, som den havde anmodet om. Sagsoegeren opfordrede den sagsoegte stat til inden for en frist paa to maaneder at traeffe de foranstaltninger, som var noedvendige for at efterkomme den begrundede udtalelse. Heller ikke den begrundede udtalelse blev besvaret.

12 Kommissionen har herefter anlagt naervaerende sag. Den italienske regering, som er blevet lovligt indstaevnt, har ikke fremlagt svarskrift inden for den fastsatte frist. Kommissionen har i henhold til procesreglementets artikel 94, stk. 1, fremsat begaering om, at Domstolen afsiger dom efter dens paastande.

13 Forud for behandlingen af Kommissionens anbringender bemaerkes det, at naar Domstolen, som det er tilfaeldet i naervaerende sag, afsiger udeblivelsesdom, skal den alene for at tage stilling til paastandene i henhold procesreglementets artikel 94, stk. 2, undersoege, »om sagsoegerens paastande forekommer begrundede«.

Det foerste anbringende

14 Kommissionen har med sit foerste anbringende gjort gaeldende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet den ikke har vedtaget programmer for formindskelse af forureningen, der indeholder maalsaetninger for vandets kvalitet for 99 farlige stoffer, som er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet og ikke i sammenfattet form i overensstemmelse med direktivets artikel 7 har givet Kommissionen meddelelse om programmerne samt resultaterne af deres gennemfoerelse.

15 Det bemaerkes, at de i direktivets artikel 7, stk. 1, omhandlede programmer har til formaal at formindske forureningen af vandomraader. Ved »forurening« forstaas ifoelge definitionen i direktivets artikel 1, stk. 2, litra e), »af mennesker direkte eller indirekte foretaget udledning af stoffer eller energi i vandmiljoeet, med saa skadelige virkninger til foelge, at den menneskelige sundhed bringes i fare, levende ressourcer og aquatiske oekosystemer skades, rekreative vaerdier forringes eller, at der laegges hindringer i vejen for anden retmaessig anvendelse af vandet«. Forpligtelsen til at fastlaegge programmer i den betydning, hvori dette udtryk forstaas efter artikel 7, stk. 1, vedroerer altsaa det vand, som er beroert af en saadan udledning (jf. Domstolens dom af 11.6.1998, sag C-206/96, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 3401, praemis 20).

16 Den italienske regering har ikke bestridt, at den er forpligtet hertil, og det maa derfor fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet ved ikke at vedtage programmer for formindskelse af forureningen for saa vidt angaar 99 stoffer, der er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet.

Det andet anbringende

17 Kommissionen har med sit andet anbringende gjort gaeldende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 5, hvorefter medlemsstaterne skal samarbejde med Faellesskabets institutioner for at lette dem deres virksomhed.

18 Det maa i den forbindelse fastslaas, at Kommissionen gentagne gange med henblik paa at goere sig bekendt med graden af vandforureningen i Italien og dermed omfanget af de forpligtelser, der foelger af direktivets artikel 7, har opfordret den italienske regering til for det foerste at tilstille den en ajourfoert liste med angivelse af, hvilke af de 99 stoffer, der er opfoert paa liste I, og som efter liste II, foerste led, skal behandles som stoffer, der er omfattet af sidstnaevnte liste, der blev udledt i vandmiljoeet i Italien, for det andet at give den meddelelse om de kvalitetsmaalsaetninger, der gjaldt paa det tidspunkt, da der blev givet tilladelse til de udledninger, som kunne indeholde et af disse stoffer, og for det tredje at angive grundene til, at der ikke var fastsat saadanne maalsaetninger, samt en tidsplan med angivelse af den dato, hvor disse maal ville blive fastsat.

19 Da den pligt til at give meddelelse, der er fastlagt i direktivets artikel 7, stk. 6, kun gaelder allerede fastlagte programmer, har Den Italienske Republik med undladelsen af at meddele Kommissionen de oenskede oplysninger om graden af vandforureningen i Italien for at goere den bekendt med omfanget af de forpligtelser, der foelger af direktivets artikel 7, tilsidesat traktatens artikel 5.

20 Paa grundlag af det anfoerte skal det fastslaas, at Den Italienske Republik

1) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet den ikke har fastlagt programmer til formindskelse af forureningen med angivelse af kvalitetsmaalsaetninger for 99 stoffer, der er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet, og

2) har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 5, idet den ikke har meddelt Kommissionen de oenskede oplysninger vedroerende graden af forureningen af vandmiljoeet i Italien, saaledes at Kommissionen kan faa kendskab til omfanget af de forpligtelser, der foelger af direktivets artikel 7.

Sagens omkostninger

21 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Det paalaegges derfor Den Italienske Republik at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 76/464/EOEF af 4. maj 1976 om forurening, der er foraarsaget af udledning af visse farlige stoffer i Faellesskabets vandmiljoe, idet den ikke har fastlagt programmer til formindskelse af forureningen med angivelse af kvalitetsmaalsaetninger for 99 stoffer, der er opfoert paa liste I i bilaget til direktivet.

2) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 5, idet den ikke har meddelt Kommissionen de oenskede oplysninger vedroerende graden af forureningen af vandmiljoeet i Italien, saaledes at Kommissionen kan faa kendskab til omfanget af de forpligtelser, der foelger af artikel 7 i direktiv 76/464.

3) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.