61994J0285

1 Landbrug - faelles markedsordning - fedtstoffer - olivenolie - produktionsstoette - fastlaeggelse paa grundlag af udbyttet fra de dyrkede oliventraeer - fast ansaettelse af udbyttet - Kommissionens skoensbefoejelser - medlemsstaternes respektive Kommissionens opgaver - Kommissionens benyttelse af egne tal i stedet for de af medlemsstaterne meddelte tal - lovligt - betingelser - benyttelse i henhold til forordning nr. 1840/94 - betingelser opfyldt

(EF-traktaten, art. 155; Raadets forordning nr. 136/66, art. 5 stk. 2, og nr. 2261/84, art. 18; Kommissionens forordning nr. 3061/84, art. 12, og nr. 1840/94)

2 Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde

(EF-traktaten, art. 190)

3 Annullationssoegsmaal - anbringender - magtfordrejning - begreb

(EF-traktaten, art. 173)

4 Hvad angaar udoevelsen af de befoejelser, som Raadet tildeler Kommissionen med henblik paa gennemfoerelsen af de af det vedtagne bestemmelser, foelger det af traktatens opbygning, ud fra hvilken traktatens artikel 155, fjerde led, maa anskues, samt af praktiske hensyn, at begrebet gennemfoerelse skal fortolkes vidt. Navnlig er Kommissionen den eneste, der er i stand til stadigt og opmaerksomt at foelge udviklingen paa landbrugsmarkederne og til at handle med den fornoedne hurtighed, og Raadet kan derfor se sig foranlediget til paa det paagaeldende omraade at tildele den vide befoejelser, der i et vist omfang ogsaa omfatter konstateringen af de grundlaeggende faktiske omstaendigheder, og hvis graenser hovedsageligt maa bedoemmes paa grundlag af de vigtigste generelle maal bag markedsordningen.

Paa baggrund af disse principper skal inden for det system, som ordningen i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 136/66 for stoette til producenterne af oliven og olivenolie tilhoerer, og specielt naar det gaelder den stoette, der ydes olivendyrkere med en gennemsnitsproduktion paa under 500 kg olie pr. produktionsaar, der efter proceduren i artikel 18 i forordning nr. 2261/84 og artikel 12 i forordning nr. 3061/84 fastlaegges paa grundlag af udbyttet, der fastsaettes til en bestemt maengde af dyrkede oliventraeer, Kommissionen og producentmedlemsstaterne varetage funktioner, der supplerer hinanden; producentmedlemsstaterne skal give Kommissionen visse oplysninger, som denne paa sin side retmaessigt kan kontrollere med henblik paa endeligt at fastsaette udbytterne i oliven og olivenolie. Naar de oplysninger, som de kompetente nationale myndigheder har indsamlet og producentmedlemsstaterne videregivet, vaesentligt er i strid med oplysninger om de faktiske forhold paa markedet, har Kommissionen ikke pligt til blot at foretage mindre aendringer heraf, men den kan, saafremt den finder det paakraevet, erstatte dem med andre oplysninger, som den direkte har indhentet hos forskellige erhvervsdrivende under anvendelse af de stoerrelser, den selv raader over, under forudsaetning af, at disse oplysninger noeje afspejler den virkelige situation og udviklingen paa markedet for oliven og olivenolie.

Sidstnaevnte betingelse har vaeret opfyldt for saa vidt angaar Kommissionens benyttelse i forordning nr. 1840/94 af basisoplysninger fra de italienske myndigheder, idet de oplysninger, Kommissionen benyttede bedre svarede til de virkelige oekonomiske forhold paa det italienske olivenoliemarked end de tal, som den italienske forvaltning havde givet.

5 Det skal klart og utvetydigt fremgaa af den begrundelse, der kraeves efter traktatens artikel 190, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, saaledes at de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen udoeve sin kontrol. Det kraeves dog ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spoergsmaalet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade.

6 En af en faellesskabsinstitution udstedt retsakt er behaeftet med magtfordrejning, saafremt den er blevet udstedt udelukkende eller dog i det mindste overvejende med det formaal at forfoelge andre maal end dem, der er angivet, eller for at omgaa en fremgangsmaade, der saerligt er fastsat i traktaten for at imoedegaa konkret foreliggende vanskeligheder.

I sag C-285/94,

Den Italienske Republik ved afdelingschef, professor Umberto Leanza, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, bistaaet af statens advokat Pier Giorgio Ferri, og med valgt adresse i Luxembourg paa Italiens Ambassade, 5, Marie-Adélaïde,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Eugenio de March, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Alexandre Carnelutti, Paris, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en paastand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1840/94 af 27. juli 1994 om fastsaettelse af udbyttet i oliven og i olie for produktionsaaret 1993/94 (EFT L 193, s. 1),

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne J.L. Murray og G. Hirsch (refererende dommer),

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 3. oktober 1996,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 5. november 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 20. oktober 1994 har Den Italienske Republik i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 1, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1840/94 af 27. juli 1994 om fastsaettelse af udbyttet i oliven og i olie for produktionsaaret 1993/94 (EFT L 193, s. 1, herefter »den anfaegtede forordning«).

2 Denne forordning er et led i ordningen om faellesskabsstoette til producenterne af oliven og olivenolie.

3 Raadets forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (EFT 1965-1966, s. 193) indeholder regler om faellesskabsstoette til producenterne af oliven og olivenolie. Artikel 5, stk. 2, i denne forordning, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3499/90 af 27. november 1990 (EFT L 338, s. 1), har foelgende ordlyd:

»2. Stoetten ydes:

- til olivendyrkere, hvis produktion for et givet produktionsaar er paa mindst 500 kg olivenolie, paa grundlag af den faktisk producerede maengde olivenolie

- til andre olivendyrkere paa grundlag af de dyrkede oliventraeers antal og produktionspotentiel samt skoensmaessigt fastsatte udbytter for disse traeer og paa betingelse af, at den producerede oliven er blevet forarbejdet«.

4 Ifoelge artikel 2, stk. 4, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2261/84 af 17. juli 1984 om almindelige regler for stoette til olivenolieproduktionen og til producentorganisationer (EFT L 208, s. 3), som affattet ved Raadets aendringsforordning (EOEF) nr. 3500/90 af 27. november 1990 (EFT L 338, s. 3), ydes stoetten til olivendyrkere, hvis gennemsnitlige produktion er paa mindst 500 kg olivenolie pr. produktionsaar, jf. artikel 5, stk. 2, foerste led, i forordning nr. 136/66, for den maengde olie, der rent faktisk er produceret, mens der til de andre olivendyrkere, jf. artikel 5, stk. 2, andet led, i samme forordning ydes en stoette, der »er lig med den stoette, der beregnes ved, at gennemsnittet af de udbytter af oliven og olie, der er fastsat skoensmaessigt i de fire sidste produktionsaar i henhold til artikel 18 i naervaerende forordning, multipliceret med antallet af producerende oliventraeer, idet stoetten er betinget af, at forarbejdningen af oliven til olie har fundet sted paa en godkendt oliemoelle«.

5 Artikel 17a i forordning nr. 2261/84, som aendret ved forordning nr. 3500/90 indeholder detaljerede regler om fastlaeggelse af de forskellige maengder, der er noedvendige for at beregne de forskellige former for stoette:

»1. Inden den 1. december fastsaetter Kommissionen for det igangvaerende produktionsaar gennemsnittet af udbytterne af oliven og olie for de sidste fire produktionsaar.

2. Inden den 1. april fastlaegges for det loebende produktionsaar efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF:

- den anslaaede produktion

- det beloeb for enhedsstoetten til produktionen, der kan udbetales som forskud. Dette beloeb skal under hensyn til den forventede produktion i de paagaeldende produktionsaar vaere af en saadan stoerrelse, at enhver risiko for uberettigede udbetalinger til olivendyrkerne undgaas.

3. Senest seks maaneder efter produktionsaarets afslutning foretages der efter den i stk. 2 omhandlede fremgangsmaade en fastsaettelse for det paagaeldende produktionsaar:

- af den faktiske produktion, for hvilken retten til stoette er blevet anerkendt

- ...

- ...

4. Medlemsstaterne meddeler senest den 15. marts Kommissionen oplysningerne om produktionsprognoserne for olivenolie for det loebende produktionsaar. Kommissionen kan anvende andre oplysningskilder og i givet fald lade gennemfoere undersoegelser eller enqueter vedroerende olivenolieproduktionen«.

6 Artikel 18 i forordning nr. 2261/84 omhandler specielt reglerne for beregning af udbyttet af oliven og olie og har foelgende ordlyd:

»Det udbytte af oliven og olie, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, foerste afsnit, andet led, i forordning nr. 136/66/EOEF, fastsaettes senest den 31. maj hvert aar pr. homogent produktionsomraade paa grundlag af oplysninger, som producentmedlemsstaterne indgiver senest den 30. april hvert aar«.

7 I artikel 19 i samme forordning tilfoejes det, at udbyttet i artikel 18's forstand fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 38 i forordning nr. 136/66, dvs. forvaltningskomitéproceduren.

8 Vedroerende de oplysninger, der er noedvendige for at Kommissionen kan opgoere disse udbytter indeholder artikel 12 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3061/84 af 31. oktober 1984 om gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende ordningen for stoette til olivenolieproduktion (EFT L 288, s. 52) foelgende bestemmelser:

»1. Med henblik paa fastsaettelse af udbytter af oliven og olie, som omhandlet i artikel 18 i forordning (EOEF) nr. 2261/84 tilsender producentmedlemsstaterne Kommissionen bestemte oplysninger for homogene produktionsomraader, fastlagt navnlig under hensyn til:

- arealets geografiske beliggenhed og landbrugsmaessige egenskaber

- fremherskende oliventraesorter samt den hyppigst forekommende beskaering og traeernes alder.

2. For hvert produktionsomraade skal oplysningerne mindst omfatte:

a) omraadets geografiske afgraensning b) et skoen over olivendyrkningsarealet

c) et skoen over det gennemsnitlige antal oliventraeer pr. ha ved specialiseret dyrkning

d) den gennemsnitlige produktion af oliven pr. trae e) gennemsnitsproduktionen af olie fra 100 kg oliven.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger skal for hvert produktionsomraade ledsages af en rapport om de produktionsforhold, der har hersket i omraadet i loebet af produktionsaaret.

4. Med henblik paa fastlaeggelsen af olieudbytter foretager producentmedlemsstaterne i hvert produktionsomraade bestemmelse af udbyttet af olie fra oliven i det paagaeldende omraade paa moeller, der er forskelligt indrettet og repraesentative for omraadets forarbejdningskapacitet, og paa forskellige tidspunkter under hoesten.

Med henblik paa fastlaeggelsen af olivenudbyttet foretager medlemsstaterne i det mindste i de vigtigste produktionsomraader i begyndelsen af produktionsaaret bestemmelse af udbytter af oliven paa oliventraeer, der er repraesentative for produktionsforholdene i omraadet.

5. Repraesentanter for Kommissionen medvirker ved bestemmelsen af ovennaevnte oplysninger«.

9 Ud fra den erfaring, at producentmedlemsstaternes administrative struktur ikke er tilstraekkelig tilpasset til gennemfoerelsen af den kontrol, faellesskabsbestemmelserne foreskriver, er det med henblik paa at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af produktionsstoetteordningen i artikel 1, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2262/84 af 17. juli 1984 om saerlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren (EFT L 208, s. 11) bestemt, at »hver producentmedlemsstat opretter i overensstemmelse med sine retsregler et saerligt kontor, som skal varetage visse kontrolforanstaltninger og opgaver i forbindelse med produktionsstoetteordningen for olivenolie«. Den Italienske Republik har saaledes oprettet Age-Control SpA (herefter »Age-Control«).

10 Specielt for produktionsaaret 1993/1994, der er omtvistet i hovedsagen, er der i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/94 af 26. maj 1994 om fastsaettelse for produktionsaaret 1993/94 af den anslaaede olivenolieproduktion samt af det enhedsbeloeb for produktionsstoetten, der kan udbetales som forskud (EFT L 132, s. 4) fastsat foelgende tal:

»For produktionsaaret 1993/94 for olivenolie:

- er den anslaaede produktion lig med 1 283 000 tons

- ...«

11 Endelig er der ved den anfaegtede forordnings bilag I, hvortil der henvises i forordningens artikel 1, stk. 1, sket en fastsaettelse af udbyttet i oliven og i olie for de deri anfoerte enkelte produktionszoner.

12 I den forbindelse henvises der i foerste betragtning til forordningen til artikel 18 i forordning nr. 2261/84, hvorefter udbyttet i oliven og i olie pr. homogen produktionszone fastsaettes paa grundlag af de oplysninger, som de producerende medlemsstater indgiver; paa grundlag af de modtagne oplysninger, boer udbyttet fastsaettes som anfoert i bilag I.

13 Specielt hvad angaar de italienske udbytter anfoeres det i denne betragtning, at »tallene for de italienske udbytter i bilag I er justeret i forhold til medlemsstatens tal for at opnaa overensstemmelse med den anslaaede produktion i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/94«.

14 Den italienske regering har til stoette for sine paastande fremfoert tre anbringender

- tilsidesaettelse af EF-traktatens artikel 155, fjerde led, af artikel 18 i forordning nr. 2261/84, artikel 12 i forordning nr. 3061/84, artikel 1 i forordning nr. 2261/84 samt af retssikkerhedsprincippet

- tilsidesaettelse af EF-traktatens artikel 190, og

- magtfordrejning.

Det foerste anbringende

15 Den italienske regering har til stoette for det foerste anbringende anfoert, at Kommissionen ved fastsaettelsen af udbytterne i den anfaegtede forordning ikke lagde oplysningerne fra Age-Control til grund, men benyttede sine egne oplysninger, der ikke var blevet indhentet i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i faellesskabsbestemmelserne. Kommissionen benyttede saaledes et udvalg af oplysninger fra markedet og baserede sig herved navnlig alene paa kvaliteten jomfruolie.

16 Den italienske regering goer gaeldende, at det imidlertid foelger af bestemmelserne i traktatens artikel 155, fjerde led, artikel 18 i forordning nr. 2261/84, artikel 12 i forordning nr. 3061/84 og artikel 1 i forordning nr. 2262/84 og af retssikkerhedsprincippet, at Kommissionen, naar den beregner gennemsnitsudbyttet i oliven og i olie i henhold til artikel 18 i forordning nr. 2261/84 ikke maa benytte en metode, hvorved den erstatter de oplysninger og tal, som er tilstillet den af de saerlige nationale kontorer, der er naevnt i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2262/84, og altsaa i dette tilfaelde Age-Control, med tal, som den frit er naaet frem til paa grundlag af andre kriterier.

17 Ifoelge den italienske regering er Kommissionen saaledes ogsaa bundet af de i sagen omhandlede faellesskabsbestemmelser ved indhentningen af basistallene. Var den ikke det, ville de nationale kontorer, som medlemsstaterne har skullet oprette for paa nationalt plan at indsamle og kontrollere de oplysninger, der er noedvendige for at fastsaette oliven- og olieudbyttet, og som arbejder paa grundlag af et i forvejen af Kommissionen godkendt program under tilsyn af Kommissionens tjenestemaend og efter Kommissionens instrukser, ikke have nogen eksistensberettigelse.

18 Den italienske regering har dog anerkendt, at Kommissionen inden for graenserne af sine skoensbefoejelser i forbindelse med fastsaettelsen af udbytterne kan berigtige de oplysninger, medlemsstaterne har givet, under forudsaetning af, at den godtgoer, at de nationale oplysninger ikke er blevet bragt til veje under anvendelse af de objektive kriterier for fastlaeggelse af udbytter, der er omhandlet i artikel 12 i forordning nr. 3061/84.

19 Det bemaerkes indledningsvis for saa vidt angaar forordning nr. 1187/84 og den anfaegtede forordning vedroerende produktionsaaret 1993/94, at Kommissionen inden for rammerne af forordning nr. 1187/94 nedsatte de italienske tal for produktionen og ved forordning nr. 1840/94 fastsatte udbytterne i kg oliven/trae og kg olie/100 kg oliven paa et niveau, der i overensstemmelse med den anslaaede produktion var ca. 30% under den produktion, der ville have vaeret tale om efter en beregning alene paa grundlag af de tal, Age-Control havde givet. At der var tale om en saadan reduktion ikke blevet bestridt.

Kommissionens og medlemsstaternes respektive skoens- og gennemfoerelsesbefoejelser

20 Vedroerende Kommissionens og medlemsstaternes respektive befoejelser i forbindelse med forvaltningen af ordningen om stoette til producenterne af oliven og olivenolie bemaerkes, at Kommissionen efter traktatens artikel 155, fjerde led, udoever de befoejelser, som Raadet tildeler den med henblik paa gennemfoerelse af de af dette udfaerdigede forskrifter.

21 Raadet har saaledes ved artikel 17a og artikel 18 i forordning nr. 2261/84, som aendret ved forordning nr. 3500/90 givet Kommissionen i opdrag i henhold til forvaltningskomitéproceduren for det igangvaerende produktionsaar at fastsaette de forskellige maengder af oliven og olivenolie, dvs. gennemsnittet af udbytterne af oliven og olie for de sidste fire produktionsaar, den anslaaede produktion, produktionen pr. produktionsaar og den faktiske produktion, der er noedvendige stoerrelser for ydelse af stoette til producenterne som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i grundforordning nr. 136/66.

22 Det foelger af traktatens opbygning, ud fra hvilken artikel 155 i traktaten maa anskues, samt af praktiske hensyn, at begrebet gennemfoerelse skal fortolkes vidt. Da Kommissionen er den eneste, der er i stand til stadig og opmaerksomt at foelge udviklingen paa landbrugsmarkederne og til at handle med den fornoedne hurtighed, kan Raadet se sig foranlediget til paa dette omraade at tildele Kommissionen vide befoejelser. Derfor maa graenserne for denne kompetence hovedsageligt bedoemmes paa grundlag af de vigtigste generelle maal bag markedsforordningen (jf. dom af 17.10.1995, sag C-478/93, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 3081, praemis 30).

23 Ifoelge Domstolens praksis omfatter dette skoen i et vist omfang ogsaa konstateringen af de grundlaeggende faktiske omstaendigheder (jf. dom af 29.10.1980, sag 138/79 Roquette Frères mod Raadet, Sml. s. 3333, praemis 25). Som anfoert af generaladvokaten i punkt 30 i forslaget til afgoerelse har Domstolen for nylig i naevnte dom af 17. oktober 1995, Nederlandene mod Kommissionen, bekraeftet, at Kommissionen i embeds medfoer kan kontrollere noejagtigheden af og i givet fald rette de talmaessige oplysninger, som de nationale forvaltninger har givet. Den maa dog ikke herved handle i strid med grundforordningen eller de vedtagne gennemfoerelsbestemmelser, der i det foreliggende tilfaelde navnlig findes i forordning nr. 2261/84.

24 Det skal i denne forbindelse fastslaas, at en fortolkning efter ordlyden af artikel 18 i forordning nr. 2261/84 ikke er til hinder for, at Kommissionen ikke bliver staaende alene ved de oplysninger, som producentmedlemsstaterne har givet og retter dem, saafremt det er klart, at de ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold paa markedet.

25 Dels beregnes udbytterne i saa fald »paa grundlag af« oplysninger, producentmedlemsstaterne har givet, saaledes som det siges i denne bestemmelse. Denne udtryksmaade udelukker faktisk hverken en aendring af de oplysninger, producentmedlemsstaterne har givet, eller en hensyntagen til andre oplysninger, som det bekraeftes af artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 3061/84. I denne bestemmelse naevnes kun et begraenset antal oplysninger, som medlemsstaterne skal indhente og tilstille Kommissionen, men den udelukker ikke, at der indhentes andre oplysninger.

26 Dels viser anvendelsen ifoelge artikel 19 i forordning nr. 2261/84 af forvaltningskomitéproceduren ved fastsaettelsen af udbytterne i samme forordnings artikel 18's forstand, at der hermed ikke blot bliver tale om en simpel beregning paa grundlag af de oplysninger, som de kompetente organer i medlemsstaterne har givet; bestemmelserne herom indebaerer ogsaa, at Kommissionen, der eventuelt bistaas af forvaltningskomitéen, har en vis selvstaendighed ved beslutningstagningen.

27 For hvis fastsaettelsen af udbytterne blot foelger af en simpel beregning efter helt faste og klart udformede regler paa grundlag af endelige talmaessige oplysninger, der hidroerer fra producentmedlemsstaterne, ville Forvaltningskomitéen for fedtstoffers og Kommissionens deltagelse vaere overfloedig, og den endelige fastsaettelse af udbytterne ville da som fastslaaet af generaladvokaten i praemis 37 i forslaget til afgoerelse, direkte vaere den enkelte producentmedlemsstats sag.

28 Kommissionen maa saaledes vaere i stand til at kontrollere og eventuelt rette de oplysninger, den enkelte medlemsstat har givet for at kunne sikre gennemfoerelsen af de vigtigste formaal med ordningen for stoette til producenterne af oliven og olivenolie, dvs. for at sikre, at samtlige producenter af oliven og olivenolie i alle producentmedlemsstater behandles lige, og for at kunne soerge for, at ordningen for stoette til producenterne fungerer korrekt paa grundlag af rigtige oplysninger.

29 Denne fortolkning stoettes af den omstaendighed, at det er Kommissionen alene, der i forbindelse med den omhandlede ordning er ansvarlig for at de forskellige maengder, der skal tages i betragtning ved ydelsen af stoette beregnes og fastsaettes inden for rammerne af forvaltningskomitéproceduren. Den fastlaegger derfor ifoelge artikel 17a, stk. 2, i forordning nr. 2261/84 den anslaaede produktion inden den 1. april og fastlaegger efter artikel 18 og 17a, stk. 3, i samme forordning, inden den 31. maj udbytterne og senest seks maaneder efter produktionsaarets afslutning den faktiske produktion.

30 Det kan herefter konstateres, at Kommissionen og producentmedlemsstaterne inden for det system, som ordningen for stoette til producenterne af oliven og olivenolie tilhoerer, skal varetage funktioner, der supplerer hinanden; producentmedlemsstaterne skal give Kommissionen visse oplysninger, som denne paa sin side retmaessigt kan kontrollere med henblik paa endeligt at fastsaette udbytterne i oliven og olivenolie.

Kommissionens adgang at benytte andre oplysninger

31 Den italienske regering har kritiseret Kommissionen for at have benyttet oplysninger, ved hvis indsamling de relevante faellesskabsbestemmelser ikke er fulgt. Det skal derfor undersoeges, hvilke befoejelser Kommissionen har til at rette de oplysninger, som producentmedlemsstaterne har givet.

32 Naar de oplysninger, som de kompetente nationale myndigheder har indsamlet og producentmedlemsstaterne videregivet, vaesentligt er i strid med oplysninger om de faktiske forhold paa markedet, har Kommissionen ikke pligt til blot at foretage mindre aendringer heraf, men den kan, saafremt den finder det paakraevet, erstatte dem med andre oplysninger, som den direkte har indhentet hos forskellige erhvervsdrivende under anvendelse af de stoerrelser, den selv raader over, under forudsaetning af, at disse oplysninger noeje afspejler den virkelige situation og udviklingen paa markedet for oliven og olivenolie.

33 Saafremt Kommissionen ikke var befoejet hertil ville den ikke vaere i stand til at sikre, at ordningen for stoette til producenterne af oliven og olivenolie fungerer ordentligt paa grundlag af korrekte oplysninger og dermed til at soerge for, at et af de vigtigste formaal med Faellesskabets politik paa omraadet, nemlig lige behandling af samtlige producenter af oliven og olivenolie i alle medlemsstater, virkeliggoeres.

34 Denne fortolkning er i oevrigt ikke i modstrid med bestemmelserne i artikel 18 i forordning nr. 2261/84 og artikel 12 i forordning nr. 3061/84. For ganske vist omhandler ingen af disse bestemmelser til forskel fra artikel 17a, stk. 4, i forordning nr. 2261/84 udtrykkeligt en adgang til at anvende andre oplysningskilder og til i givet fald at lade gennemfoere undersoegelser eller enqueter vedroerende olivenolieproduktionen. Men som fastslaaet i praemis 25 i naervaerende dom er det ikke efter ordlyden af artikel 18 i forordning nr. 2261/84 udelukket at benytte andre kilder end de oplysninger, der er indsamlet og meddelt af producentmedlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 12 i Kommissionens forordning nr. 3061/84.

35 Naar de oplysninger, en medlemsstat har indhentet, kun kan berigtiges derved, at de erstattes med andre oplysninger, der mere korrekt afspejler markedsforholdene og udbytterne for det paagaeldende produktionsaar, er det ikke i strid med artikel 18 i forordning nr. 2261/84, at Kommissionen i stedet kan benytte disse andre tal.

36 Adgangen til at benytte andre oplysningskilder, saaledes som det er omhandlet i artikel 17a, stk. 4, i forordning nr. 2251/84 maa saa meget mere kunne tillades, naar det gaelder udbytterne, som disse i det hele er udtryk for den virkelige produktion, som det er Kommissionens opgave at fastsaette senest seks maaneder efter produktionsaarets afslutning i henhold til artikel 17a, stk. 3, foerste led i samme forordning.

37 I oevrigt kan saavel berigtigelsen af de oplysninger, der hidroerer fra producentmedlemsstaterne og disses erstatning med oplysninger, der hidroerer fra andre kilder, selv om der er tale om to forskellige ting, begge foere frem til de samme basistal for beregningen af udbytterne, saaledes at det vil vaere umuligt efterfoelgende at afgoere, hvilken af dem der har vaeret bestemmende for disse udbytter.

Benyttelse af andre oplysninger i forbindelse med anvendelsen af den anfaegtede forordning

38 Ved afgoerelsen af, om Kommissionen i det foreliggende tilfaelde har kunnet saette sine egne oplysninger i stedet for de oplysninger, de kompetente italienske myndigheder havde givet, maa det derfor undersoeges, om de stoerrelser, Kommissionen lagde til grund ved vurderingen af de oplysninger, der hidroerte fra de forskellige erhvervsdrivende paa det italienske marked, rigtigere end de oplysninger, de italienske myndigheder havde givet, kunne afspejle den virkelige situation paa det italienske marked, og om de kunne rokke ved den italienske regerings udtalelse om, at produktionen for produktionsaaret 1993/94 var stoerre end den virkelige produktion i det foregaaende produktionsaar.

39 Da der er tale om en vurdering af en indviklet oekonomisk situation, skal det foerst bemaerkes, at ifoelge Domstolens praksis maa retterne, naar Kommissionen som i det foreliggende tilfaelde har et vidt skoen, ved kontrollen med, hvorvidt dette udoeves rigtigt, ikke erstatte de kompetente myndigheders skoen med deres eget, men skal begraense sig til at vurdere, om skoennet er aabenbart urigtigt, eller om det er behaeftet med magtfordrejning (jf. dom af 14.1.1997, sag C-169/95, Spanien mod Kommissionen, praemis 34, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser).

40 Den italienske regering har ikke i den foreliggende sag godtgjort, at der har vaeret tale om en saadan urigtig udoevelse af skoennet.

41 For det foerste maatte Kommissionen paa baggrund af den tidligere praksis vedroerende fastsaettelse af udbytterne kontrollere og rette eller endog erstatte de italienske oplysninger. For de italienske myndigheders skoen over den italienske produktion, der var med til at danne grundlag for den anslaaede produktion som fastsat i forordning nr. 1187/94, var allerede blevet berigtiget i nedadgaaende retning. Selv om der ikke er nogen aarsagsforbindelse mellem forordning nr. 1187/94 og den anfaegtede forordning, kunne Kommissionen dog ikke uden at saette sig ud over de den tildelte funktioner i forbindelse med forvaltningen af stoetten til producenterne af oliven og olivenolie se bort fra en forskel paa ca. 30% mellem den anslaaede produktion i den foerstnaevnte forordning og udbytterne, som de ville vaere blevet efter de oprindelige af Age-Control meddelte oplysninger.

42 For det andet er de af Kommissionen benyttede stoerrelser, herunder engrospriserne, forholdet mellem markedsprisen og udbuddet, de privat oplagrede maengder, de maengder, der er blevet afsat ved intervention, salgsdatoen for de private lagre i produktionsaarets begyndelse samt de meteorologiske forhold i visse egne i Italien, i det hele efter deres beskaffenhed i stand til at give et trovaerdigt billede af de faktiske forhold og udviklingen paa markedet.

43 Det maa til trods for den kritik, som den italienske regering har fremsat vedroerende visse detaljer ved de naevnte stoerrelser og til trods for forskellige slutninger, som Kommissionen drog paa grundlag heraf, fastslaas, at de oplysninger, der stammer fra de forskellige erhvervsdrivende under ét - modsat de af Age-Control indhentede oplysninger, som blev fremsendt af de italienske myndigheder - viser en faldende tendens i produktionen i forhold til det foregaaende produktionsaar.

44 Som anfoert af generaladvokaten i punkt 54 ff. i forslaget til afgoerelse svarede de oplysninger, Kommissionen anvendte for at fastsaette udbytterne, der selv udgjorde den faktiske produktion i artikel 17a, stk. 3, i forordning nr. 2261/84's forstand bedre til de virkelige oekonomiske forhold paa det italienske olivenoliemarked end de tal, som den italienske administration havde givet.

45 Med hensyn til retssikkerhedsprincippet bemaerkes det naermere, at dette princip ikke kan antages at vaere tilsidesat, naar den paagaeldende medlemsstat har faaet kendskab til grundene til, at Kommissionen besluttede at benytte sine egne oplysninger og den metode, der er valgt til indsamling af dem, og naar medlemsstaten selv har adgang til de oplysninger, der er blevet benyttet. Den havde paa grundlag af sit kendskab til dem mulighed for at sammenligne oplysningerne og til eventuelt at aendre sine egne tal. Generaladvokaten har specielt vedroerende produktionsaaret 1993/94 i punkt 51 i forslaget til afgoerelse anfoert, at den italienske regering i det foreliggende tilfaelde var i besiddelse af alle oplysninger, og at retssikkerhedsprincippet dermed var iagttaget.

46 Paa baggrund heraf skal anbringendet om tilsidesaettelse af EF-traktatens artikel 155, fjerde led, artikel 18 i forordning nr. 2261/84, artikel 12 i forordning nr. 3061/84, artikel 1 i forordning nr. 2262/84 og af retssikkerhedsprincippet forkastes.

Det andet anbringende

47 Den italienske regering har gjort gaeldende, at den anfaegtede forordning ikke indeholder en fyldestgoerende begrundelse, og at Kommissionen saaledes har tilsidesat sin begrundelsespligt efter traktatens artikel 190.

48 Det fremgaar af fast retspraksis, at det klart og utvetydigt skal fremgaa af den begrundelse, der kraeves efter traktatens artikel 190, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, saaledes at de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen udoeve sin kontrol. Det kraeves dog ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spoergsmaalet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade (jf. den ovenfor naevnte dom Nederlandene mod Kommissionen, praemis 48 og 49, og dom af 15.4.1997, sag C-22/94 Irish Farmers Association m.fl., praemis 39, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser).

49 Det er i det foreliggende tilfaelde tilstraekkeligt at henvise til ordlyden af foerste betragtning til den anfaegtede forordning, der klart og utvetydigt om de italienske udbytter udtaler, at tallene for de italienske udbytter i bilag I er justeret i forhold til medlemsstatens tal for at opnaa overensstemmelse med den anslaaede produktion i forordning nr. 1187/94. Det maa fastslaas, at Den Italienske Republik, selv om den med foeje kunne rejse indsigelser mod det synspunkt, at der skulle bestaa en aarsagsforbindelse mellem den anslaaede produktion og udbytterne, ikke under disse omstaendigheder kunne vaere ubekendt med grundene til, at Kommissionen rettede de oplysninger, der hidroerte fra Italien.

50 Anbringendet om, at den anfaegtede forordning ikke er begrundet, skal derfor forkastes.

Det tredje anbringende

51 Den italienske regering har med sit tredje anbringende under henvisning til foerste betragtning i den anfaegtede forordning gjort gaeldende, at Kommissionen har begaaet magtfordrejning ved at fastsaette udbytterne paa et niveau, der skulle tilpasse dem efter den anslaaede produktion i forordning nr. 1187/94 og saaledes give belaeg for dens fastlaeggelse af en mindre produktion i produktionsaaret 1993/94.

52 Ifoelge fast retspraksis foreligger der magtfordrejning, saafremt en faellesskabsinstitution udsteder en retsakt udelukkende eller dog i det mindste overvejende med det formaal at forfoelge andre maal end dem, der er angivet, eller for at omgaa en procedure, der saerligt er fastsat i traktaten med henblik paa anvendelse under de paagaeldende omstaendigheder (jf. dom af 12.11.1996, sag C-84/94, Det Forenede Kongerige mod Raadet, Sml. I, s. 5755, praemis 69).

53 Saaledes forholder det sig ikke med den anfaegtede forordning.

54 Vedroerende dennes formaal oplyser Kommissionen i den foerste betragtning, at udbytterne i oliven og i olie skal fastsaettes pr. homogen produktionszone paa grundlag af de oplysninger, som de producerende medlemsstater indgiver, og at udbyttet paa grundlag af de modtagne oplysninger boer fastsaettes som anfoert i bilag I. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at den anfaegtede forordning tager sigte paa en ivaerksaettelse af det i artikel 18 i forordning nr. 2261/84 angivne formaal, som er en fastsaettelse af udbyttet.

55 For saa vidt angaar den italienske produktion angiver Kommissionen derefter i sidste saetning i samme betragtning grundene til, at den har justeret de italienske tal til forskel fra de tal, der hidroerte fra de oevrige medlemsstater, og som den benyttede som de var. Som anfoert af generaladvokaten i punkt 80 i forslaget til afgoerelse har Kommissionen saaledes alene forklaret sig med hensyn til aendring af et hjaelpemiddel til fastsaettelsen af udbyttet uden dermed at ville forfoelge et andet formaal end det, der er naevnt i de to foerste saetninger i denne betragtning.

56 Da den italienske regering ikke har godtgjort, at der med den anfaegtede forordning forfoelges et andet formaal end at fastsaette udbytterne, er fastsaettelsen af udbytterne ikke behaeftet med en aabenbar mangel. Anbringendet om magtfordrejning skal derfor ogsaa forkastes.

57 Kommissionen skal derfor i det hele frifindes.

Sagens omkostninger

58 I henhold procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Den Italienske Republik har tabt sagen, og det paalaegges derfor den at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

1) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.

2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.