61996J0064

Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - familiemedlemmers ret til at udoeve loennet beskaeftigelse - faellesskabsretlige bestemmelser - uanvendelighed paa rent interne forhold i en medlemsstat - statsborger i et tredjeland, der er gift med en statsborger i en medlemsstat, der aldrig har udnyttet retten til fri bevaegelighed

(Raadets forordning nr. 1612/68, art. 11)

Traktatens bestemmelser om fri bevaegelighed og de forordninger, der er udstedt til gennemfoerelse heraf, kan ikke finde anvendelse paa aktiviteter, som ikke har tilknytning til nogen af de forhold, faellesskabsretten gaelder for, og som udgoer et rent internt forhold i en medlemsstat.

Det foelger heraf, at en person, som er statsborger i et tredjeland, og som er gift med en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke kan paaberaabe sig artikel 11 i forordning nr. 1612/68, naar arbejdstageren aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

I de forenede sager C-64/96 og C-65/96,

angaaende to anmodninger, som Landesarbeitsgericht Hamm (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

Land Nordrhein-Westfalen

mod

Kari Uecker,

og

Vera Jacquet

mod

Land Nordrhein-Westfalen,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt af artikel 7, stk. 1, og artikel 11 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467),

har

DOMSTOLEN

(Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann og J.-P. Puissochet,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretaer: R. Grass,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- appellanten i hovedsagen i sag C-64/96, Land Nordrhein-Westfalen, ved advokat Freiherr von Boeselager, Hamm

- appellanten i hovedsagen i sag C-65/96, Vera Jacquet, ved advokat Manfred Nagel II, Bochum

- appelindstaevnte i hovedsagen i sag C-64/96, Kari Uecker, ved advokat Erhard Hesselink og advokat Reinhold Brandt, Muenster

- appelindstaevnte i hovedsagen i sag C-65/96, Land Nordrhein-Westfalen, ved advokat Joerg Wuennenberg, Bochum

- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roeder og fuldmaegtig Sabine Maass, begge Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og ekspeditionssekretaer Claude Chavance, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Peter Hillenkamp og Pieter van Nuffel, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. februar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af henholdsvis 26. januar 1996 (sag C-64/96) og 1. marts 1996 (sag C-65/96), indgaaet til Domstolen den 8. marts 1996, har Landesarbeitsgericht Hamm i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal, der er ens i de to sager, vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt artikel 7, stk. 1, og artikel 11 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under to sager mellem Kari Uecker og Vera Jacquet paa den ene side og Land Nordrhein-Westfalen paa den anden side.

3 Kari Uecker, der er norsk statsborger, og Vera Jacquet, der er russisk statsborger, underviser henholdsvis i norsk og russisk ved tyske universiteter. De er gift med tyske statsborgere og bor i Tyskland. Det fremgaar af oplysningerne i hovedsagerne, at deres aegtefaeller har beskaeftigelse i Tyskland.

4 Kari Uecker og Vera Jacquet havde indgaaet kontrakt med Land Nordrhein-Westfalen om ansaettelse som lektorer i fremmedsprog, for Kari Uecker's vedkommende den 24. september 1990 med universitet i Muenster og for Vera Jacquet's vedkommende den 14. marts 1994 med universitetet i Bochum. Kontrakterne var af flere grunde, navnlig i medfoer af § 57b, stk. 3, i Hochschulrahmengesetz (herefter HRG), tidsbegraensede til den 30. september 1994 for Kari Uecker's kontrakt og til den 30. september 1996 for Vera Jacquet's kontrakt.

5 HRG's § 57b, stk. 3, bestemmer foelgende:

»Der foreligger ligeledes saglig grund til indgaaelse af en tidsbegraenset kontrakt med en laerer i fremmedsprog med saerlige opgaver, naar den aktivitet, han skal varetage, i det vaesentlige bestaar i undervisning i et fremmedsprog (lektor).«

6 Kari Uecker og Vera Jacquet anlagde sag, henholdsvis ved Arbeitsgericht Muenster og Arbeitsgericht Bochum - Kari Uecker med paastand om, at det blev fastslaaet, at bestemmelsen om tidsbegraensning af kontrakten var ugyldig, og Vera Jacquet med paastand om, at det blev fastslaaet, at det mellem parterne bestaaende arbejdsforhold var tidsubegraenset.

7 Under henvisning til Domstolens dom af 20. oktober 1993 (sag C-272/92, Spotti, Sml. I, s. 5185) gjorde Kari Uecker til stoette for sin paastand gaeldende, at HRG's § 57b, stk. 3, er i strid med artikel 28 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade, der traadte i kraft den 1. januar 1994 (herefter »EOES-aftalen«), og med traktatens artikel 48, stk. 2. Den omstaendighed, at arbejdskontrakten blev indgaaet, inden EOES-aftalen traadte i kraft, var ifoelge Kari Uecker uden betydning, idet aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med Domstolens praksis.

8 Til stoette for sin paastand henviste Vera Jacquet ligeledes til, at det af Domstolens praksis fremgaar, at HRG's § 57b, stk. 3, ikke laengere er anvendelig, ligesom hun paaberaabte sig ret til ligebehandling i medfoer af artikel 11 i forordning nr. 1612/68 og artikel 7 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér (EFT 1970 II, s. 348).

9 Kari Uecker fik medhold ved Arbeitsgericht Muenster's dom af 23. september 1994, som ligeledes stoettedes paa artikel 11 i forordning nr. 1612/68. Land Nordrhein-Westfalen paaankede denne afgoerelse til Landesarbeitsgericht Hamm.

10 Vera Jacquet fik derimod ikke medhold ved Arbeitsgericht Bochum's dom af 28. april 1995, som stoettedes paa HRG's § 57b, stk. 3. Vera Jacquet paaankede denne afgoerelse til Landesarbeitsgericht Hamm.

11 Landesarbeitsgericht Hamm har i forelaeggelseskendelserne praeciseret, at den ikke kan tilslutte sig den opfattelse, Oberverwaltungsgericht Muenster har lagt til grund i en afgoerelse af 12. februar 1990 (12 A 2363/87 NVwZ 1990, s. 889), hvorefter artikel 11 i forordning nr. 1612/68 ikke gaelder i det tilfaelde, hvor en udlaending, der ikke selv er statsborger i en medlemsstat, bor sammen med sin aegtefaelle, der er statsborger i en medlemsstat, paa denne stats omraade, hvor aegtefaellen ogsaa har erhvervsmaessig beskaeftigelse. Ifoelge denne afgoerelse forudsaetter artikel 11, at en person, der er statsborger i en medlemsstat, har erhvervsmaessig beskaeftigelse og bor sammen med sin aegtefaelle i en anden medlemsstat end hjemstaten. Den forelaeggende ret kan ikke tilslutte sig den antagelse, der ligger til grund for denne opfattelse, hvorefter en statsborger i en medlemsstat ikke kan paaberaabe sig faellesskabsrettens bestemmelser om fri bevaegelighed over for sin hjemstat, idet retsforholdet mellem en medlemsstat og dennes egne statsborgere er faellesskabsretten uvedkommende.

12 Den forelaeggende ret har ligeledes anfoert, at det maa anses for tvivlsomt, om de grundlaeggende principper i et Faellesskab paa vej mod Den Europaeiske Union fortsat tillader, at en medlemsstat stadig kan anvende en national retsregel, der er i strid med traktatens artikel 48, stk. 2, over for sine egne statsborgere.

13 Da Landesarbeitsgericht Hamm fandt, at dens afgoerelse afhang af en fortolkning af bestemmelser i faellesskabsretten, besluttede den at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal:

»1) Kan en person - der ikke selv er statsborger i en medlemsstat - men hvis aegtefaelle er statsborger i den medlemsstat, hvori aegtefaellerne bor, og hvor den aegtefaelle, der er statsborger i medlemsstaten, udoever erhvervsmaessig beskaeftigelse, paaberaabe sig den ret, der er sikret ved artikel 11 i forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende: Omfatter denne ret for den af aegtefaellerne, der ikke er statsborger i en medlemsstat, til paa hele den paagaeldende medlemsstats omraade 'at udoeve enhver loennet beskaeftigelse', et krav vedroerende beskaeftigelses- og arbejdsbetingelser - navnlig for saa vidt angaar betingelserne for, at et ansaettelsesforhold gyldigt kan tidsbegraenses - paa at opnaa samme behandling fra en arbejdsgivers side i den paagaeldende medlemsstat, som den af aegtefaellerne, der er statsborger i medlemsstaten, har krav paa fra arbejdsgiveren?

3) Saafremt tillige spoergsmaal 2 besvares bekraeftende:

Giver artikel 7, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1612/68, sammenholdt med EOEF-traktatens artikel 48, stk. 2, en arbejdstager i en medlemsstat, i hvilken han har statsborgerskab, ret til samme behandling som arbejdstagere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, og indebaerer dette, at en national retsregel, som EF-Domstolen har erklaeret uanvendelig over for de sidstnaevnte arbejdstagere, heller ikke kan finde anvendelse i forhold til statens egne statsborgere og disses aegtefaeller, der ikke er statsborgere i en medlemsstat?«

14 Domstolens praesident har ved kendelse af 21. marts 1996 besluttet at forene de to sager med henblik paa den skriftlige og mundtlige forhandling samt domsafsigelsen.

Foerste spoergsmaal

15 Med sit foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt oplyst, om en person, som er statsborger i et tredjeland, og som er gift med en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, kan paaberaabe sig den ret, der er sikret ved artikel 11 i forordning nr. 1612/68, paa den samme medlemsstats omraade, naar arbejdstageren har erhvervsmaessig beskaeftigelse der.

16 Det fremgaar af fast retspraksis, at traktatens bestemmelser om fri bevaegelighed og de forordninger, der er udstedt til gennemfoerelse heraf, ikke kan finde anvendelse paa aktiviteter, som ikke har tilknytning til nogen af de forhold, faellesskabsretten gaelder for, og som udgoer et rent internt forhold i en medlemsstat (dom af 27.10.1982, forenede sager 35/82 og 36/82, Morson og Jhanjan, Sml. s. 3723, praemis 16, af 17.12.1987, sag 147/87, Zaoui, Sml. s. 5511, praemis 15, af 28.1.1992, sag C-332/90, Steen, Sml. I, s. 341, praemis 9, af 22.9.1992, sag C-153/91, Petit, Sml. I, s. 4973, praemis 8, og af 16.12.1992, sag C-206/91, Koua Poirrez, Sml. I, s. 6685, praemis 11).

17 Foelgelig kan faellesskabsbestemmelserne vedroerende arbejdskraftens frie bevaegelighed ikke finde anvendelse paa arbejdstageres forhold, naar disse aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

18 Det fremgaar af forelaeggelseskendelserne, at Kari Uecker og Vera Jacquet's aegtefaeller er tyske statsborgere, at de bor i Tyskland, at de har beskaeftigelse paa denne medlemsstats omraade, og at de aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

19 Under disse omstaendigheder kan et familiemedlem til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke paaberaabe sig faellesskabsretten for at rejse tvivl om gyldigheden af en bestemmelse om tidsbegraensning i en arbejdskontrakt paa samme medlemsstats omraade, naar arbejdstageren aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

20 Den omstaendighed, at det ikke af den tyske version af artikel 11 i forordning nr. 1612/68 fremgaar - til forskel fra andre sproglige versioner af bestemmelsen (den engelske, danske, spanske, svenske og finske version) - at der er tale om aegtefaelle og boern, der forsoerges af en statsborger i en medlemsstat, der har loennet beskaeftigelse eller udoever selvstaendig virksomhed »paa en anden medlemsstats omraade«, men at det i denne blot hedder »paa en medlemsstats omraade«, aendrer intet herved.

21 Traktatens artikel 48, som er gennemfoert ved forordning nr. 1612/68, har ikke til formaal at indroemme en aegtefaelle til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ret til at udoeve beskaeftigelse i den stat, hvor arbejdstageren har beskaeftigelse, men skal bl.a. goere det muligt for en arbejdstager frit at bevaege sig paa andre medlemsstaters omraade og tage ophold dér for at udoeve beskaeftigelse.

22 Den forelaeggende ret har endelig rejst spoergsmaal om, hvorvidt de grundlaeggende principper i et Faellesskab paa vej mod Den Europaeiske Union fortsat tillader, at en national retsregel, som er i strid med faellesskabsretten, idet traktatens artikel 48, stk. 2, tilsidesaettes, stadig kan anvendes af en medlemsstat over for sine egne statsborgere og disses aegtefaeller fra tredjelande.

23 Hertil bemaerkes, at det i EF-traktatens artikel 8 omhandlede unionsborgerskab ikke har til formaal at udvide det materielle anvendelsesomraade for traktaten, saaledes at det ligeledes omfatter interne forhold, der ikke har nogen tilknytning til faellesskabsretten. Det er i oevrigt ved artikel M i traktaten om Den Europaeiske Union bestemt, at intet i denne traktat beroerer traktaterne om oprettelse af De Europaeiske Faellesskaber, medmindre der er tale om udtrykkelige aendringsbestemmelser. Eventuel forskelsbehandling af statsborgere i en medlemsstat i forhold til lovgivningen i denne stat, henhoerer under dennes anvendelsesomraade, saaledes at disse spoergsmaal skal loeses inden for rammerne af statens nationale retsorden.

24 Besvarelsen maa derfor vaere, at en person, som er statsborger i et tredjeland, og som er gift med en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke kan paaberaabe sig den ret, der er sikret ved artikel 11 i forordning nr. 1612/68, naar arbejdstageren aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.

25 Henset til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare det andet og tredje spoergsmaal, der kun er blevet forelagt for det tilfaelde, at det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende.

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af den franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landesarbeitsgericht Hamm ved kendelser af 26. januar 1996 og 1. marts 1996, for ret:

En person, som er statsborger i et tredjeland, og som er gift med en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, kan ikke paaberaabe sig den ret, der er sikret ved artikel 11 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, naar arbejdstageren aldrig har udoevet retten til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet.