DOMSTOLENS DOM (SJETTE AFDELING) AF 23. MARTS 1995. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN HELLENSKE REPUBLIK. - TRAKTATBRUD - DIREKTIV 89/48/EOEF - GENSIDIG ANERKENDELSE AF EKSAMENSBEVISER FOR ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE VIDEREGAAENDE UDDANNELSER AF MINDST TRE AARS VARIGHED. - SAG C-365/93.
Samling af Afgørelser 1995 side I-00499
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
Institutionernes retsakter ° direktiver ° medlemsstaternes gennemfoerelse ° gennemfoerelse af et direktiv uden lovgivning ° betingelser ° generelt retligt grundlag med sikkerhed for direktivets fulde efterlevelse
(EF-traktaten, art. 189, stk. 3)
Selv om der ikke noedvendigvis kraeves lovgivning med henblik paa gennemfoerelsen af et direktiv i hver enkelt medlemsstat, skal de paagaeldende nationale retsforskrifter give en sikker hjemmel for, at direktivet efterleves fuldt ud af de nationale myndigheder, at retstilstanden med hjemmel i naevnte retsforskrifter er tilstraekkelig bestemt og klar, og at de af direktivet omfattede saettes i stand til at faa fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald kan haandhaeve rettighederne ved de nationale domstole. Denne sidste betingelse er saerlig vaesentlig, saafremt det omhandlede direktiv tilsigter at give rettigheder til statsborgere fra andre medlemsstater.
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 27. juli 1993 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, idet den inden for den fastsatte frist hverken har udstedt eller meddelt Kommissionen de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for fuldt ud at efterkomme Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed (EFT 1989 L 19, s. 16, herefter benaevnt "direktivet").
2 Formaalet med direktivet er navnlig, at der indfoeres en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser i alle medlemsstater. I henhold til direktivets artikel 12, stk. 1, skulle medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for en frist paa to aar fra dets meddelelse og straks underrette Kommissionen herom. Fristen udloeb den 4. januar 1991.
3 Da Kommissionen ikke havde modtaget underretning om foranstaltninger til gennemfoerelse af direktivet og ikke raadede over andre oplysninger, hvoraf det kunne udledes, at Den Hellenske Republik havde opfyldt de i direktivet fastsatte forpligtelser, var Kommissionen af den opfattelse, at Den Hellenske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1. Kommissionen fremsendte derfor foerst en aabningsskrivelse og fremsatte derefter en begrundet udtalelse, jf. traktatens artikel 169. Da Den Hellenske Republik ikke efterkom den begrundede udtalelse, har Kommissionen anlagt naervaerende sag.
4 Kommissionen har erkendt, at den graeske regering den 1. februar 1993, dvs. efter udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist, fremsendte en bekendtgoerelse, som var udstedt af oekonomiministeren og ministeren for sundhed, forsorg og social sikring i forening og dateret den 24. juli 1993, og som er en delvis gennemfoerelse af direktivet, men kun for saa vidt angaar erhverv inden for sundheds- og forsorgsomraadet. Ifoelge Kommissionen er direktivet saaledes kun blevet delvis gennemfoert, hvilket ikke er tilstraekkeligt til at afhjaelpe det paatalte traktatbrud.
5 Den graeske regering har heroverfor for det foerste anfoert, at republikkens praesident har faaet forelagt et forslag til praesidentdekret til underskrift, hvorved direktivet tilsigtes gennemfoert fuldt ud i national ret. Regeringen har endvidere anfoert, at for saa vidt angaar erhvervene inden for sundhedsomraadet, erhvervet som advokat og som revisor er direktivet allerede blevet gennemfoert ved tre forskellige praesidentdekreter. Regeringen har endelig gjort gaeldende, at andre foranstaltninger, der sikrer en tilstraekkelig gennemfoerelse af direktivets bestemmelser, allerede er truffet. Saaledes har undervisnings- og kirkeministeren allerede udpeget den i direktivets artikel 9, stk. 2, omhandlede koordinator og stedfortraeder. Ministeren har desuden udpeget de organer, der skal tilvejebringe den noedvendige oplysning om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, jf. direktivets artikel 9, stk. 3. Selv om de i direktivets artikel 9, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder endnu ikke er udpeget, aabner de bestaaende fremgangsmaader og organer de fornoedne muligheder for at sikre en effektiv behandling af alle ansoegninger fra statsborgere fra de oevrige medlemsstater.
6 Det bemaerkes for det foerste, at ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist havde den graeske regering ikke truffet alle de foranstaltninger, der er noedvendige med henblik paa en fuldstaendig gennemfoerelse af direktivet.
7 Kommissionen har ikke bestridt, at de praesidentdekreter, der i henhold til direktivet er udstedt inden for visse faglige omraader, svarer til en delvis gennemfoerelse af direktivet, og at betingelserne med hensyn til sagsbehandlingen er opfyldt i kraft af udpegelsen af en koordinator efter direktivets artikel 9, stk. 2, og af et informationscenter efter artikel 9, stk. 3. Direktivet er imidlertid fortsat ikke gennemfoert fuldt ud inden for alle de faglige omraader, det vedroerer.
8 Det bemaerkes, at argumentet om, at de bestaaende fremgangsmaader og organer kunne opfylde kravene i direktivets artikel 9, stk. 1, ikke kan tiltraedes.
9 Det bemaerkes herved, at Domstolen har fastslaaet (jf. dom af 23.5.1985, sag 29/84, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1661, praemis 23), at selv om der ikke noedvendigvis kraeves lovgivning med henblik paa gennemfoerelsen af et direktiv i hver enkelt medlemsstat, skal de paagaeldende nationale retsforskrifter imidlertid give en sikker hjemmel for, at direktivet efterleves fuldt ud af de nationale myndigheder, at retstilstanden med hjemmel i naevnte retsforskrifter er tilstraekkelig bestemt og klar, og at de af direktivet omfattede saettes i stand til at faa fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald kan haandhaeve rettighederne ved de nationale domstole. Denne sidste betingelse er saerlig vaesentlig, saafremt det omhandlede direktiv tilsigter at give rettigheder til statsborgere fra andre medlemsstater.
10 I den foreliggende sag har den graeske regering ikke bevist, at bestemmelserne i national ret er af en saadan karakter, at de opfylder ovennaevnte betingelser. Navnlig har regeringen ikke bevist, at de nationale bestemmelser allerede var en faktisk gennemfoerelse af direktivet. Saaledes har den ikke naermere redegjort for, i hvilket omfang og paa hvilket grundlag de eksisterende organer retligt er blevet paalagt at udoeve den nye kompetence, der foelger af direktivet. Naar regeringen erkender, at de i artikel 9, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder "endnu" ikke er blevet udpeget, har den i oevrigt indirekte, men ogsaa dermed noedvendigvis anerkendt, at direktivet ikke er gennemfoert fuldt ud paa dette omraade.
11 Da direktivet ikke er blevet gennemfoert fuldt ud inden for den i direktivets artikel 12 fastsatte frist, maa Kommissionens paastand om traktatbrud for saa vidt tages til foelge.
12 Derimod skal Domstolen, i modsaetning til, hvad Kommissionen har nedlagt paastand om, ikke tage stilling til manglende meddelelse om love og administrative bestemmelser, der skulle have vaeret vedtaget for at efterkomme direktivet, idet Den Hellenske Republik netop ikke har vedtaget disse bestemmelser inden for den fastsatte frist (jf. dom af 18.5.1994, sag C-303/93, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 1901, praemis 6).
13 Det maa herefter fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for fuldt ud at efterkomme direktiv 89/48, og at den i oevrigt maa frifindes.
Sagens omkostninger
14 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Den Hellenske Republik har tabt sagen, boer det paalaegges den at betale sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)
1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for fuldt ud at efterkomme Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed.
2) I oevrigt frifindes Den Hellenske Republik.
3) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.