61993J0474

++++

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° anerkendelse og fuldbyrdelse ° grunde til naegtelse heraf ° det indledende processkrift i sagen ikke forskriftsmaessigt og rettidigt forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte ° begrebet det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt ° retsakt, som saetter sagsoegte i stand til at goere sine rettigheder gaeldende forud for, at der traeffes en eksigibel retsafgoerelse ° betalingspaalaeg efter italiensk ret forkyndt sammen med rekvirentens begaering ° omfattet

(Konventionen af 27.9.1968, art. 27, nr. 2)

Begrebet "det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt" i den forstand, hvori det er anvendt i artikel 27, nr. 2, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse, skal fortolkes saaledes, at det betegner den eller de retsakter, hvis forskriftsmaessige og rettidige forkyndelse for eller meddelelse til sagsoegte saetter denne i stand til at goere sine rettigheder gaeldende forud for, at der traeffes en eksigibel retsafgoerelse i domsstaten. Et "decreto ingiuntivo", som omhandlet i den italienske civilproceslovs fjerde bog (artikel 633-656), skal, sammen med den indledende begaering om et saadant betalingspaalaeg, betragtes som "det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt" i konventionsbestemmelsens forstand, dels fordi forkyndelsen af disse to dokumenter bevirker, at rekvisitus faar en frist til at begaere genoptagelse, dels fordi rekvirenten ikke kan opnaa en eksigibel afgoerelse, foer den naevnte frist er udloebet.

1 Ved dom afsagt den 15. december 1993, indgaaet til Domstolen den 20. december 1993, har Arrondissementsrechtbank, Zwolle (herefter benaevnt "Arrondissementsrechtbank"), i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, stillet et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af artikel 27, nr. 2, i den naevnte konvention (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77, herefter benaevnt "konventionen").

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, der foeres mellem A.M. Campese, som har bopael i Italien, og selskabet Hengst BV (herefter benaevnt "Hengst"), som har hjemsted i Nederlandene. Sagen er opstaaet i anledning af nogle fakturaer for levering af sko i aarene 1987 og 1988, som kun delvis er blevet betalt.

3 Paa grundlag af bestemmelser om en summarisk inddrivelsesprocedure, en saakaldt "procedimento d' ingiunzione", fremsatte A.M. Campese den 28. marts 1989 over for retsformanden for Tribunale di Trani begaering om udstedelse af et "decreto ingiuntivo" (betalingspaalaeg), hvorefter Hengst til A.M. Campese skulle betale et beloeb paa 11 214 875 LIT med rente efter loven og erstatning af omkostningerne.

4 En "procedimento d' ingiunzione" er en summarisk procedure, hvorefter fordringshaveren efter en begaering, som indledningsvis ikke meddeles modparten, kan opnaa et fuldbyrdelsesfundament over for skyldneren.

5 Proceduren ivaerksaettes ved, at fordringshaveren, under fremlaeggelse af den fornoedne dokumentation, fremsaetter begaering om, at retten over for skyldneren udsteder et paalaeg om betaling af det kraevede beloeb eller om levering af de paagaeldende varer inden for en frist, som normalt er paa 20 dage (jf. artikel 641 i codice di procedura civile (den italienske civilproceslov, herefter benaevnt "CPC")). I henhold til CPC' s artikel 643, stk. 2, forkyndes en genpart af paalaegget og en genpart af begaeringen for rekvisitus. I artikel 643, stk. 3, bestemmes det, at forkyndelsen af disse to dokumenter udgoer indledningen af sagen. Fra forkyndelsestidspunktet kan rekvisitus begaere genoptagelse indtil udloebet af den frist, der er fastsat for frivillig opfyldelse af paakravet, jf. CPC' s artikel 641.

6 Som udgangspunkt er paalaegget ikke i sig selv eksigibelt, idet der til fuldbyrdelsen kraeves en tilladelse fra retten, som gives efter udloebet af fristen for at begaere genoptagelse og paa fordringshaverens begaering. Efter begaering fra fordringshaveren kan betalingspaalaegget dog fuldbyrdes paa foreloebigt grundlag, saafremt fordringen stoettes paa en veksel, en check trukket paa en bank, en bankcheck, en afregningsnota for en boershandel eller et dokument bekraeftet af en notar eller en offentlig embedsmand med befoejelse hertil (jf. CPC' s artikel 642, stk. 1). Retten kan endvidere give tilladelse til fuldbyrdelse paa foreloebigt grundlag, saafremt der er risiko for, at en forsinkelse med fuldbyrdelsen vil medfoere et alvorligt tab (CPC' s artikel 642, stk. 2).

7 Saafremt skyldneren begaerer afgoerelsen om udstedelse af betalingspaalaegget genoptaget inden for den fastsatte frist, overgaar sagen til behandling som en almindelig domssag (CPC' s artikel 645). I modsat fald erklaerer retten paalaegget for eksigibelt efter begaering fra fordringshaveren. Retten skal dog forinden foranstalte en fornyet forkyndelse, hvis det er sandsynligt, at skyldneren ikke har faaet kendskab til betalingspaalaegget (CPC' s artikel 647).

8 I det konkrete tilfaelde i hovedsagen udstedte retsformanden for Tribunale di Trani et betalingspaalaeg den 1. april 1989. Den 23. maj 1989 blev paalaegget, sammen med begaeringen om udstedelsen af paalaegget, forkyndt for Hengst i Nederlandene. Forkyndelsen fandt sted paa foranledning af statsadvokaturen ved Arrondissementsrechtbank, Zwolle, og i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spoergsmaal.

9 Den 31. juli 1989 erklaerede retsformanden for Tribunale di Trani betalingspaalaegget eksigibelt, efter at have konstateret, at paalaegget var blevet forskriftsmaessigt forkyndt for rekvisitus, og at fristen paa 20 dage var udloebet, uden at Hengst havde begaeret udstedelsen af paalaegget genoptaget. Beslutningen herom blev den 27. september 1989 udfaerdiget i form af en erklaering, som blev udstedt af Tribunale di Trani' s justitssekretaer, og som blev paafoert betalingspaalaegget.

10 Ved kendelse afsagt den 20. november 1990 gav praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Zwolle, tilladelse til fuldbyrdelse af det udstedte "decreto ingiuntivo" i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 31, der har foelgende ordlyd: "De i en kontraherende stat trufne retsafgoerelser, som er eksigible i den paagaeldende stat, kan fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de paa begaering af en berettiget part er blevet erklaeret for eksigible i sidstnaevnte stat." Den 6. december 1990 lod A.M. Campese kendelsen forkynde for Hengst.

11 Hengst indbragte kendelsen for Arrondissementsrechtbank, Zwolle, og henviste herved til konventionens artikel 27, nr. 2, hvorefter en retsafgoerelse ikke kan anerkendes, saafremt det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen. Hengst gjorde gaeldende, at en forkyndelse af en genpart af betalingspaalaegget sammen med en genpart af begaeringen om udstedelse af paalaegget ikke kan betragtes som det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt i artikel 27, nr. 2' s forstand. Dette maatte efter Hengst' s opfattelse medfoere, at det af Tribunale di Trani udstedte betalingspaalaeg ikke kunne anerkendes eller fuldbyrdes i henhold til konventionen.

12 Da Arrondissementsrechtbank fandt det tvivlsomt, hvilken fortolkning der skulle anlaegges af konventionen, forelagde den Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Skal et 'decreto ingiuntivo' , som omhandlet i den italienske civilproceslovs fjerde bog (artikel 633-656), eventuelt sammen med den indledende begaering om et saadant betalingspaalaeg, betragtes som 'det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt' , som omhandlet i artikel 27, nr. 2, artikel 46, nr. 2, og artikel 20, stk. 2, i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager?"

13 Indledningsvis bemaerkes, at den fortolkning, der skal anlaegges, kun kan angaa konventionens artikel 27, nr. 2, da konventionens artikel 20 og artikel 46, stk. 2, som ogsaa naevnes i det praejudicielle spoergsmaal, ikke er relevante for tvisten i hovedsagen. Artikel 20 retter sig saaledes til retsinstansen i domsstaten og ikke i den stat, hvor retsafgoerelsen soeges anerkendt eller begaeres fuldbyrdet. For saa vidt angaar artikel 46 ses det ikke, at tvisten i hovedsagen skulle dreje sig om, hvorvidt A.M. Campese ° som det kraeves i denne konventionsbestemmelse, naar der er tale om en udeblivelsesdom ° under anerkendelses- og eksekvaturproceduren har fremlagt et dokument, hvoraf det fremgaar, at det indledende processkrift i sagen er blevet behoerigt forkyndt inden for rammerne af den oprindelige sag.

14 Desuden bemaerkes, at den paagaeldende afgoerelse er en retsafgoerelse, der kan anerkendes og fuldbyrdes i henhold til konventionens afsnit III, idet den kunne vaere gjort til genstand for kontradiktorisk behandling i den stat, hvor den er truffet, forud for, at den soegtes anerkendt og begaeredes fuldbyrdet i Nederlandene (jf. dom af 21.5.1980, sag 125/79, Denilauler, Sml. s. 1553, praemis 13).

15 I medfoer af CPC' s artikel 645 kunne Hengst saaledes have begaeret genoptagelse for Tribunale di Trani inden for en frist paa 20 dage fra forkyndelsen af det udstedte "decreto ingiuntivo", hvilket ville have medfoert, at sagen var overgaaet til behandling som en almindelig domssag.

16 Med henblik paa fortolkningen af begrebet "det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt" i konventionens artikel 27, nr. 2, bemaerkes foerst, at samtlige bestemmelser i konventionen, baade i afsnit II om kompetencen og i afsnit III om anerkendelse og fuldbyrdelse, bringer til udtryk, at det er hensigten, at det inden for rammerne af konventionens maal maa paases, at sager, der foerer til retsafgoerelser, finder sted i former, der sikrer retten til kontradiktion (jf. Denilauler-dommens praemis 13)

17 Dette krav er saerlig betydningsfuldt i tilfaelde af sagsoegtes udeblivelse. Formaalet med artikel 27, nr. 2, er netop at sikre, at en afgoerelse i en sag, hvor sagsoegte er udeblevet, kun kan anerkendes eller fuldbyrdes paa grundlag af konventionen, hvis sagsoegte har haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen for retten i domsstaten (jf. dom af 16.6.1981, sag 166/80, Klomps, Sml. s.1593, praemis 9, og af 12.11.1992, sag C-123/91, Minalmet, Sml. I, s. 5661, praemis 18). Med henblik herpaa stilles der i bestemmelsen krav om, at det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt er blevet forskriftsmaessigt og rettidigt forkyndt for eller meddelt sagsoegte.

18 Som det fremgaar af dommen i Minalmet-sagen, jf. ovenfor, praemis 19 og 20, maa det endvidere kraeves, for at sagsoegte kan varetage sine interesser, at forkyndelsen eller meddelelsen af det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt, jf. konventionens artikel 27, nr. 2, skal finde sted forud for, at der traeffes en eksigibel retsafgoerelse i domsstaten.

19 Heraf foelger, at begrebet det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt, jf. konventionens artikel 27, nr. 2, skal forstaas saaledes, at det betegner den eller de retsakter, hvis forskriftsmaessige og rettidige forkyndelse for eller meddelelse til sagsoegte saetter denne i stand til at goere sine rettigheder gaeldende forud for, at der traeffes en eksigibel retsafgoerelse i domsstaten.

20 Herefter maa et "decreto ingiuntivo" samt rekvirentens begaering om udstedelse heraf antages at udgoere det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt, som omhandlet i konventionens artikel 27, nr. 2, dels fordi forkyndelsen af disse to dokumenter bevirker, at rekvisitus faar en frist til at begaere genoptagelse, dels fordi rekvirenten ikke kan opnaa en eksigibel afgoerelse, foer den naevnte frist er udloebet.

21 Der er grund til at fremhaeve, at det indledende processkrift i sagen i det foreliggende tilfaelde udgoeres af betalingspaalaegget og begaeringen om paalaegget i forening. Et "decreto ingiuntivo" bestaar saaledes kun af en formular, som, for at kunne forstaas, skal laeses sammen med begaeringen. Paa den anden side vil en forkyndelse alene af begaeringen ikke saette rekvisitus i stand til at afgoere, om han skal tage skridt til at varetage sine interesser, idet han, uden et "decreto ingiuntivo", ikke vil have kendskab til, om retten har taget begaeringen til foelge. Hertil kommer, at kravet om en forkyndelse af et "decreto ingiuntivo" sammen med begaeringen bekraeftes af CPC' s artikel 643, hvori det bestemmes, at en saadan forkyndelse udgoer indledningen af sagen.

22 I sit skriftlige indlaeg for Domstolen har Kommissionen ° til stoette for, at Tribunale di Trani' s afgoerelse ikke kan anerkendes og fuldbyrdes ° fremfoert et argument, som ikke er blevet rejst for de nationale retsinstanser. I CPC' s artikel 633, stk. 3, sidste afsnit, bestemmes det saaledes, at "betalingspaalaeg ikke kan udstedes, hvis forkyndelsen for rekvisitus, jf. artikel 643, skal finde sted uden for Italien eller uden for omraader under italiensk jurisdiktion". Under henvisning til, at forkyndelsen i den paagaeldende sag fandt sted i Nederlandene, har Kommissionen anfoert, at den hermed ikke kan udgoere det indledende processkrift i sagen, jf. konventionens artikel 27, nr. 2. Den nederlandske domstol vil saaledes kunne naegte at anerkende Tribunale di Trani' s afgoerelse som foelge af, at det indledende processkrift i sagen ikke er blevet forskriftsmaessigt forkyndt.

23 Dette kan ikke tiltraedes.

24 For det foerste har artikel 27, nr. 2, kun til formaal at sikre, at det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt er blevet forskriftsmaessigt forkyndt for eller meddelt sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser. Bestemmelsen giver derimod ikke retten i den stat, begaeringen rettes til, adgang til at naegte at anerkende og fuldbyrde en retsafgoerelse som foelge af en eventuel tilsidesaettelse af andre regler i domsstatens retsorden end dem, der angaar spoergsmaalet om, hvorvidt en forkyndelse er forskriftsmaessig.

25 For det andet vil en eventuel tilsidesaettelse ° fra den rets side, som har truffet afgoerelsen ° af CPC' s artikel 633, stk. 3, sidste afsnit, ikke udgoere en af de grunde til at naegte anerkendelse, som er fastlagt i de oevrige bestemmelser i artikel 27, og heller ikke et af de udtoemmende opregnede tilfaelde i konventionens artikel 28, hvor retten i anerkendelses- og fuldbyrdelsesstaten har adgang til at efterproeve, om retten i domsstaten har haft den fornoedne kompetence.

26 Det spoergsmaal, den nationale ret har forelagt, maa herefter besvares med, at et "decreto ingiuntivo", som omhandlet i den italienske civilproceslovs fjerde bog (artikel 633-656), sammen med den indledende begaering om et saadant betalingspaalaeg, skal betragtes som "det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt", som omhandlet i konventionens artikel 27, nr. 2.

Sagens omkostninger

27 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Zwolle, ved dom af 15. december 1993, for ret:

Et "decreto ingiuntivo", som omhandlet i den italienske civilproceslovs fjerde bog (artikel 633-656), skal, sammen med den indledende begaering om et saadant betalingspaalaeg, betragtes som "det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt", som omhandlet i artikel 27, nr. 2, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse.