61993J0434

++++

1. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° tilknytning til en medlemsstats lovlige arbejdsmarked for en tyrkisk arbejdstager med beskaeftigelse som chauffoer i international trafik ° den nationale rets afgoerelse ° kriterier, der skal laegges til grund

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 6, stk. 1)

2. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° tyrkiske statsborgeres adgang til en loennet beskaeftigelse efter eget valg i en medlemsstat og tilsvarende opholdsret ° betingelser ° forudgaaende lovlig beskaeftigelse ° begreb ° beskaeftigelse som chauffoer i international trafik, hvortil hverken kraeves arbejdstilladelse eller opholdsbevis i henhold til national lovgivning ° omfattet

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 6, stk. 1)

3. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° tyrkisk arbejdstager, der er blevet varigt uarbejdsdygtig som foelge af en arbejdsulykke ° ret til fortsat ophold paa en medlemsstats omraade ° ikke omfattet

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 6, stk. 2)

1. Ved afgoerelsen af, om en tyrkisk arbejdstager, der har vaeret beskaeftiget som international chauffoer, har haft lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat i den forstand, udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra det associeringsraad, som blev oprettet ved associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, tilkommer det den nationale ret at tage stilling til, om den paagaeldendes arbejdsforhold har en tilstraekkelig snaever tilknytning til denne medlemsstats omraade, navnlig under hensyn til ansaettelsessted, det geografiske udgangspunkt for udoevelsen af den erhvervsmaessige aktivitet og den nationale arbejds- og sociallovgivning, der regulerer forholdet.

2. Lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat i den forstand udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra det associeringsraad, som blev oprettet ved associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, forudsaetter, at den paagaeldende arbejdstagers situation paa arbejdsmarkedet er permanent og ikke kun foreloebig, hvilket skal afgoeres i henhold til lovgivningen i vaertsstaten om, under hvilke betingelser tyrkiske statsborgere har adgang til indrejse paa det nationale omraade og til at udoeve beskaeftigelse dér, og kan foreligge, selv om en tyrkisk arbejdstager ikke i medfoer af den relevante nationale lovgivning behoever en arbejds- eller opholdstilladelse fra myndighederne i vaertsstaten for at udoeve erhvervsmaessig beskaeftigelse. En saadan beskaeftigelse indebaerer uundgaaeligt, at arbejdstageren har opholdsret.

3. Henset til de bestemmelser, associeringsraadet har vedtaget ved associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, der har til formaal gradvist at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed mellem Faellesskabets medlemsstater og Tyrkiet, og i mangel af en speciel regel, der indroemmer tyrkiske arbejdstagere ret til fortsat at opholde sig paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér, kan artikel 6, stk. 2, i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80, der kun regulerer forholdene for tyrkiske arbejdstagere, der er i beskaeftigelse eller som midlertidigt er uarbejdsdygtige, ikke fortolkes saaledes, at den giver en tyrkisk statsborger, der har udoevet lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, ret til ophold paa denne medlemsstats omraade, efter at han har vaeret udsat for en arbejdsulykke og som foelge deraf er blevet varigt uarbejdsdygtig.

1 Ved mellemafgoerelse af 24. september 1993, indgaaet til Domstolen den 4. november 1993, har Raad van State (Nederlandene) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 2 i afgoerelse nr. 2/76 af 20. december 1976 og af artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 fra associeringsraadet, oprettet i henhold til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, undertegnet i Ankara den 12. september 1963 og indgaaet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541, herefter benaevnt "aftalen").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem den tyrkiske statsborger, Ahmet Bozkurt, og det nederlandske Justitsministerium i anledning af en ansoegning om tidsubegraenset opholdstilladelse i Nederlandene.

3 Ahmet Bozkurt har i det mindste siden den 21. august 1979 vaeret ansat som chauffoer i international trafik paa ruter til Mellemoesten hos Rynart Transport BV, der er en juridisk person med hjemsted i Klundert, Nederlandene. Ansaettelsesaftalen er blevet indgaaet i henhold til nederlandsk ret. I perioderne mellem sine rejser samt i sine ferier opholdt Ahmet Bozkurt sig i Nederlandene.

4 Ahmet Bozkurt' s beskaeftigelse forudsatte ikke arbejdstilladelse, som udstedes af Socialministeriet, idet chauffoerer i international trafik ikke anses for udlaendinge ifoelge Wet arbeid buitenlandse werknemers af 9. november 1978 (lov om udenlandske arbejdstageres beskaeftigelse, Stbl. 737, herefter benaevnt "WABW"), jf. bekendtgoerelse af 25. oktober 1979 om fastsaettelse af generelle administrative bestemmelser som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i WABW (Stbl. 574).

5 Ahmet Bozkurt havde visum med ret til flere indrejser og behoevede ikke opholdstilladelse, jf. artikel 9 og 10 i Vreemdelingenwet af 13. januar 1965 (nederlandsk udlaendingelov, Stbl. 40), for at arbejde som chauffoer i international transport med ophold i Nederlandene mellem rejserne, det saakaldt "frie tidsrum", hvis varighed er angivet i viseringen. I Nederlandene er chauffoerer i international transport ikke omfattet af de almindelige udlaendingebestemmelser, hvilket fremgaar af et cirkulaere om udlaendinge fra 1982.

6 I juni 1988 var Ahmet Bozkurt udsat for en arbejdsulykke. Invaliditetsgraden blev fastsat til mellem 80 og 100%. Han modtog foelgelig ydelser i henhold til Wet op de Arbeidsongeschiktheidsverzekering (nederlandsk lov om forsikring mod uarbejdsdygtighed) og Algemene Arbeidsongeschiktheidswet (lov om almindelig forsikring mod uarbejdsdygtighed).

7 Den 6. marts 1991 meddelte politimesteren i Rotterdam kommune afslag paa Ahmet Bozkurt' s ansoegning om tidsubegraenset opholdstilladelse. Den 18. marts 1991 paaklagede Ahmet Bozkurt afslaget til Justitsministeriet, som afviste klagen. Den 16. juli 1991 anlagde Ahmet Bozkurt sag ved Raad van State med paastand om annullation af denne afgoerelse, hvorunder han gjorde gaeldende, at han i medfoer af artikel 2 i afgoerelse nr. 2/76 og artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 havde ret til ophold i Nederlandene.

8 Aftalens artikel 12, der findes i sidste kapitel i afsnit II om andre bestemmelser af oekonomisk art, er gennemfoert ved afgoerelse nr. 2/76 og nr. 1/80. Ifoelge denne bestemmelse enes de kontraherende parter om, "paa grundlag af artikel 48, 49 og 50 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab gradvist indbyrdes at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed".

9 Artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i afgoerelse nr. 2/76 har foelgende ordlyd:

"a) En tyrkisk arbejdstager, der i tre aar har haft arbejde i henhold til gaeldende lovgivning i en af Faellesskabets medlemsstater, har under forbehold af den fortrinsret, som gives arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater, ret til at modtage et under normale forhold opnaaet tilbud om beskaeftigelse, som af den paagaeldende stats myndigheder er registreret inden for samme fag, erhvervsgren og egn.

b) En tyrkisk arbejdstager, der i fem aar har haft arbejde i henhold til gaeldende lovgivning i en af Faellesskabets medlemsstater, nyder dér fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg."

10 Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 bestemmer:

"Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers frie adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat, fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg."

11 Artikel 2, stk. 1, litra c), i afgoerelse nr. 2/76 fastsaetter foelgende:

"AArlig ferie og fravaer af kortere varighed paa grund af sygdom, foedsel eller ulykke paa arbejdspladsen ligestilles med perioder med arbejde i henhold til gaeldende lovgivning. Uforskyldte arbejdsloeshedsperioder, der er behoerigt konstateret af de kompetente myndigheder, og fravaer af laengere varighed paa grund af sygdom er ikke, selv om de ikke ligestilles med perioder med arbejde i henhold til gaeldende lovgivning, til skade for de rettigheder, der er erhvervet gennem den forudgaaende beskaeftigelsesperiode."

12 Artikel 6, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80 har et lidt andet indhold:

"AArlig ferie, barselsorlov og fravaer paa grund af arbejdsulykker eller sygdom af kortere varighed ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse. Uforskyldte arbejdsloeshedsperioder, der er behoerigt konstateret af de kompetente myndigheder, og fravaer af laengere varighed paa grund af sygdom er ikke, selv om de ikke ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse, til skade for de rettigheder, der er erhvervet gennem den forudgaaende beskaeftigelsesperiode."

13 Raad van State har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal, da retten fandt, at en fortolkning af de naevnte bestemmelser var paakraevet af hensyn til sagens afgoerelse:

"1) Skal det kriterium, der er opstillet i Domstolens dom af 27. september 1989 i sag 9/88 (Lopes da Veiga) ogsaa anvendes ved besvarelsen af spoergsmaalet, om den beskaeftigelse, som en tyrkisk arbejdstager udoever i henhold til en efter nederlandsk ret indgaaet arbejdsaftale som lastbilchauffoer i international trafik i tjeneste hos et nederlandsk selskab med etableringssted i Nederlandene, kan anses for (lovlig) beskaeftigelse i en medlemsstat som omhandlet i artikel 2 i afgoerelse nr. 2/76 og/eller artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, og kan den nationale domstol herved med de fornoedne aendringer tage de samme omstaendigheder i betragtning?

2) Er der tale om udoevelse af lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat som omhandlet i artikel 2 i afgoerelse nr. 2/76 og/eller artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, saafremt en tyrkisk arbejdstager ved udoevelse af beskaeftigelse som lastbilchauffoer i international trafik ° paa grund af de i almindelighed korte perioder, hvor han opholder sig i Nederlandene mellem sine ture ° ikke behoever at have en arbejdstilladelse eller en opholdstilladelse, men som i kraft af denne beskaeftigelse i princippet ikke kan opnaa ret til ° langvarigt ° ophold efter nederlandsk ret og nederlandsk praksis vedroerende udlaendinges adgang til landet?

3) Saafremt de to foerste spoergsmaal besvares bekraeftende: Indebaerer artikel 2 i afgoerelse nr. 2/76 og/eller artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, at en tyrkisk arbejdstager i det mindste har ret til ophold, saa laenge han udoever lovlig beskaeftigelse i de naevnte afgoerelsers forstand?

4) Saafremt det tredje spoergsmaal besvares bekraeftende: Bevarer en tyrkisk arbejdstager den ret til ophold, der foelger af artikel 2 i afgoerelse nr. 2/76 og/eller artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, saafremt han varigt bliver fuldstaendig uarbejdsdygtig?"

14 Indledningsvis bemaerkes, at afgoerelse nr. 2/76 ifoelge artikel 1 udgoer foerste etape af gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed mellem Faellesskabet og Tyrkiet, samt at varigheden af denne etape er fastsat til fire aar fra den 1. december 1976. Reglerne i afsnit 1 i kapitel II i afgoerelse nr. 1/80, der har overskriften "Bestemmelser paa det sociale omraade", og som indeholder artikel 6, er en yderligere etape af gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed, der i henhold til afgoerelsens artikel 16 finder anvendelse fra den 1. december 1980. Fra denne dato afloeser artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 de tilsvarende, men mindre gunstige regler i afgoerelse nr. 2/76. Under hensyn til de faktiske omstaendigheders tidsmaessige placering er det saaledes fuldt ud tilstraekkeligt at henholde sig til artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 ved besvarelsen af de praejudicielle spoergsmaal.

Det foerste spoergsmaal

15 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret navnlig at faa oplyst, hvilke kriterier der skal anvendes ved afgoerelsen af tilhoersforholdet for en tyrkisk arbejdstager, der har vaeret beskaeftiget som international chauffoer paa det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, jf. artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80.

16 I dom af 27. september 1989 (sag 9/88, Lopes da Veiga, Sml. s. 2989, praemis 17), der angik en arbejdstager fra en medlemsstat, som havde varig beskaeftigelse paa et skib, der var registreret i en anden medlemsstat, i dette tilfaelde Nederlandene, fastslog Domstolen, at det ved afgoerelsen af, om arbejdsforholdet i retlig henseende kunne anses for stedfaestet paa Faellesskabets territorium eller havde en tilstraekkelig snaever tilknytning hertil, jf. Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), tilkom den nationale ret at traeffe afgoerelse herom under hensyn til en raekke omstaendigheder, som fremgik af sagens akter: Sagsoegeren i hovedsagen arbejdede for et nederlandsk rederi med hjemsted i Nederlandene paa et skib registreret samme sted, han blev ansat i Nederlandene, og hans arbejdsforhold til arbejdsgiveren var undergivet nederlandsk lov; endelig var sagsoegeren omfattet af den i Nederlandene gaeldende socialsikringsordning samt forpligtet til at betale indkomstskat til Nederlandene.

17 Ahmet Bozkurt og Kommissionen har gjort gaeldende, at de samme kriterier boer finde anvendelse i denne sag. Kommissionen har gjort gaeldende, at dette navnlig foelger af, at det ved aftalens artikel 12 er bestemt, at de kontraherende parter enes om, paa grundlag af EOEF-traktatens artikel 48, 49 og 50, gradvist indbyrdes at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed.

18 Den nederlandske regering, den tyske regering, den graeske regering og Det Forenede Kongerige har heroverfor anfoert, at dommen i Lopes da Veiga-sagen vedroerer fortolkningen af et grundlaeggende faellesskabsretligt begreb paa omraadet for arbejdskraftens frie bevaegelighed, og at den derfor ikke kan anvendes i forbindelse med fortolkningen af regler, som har deres oprindelse i en associeringsaftale, og som regulerer forholdene for en statsborger fra et tredjeland paa arbejdsmarkedet i en medlemsstat.

19 Hertil bemaerkes for det foerste, at associeringsraadets sigte med fastsaettelsen af bestemmelser paa det sociale omraade i afgoerelse nr. 1/80 var, paa grundlag af traktatens artikel 48, 49 og 50, at naa endnu en etape af gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed.

20 Af hensyn til denne maalsaetning forekommer det uomgaengeligt noedvendigt i videst muligt omfang at overfoere principperne fra disse bestemmelser paa tyrkiske arbejdstagere, der har opnaaet de i afgoerelse nr. 1/80 anfoerte rettigheder.

21 Hertil bemaerkes, at artikel 6, stk. 1, blot regulerer spoergsmaalet om adgang til beskaeftigelse for en tyrkisk arbejdstager med lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat.

22 Ved afgoerelsen af, om en tyrkisk arbejdstager i henhold til disse bestemmelser maa antages at have tilknytning til arbejdsmarkedet i en medlemsstat, skal det under hensyn til det i aftalens artikel 12 fastsatte princip ° analogt med, hvad der gaelder for en arbejdstager fra en medlemsstat, der har beskaeftigelse paa en anden medlemsstats territorium ° undersoeges, om arbejdsforholdet i retlig henseende kan stedfaestes paa en medlemsstats omraade, eller om det har en tilstraekkelig snaever tilknytning hertil, saaledes som Domstolen bl.a. fastslog i foernaevnte dom i Lopes da Veiga-sagen.

23 Den nationale ret skal saaledes tage stilling til, om sagsoegerens arbejde som international chauffoer i realiteten har en tilstraekkelig snaever tilknytning til det nederlandske omraade, bl.a. under hensyn til ansaettelsessted, det geografiske udgangspunkt for udoevelsen af den erhvervsmaessige aktivitet og den nationale arbejds- og sociallovgivning, der regulerer forholdet.

24 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at det ved afgoerelsen af, om en tyrkisk arbejdstager, der har vaeret beskaeftiget som international chauffoer, har haft lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, tilkommer den nationale ret at tage stilling til, om den paagaeldendes arbejdsforhold har en tilstraekkelig snaever tilknytning til denne medlemsstats omraade, navnlig under hensyn til ansaettelsessted, det geografiske udgangspunkt for udoevelsen af den erhvervsmaessige aktivitet og den nationale arbejds- og sociallovgivning, der regulerer forholdet.

Det andet og det tredje spoergsmaal

25 Med det andet og det tredje spoergsmaal oensker den nationale ret navnlig oplyst, om der foreligger lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saafremt national ret ikke kraever, at en tyrkisk arbejdstager har opholds- eller arbejdstilladelse fra myndighederne i vaertsstaten for at kunne udoeve sin erhvervsmaessige beskaeftigelse, samt om, hvorvidt arbejdstageren i givet fald har krav paa opholdstilladelse, saa laenge han har lovlig beskaeftigelse.

26 Hertil bemaerkes for det foerste, som Domstolen har fastslaaet i dom af 20. september 1990 (sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461, praemis 30), forudsaetter lovlig beskaeftigelse ifoelge artikel 6, stk. 1, at den paagaeldende arbejdstagers situation paa arbejdsmarkedet er permanent og ikke kun foreloebig.

27 Det bemaerkes endvidere, at spoergsmaalet om, hvorvidt en beskaeftigelse af en vis varighed er lovlig, skal afgoeres i henhold til lovgivningen i vaertsstaten om, under hvilke betingelser tyrkiske statsborgere har adgang til indrejse paa det nationale omraade og til at udoeve beskaeftigelse dér.

28 Saafremt disse betingelser er opfyldt, indebaerer artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, hvorefter en tyrkisk arbejdstager, der i en vis periode har haft lovlig beskaeftigelse, har ret til fortsat at have loennet beskaeftigelse enten hos samme arbejdsgiver, hos en arbejdsgiver efter eget valg inden for samme fag eller har fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg uundgaaeligt, at arbejdstageren i det mindste har opholdsret, da retten til adgang til arbejdsmarkedet og til beskaeftigelse ellers ville vaere helt illusorisk (jf. hertil ovennaevnte dom i Sevince-sagen, praemis 29, samt dom af 16.12.1992, sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781, praemis 29 og 30).

29 Ifoelge artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 er disse rettigheder ikke betinget af, at den tyrkiske statsborger har opnaaet et saerligt administrativt dokument som grundlag for sin lovlige beskaeftigelse, som f.eks. en arbejds- eller opholdstilladelse fra myndighederne i vaertslandet.

30 Heraf foelger, at de rettigheder, der ifoelge disse bestemmelser er tillagt tyrkiske statsborgere, der allerede lovligt er integreret paa arbejdsmarkedet i en medlemsstat, skal respekteres uden hensyn til eventuelle administrative dokumenter fra de kompetente myndigheder, der i denne forbindelse kun er en bekraeftelse af disse rettigheder, men ikke en forudsaetning herfor.

31 Det andet og det tredje spoergsmaal skal derfor besvares med, at lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, kan foreligge, selv om en tyrkisk arbejdstager ikke i medfoer af den relevante nationale lovgivning behoever en arbejds- eller opholdstilladelse fra myndighederne i vaertsstaten for at udoeve erhvervsmaessig beskaeftigelse, samt at en saadan beskaeftigelse uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren har opholdsret.

Det fjerde spoergsmaal

32 Saafremt det laegges til grund, at en tyrkisk arbejdstager, som i dette tilfaelde Ahmet Bozkurt, paa grundlag af sin beskaeftigelse som international chauffoer faktisk har lovlig beskaeftigelse i Nederlandene, oensker Raad van State med dette spoergsmaal oplyst, om artikel 6, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80 sikrer arbejdstageren ret til at forblive paa vaertsstatens omraade, efter at han har vaeret udsat for en arbejdsulykke, der har medfoert varig uarbejdsdygtighed.

33 Ahmet Bozkurt har anfoert, at retten til ophold i Nederlandene kan udledes af artikel 6, stk. 2, andet punktum, i afgoerelse nr. 1/80 ° der omhandler fravaer af laengere varighed paa grund af sygdom ° naar henses til hans forudgaaende beskaeftigelsesperiode.

34 Kommissionen deler denne opfattelse under henvisning til ordlyden af artikel 6, stk. 2, foerste punktum, i afgoerelse nr. 1/80, hvori visse former for fravaer ligestilles med lovlig beskaeftigelse. Det er saaledes Kommissionens opfattelse, at varig uarbejdsdygtighed som foelge af en arbejdsulykke skal ligestilles med varig, lovlig beskaeftigelse, hvilket medfoerer, at den paagaeldende har ret til ophold.

35 Da der ikke som i traktatens artikel 48, stk. 3, litra d), og i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér (EFT 1970 II, s. 348) findes udtrykkelige regler paa omraadet, finder den nederlandske regering, den tyske regering, den graeske regering og Det Forenede Kongerige, at der ikke er grundlag for at antage, at tyrkiske arbejdstagere har ret til fortsat ophold. Den paagaeldende medlemsstats nationale ret er saaledes alene afgoerende for, hvilke foelger varig uarbejdsdygtighed har for deres opholdsret i en medlemsstat.

36 Den tyske regering har endvidere anfoert, at under hensyn til formaalet med afgoerelse nr. 1/80, der ifoelge regeringens opfattelse er at regulere forholdene for tyrkiske arbejdstagere, der har beskaeftigelse, maa opholdsretten fortsat anses for et accessorium til denne beskaeftigelse, saaledes at en arbejdstager kun kan forblive her for det tilfaelde, at arbejdsforholdet afbrydes, hvis afbrydelsen er af kortere varighed. Denne fortolkning er i overensstemmelse med ordlyden af artikel 6, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, der alene vedroerer midlertidigt fravaer i tilfaelde, hvor der principielt ikke er tvivl om, at arbejdstageren fremover fortsat vil vaere erhvervsaktiv. Ved varig uarbejdsdygtighed er arbejdstageren derimod ikke laengere til raadighed for arbejdsmarkedet, hvorfor der ikke er nogen objektiv begrundet interesse i at sikre ham ret til adgang til arbejdsmarkedet og ° som et accessorium hertil ° en opholdsret. Saafremt det antages, at opholdsretten bevares i tilfaelde af varig uarbejdsdygtighed, ville dette ifoelge den tyske regering vaere ensbetydende med at tillaegge denne ret en selvstaendig karakter, hvilket er i strid med afgoerelse nr. 1/80' s formaal. Det Forenede Kongeriges betragtninger gaar i samme retning.

37 Disse argumenter maa laegges til grund, henset til de bestemmelser, associeringsraadet har vedtaget, der har til formaal gradvist at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed mellem Faellesskabets medlemsstater og Tyrkiet i overensstemmelse med det i aftalens artikel 12 indeholdte princip.

38 Artikel 6, stk. 2, har alene til formaal at regulere betydningen af visse afbrydelser af arbejdet for saa vidt angaar artikel 6, stk. 1. AArlig ferie, barselsorlov samt fravaer paa grund af arbejdsulykker eller sygdom af kortere varighed ligestilles saaledes med perioder med lovlig beskaeftigelse, navnlig ved beregningen af varigheden af den lovlige beskaeftigelse, der stilles krav om for at opnaa ret til fri adgang til enhver form for loennet arbejde. Arbejdsloeshedsperioder eller fravaer af laengere varighed paa grund af sygdom, der ikke ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse, tillaegges derimod kun den betydning, at arbejdstageren bevarer de rettigheder, som han har erhvervet som foelge af forudgaaende beskaeftigelsesperioder. Disse bestemmelser sikrer saaledes kun en ret til fortsat beskaeftigelse og forudsaetter noedvendigvis, at den paagaeldendes erhvervsevne fortsat er til stede, ogsaa efter en midlertidig afbrydelse.

39 Af det saaledes anfoerte fremgaar, at artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 tager sigte paa at regulere forholdene for tyrkiske arbejdstagere, der er i beskaeftigelse, eller som midlertidigt er uarbejdsdygtige. Bestemmelsen omfatter derimod ikke en tyrkisk statsborger, der endeligt har forladt arbejdsmarkedet i en medlemsstat, f.eks. fordi han har naaet pensionsalderen, eller, som i det foreliggende tilfaelde, fordi han er blevet fuldstaendigt og varigt uarbejdsdygtig.

40 I mangel af en speciel regel, der indroemmer tyrkiske arbejdstagere ret til fortsat at opholde sig paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér, foelger det indirekte, men utvivlsomt, af artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, at den tyrkiske statsborgers ret til ophold ° der har form af et accessorium til udoevelsen af en lovlig beskaeftigelse ° bortfalder, saafremt den paagaeldende er blevet fuldstaendigt og varigt uarbejdsdygtig.

41 For saa vidt angaar faellesskabsarbejdstagere bemaerkes endvidere, at der ifoelge traktatens artikel 48, stk. 3, litra d), kan fastsaettes vilkaar for en saadan opholdsret i en kommissionsforordning, saaledes at det ikke uden videre er muligt at overfoere den ordning, der gaelder i henhold til artikel 48, paa tyrkiske arbejdstagere.

42 Det fjerde spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 6, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, ikke giver en tyrkisk statsborger, der har udoevet lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, ret til ophold paa denne medlemsstats omraade, efter at han har vaeret udsat for en arbejdsulykke og som foelge deraf er blevet varigt uarbejdsdygtig.

Sagens omkostninger

43 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske regering, den tyske regering, den graeske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Raad van State (Nederlandene), ved mellemafgoerelse af 24. september 1993, for ret:

1) Ved afgoerelsen af, om en tyrkisk arbejdstager, der har vaeret beskaeftiget som international chauffoer, har haft lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 fra det associeringsraad, som blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, undertegnet i Ankara den 12. september 1963 og godkendt paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963, tilkommer det den nationale ret at tage stilling til, om den paagaeldendes arbejdsforhold har en tilstraekkelig snaever tilknytning til denne medlemsstats omraade, navnlig under hensyn til ansaettelsessted, det geografiske udgangspunkt for udoevelsen af den erhvervsmaessige aktivitet og den nationale arbejds- og sociallovgivning, der regulerer forholdet.

2) Lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 kan foreligge, selv om en tyrkisk arbejdstager ikke i medfoer af den relevante nationale lovgivning behoever en arbejds- eller opholdstilladelse fra myndighederne i vaertsstaten for at udoeve erhvervsmaessig beskaeftigelse. En saadan beskaeftigelse indebaerer uundgaaeligt, at arbejdstageren har opholdsret.

3) Artikel 6, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80 giver ikke en tyrkisk statsborger, der har udoevet lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, ret til ophold paa denne medlemsstats omraade, efter at han har vaeret udsat for en arbejdsulykke og som foelge deraf er blevet varigt uarbejdsdygtig.