61992J0313

++++

1. Transport ° vejtransport ° sociale bestemmelser ° forordning nr. 3820/85 ° anvendelsesomraade ° transport udfoert med koeretoejer indregistreret i en medlemsstat paa straekninger, som kun delvis ligger inden for Faellesskabet ° omfattet

(Raadets forordning nr. 3820/85, art. 2, stk. 1)

2. Transport ° vejtransport ° sociale bestemmelser ° tidsrum af 24 timer som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 ° begyndelsestidspunkt

(Raadets forordning nr. 3820/85, art. 8, stk. 1)

1. Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport skal fortolkes saaledes, at denne forordnings anvendelsesomraade omfatter vejtransport inden for Faellesskabet med koeretoejer indregistreret i en medlemsstat til eller fra tredjelande, som ikke er deltagere i den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i international vejtransport, eller i transit gennem disse lande.

Den tilsigtede virkning af denne forordning ville blive bragt i fare, hvis anvendelsen af faellesskabsordningen afhang af den rute, som koeretoejer indregistreret i de forskellige medlemsstater benytter, og hvis de nationale lovgivninger fortsat skulle finde anvendelse, naar ruten kun delvis laa inden for Faellesskabet.

2. Udtrykket "hvert tidsrum af 24 timer" i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 skal forstaas saaledes, at det sigter til ethvert interval af denne varighed, som begynder paa det tidspunkt, hvor foereren efter en ugentlig eller daglig hvileperiode aktiverer fartskriveren. Saafremt det daglige hvil tages i to eller tre adskilte perioder, skal beregningen begynde ved afslutningen af den periode, hvis varighed ikke er under otte timer.

Kun denne fortolkning giver nemlig mulighed for at tilrettelaegge en afveksling mellem koereperioder og hvileperioder, som bevarer faerdselssikkerheden og letter foererens arbejdsvilkaar, hvilket er forordningens formaal.

1 Ved dom af 16. april 1992, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 22. juli s.aa., har Arrondissementsrechtbank Amsterdam (herefter benaevnt "den forelaeggende ret") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende artikel 2, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport (EFT L 370, s. 1, herefter benaevnt "forordning nr. 3820/85").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en straffesag mod Van Swieten BV (herefter benaevnt "Van Swieten"), et selskab, der driver international vejtransport og har hjemsted i Nederlandene, og som er tiltalt for overtraedelse af faellesskabsbestemmelser og nederlandske bestemmelser om hvile- og koeretider.

3 Under en virksomhedsundersoegelse i oktober 1988 konstaterede de nederlandske myndigheder, at 17 chauffoerer, som var ansat af Van Swieten, ikke havde overholdt de foreskrevne hvile- og koeretider, mens de foerte koeretoejer indregistreret i Nederlandene. Uregelmaessighederne vedroerte i dette tilfaelde overholdelsen af den mindste hviletid, der skal holdes for hvert tidsrum af 24 timer som bestemt i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85. De var for stoerstedelens vedkommende begaaet paa ruter inden for Faellesskabet, men i nogle tilfaelde ogsaa under transporter til Schweiz eller gennem denne stat. Schweiz, et tredjeland, er ikke deltager i AETR-overenskomsten (den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i vejtransport, herefter benaevnt "AETR-overenskomsten").

4 I Nederlandene er koere- og hviletiderne for foerere af koeretoejer, der anvendes til vejtransport, reguleret i Rijtijdenwet af 1936 (lov om koeretider, herefter benaevnt "1936-loven") samt ved Rijtijdenbesluit af 1977 (bekendtgoerelse om koeretider, herefter benaevnt "1977-bekendtgoerelsen"), som er udstedt i henhold til denne lov.

5 I henhold til 1936-lovens artikel 1a, stk. 1, gaelder den "bl.a. for vejtransport, der helt eller delvis udfoeres i udlandet af en virksomhed med hjemsted i Nederlandene og for virksomhed udoevet af medlemmer af det koerende personale i forbindelse hermed". Artikel 11-14 i 1977-bekendtgoerelsen omhandler chauffoerernes arbejdstider, koeretider og hviletider. Ifoelge artikel 17 i samme 1977-bekendtgoerelse gaelder disse artikler dog ikke for transporter foretaget i udlandet, som er omfattet af forordning nr. 3820/85 eller AETR-overenskomsten.

6 Anvendelsesomraadet for forordning nr. 3820/85 er defineret saaledes i forordningens artikel 2:

"1. Denne forordning gaelder for vejtransport som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der foregaar inden for Faellesskabet.

2. I stedet for disse regler finder den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i international vejtransport (AETR), anvendelse paa international vejtransport:

° til eller fra eller i transit gennem tredjelande, som er parter i overenskomsten, for hele straekningens vedkommende, hvis transporten foretages med koeretoejer, der er indregistreret i en medlemsstat eller i et af disse tredjelande

° til eller fra et tredjeland, som ikke er part i overenskomsten, med koeretoej, der er indregistreret i et saadant land, for saa vidt angaar enhver straekning, der tilbagelaegges inden for Faellesskabet."

7 Da det ikke udtrykkeligt er bestemt i forordning nr. 3820/85, at den finder anvendelse paa ruter, der begynder eller slutter i et tredjeland, som ikke er deltager i AETR-overenskomsten, naar de koeres af koeretoejer indregistreret i en medlemsstat, foelger de nederlandske myndigheder i disse situationer den praksis at anvende de nederlandske bestemmelser paa koerslen i sin helhed og ikke tage hensyn til forordning nr. 3820/85.

8 Endvidere bestemmer artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 foelgende:

"Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal foereren have en daglig hviletid paa mindst 11 sammenhaengende timer, som kan nedsaettes til mindst 9 sammenhaengende timer hoejest tre gange inden for en uge, saafremt der inden for udgangen af den foelgende uge gives en til nedsaettelsen svarende hviletid."

9 I Nederlandene er ordningen for kontrol med overholdelsen af de i forordningen fastsatte daglige hviletider baseret paa foelgende principper. Det tidspunkt, der er afgoerende for fastsaettelsen af tidsrummet af 24 timer, bestemmes af

° tidspunktet for faerdselskontrollen

° begyndelsen af den ugentlige hviletid, og

° begyndelsen af den (tilstraekkelige) daglige hviletid.

Med henblik paa fastsaettelsen i hvert enkelt tilfaelde af 24-timersperioden skal tidspunktet ° som defineret ovenfor ° naar beregningen giver et resultat, der viser sig at ligge i en hvileperiode som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85, rykkes tilbage i tid, indtil man naar det tidspunkt, hvor medlemmet af det koerende personale ikke frit kan disponere over sin egen tid.

10 I foerste instans domfaeldte Kantongerechter, Amsterdam, Van Swieten. Retten fandt saaledes, at visse af selskabets chauffoerer ikke, for transporter udfoert inden for Faellesskabet, havde overholdt den mindste daglige hviletid, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85, og, for transporter til Schweiz eller i transit gennem denne stat, i artikel 11 i 1977-bekendtgoerelsen.

11 For den forelaeggende ret gjorde Van Swieten gaeldende, at forordning nr. 3820/85 gjaldt for transporter foretaget til Schweiz eller i transit gennem dette land for den del af koerslen, som foregik i Faellesskabet. For denne del af ruten var det derfor udelukket at anvende den nederlandske lov.

12 Van Swieten har desuden anfaegtet den kontrolmetode, som de nederlandske myndigheder anvender til at undersoege, om de daglige hviletider overholdes, idet denne kontrolmetode ifoelge Van Swieten ikke er forenelig med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85. Efter Van Swieten' s opfattelse er det tidsrum af 24 timer, som der er tale om i denne bestemmelse, en fast periode, og den foerste periode i ugen begynder at loebe ved afslutningen af den ugentlige hviletid. Til stoette for sin opfattelse har selskabet paaberaabt sig den engelske version af denne artikel, en afgoerelse truffet af High Court of Justice den 28. april 1988 (Kelly mod Shulman-sagen) og den foerste betragtning til forordningen, hvori det fremhaeves, at der er behov for at goere bestemmelserne i den tidligere forordning mere fleksible, nemlig Raadets forordning (EOEF) nr. 543/69 af 25. marts 1969 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for landevejstransport (EFT 1969 I, s. 158, herefter benaevnt "forordning nr. 543/69").

13 Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, der fandt det tvivlsomt, hvorledes de gaeldende bestemmelser i forordning nr. 3820/85 skulle fortolkes, har derfor besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Med hensyn til artikel 2, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85:

Skal denne artikel fortolkes saaledes, at forordningen (ogsaa) gaelder for den i artikel 1, punkt 1, naevnte vejtransport inden for Faellesskabet, som sker til eller fra tredjelande, som ikke er deltagere i den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i international vejtransport (AETR), eller i transit gennem disse lande med koeretoejer, som er indregistreret i en medlemsstat?

2) Med hensyn til artikel 8, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3820/85:

Skal ordene 'hvert tidsrum af 24 timer' fortolkes saaledes, at en saadan periode kan begynde paa ethvert vilkaarligt tidspunkt, afhaengigt af paabegyndelsen af den ugentlige og (tilstraekkelige) daglige hviletid og tidspunktet for faerdselskontrollen, eller begynder den foerste af en eller flere foelgende perioder paa det tidspunkt, hvor den senere ugentlige hvileperiode slutter?"

Det foerste spoergsmaal

14 Ifoelge artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 gaelder "denne forordning ... for vejtransport som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der foregaar inden for Faellesskabet".

15 Naevnte forordning, som har afloest forordning nr. 543/69, indeholder regler om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport, navnlig om foerernes koere- og hviletider. Ifoelge den foerste betragtning til forordningen har den til formaal at sikre og udbygge de fremskridt, der er sket med den foregaaende forordning, ved at goere dens bestemmelser mere fleksible, uden at maalsaetningerne derved anfaegtes.

16 I denne forbindelse bemaerkes, at et af de vaesentligste formaal med forordning nr. 3820/85, i lighed med formaalet med forordning nr. 543/69, er at forbedre faerdselssikkerheden samt foerernes arbejdsvilkaar.

17 Det maa dog noedvendigvis konstateres, at den tilsigtede virkning af disse bestemmelser ville blive bragt i fare, hvis anvendelsen af faellesskabsordningen afhang af den rute, som koeretoejer indregistreret i de forskellige medlemsstater benytter, og hvis de nationale lovgivninger fortsat skulle finde anvendelse, naar ruten kun delvis laa inden for Faellesskabet.

18 Heraf foelger, at forordning nr. 3820/85 omfatter enhver vejtransport, som finder sted inden for Faellesskabet med koeretoejer indregistreret i en medlemsstat, ogsaa naar transporten delvis udfoeres i tredjelande.

19 Denne fortolkning bekraeftes i oevrigt af ordlyden af artikel 2 i forordning nr. 543/69, hvorefter forordningen gaelder "for transport ad landevej for den koerselsstraekning eller del af en koerselsstraekning, der tilbagelaegges inden for Faellesskabet". Det fremgaar af denne formulering, at allerede den forordning, der gik forud for forordning nr. 3820/85, og som havde de samme formaal som denne, omfattede al transport ad landevej, som foretages inden for Faellesskabets omraade, uanset hvilken rute koeretoejet havde fulgt.

20 Endelig stoetter artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 3820/85 ligeledes den angivne fortolkning. Denne bestemmelse, som udtoemmende opregner de tilfaelde, i hvilke AETR-overenskomsten finder anvendelse i stedet for forordningen, omfatter ikke et tilfaelde som det i det foerste praejudicielle spoergsmaal naevnte. Heraf foelger, at dette tilfaelde hverken er omfattet af AETR-overenskomsten eller af national ret, men at det hoerer til anvendelsesomraadet for forordning nr. 3820/85.

21 I betragtning af det foregaaende maa det foerste spoergsmaal besvares med, at artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 skal fortolkes saaledes, at den ogsaa gaelder for vejtransport inden for Faellesskabet med koeretoejer indregistreret i en medlemsstat til eller fra tredjelande, som ikke er deltagere i AETR-overenskomsten, eller i transit gennem disse lande.

Det andet spoergsmaal

22 Med hensyn til spoergsmaalet om begyndelsen af det "tidsrum af 24 timer", der naevnes i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85, bemaerkes, at forordningen bl.a. har til formaal at garantere faerdselssikkerheden og at forbedre foerernes arbejdsvilkaar.

23 Paa denne baggrund har artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85, med bestemmelsen om, at hvert tidsrum af 24 timer skal omfatte et mindste antal daglige hviletimer, til formaal at sikre foereren en afveksling mellem koeretider og hviletider, som garanterer, at denne ikke sidder ved rattet i koeretoejet i en saa lang periode, at den fremkalder en traethedstilstand og bringer faerdselssikkerheden i fare.

24 Som generaladvokaten har fremhaevet i punkt 11 ff. i sit forslag til afgoerelse, foelger det af dette formaal med forordning nr. 3820/85, at det tidsrum af 24 timer, der er tale om i artikel 8, stk. 1, ikke kan forstaas som et tidsinterval, der skal betragtes isoleret og hver dag begynder paa samme tidspunkt, uafhaengigt af den forudgaaende daglige eller ugentlige hviletid. Denne saakaldte fast begyndelse-teori giver nemlig i visse tilfaelde mulighed for, at foereren i for vidt omfang kan forsinke tidspunktet for sin daglige hviletid og saaledes bringe faerdselssikkerheden i fare.

25 Heraf foelger, at begrebet tidsrum af 24 timer i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 betegner et tidsrum, hvis begyndelse er variabel i den forstand, at det kan begynde at loebe paa det tidspunkt, da koerslen faktisk paabegyndes efter afslutningen af den forudgaaende daglige eller ugentlige hviletid. Kun denne fortolkning giver nemlig mulighed for at tilrettelaegge en afveksling mellem koereperioder og hvileperioder, som bevarer faerdselssikkerheden og letter foererens arbejdsvilkaar.

26 Da artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 3820/85 tillader foereren at opdele den daglige hviletid i to eller flere adskilte perioder, boer det praeciseres, at beregningen af tidsrummet af 24 timer i en saadan situation skal begynde, naar den laengste hvileperiode afsluttes, nemlig den, der mindst varer 8 timer.

27 Under disse omstaendigheder maa det andet spoergsmaal besvares med, at udtrykket "hvert tidsrum af 24 timer", som forekommer i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3820/85, skal forstaas saaledes, at det sigter til ethvert interval af denne varighed, som begynder paa det tidspunkt, hvor foereren efter en ugentlig eller daglig hvileperiode aktiverer fartskriveren. Saafremt det daglige hvil tages i to eller tre adskilte perioder, skal beregningen begynde ved afslutningen af den periode, hvis varighed ikke er under 8 timer.

Sagens omkostninger

28 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og den nederlandske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, ved dom af 16. april 1992, for ret:

1) Artikel 2, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport skal fortolkes saaledes, at det ogsaa gaelder for vejtransport inden for Faellesskabet med koeretoejer indregistreret i en medlemsstat til eller fra tredjelande, som ikke er deltagere i den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i international vejtransport, eller i transit gennem disse lande.

2) Udtrykket "hvert tidsrum af 24 timer", som forekommer i artikel 8, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3820/85, skal forstaas saaledes, at det sigter til ethvert interval af denne varighed, som begynder paa det tidspunkt, hvor foereren efter en ugentlig eller daglig hvileperiode aktiverer fartskriveren. Saafremt det daglige hvil tages i to eller tre adskilte perioder, skal beregningen begynde ved afslutningen af den periode, hvis varighed ikke er under 8 timer.