61992J0292

++++

1. Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° begreb ° foranstaltninger truffet af en erhvervsorganisation i apotekersektoren

(EOEF-traktaten, art. 30)

2. Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° begreb ° hindringer hidroerende fra nationale bestemmelser, der uden forskelsbehandling regulerer salgsbetingelserne ° traktatens artikel 30 finder ikke anvendelse ° forbud mod reklame for apotekervarer uden for apoteket

(EOEF-traktaten, art. 30)

1. Foranstaltninger, der traeffes af en erhvervsorganisation i apotekersektoren, er, saafremt de kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, "foranstaltninger" i traktatens artikel 30' s forstand i det omfang, hvori det fremgaar af den nationale lovgivning, at

° den paagaeldende organisation er et offentligretligt organ med status som juridisk person og undergivet offentligt tilsyn, som alle apotekere, der udoever deres hverv i organisationens myndighedsomraade, er lovpligtige medlemmer af

° organisationen udsteder de fagetiske regler, der gaelder for apotekerne, og paaser, at dens medlemmer opfylder de erhvervsmaessige forpligtelser, og

° tvistighedsnaevn, der er organer oprettet af organisationen, og som er sammensat af medlemmer, organisationen har foreslaaet udnaevnt, kan ivaerksaette disciplinaere foranstaltninger, saasom boeder, frakendelse af medlemskab i organisationens organer eller frakendelse af valgret og valgbarhed til disse organer.

2. Det forhold, at nationale bestemmelser, som begraenser eller forbyder bestemte former for salg, bringes i anvendelse paa varer fra andre medlemsstater, kan ikke antages at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt ° og derfor ikke udgoere en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30' s forstand ° forudsat at saadanne bestemmelser finder anvendelse paa alle de beroerte erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og forudsat at bestemmelserne, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade. Naar disse betingelser er opfyldt, kan en anvendelse af saadanne bestemmelser paa salg af varer fra en anden medlemsstat, som opfylder de af denne stat fastsatte regler, ikke antages at forhindre, at varerne faar adgang til markedet, eller medfoere stoerre ulemper i denne henseende end for indenlandsk fremstillede varer. Saadanne bestemmelser falder derfor uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30.

Heraf foelger, at traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke skal finde anvendelse paa en fagetisk regel, der er udstedt af et apotekerkammer i en medlemsstat, og hvorefter det forbydes apotekerne at reklamere uden for apoteket for varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, og som de har tilladelse til at udbyde til salg, for saa vidt som denne regel, der gaelder for alle apotekere inden for apotekerkammerets myndighedsomraade, uden at der skelnes mellem de paagaeldende varers oprindelse, ikke paavirker afsaetningen af varer fra andre medlemsstater paa anden vis, end det er tilfaeldet for de indenlandske varers vedkommende.

1 Ved kendelse af 14. maj 1992 indgaaet til Domstolen den 1. juli 1992 har Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30 og 36 for at kunne tage stilling til, om en fagetisk regel, som Landesapothekerkammer Baden-Wuerttemberg har udstedt ° og i henhold til hvilken det forbydes de apotekere, der udoever deres erhverv i delstaten Baden-Wuerttemberg, at reklamere uden for apoteket for varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, og som apotekerne er berettigede til at udbyde til salg ° er forenelig med de ovennaevnte traktatbestemmelser.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst i en retssag mellem en raekke apotekere i delstaten Baden-Wuerttemberg og Landesapothekerkammer om gyldigheden af denne fagetiske regel.

3 Det fremgaar af de sagsakter, der er indsendt til Domstolen, at der i § 10, nr. 15, i Landesapothekerkammer' ets Berufsordnung (fagetiske regler) forbydes en "overdreven annoncering" af de varer, der i henhold til § 2, stk. 4, sammenholdt med § 25 i Apothekenbetriebsordnung (apoteksloven) ud over laegemidler kan saelges paa apoteket, saafremt den behoerige drift af apoteket ikke paavirkes heraf. Det staar fast, at denne bestemmelse i Berufsordnung i realiteten forbyder enhver form for reklame uden for apoteket for varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek.

4 Sagsoegerne i hovedsagen, som alle er indehavere af apoteker i delstaten Baden-Wuerttemberg, hvori der udbydes varer til salg, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, og som apotekerne vil reklamere for uden for apotekerne, anlagde sag mod Landesapothekerkammer Baden-Wuerttemberg ved Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg for at opnaa, at dette reklameforbud kendtes ugyldigt. For den nationale ret gjorde sagsoegerne bl.a. gaeldende, at § 10, nr. 15, i Landesapothekerkammer' ets Berufsordnung er i strid med EOEF-traktatens artikel 30 og 36.

5 Paa grundlag heraf har Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Skal EOEF-traktatens artikel 36, sammenholdt med artikel 30, fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for, at der i en Berufsordnung (fagetiske regler) fastsaettes regler, hvorefter et Landesapothekerkammer inden for sit kompetenceomraade ogsaa forbyder apotekere at reklamere uden for apoteket for varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, jf. § 25 i Apothekenbetriebsordnung?"

6 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor i det foelgende kun i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Domstolens kompetence

7 Sagsoegte i hovedsagen, Landesapothekerkammer, har anfoert, at den nationale rets spoergsmaal ikke kan paakendes, idet Domstolen ikke har kompetence til at afgoere, om en national regel er gyldig i forhold til faellesskabsretten.

8 Hertil skal bemaerkes, at Domstolen ikke under en sag i henhold til EOEF-traktatens artikel 177 kan tage stilling til, om nationale retsregler er forenelige med de faellesskabsretlige bestemmelser, men at den over for den forelaeggende ret kan angive de kriterier, der er af betydning for fortolkningen af faellesskabsretten, saaledes at retten kan tage stilling til, om de nationale regler er forenelige med faellesskabsbestemmelserne.

9 Landesapothekerkammer har desuden fremfoert, at det praejudicielle spoergsmaal er et spoergsmaal, som ene og alene sigter paa at opnaa en udtalelse om et hypotetisk problem, idet Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg har undladt at udtale sig om noedvendigheden af at indhente en praejudiciel afgoerelse for at kunne afsige dom.

10 Herom bemaerkes blot, at forelaeggelseskendelsen og de akter, der er blevet tilsendt Domstolen, ikke indeholder noget, der giver anledning til at tvivle paa, at hovedsagen er af reel karakter, eller som saetter spoergsmaalstegn ved Verwaltungsgericht' s vurdering af, at en praejudiciel afgoerelse er noedvendig, for at retten kan paadoemme den verserende sag.

11 Af ovenstaaende bemaerkninger foelger, at Domstolen har kompetence til at traeffe afgoerelse vedroerende det praejudicielle spoergsmaal, som Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg har forelagt.

EOEF-traktatens artikel 30

12 Indledningsvis skal det paapeges, at kvantitative indfoerselsrestriktioner saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

13 Med hensyn hertil har Landesapothekerkammer for det foerste gjort gaeldende, at den fagetiske regel, der behandles for den nationale ret, ikke kan anses for at vaere en "foranstaltning" i henhold til EOEF-traktatens artikel 30, da apotekerkamrene ifoelge tysk ret ikke kan ivaerksaette den disciplinaere sanktion, der bestaar i, at en apoteker fratages retten til udoeve sit erhverv; denne sanktion kan kun ivaerksaettes af delstatens kompetente myndigheder.

14 Hvad angaar dette punkt fremgaar det af forelaeggelseskendelsen, at Landesapothekerkammer er et offentligretligt organ med status som juridisk person og undergivet offentligt tilsyn, som alle apotekere, der udoever deres erhverv i delstaten Baden-Wuerttemberg, er lovpligtige medlemmer af. Desuden udsteder dette kammer de fagetiske regler, der gaelder for apotekerne, og det paaser, at dets medlemmer opfylder de erhvervsmaessige forpligtelser. Endelig kan tvistighedsnaevn, der er organer oprettet af kammeret, og som er sammensat af medlemmer, kammeret har foreslaaet udnaevnt, ivaerksaette disciplinaere foranstaltninger saasom boeder, frakendelse af medlemskab i kammerets organer eller frakendelse af valgret og valgbarhed til disse organer.

15 Domstolen har allerede fastslaaet (jf. dom af 18.5.1989, forenede sager 266/87 og 267/87, Royal Pharmaceutical Society of Great Britain, Sml. s. 1295, praemis 15), at foranstaltninger, der traeffes af en erhvervsorganisation, som ved national lovgivning er tillagt befoejelser af denne art, er "foranstaltninger" i EOEF-traktatens artikel 30' s forstand, saafremt de kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

16 Der opstaar paa ingen maade tvivl om denne konstatering som foelge af, at apotekerkammeret, som hovedsagen drejer sig om, i modsaetning til den erhvervsorganisation, som naevnes i den citerede dom, ikke er berettiget til at fratage sine medlemmer den bevilling, som kraeves for at kunne udoeve erhvervet.

17 Landesapothekerkammer har herefter gjort gaeldende, at det reklameforbud, sagen for den nationale ret drejer sig om, ikke er udtryk for en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion i henhold til EOEF-traktatens artikel 30, da den fagetiske regel ikke kan hindre samhandelen i Faellesskabet med varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek.

18 Hertil skal for det foerste bemaerkes, at enhver bestemmelse for handelen, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandelen i Faellesskabet, ifoelge fast retspraksis udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion (jf. dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837, praemis 5).

19 Det skal herefter fastslaas, at det med en fagetisk regel, der er udstedt af et apotekerkammer, og som forbyder apotekerne at reklamere uden for apoteket for varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, ikke tilsigtes at regulere varebevaegelserne mellem medlemsstaterne. I oevrigt bemaerkes, at dette forbud ikke for andre erhvervsdrivende end apotekere paavirker mulighederne for at reklamere vedroerende disse varer.

20 En saadan regulering kan ganske vist begraense afsaetningsomfanget og dermed indskraenke omfanget af afsaetningen af de varer fra andre medlemsstater, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, for saa vidt som reglen hindrer apotekerne i at goere brug af en bestemt salgsfremmende foranstaltning vedroerende disse varer. Spoergsmaalet er dog, om denne mulighed er tilstraekkelig til at anse den omhandlede regulering for at vaere en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion i EOEF-traktatens artikel 30' s forstand.

21 Der skal i denne forbindelse henvises til, at det forhold, at nationale bestemmelser, som begraenser eller forbyder bestemte former for salg, bringes i anvendelse paa varer fra andre medlemsstater, ikke i den ovenfor naevnte dom i Dassonville-sagens forstand kan antages at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt, forudsat at saadanne bestemmelser finder anvendelse paa alle de beroerte erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og forudsat bestemmelserne, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade. Naar disse betingelser er opfyldt, kan en anvendelse af saadanne bestemmelser paa salg af varer fra en anden medlemsstat, som opfylder de af denne stat fastsatte regler, ikke antages at forhindre, at varerne faar adgang til markedet, eller medfoere stoerre ulemper i denne henseende end for indenlandsk fremstillede varer. Saadanne bestemmelser falder derfor uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 (jf. dom af 24.11.1993, forenede sager C-267/91 og C-268/91, Keck og Mithouard, Sml. I, s. 6097, praemis 16 og 17).

22 Det skal fastslaas, at hvis der er tale om en regulering som den, hovedsagen drejer sig om, er disse forudsaetninger opfyldt, naar der anvendes en fagetisk regel, som et apotekerkammer i en medlemsstat har udstedt, og som forbyder de apotekere, der henhoerer under kammerets kompetence, at reklamere uden for apoteket for varer, der saedvanligvis forhandles paa et apotek, og som de er berettiget til at udbyde til salg.

23 Denne regel, der gaelder for alle apotekere inden for apotekerkammerets kompetence, uden at der skelnes mellem de paagaeldende varers oprindelse, paavirker nemlig ikke afsaetningen af varer fra andre medlemsstater paa anden vis, end det er tilfaeldet for de indenlandske varers vedkommende.

24 Under disse omstaendigheder skal der paa spoergsmaalet fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg svares, at EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa en fagetisk regel, der er udstedt af et apotekerkammer i en medlemsstat, og hvorefter det forbydes apotekerne at reklamere uden for apoteket for varer, som saedvanligvis forhandles paa et apotek.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgerichtshof Baden-Wuerttemberg ved kendelse af 14. maj 1992, for ret:

EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa en fagetisk regel, der er udstedt af et apotekerkammer i en medlemsstat, og hvorefter det forbydes apotekerne at reklamere uden for apoteket for varer, som saedvanligvis forhandles paa et apotek.