61992J0272

++++

Fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° ligebehandling ° ansaettelsesbetingelser ° undtagelse for saa vidt angaar lektorer i fremmedsprog fra forpligtelsen til at give en saglig begrundelse for anvendelse af tidsbegraensede arbejdskontrakter ° indirekte forskelsbehandling ° ulovlighed

(EOEF-traktaten, art. 48, stk. 2)

Traktatens artikel 48, stk. 2, er til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter stillinger som lektor i fremmedsprog skal eller kan besaettes ved tidsbegraensede arbejdskontrakter, naar indgaaelse af saadanne kontrakter med andre laerere med henblik paa saerlige opgaver i hvert enkelt tilfaelde skal begrundes sagligt.

Da langt den stoerste del af lektorerne i fremmedsprog er udenlandske statsborgere, er denne forskelsbehandling egnet til at stille disse ringere i forhold til tyske statsborgere og udgoer derfor en indirekte forskelsbehandling, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 48, stk. 2, medmindre den er berettiget af saglige hensyn, hvortil noedvendigheden af at sikre en aktualiseret undervisning ikke hoerer.

1 Ved kendelse af 27. maj 1992 indgaaet til Domstolen den 15. juni 1992 har Arbeitsgericht Passau i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 48, stk. 2.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Maria Chiara Spotti og Freistaat Bayern.

3 C.M. Spotti har arbejdet som lektor i fremmedsprog ved universitetet i Passau fra den 1. november 1986 til den 31. juli 1991 i henhold til to arbejdskontrakter, den foerste af 22. oktober 1986 for perioden fra den 1. november 1986 til den 31. oktober 1987, og den anden af 22. september 1987 for perioden fra den 1. november 1987 til den 31. juli 1991.

4 Ansaettelsesforholdets begraensede varighed havde hjemmel i § 1, stk. 2, i den sidstnaevnte af de to kontrakter, der loed saaledes:

"... at sikre en loebende kulturel udveksling, at undgaa en fremmedgoerelse i forhold til hjemlandet, samt at opholdet uden for hjemlandet fra den 1. november 1986 (= et aar) fratraekkes i den maksimale kontraktperiode ifoelge loven. Der er tale om et ansaettelsesforhold til formidling af fremmedsprog i henhold til § 57b, stk. 3, i HRG."

5 Da universitetet havde afslaaet at forlaenge ansaettelsesforholdet ud over den 31. juli 1991, indgav C.M. Spotti en administrativ klage i henhold til § 22 i Gesetz zur Ausfuehrung des Gerichtsverfassungsgesetzes (lov om gennemfoerelsen af loven om domstolenes organisation). Da C.M. Spotti ikke fik medhold i sin klage, anlagde hun sag ved Arbeitsgericht Passau, bl.a. med paastand om, at det blev fastslaaet, at hendes arbejdskontrakt var tidsubegraenset.

6 Da Arbeitsgericht Passau fandt, at der hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt de tyske regler om fremmedsproglektorers arbejdskontrakter er forenelige med traktatens artikel 48, stk. 2, har den besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er en medlemsstats lovgivning forenelig med EOEF-traktatens artikel 48, stk. 2, saafremt den indeholder en saerordning om tidsbegraensning af arbejdskontrakter for lektorer, som underviser i fremmedsprog (§ 57b, stk. 3, og 57c, stk. 2, i Hochschulrahmengesetz (' HRG' ) sammenholdt med § 27, stk. 3, i Bayerische Hochschullehrergesetz (' BayHSchLG' )), mens der ikke er foreskrevet en tilsvarende tidsbegraensning af arbejdskontrakterne for andre faglaerere (HRG § 56)?

2) Er en saadan lovbestemt begraensning dog forenelig med EOEF-traktaten, saafremt den hviler paa saerlige saglige grunde, navnlig at undervisningen skal vaere aktuel?"

7 Ovennaevnte § 57b og 57c i Hochschulrahmengesetz (rammelov for hoejere laereanstalter, herefter benaevnt "HRG") blev indfoert ved Gesetz ueber befristete Arbeitsvertraege mit wissenschaftlichem Personal an Hochschulen und Forschungseinrichtungen (lov om tidsbegraensede ansaettelseskontrakter og videnskabelige medarbejdere ved de hoejere laereanstalter og forskningsinstitutioner) af 14. juni 1985.

8 I § 57b, stk. 1, hedder det, at indgaaelse af tidsbegraensede kontrakter i de i § 57a omhandlede tilfaelde skal vaere sagligt begrundet. I stk. 2 opregnes herefter forskelle saglige grunde, der kan paaberaabes ved ansaettelse af videnskabelige eller kunstneriske medarbejdere efter § 53 eller personale med laegelige opgaver efter § 54, nemlig 1) kontrakt om uddannelse eller videreuddannelse af den paagaeldende, 2) afloenning ved bevillinger, der er bestemt til en aktivitet af begraenset varighed, 3) ansaettelse med henblik paa midlertidigt at erhverve eller formidle saerlige kundskaber eller erfaringer inden for forskningsarbejde eller aktiviteter af kunstnerisk karakter, 4) afloenning paa grundlag af eksterne midler eller 5) foersteansaettelse som videnskabelig eller kunstnerisk medarbejder.

9 I § 57b, stk. 3, hedder det endvidere:

"Der foreligger ligeledes saglig grund til indgaaelse af en tidsbegraenset kontrakt med en laerer i fremmedsprog med saerlige opgaver, naar den aktivitet, der skal varetages, i det vaesentlige bestaar i undervisning i et fremmedsprog (lektor)."

10 I henhold til § 57c, stk. 2, i samme lov kan de paagaeldende kontrakter hoejst indgaas for fem aar, og denne graense gaelder ligeledes i tilfaelde, hvor der er indgaaet flere kontrakter af den samme lektor med det samme universitet.

11 For saa vidt angaar § 27, stk. 3, i Bayerisches Hochschullehrergesetz (den bayerske lov om laerere ved de hoejere laereanstalter, herefter benaevnt "BayHSchLG"), bestemmer denne:

"Laerere, der varetager saerlige opgaver, udnaevnes til tjenestemaend i stillingsgruppen for adjunkter i gymnasiet eller i stillingsgruppen for faglaerere. Laerere, der varetager saerlige opgaver, kan ogsaa ansaettes ved kontrakt med tidsbegraenset gyldighed, saerlig naar

1) de ikke opfylder de generelle ansaettelsesbetingelser som tjenestemaend

2) de ansaettes som lektorer.

Lektorers ansaettelsesperiode kan ikke overskride fem aar."

12 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder og retlige baggrund samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

13 Ved sine praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale ret for det foerste oplyst, om traktatens artikel 48, stk. 2, er til hinder for en national lovgivning, hvorefter stillinger som lektorer i fremmedsprog skal eller kan besaettes ved tidsbegraensede arbejdskontrakter, mens der for saa vidt angaar andre laerere med saerlige opgaver skal gives en saglig begrundelse for saadanne kontrakter i hvert enkelt tilfaelde.

14 Ved dom af 30. maj 1989 (sag 33/88, Allué, Sml. s. 1591) har Domstolen fastslaaet, at traktatens artikel 48, stk. 2, er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse om tidsbegraensning af universiteters ansaettelse af lektorer i fremmedsprog, saafremt der principielt ikke er fastsat en saadan tilsvarende begraensning for universiteternes andre arbejdstagere.

15 Den tyske regering finder ikke, at denne retspraksis kan finde anvendelse paa et tilfaelde som det foreliggende, hvor den nationale lovgivning goer det muligt at ansaette ikke blot lektorer i fremmedsprog, men tillige andre kategorier af personale ved tidsbegraensede kontrakter.

16 Det skal hertil bemaerkes, at indgaaelse af tidsbegraensede kontrakter med de oevrige kategorier af personale, der er omtalt af den tyske regering, nemlig videnskabelige medarbejdere, personale med laegelige opgaver, andre laerere, der varetager saerlige opgaver og videnskabeligt hjaelpepersonale, kun er tilladt, dersom det er sagligt begrundet. Ifoelge den forelaeggende ret forholder det sig principielt saaledes, at naar der ikke i lovgivningen er anfoert grunde, der kan paaberaabes, er det en forudsaetning for kontraktens gyldighed, at man i hvert enkelt tilfaelde overvejer, om arbejdsforholdets saerlige beskaffenhed begrunder denne begraensning ud fra de principper, der er fastslaaet herom i retspraksis.

17 Derimod omhandler § 57b, stk. 3, i HRG muligheden for at begraense kontrakternes varighed alene paa grund af beskaffenheden af den aktivitet, der er tale om, og i § 27, stk. 3, i ovennaevnte BayHSchLG hedder det, at arbejdskontrakter for lektorer i fremmedsprog altid skal tidsbegraenses.

18 Da langt den stoerste del af lektorerne i fremmedsprog er udenlandske statsborgere, er denne forskelsbehandling egnet til at stille disse ringere i forhold til tyske statsborgere og udgoer derfor en indirekte forskelsbehandling, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 48, stk. 2, medmindre den er sagligt begrundet.

19 For det andet spoerger den nationale ret, om denne lovgivning er berettiget, for saa vidt den er noedvendig for at sikre en aktuel undervisning. Den henviser herved til retspraksis ved Bundesarbeitsgericht vedroerende den lovgivning, der var gaeldende foer ovennaevnte lov 14. juni 1985, og hvorefter noedvendigheden heraf er en saglig grund, der goer det muligt at indgaa tidsbegraensede kontrakter vedroerende lektorstillinger.

20 Det skal herved bemaerkes, at noedvendigheden af at sikre en aktuel undervisning, som bemaerket af Domstolen i ovennaevnte dom af 30. maj 1989 i Allué-sagen (praemis 14), ikke kan begrunde tidsbegraensning af kontrakter med lektorer i fremmedsprog. Faren for at lektoren taber kontakten med sit modersmaal er begraenset, naar henses til det intense kulturelle samkvem og kommunikationsmulighederne, og universiteterne har desuden i hvert fald mulighed for at foere kontrol med lektorernes kundskabsniveau.

21 De af den nationale ret stillede spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at traktatens artikel 48, stk. 2, er til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter stillinger som lektor i fremmedsprog skal eller kan besaettes ved tidsbegraensede arbejdskontrakter, naar indgaaelse af saadanne kontrakter med andre laerere med henblik paa saerlige opgaver i hvert enkelt tilfaelde skal begrundes sagligt.

Sagens omkostninger

22 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Arbeitsgericht Passau ved kendelse af 27. maj 1992, for ret:

EOEF-traktatens artikel 48, stk. 2, er til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter stillinger som lektor i fremmedsprog skal eller kan besaettes ved tidsbegraensede arbejdskontrakter, naar indgaaelsen af saadanne kontrakter med andre laerere med henblik paa saerlige opgaver i hvert enkelt tilfaelde skal begrundes sagligt.