61991J0225

++++

1. Retspleje ° intervention ° afvisningspaastand ikke nedlagt af sagsoegte ° afvisning

(Statutten for EOEF-Domstolen, art. 37, stk. 3; Domstolens procesreglement, art. 93, stk. 4)

2. Annullationssoegsmaal ° fysiske eller juridiske personer ° retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt ° kommissionsbeslutning rettet til en medlemsstat, hvorved en statsstoette erklaeres forenelig med faellesmarkedet ° soegsmaal indgivet af interesserede parter i traktatens artikel 93, stk. 2' s forstand ° antagelse til realitetsbehandling

(EOEF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3, og art. 173, stk. 2)

3. Statsstoette ° paataenkte stoetteforanstaltninger ° ivaerksaettelse af en undersoegelsesprocedure ° Kommissionens skoen ° henvisning til faktorer, der kommer i betragtning paa faellesskabsplan ° domstolskontrol ° graenser

(EOEF-traktatens, art. 93, stk. 3, og art. 173)

4. Statsstoette ° paataenkte stoetteforanstaltninger ° Kommissionens undersoegelse ° indledende fase og kontradiktorisk fase ° en stoetteforanstaltnings forenelighed med faellesmarkedet ° vanskeligheder ved bedoemmelsen ° Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske procedure ° investeringens eller stoettens stoerrelse ° uden betydning

(EOEF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3)

5. Statsstoette ° forbud ° undtagelser ° Kommissionens og Raadets skoen ° graenser ° beslutning, hvorved en statsstoette, hvis virkninger er i strid med andre saerlige traktatbestemmelser, saerlig paa konkurrenceomraadet, erklaeres forenelig med faellesmarkedet ° ikke tilladt ° forpligtelse til at afvente udfaldet af en procedure paa konkurrenceomraadet, foer der tages stilling til stoettens forenelighed med faellesmarkedet ° ingen forpligtelse hertil

(EOEF-traktaten, art. 85 ff. og 92 ff.; Raadets forordning nr. 17)

1. I henhold til artikel 37, stk. 3, i statutten for EOEF-Domstolen og artikel 93, stk. 4, i procesreglementet indtraeder intervenienten i sagen, som den foreligger ved hans intervention, og paastande, der fremsaettes i en begaering om intervention, kan kun gaa ud paa at understoette en af parternes paastande. En intervenient har derfor ikke adgang til at paastaa sagen afvist, naar en saadan paastand ikke er nedlagt af den sagsoegte.

2. Andre personer end en beslutnings adressater vil kun kunne paastaa, at de beroeres i artikel 173, stk. 2' s forstand, hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten.

Naar Kommissionen, uden at indlede proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, i medfoer af artikel 93, stk. 3, fastslaar, at en statsstoette er forenelig med faellesmarkedet, skal de personer, virksomheder eller sammenslutninger, hvis interesser maatte vaere beroert af den tildelte stoette, herunder navnlig konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer, der som interesserede parter har processuelle garantier, saafremt proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, ivaerksaettes, have adgang til at indbringe et annullationssoegsmaal til proevelse af beslutningen om at fastslaa, at stoetten er forenelig med faellesmarkedet.

3. Ved anvendelsen af traktatens artikel 93, stk. 3, har Kommissionen et vidt skoen, bl.a. hvad angaar de oekonomiske og sociale faktorer, der goer sig gaeldende paa faellesskabsplan.

Inden for rammerne af sin legalitetskontrol i henhold til traktatens artikel 173 skal Domstolen saaledes begraense sig til at efterproeve, at Kommissionen ikke har overskredet graenserne for sit skoen som foelge af en urigtig opfattelse af de faktiske forhold eller en aabenbart urigtig bedoemmelse af disse eller som foelge af magtfordrejning eller procedurefordrejning.

4. Proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er uundvaerlig, naar Kommissionen stoeder paa alvorlige vanskeligheder ved undersoegelsen af, om en paataenkt stoette er forenelig med faellesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begraense sig til den indledende fase i medfoer af artikel 93, stk. 3, i forbindelse med en godkendelse af en paataenkt stoette, saafremt den efter en foerste undersoegelse kan naa til den opfattelse, at den paataenkte foranstaltning er forenelig med traktaten. Hvis Kommissionen paa grundlag af denne foerste undersoegelse imidlertid naar den modsatte opfattelse, eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om foranstaltningen er forenelig med faellesmarkedet, skal den indhente alle de noedvendige udtalelser og med henblik herpaa indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2. I denne forbindelse kan en investerings eller en stoettes stoerrelse ikke i sig selv udgoere alvorlige vanskeligheder, idet Kommissionen i modsat fald ville vaere tvunget til at ivaerksaette proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, hver gang en investering eller en stoette oversteg bestemte beloeb, som da maatte fastsaettes naermere. Hertil kommer, at det afgoerende ikke i saa hoej grad er stoettebeloebets stoerrelse, men derimod stoettens indvirkning paa samhandelen inden for Faellesskabet.

5. Selv om den i traktatens artikel 92 og 93 fastsatte procedure overlader et betydeligt skoen til Kommissionen og under visse betingelser til Raadet med henblik paa vurderingen af, om en statsstoetteordning kan forenes med faellesmarkedets krav, foelger det dog af traktatens almindelige opbygning, at denne procedure aldrig maa foere til resultater, der er i strid med traktatens saerlige bestemmelser, specielt andre bestemmelser, som ogsaa tilsiger, at konkurrencen inden for Faellesskabet ikke fordrejes.

Det staar dog fast, at proceduren i henhold til traktatens artikel 85 ff. og i henhold til traktatens artikel 92 ff. er indbyrdes uafhaengige procedurer, og at der gaelder saerlige regler for hver af procedurerne. Som foelge heraf er Kommissionen, naar den skal vedtage en beslutning om, hvorvidt en statsstoette er forenelig med faellesmarkedet, ikke forpligtet til at afvente udfaldet af en sideloebende procedure, der er ivaerksat i henhold til forordning nr. 17, naar den ud fra en gennemgang af de foreliggende oekonomiske forhold og uden herved at have anlagt et aabenbart urigtigt skoen er naaet frem til den opfattelse, at stoettemodtageren ikke handler i strid med traktatens artikel 85 og 86.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. september 1991 har Matra SA (herefter benaevnt "Matra") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af en kommissionsbeslutning, som blev meddelt Matra den 30. juli 1991, om ikke at rejse indsigelse mod en stoette, som Den Portugisiske Republik paataenkte at yde til et joint venture mellem Ford of Europe Inc. (herefter benaevnt "Ford") og Volkswagen AG (herefter benaevnt "VW") med henblik paa opfoerelse af en fabrik til fremstilling af saakaldte "multi-purpose vehicles" (multifunktionelle koeretoejer) i Setúbal (Portugal).

2 Det fremgaar af sagen, at Den Portugisiske Republik den 26. marts 1991 indgav anmeldelse til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, og EF-rammebestemmelserne for statsstoette til motorkoeretoejsindustrien (EFT 1989 C 123, s. 3) om en paataenkt stoette til virksomheden Newco, som var et joint venture, der var oprettet mellem Ford og VW. Stoetten skulle ydes med henblik paa opfoerelse ° i tidsrummet fra 1991 til 1995 ° af en fabrik til fremstilling af "multi-purpose vehicles" i Setúbal.

3 Den anmeldte stoette udgjorde 97,44 mia. ESC af et samlet investeringsbeloeb paa 454 mia., herunder stoetteberettigede investeringer paa 297 mia. Stoettebeloebene bestod dels af en regionalstoette paa 89,1 mia. ° som blev ydet i henhold til en portugisisk regionalstoetteordning, "Sistema de Incentivos de Base Regional" (herefter benaevnt "SIBR"), der var blevet godkendt af Kommissionen i 1988 ° dels af skattenedslag paa 8,34 mia. ESC fra 1997. Desuden skulle der i samarbejde mellem den portugisiske regering og Newco gennemfoeres et erhvervsuddannelsesprogram for de ansatte. Dette program, som blev anslaaet til 36 mia. ESC, skulle for 90%' s vedkommende finansieres af den portugisiske regering. Endelig skulle der gennemfoeres en raekke infrastrukturinvesteringer, herunder i vejanlaeg, vand- og elforsyning samt affaldsbehandling.

4 Efter at Matra den 26. juni 1991 havde indgivet en klage, som gik ud paa, at Den Portugisiske Republik havde tilsidesat traktatens artikel 92 ff., og at Ford og VW havde overtraadt traktatens artikel 85, blev der afholdt et moede mellem Kommissionen og Matra. Paa moedet fik klageren lejlighed til at fremfoere sine synspunkter, og Kommissionen redegjorde for grundene til, at proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, ikke var blevet ivaerksat.

5 Den 16. juli 1991 meddelte Kommissionen den portugisiske regering, at den ikke havde indvendinger mod den anmeldte stoette.

6 Den 30. juli 1991 fremsendte Kommissionen beslutningen af 16. juli 1991 til Matra til orientering.

7 Ved kendelse af 4. december 1991 (sag C-225/91 R, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 5823) afslog Domstolens praesident at tage en af Matra fremsat begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af den beslutning, som det foreliggende annullationssoegsmaal drejer sig om, til foelge.

8 Ved kendelser af 8. april 1992 har Den Portugisiske Republik samt selskaberne Ford of Europe Inc., Ford-Werke AG og Volkswagen AG faaet tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for Kommissionens paastande.

9 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Formaliteten

10 Intervenienterne Ford-Werke AG og Den Portugisiske Republik har under henvisning til, at Matra ikke kan haevde at vaere umiddelbart og individuelt beroert af den vedtagne beslutning, bestridt, at sagen kan antages til realitetsbehandling. Kommissionen, der har anfoert, at Matra ikke er adressat for beslutningen, har paa sin side ikke bestridt, at sagsoegeren er umiddelbart og individuelt beroert.

11 I denne henseende bemaerkes, at det fremgaar af artikel 37, stk. 3, i EOEF-statutten for Domstolen, at paastande, der fremsaettes i en begaering om intervention, kun kan gaa ud paa at understoette en af parternes paastande. Endvidere bestemmes det i procesreglementets artikel 93, stk. 4, at intervenienten indtraeder i sagen, som den foreligger ved hans intervention.

12 Heraf foelger, at intervenienterne ikke har adgang til at paastaa sagen afvist, og at Domstolen derfor ikke er forpligtet til at tage stilling til de anbringender, intervenienterne har gjort gaeldende i denne forbindelse (jf. dom af 24.3.1993, sag C-313/90, CIRFS mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125).

13 Da der er tale om en ufravigelig procesforudsaetning, findes der dog i medfoer af procesreglementets artikel 92, stk. 2, at vaere anledning til, at Domstolen af egen drift efterproever, om sagen skal antages til realitetsbehandling (jf. bl.a. dom af 11.7.1990, forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotype mod Kommissionen, Sml. I, s. 2945, og ovennaevnte dom i sagen CIRFS mod Kommissionen).

14 I denne forbindelse bemaerkes, at det foelger af fast retspraksis, at andre personer end en beslutnings adressater kun vil kunne paastaa, at de beroeres i artikel 173, stk. 2' s forstand, hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten (dom af 15.7.1963, sag 25/62, Plaumann mod Kommissionen, Sml. 1954-1964, s. 411, org. ref.: Rec. s. 199).

15 Med henblik paa at afgoere, om disse betingelser er opfyldt i den foreliggende sag, skal der henvises til formaalet med de procedurer, der er indfoert ved traktatens artikel 93, stk. 2, henholdsvis artikel 93, stk. 3.

16 Som Domstolen allerede har fastslaaet (jf. senest dom af 19.5.1993, sag C-198/91, Cook, Sml. I, s. 2487), maa der sondres mellem paa den ene side den indledende fase af undersoegelsen af stoetteforanstaltninger i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3 ° der alene har til formaal at goere det muligt for Kommissionen at danne sig en foerste opfattelse af, om den paagaeldende stoette er delvis eller fuldt ud forenelig med faellesmarkedet ° og paa den anden side undersoegelsesfasen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2. Foerst i denne undersoegelsesfase, som skal give Kommissionen mulighed for at opnaa fuldstaendige oplysninger om alle sagens momenter, er Kommissionen i henhold til traktaten forpligtet til at give de beroerte adgang til at fremsaette deres bemaerkninger.

17 Naar Kommissionen ° uden at indlede proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2 ° i medfoer af artikel 93, stk. 3, fastslaar, at en stoette er forenelig med faellesmarkedet, kan de interesserede parter, der er indroemmet disse processuelle garantier, kun opnaa, at de respekteres, hvis de har adgang til at indbringe Kommissionens beslutning for Domstolen.

18 Domstolen har defineret interesserede parter i traktatens artikel 93, stk. 2' s forstand som de personer, virksomheder eller sammenslutninger, hvis interesser maatte vaere beroert af den tildelte stoette, herunder navnlig konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer (jf. bl.a. dom af 14.11.1984, sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. s. 3809, praemis 16, og ovennaevnte dom i Cook-sagen, praemis 24).

19 I det foreliggende tilfaelde kan det ikke bestrides, at Matra' s interesser ° som foelge af, at Matra er den stoerste producent af "multi-purpose vehicles" inden for Faellesskabet og er Newco' s fremtidige konkurrent ° beroeres af den omtvistede stoetteydelse, og at Matra dermed er en beroert part i traktatens artikel 93, stk. 2' s forstand.

20 Heraf foelger, at Matra' s soegsmaal skal fremmes til realitetsbehandling.

Realiteten

21 Matra har til stoette for sine paastande fremfoert tre anbringender, hvoraf det foerste er, at der er anlagt et aabenbart urigtigt skoen med hensyn til den paagaeldende stoette, mens det andet er, at processuelle regler er tilsidesat, og det tredje er, at naermere bestemte almindelige retsgrundsaetninger er tilsidesat.

Anbringendet om, at der er anlagt et aabenbart urigtigt skoen

22 Som led i dette anbringende til stoette for annullationspaastanden har Matra gjort gaeldende, for det foerste, at Kommissionen har anlagt et aabenbart urigtigt skoen med hensyn til risikoen for at skabe en overskydende produktionskapacitet, for det andet, at det samme er tilfaeldet med hensyn til det saakaldte regionale handicap, og for det tredje, at Kommissionen har foretaget en aabenbart urigtig kvalifikation af infrastrukturstoetten og stoetten til erhvervsuddannelse.

23 Med henblik paa Domstolens stillingtagen til disse led i anbringendet bemaerkes indledningsvis, at Domstolen under et legalitetssoegsmaal kun kan efterproeve, om den anfaegtede beslutning er behaeftet med en af de i traktatens artikel 173 anfoerte mangler, der medfoerer, at retsakten er ulovlig, og at den ikke kan saette sit skoen med hensyn til faktiske forhold, navnlig paa det oekonomiske omraade, i stedet for det, der er anlagt af den institution, der har vedtaget beslutningen.

24 Hertil kommer i henhold til fast retspraksis, at Kommissionen ved anvendelsen af traktatens artikel 93, stk. 3, har et vidt skoen, bl.a. hvad angaar de oekonomiske og sociale faktorer, der kommer i betragtning paa faellesskabsplan (jf. bl.a. dom af 21.3.1991, sag C-303/88, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1433, praemis 34).

25 Inden for rammerne af denne legalitetskontrol skal Domstolen saaledes begraense sig til at efterproeve, om Kommissionen har overskredet graenserne for sit skoen som foelge af en urigtig opfattelse af de faktiske forhold eller en aabenbart urigtig bedoemmelse af disse eller som foelge af magtfordrejning eller procedurefordrejning.

26 Med hensyn til bedoemmelsen af risikoen for, at der ville opstaa overskydende produktionskapacitet, maa det, som generaladvokaten har anfoert i punkt 13, 14 og 15 i sit forslag til afgoerelse, konstateres, at Kommissionen har foretaget en nuanceret og detaljeret gennemgang af dette spoergsmaal forud for, at den er naaet frem til, at en saadan risiko ikke forelaa. Som led i sin gennemgang har den navnlig henvist til markedsundersoegelser, som er foretaget af uafhaengige sagkyndige. Af disse undersoegelser fremgik det, at markedet for den paagaeldende biltype ville undergaa en betydelig udvikling i tiden indtil midten af 1990' erne. Kommissionen henviste desuden til den udvikling, der maatte antages at ville finde sted i de forskellige bilproducenters produktion. Paa denne baggrund naaede den frem til, at den paataenkte stoette ikke kunne antages at faa vaesentlig indvirkning paa forholdet mellem udbuddet og efterspoergslen.

27 Med hensyn til bedoemmelsen af det regionale handicap bemaerkes, at Kommissionen ogsaa har foretaget en gennemgang og en bedoemmelse af de forskellige forhold, som goer en investering i Setúbal-omraadet mindre attraktiv. Den har navnlig redegjort for den betydelig geografiske afstand mellem en produktionsenhed i Setúbal-omraadet og de vigtigste afsaetningsmarkeder samt for den forholdsvis ringe oekonomiske udvikling, der har kendetegnet Setúbal-omraadet. Disse forhold foroeger transport- og lageromkostningerne, og de medfoerer stoerre udgifter til eksternt personale og stoerre infrastrukturudgifter. Kommissionen har anfoert, at dette handicap kun til dels opvejes af det lavere loenniveau og af, at byggeomkostningerne er lavere. Det skal desuden bemaerkes, at stoetteintensiteten ligger langt under de procentsatser, der gaelder i henhold til den af Kommissionen godkendte SIBR.

28 Under disse omstaendigheder kan de af Matra fremfoerte argumenter ° som stoettes paa Matra' s egne undersoegelser af markedsudviklingen og paa Matra' s egen bedoemmelse af udviklingen med hensyn til det regionale handicap ° ikke tjene til at godtgoere, at Kommissionen har stoettet sin beslutning paa en aabenbart urigtig bedoemmelse af oekonomiske forhold.

29 Med hensyn til infrastrukturinvesteringerne og erhvervsuddannelsesprogrammet bemaerkes, at Kommissionen i den anfaegtede beslutning har redegjort for, at de paagaeldende infrastrukturer og erhvervsuddannelsen ikke udelukkende ville komme joint venture-selskabet til gode. Paa denne baggrund har Kommissionen fundet, at den af Den Portugisiske Republik ydede finansielle stoette ikke skulle betragtes som statsstoette.

30 Det maa herefter konstateres, at Matra heller ikke har kunnet godtgoere, at Kommissionen har foretaget en aabenbart urigtig bedoemmelse af oekonomiske forhold i forbindelse med denne redegoerelse eller med hensyn til den heraf foelgende kvalifikation af den finansielle stoette.

31 Det foerste anbringende kan herefter ikke tages til foelge.

Anbringendet om, at processuelle regler er tilsidesat

32 Matra har anfoert, at Kommissionen paa grund af de alvorlige vanskeligheder i forbindelse med bedoemmelsen af, om den anfaegtede stoette var forenelig med faellesmarkedet, maatte vaere forpligtet til at ivaerksaette proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, og at den ikke havde ret til at vedtage en beslutning, foer resultaterne af den procedure, der var indledt i medfoer af Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81), vedroerende aftalen mellem Ford og VW, forelaa. Matra har endvidere anfoert, at den vedtagne beslutning ikke er fyldestgoerende begrundet.

33 Med hensyn til anbringendet om, at Kommissionen med urette undlod at ivaerksaette proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, bemaerkes, at det er fast retspraksis (jf. senest dom af 19.5.1993, Cook, a.st., praemis 29), at proceduren er uundvaerlig, naar Kommissionen stoeder paa alvorlige vanskeligheder ved undersoegelsen af, om en paataenkt stoette er forenelig med faellesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begraense sig til den indledende fase i medfoer af artikel 93, stk. 3, i forbindelse med en godkendelse af en paataenkt stoette, saafremt den efter en foerste undersoegelse kan naa til den opfattelse, at den paataenkte foranstaltning er forenelig med traktaten. Hvis Kommissionen paa grundlag af denne foerste undersoegelse imidlertid naar til den modsatte opfattelse, eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om foranstaltningen er forenelig med faellesmarkedet, skal den indhente alle de noedvendige udtalelser og med henblik herpaa indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2.

34 Der skal derfor tages stilling til, om de vurderinger, Kommissionen foretog i denne sag, fremboed vanskeligheder af en saadan karakter, at de kunne begrunde, at der blev ivaerksat en saadan procedure.

35 Blandt de alvorlige vanskeligheder, som Kommissionen blev stillet over for, har Matra fremfoert projektets stoerrelse, det betydelige stoettebeloeb, risikoen for, at der ville opstaa overskydende produktionskapacitet samt det forhold, at det var noedvendigt at anmode Den Portugisiske Republik om at aendre det oprindelige stoetteprojekt.

36 I denne forbindelse bemaerkes, at en investerings eller en stoettes stoerrelse ikke i sig selv kan udgoere alvorlige vanskeligheder, idet Kommissionen i modsat fald ville vaere tvunget til at ivaerksaette proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, hver gang en investering eller en stoette overstiger bestemte beloeb, som da maatte fastsaettes naermere. Hertil kommer, at det afgoerende ikke i saa hoej grad er stoettebeloebets stoerrelse, men derimod stoettens indvirkning paa samhandelen inden for Faellesskabet. Endelig bemaerkes, at stoetteintensiteten ligger langt under de procentsatser, Kommissionen har godkendt i forbindelse med SIBR.

37 Med hensyn til bedoemmelsen af risikoen for, at der ville opstaa overskydende produktionskapacitet, har Domstolen allerede i den foreliggende doms praemis 26 fastslaaet, at Kommissionen har foretaget en gennemgang af dette spoergsmaal under en oekonomisk synsvinkel, specielt paa grundlag af en undersoegelse, der var foretaget af uafhaengige sagkyndige, og at Kommissionen ikke har overskredet graenserne for sit skoen med hensyn til oekonomiske forhold.

38 Med hensyn til procedurens forloeb har Kommissionen med rette anfoert, at den portugisiske regering blot praeciserede det oprindelig anmeldte projekt og afgav yderligere oplysninger, hvilket ikke kan opfattes saaledes, at der blev foretaget vaesentlige aendringer som foelge af betingelser, Kommissionen havde opstillet. Matra har saaledes ikke som haevdet godtgjort, at det var efter krav fra Kommissionen, at andre fik adgang til at benytte infrastrukturerne, og at andre virksomheder end Newco fik mulighed for at benytte erhvervsuddannelsesprogrammet. Endelig bemaerkes, at kravet om, at den portugisiske regering skulle fremlaegge en aarlig rapport om gennemfoerelsen af projektet, kun blev stillet for at saette Kommissionen i stand til at efterproeve, om medlemsstaten havde opfyldt de til stoetteydelsen knyttede betingelser, og derfor ikke kan betragtes som et bevis for, at bedoemmelsen gav anledning til alvorlige vanskeligheder.

39 Under disse omstaendigheder maa det fastslaas, at Kommissionen ikke har handlet ulovligt ved at laegge til grund, at dens bedoemmelse af, om stoetten var forenelig med faellesmarkedet, ikke gav anledning til alvorlige vanskeligheder, og ved at antage, at den dermed ikke var forpligtet til at ivaerksaette proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2.

40 Matra har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen med urette besluttede ikke at rejse indsigelser mod den paagaeldende stoette uden at afvente resultatet af den procedure, der var indledt i medfoer af forordning nr. 17 vedroerende aftalen mellem Ford og VW, og at Kommissionen dermed satte sig ud over den indbyrdes sammenhaeng mellem traktatens artikel 85 og 92.

41 I denne henseende bemaerkes, at selv om den i artikel 92 og 93 fastsatte procedure overlader et betydeligt skoen til Kommissionen og under visse betingelser til Raadet med henblik paa vurderingen af, om en statsstoetteordning kan forenes med faellesmarkedets krav, foelger det dog af traktatens almindelige opbygning, at denne procedure aldrig maa foere til resultater, der er i strid med traktatens saerlige bestemmelser (dom af 21.5.1980, sag 73/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1533, praemis 11). Domstolen har desuden fastslaaet, at gennemfoerelsesforanstaltninger til en stoette, som er i strid med andre saerlige traktatbestemmelser end artikel 92 og 93, kan vaere saa uloeseligt forbundet med stoettens formaal, at det ikke er muligt at bedoemme dem isoleret (dom af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli, Sml. s. 557).

42 Denne forpligtelse for Kommissionen til at tage fornoedent hensyn til sammenhaengen mellem paa den ene side artikel 92 og 93 og paa den anden side andre traktatbestemmelser gaelder specielt i tilfaelde, hvor de andre bestemmelser, som i den foreliggende sag, ogsaa tilsigter at forhindre, at konkurrencen inden for faellesmarkedet fordrejes.

43 Naar Kommissionen vedtager en beslutning om, hvorvidt en stoette er forenelig med faellesmarkedet, kan den saaledes ikke se bort fra, at der er fare for, at individuelle erhvervsdrivende griber ind i konkurrencen inden for faellesmarkedet.

44 Det staar dog fast, at proceduren i henhold til traktatens artikel 85 ff. og i henhold til traktatens artikel 92 ff. er indbyrdes uafhaengige procedurer, og at der gaelder saerlige regler for hver af procedurerne.

45 Som foelge heraf er Kommissionen, naar den vedtager en beslutning om, hvorvidt en statsstoette er forenelig med faellesmarkedet, ikke forpligtet til at afvente udfaldet af en sideloebende procedure, der er ivaerksat i henhold til forordning nr. 17, naar den ud fra en gennemgang af de foreliggende oekonomiske forhold og uden herved at have anlagt et aabenbart urigtigt skoen er naaet frem til den opfattelse, at stoettemodtageren ikke handler i strid med traktatens artikel 85 og 86.

46 Det bemaerkes imidlertid, at Kommissionen i det foreliggende tilfaelde har taget fornoedent hensyn til sammenhaengen mellem de to procedurer. I den anfaegtede beslutning har den saaledes taget stilling til, i hvilket omfang konkurrenceforholdene inden for faellesmarkedet kunne blive paavirket. I den meddelelse (91/C 182/07), som Kommissionen i medfoer af artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 offentliggjorde (EFT 1991 C 182, s. 8), foer den vedtog den anfaegtede beslutning, udtalte den, at den havde til hensigt at traeffe en positiv beslutning i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, med hensyn til aftalerne mellem Ford og VW. Endelig anfoerte Kommissionen ogsaa i den skrivelse, hvormed den fremsendte den anfaegtede beslutning til Matra, at den fandt, at det paagaeldende samarbejde opfyldte betingelserne for en fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3.

47 Herefter kan Matra' s anbringende om, at Kommissionen med urette vedtog den anfaegtede beslutning uden at afvente resultatet af den undersoegelsesprocedure, der var indledt i henhold til forordning nr. 17, ikke tages til foelge.

48 Hvad endelig angaar anbringendet om, at den anfaegtede beslutning ikke er fyldestgoerende begrundet, er det tilstraekkeligt at bemaerke, at en beslutning om ikke at ivaerksaette en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, skal traeffes med kort varsel og kun skal indeholde en angivelse af grundene til, at Kommissionen finder, at bedoemmelsen af, om den paagaeldende stoette er forenelig med faellesmarkedet, ikke giver anledning til alvorlige vanskeligheder. Hertil kommer, at beslutningens begrundelse skal ses i sammenhaeng med SIBR og de kriterier, der er opstillet i EF-rammebestemmelserne for statsstoette til motorkoeretoejsindustrien.

49 Under hensyn til det anfoerte maa den anfaegtede beslutning anses for at vaere fyldestgoerende begrundet.

50 Som foelge heraf kan heller ikke det andet anbringende tages til foelge.

Anbringendet om, at almindelige retsgrundsaetninger er tilsidesat

51 Som led i dette anbringende har Matra gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat retten til kontradiktion, og at den har handlet i strid med princippet om god forvaltningsskik.

52 For saa vidt angaar det foerste led i anbringendet bemaerkes, som Domstolen allerede har udtalt i denne doms praemis 16, at Kommissionen foerst i undersoegelsesfasen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er forpligtet til at give de beroerte virksomheder adgang til at fremsaette deres bemaerkninger.

53 Traktaten paalaegger derimod ikke en saadan forpligtelse, naar Kommissionen i den indledende undersoegelsesfase i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, lovligt kan indskraenke sig til at fastslaa, at stoetten er forenelig med faellesmarkedet.

54 Under disse omstaendigheder har Matra intet grundlag for at haevde, at der er sket en tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, naar det er godtgjort, at Kommissionen med rette ikke har ivaerksat proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2.

55 Til stoette for sit anbringende om, at Kommissionen har handlet i strid med god forvaltningsskik, har Matra henholdt sig til sit argument om, at Kommissionen med urette har undladt at ivaerksaette en procedure i henhold til artikel 93, stk. 2. Det er derfor tilstraekkeligt at henvise til denne doms praemis 32 ff.

56 Herefter kan heller ikke det tredje anbringende tages til foelge.

57 Da ingen af de anbringender, Matra har gjort gaeldende, har kunnet tages til foelge, maa Kommissionen frifindes i det hele.

Sagens omkostninger

58 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne ved sagen om foreloebige forholdsregler.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kommissionen frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne ved sagen om foreloebige forholdsregler.