61989J0370

++++

Erstatningssoegsmaal ° erstatningsansvar uden for kontraktforhold ° soegsmaal rettet mod Den Europaeiske Investeringsbank i forbindelse med tildeling og gennemfoerelse af kontrakter finansieret af Den Europaeiske Udviklingsfond ° Domstolens kompetence

(EOEF-traktaten, art. 178 og art. 215, stk. 2)

Den Europaeiske Investeringsbank, der er oprettet ved traktaten, er et faellesskabsorgan, som skal bidrage til at gennemfoere Faellesskabets maal.

Heraf foelger, at Faellesskabet i overensstemmelse med de generelle principper i traktatens artikel 215, stk. 2, er ansvarligt for de handlinger og undladelser, Banken eventuelt har gjort sig skyldig i ved gennemfoerelsen af en finansieringskontrakt, den har indgaaet paa Faellesskabets vegne i forbindelse med finansieringen af offentlige bygge- og anlaegskontrakter over Den Europaeiske Udviklingsfond.

Det ville nemlig vaere i modstrid med, hvad traktatens forfattere har haft til hensigt, hvis Faellesskabet, naar det handler via et faellesskabsorgan, som er oprettet ved traktaten og bemyndiget til at handle i Faellesskabets navn og paa dets vegne, kunne undgaa konsekvenserne af bestemmelserne i traktatens artikel 178, sammenholdt med artikel 215, stk. 2, som tilsigter at tillaegge Domstolen kompetencen i de tilfaelde, hvor Faellesskabet som helhed kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold.

Domstolen har derfor i medfoer af traktatens artikel 178 kompetence til at traeffe afgoerelse i en erstatningssag anlagt mod Den Europaeiske Investeringsbank, naar denne handler paa Faellesskabets vegne i forbindelse med tildeling og gennemfoerelse af kontrakter finansieret af Den Europaeiske Udviklingsfond.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 12. december 1989 har Société générale d' entreprises électro-mécaniques, et fransk aktieselskab med hjemsted i Champs-sur-Marne (herefter benaevnt "det sagsoegende selskab"), og dets direktoer og bestyrelsesformand, Roland Etroy, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, anlagt erstatningssag med paastand om, at Den Europaeiske Investeringsbank (herefter benaevnt "Banken") som repraesentant for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab tilpligtes at erstatte det tab, den haevdes at have paafoert dem ved at forhindre, at det sagsoegende selskab fik tildelt en offentlig bygge- og anlaegskontrakt.

2 Republikken Mali anmodede Banken om at finansiere en del af et projekt til anlaeg af en hoejspaendingsledning i form af et betinget laan af risikovillig kapital i henhold til artikel 199 i den tredje AVS/EOEF-konvention, undertegnet i Lomé den 8. december 1984 (herefter benaevnt "konventionen", EFT 1986 L 86, s. 3).

3 Den risikovillige kapital finansieres over Den Sjette Europaeiske Udviklingsfond (herefter benaevnt "fonden"), som er oprettet ved artikel 1, stk. 1, i den interne aftale af 19. februar 1985 om finansiering og forvaltning af Faellesskabets bistand (herefter benaevnt "aftalen", EFT 1986 L 86, s. 210), og administreres paa Faellesskabets vegne af Banken, jf. aftalens artikel 10, stk. 2.

4 Desuden bestemmer artikel 52, stk. 1, andet afsnit, i Raadets finansforordning af 11. november 1986 for fonden (EFT L 325, s. 42), at de retsdokumenter, der ligger til grund for transaktionerne med risikovillig kapital, sluttes af Banken som befuldmaegtiget for Faellesskabet, og artikel 52, stk. 2, bestemmer, at Banken administrerer de naevnte transaktioner som befuldmaegtiget for Faellesskabet og for dettes regning.

5 Da Banken fandt, at transaktionen vedroerende det laan, Mali havde anmodet om, laa inden for dens opgaver som fastlagt i traktaten og var i overensstemmelse med de i konventionen fastsatte formaal, besluttede den at efterkomme anmodningen om finansiering.

6 I kontrakten om finansiering af projektet, som blev indgaaet mellem Mali og Banken, praeciseredes det, at Banken handlede paa Faellesskabets vegne, og der henvistes bl.a. til aftalens artikel 10, stk. 2.

7 Det sagsoegende selskab var blandt tilbudsgiverne ved det af Mali offentliggjorte udbud, og dets tilbud viste sig at vaere det laveste. Myndighederne i Mali havde i foerste omgang til hensigt at tildele det sagsoegende selskab kontrakten.

8 Banken fandt, at det sagsoegende selskabs tilbud led af aabenbare svagheder, der kunne bringe gennemfoerelsen af projektet i fare. Den meddelte derfor myndighederne i Mali, at den ikke kunne finansiere projektet, hvis kontrakten skulle blive tildelt det sagsoegende selskab.

9 Da myndighederne i Mali til sidst besluttede at tildele en anden tilbudsgiver kontrakten, har sagsoegerne anlagt naervaerende sag for at faa tilkendt erstatning for det tab, de haevder, at Banken har paafoert dem ved retsstridigt at blande sig i forhandlingerne og indgaaelsen af kontrakten og ved ° i strid med princippet om god forvaltningsskik ° ikke at foere kontrol med sit personales handlinger.

10 Sjette Afdeling, som oprindelig havde faaet sagen tildelt, besluttede i medfoer af procesreglementets artikel 95, stk. 3, at henvise sagen til Domstolens plenum, for at dette foerst kunne tage stilling til, om Domstolen havde kompetence til at traeffe afgoerelse i sagen.

11 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

12 Domstolen skal for det foerste bemaerke, at den omtvistede handling fra Bankens side staar i forbindelse med gennemfoerelsen af en finansieringskontrakt, som den har indgaaet paa Faellesskabets vegne under udoevelsen af de befoejelser, som de naevnte bestemmelser i faellesskabsretten tillaegger den med hensyn til ydelse og administration af risikovillig kapital, der finansieres af fonden.

13 For det andet er Banken et faellesskabsorgan, der er oprettet ved traktaten (dom af 15.6.1976, sag 110/75, Mills mod EIB, Sml. s. 955, praemis 14). Den skal bidrage til at gennemfoere Faellesskabets maal og er derfor i medfoer af traktaten en del af Faellesskabet (dom af 3.3.1988, sag 85/86, Kommissionen mod EIB, Sml. s. 1281, praemis 29).

14 Heraf foelger, at Faellesskabet er ansvarligt for de handlinger og undladelser, Banken eventuelt har gjort sig skyldig i over for sagsoegerne ved gennemfoerelsen af den omhandlede finansieringskontrakt, i overensstemmelse med de generelle principper i traktatens artikel 215, stk. 2, der er faelles for medlemsstaterne.

15 Det ville nemlig vaere i modstrid med, hvad traktatens forfattere har haft til hensigt, hvis Faellesskabet, naar det handler via et faellesskabsorgan, som er oprettet ved traktaten og bemyndiget til at handle i Faellesskabets navn og paa dets vegne, kunne undgaa konsekvenserne af bestemmelserne i traktatens artikel 178, sammenholdt med artikel 215, stk. 2, som tilsigter at tillaegge Domstolen kompetencen i de tilfaelde, hvor Faellesskabet som helhed kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold over for tredjemand.

16 Derfor skal udtrykket "institution", der anvendes i traktatens artikel 215, stk. 2, ikke forstaas saaledes, at det kun omfatter de i traktatens artikel 4, stk. 1, opregnede faellesskabsinstitutioner, men saaledes, at det i betragtning af den ved traktaten indfoerte ordning med et ansvar uden for kontraktforhold ogsaa omfatter faellesskabsorganer som f.eks. Banken.

17 Domstolens kompetence til at paadoemme den foreliggende sag beroeres ikke af traktatens artikel 180, hvis saerbestemmelser ikke har til formaal udtoemmende at opregne de tilfaelde, hvor Domstolen har kompetence til at afgoere tvister vedroerende Banken (ovennaevnte dom i sagen Mills mod EIB, praemis 16 og 17).

18 Artikel 29 i protokollen vedroerende vedtaegterne for Banken, hvorefter tvister mellem Banken og tredjemaend skal afgoeres af de kompetente nationale domsmyndigheder, er heller ikke til hinder for Domstolens kompetence, eftersom der i bestemmelsen udtrykkeligt tages forbehold for saa vidt angaar Domstolens kompetence.

19 Heraf foelger, at Domstolen i medfoer af traktatens artikel 178 har kompetence til at traeffe afgoerelse i den foreliggende erstatningssag.

20 Da Domstolen saaledes har taget stilling til kompetencespoergsmaalet, henvises sagen til Sjette Afdeling til paakendelse i realiteten.

Paa grundlag af disse praemisser

bestemmer

DOMSTOLEN

foer der traeffes afgoerelse vedroerende sagens realitet:

1) Domstolen har kompetence til at traeffe afgoerelse i den foreliggende sag.

2) Sagen henvises til Sjette Afdeling.

3) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.