61990J0269

++++

Faelles Toldtarif - fritagelse for importafgifter - videnskabelige instrumenter og apparater - Kommissionens beslutning - skoen forbundet med garantier i sagsbehandlingsmaessig henseende for ansoegere om toldfritagelse - Domstolens proevelse - de sagsbehandlingsmaessige garantier ikke overholdt - ugyldighed

(Raadets forordning nr. 1798/75; Kommissionens forordning nr. 2784/79, art. 7; Kommissionens beslutning 83/348)

Den beslutning, Kommissionen skal traeffe efter proceduren i artikel 7 i forordning nr. 2784/79 om fritagelse for told efter Den Faelles Toldtarif ved indfoersel af uddannelsesmaessigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale i medfoer af forordning nr. 1798/75, indebaerer komplicerede tekniske vurderinger. For at Kommissionen kan varetage sin opgave, maa den tillaegges et skoen, hvilket indebaerer, at der laegges endnu stoerre vaegt paa overholdelsen af de garantier, som faellesskabsretten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal undersoege alle relevante forhold i den enkelte sag, den paagaeldendes ret til at fremfoere sine synspunkter, samt kravet om, at afgoerelsen skal forsynes med en tilstraekkelig begrundelse. Kun under disse omstaendigheder kan Domstolen efterproeve, om de faktiske og retlige omstaendigheder, der har betydning ved udoevelsen af skoennet, forelaa.

Beslutning 83/348 boer erklaeres ugyldig, da den ikke er truffet under overholdelse af disse principper, som i denne sag ville have forudsat, at den ekspertgruppe, hvis udtalelse Kommissionen fulgte, havde vaeret sammensat paa en formaalstjenlig maade, at den institution, som soegte om toldfritagelse, havde kunnet fremfoere sine synspunkter med hensyn til de for sagen relevante forhold og i givet fald de for Kommissionen foreliggende dokumenter, og at den endelige beslutnings begrundelse ikke blot havde gentaget en tidligere beslutnings begrundelse.

1 Ved kendelse af 17. juli 1990, indgaaet til Domstolen den 6. september s.aa., har Bundesfinanzhof i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Kommissionens beslutning 83/348/EOEF af 5. juli 1983 om fastslaaelse af, at indfoersel af apparatet "JEOL-Scanning Electron Microscope, model JSM-35 C" ikke kan ske med fritagelse for told efter Den Faelles Toldtarif (EFT L 188, s. 22).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem Technische Universitaet Muenchen og Hauptzollamt Muenchen-Mitte.

3 Sagen vedroerer fritagelse for told ved indfoersel af et videnskabeligt apparat til Faellesskabet, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1798/75 af 10. juli 1975 om fritagelse for told efter Den Faelles Toldtarif ved indfoersel af uddannelsesmaessigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale (EFT L 184, s. 1), i den affattelse, som gjaldt fra den 1. januar 1980 i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 1027/79 af 8. maj 1979 (EFT L 134, s. 1).

4 Technische Universitaet Muenchen lod mellem den 1. juni 1979 og den 23. marts 1981 et af firmaet Japan Elektron Optics Laboratory Ltd i Tokyo fremstillet scanning-elektronmikroskop model JSM-35 C ekspedere til fri omsaetning. Apparatet var bestemt til universitetets forskningsopgaver inden for fagomraaderne kemi, biologi og geovidenskaber og skulle anvendes til undersoegelse af elektrokemiske processer, geologiske, mineralogiske og levnedsmiddelkemiske problemer, samt til undersoegelse af plast, fotografiske emulsioner og biologiske systemer.

5 Hauptzollamt fritog foerst apparatet for told. Ved afgoerelser af 14. april, 15. april og 22. juni 1982 kraevede Hauptzollamt derpaa told paa 31 110 DM og proportional indfoerselsomsaetningsafgift heraf paa 3 746 DM.

6 Under behandlingen af den af Technische Universitaet herover indgivne klage inddrog Hauptzollamt Kommissionen i sagen i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2784/79 af 12. december 1979 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelserne til forordning (EOEF) nr. 1798/75 (EFT L 318, s. 32).

7 Kommissionen vedtog den 5. juli 1983 beslutning 83/348, hvorefter elektronmikroskopet ikke kunne indfoeres med fritagelse for told, da der i Faellesskabet paa davaerende tidspunkt fremstilledes apparater af tilsvarende videnskabelig vaerdi og med samme anvendelsesformaal, hvilket navnlig gjaldt apparatet "PSEM 500 X" fremstillet af Philips Nederland BV.

8 Paa grundlag af Kommissionens beslutning afslog Hauptzollamt ansoegningen om toldfritagelse. Herefter anlagde Technische Universitaet sag.

9 Bundesfinanzhof, som behandler sagen i sidste instans, er af den opfattelse, at den foreliggende sag rejser et spoergsmaal om gyldigheden af Kommissionens beslutning 83/348. Ifoelge Bundesfinanzhof har Domstolen stedse fastslaaet, at den kun har en begraenset proevelsesret i sager vedroerende fritagelse for told ved indfoersel af videnskabelige apparater. Ifoelge denne praksis kan Domstolen i betragtning af den tekniske karakter af de spoergsmaal, som opstaar paa dette omraade, kun erklaere en kommissionsbeslutning ugyldig i tilfaelde af aabenbart fejlskoen eller magtfordrejning. Bundesfinanzhof finder det tvivlsomt, om denne opfattelse kan opretholdes.

10 Bundesfinanzhof finder, at konstateringen af de faktiske omstaendigheder og anvendelsen af de retlige kriterier for at indroemme toldfritagelse ikke kan unddrages en domstolsproevelse. Den omstaendighed, at toldmyndighedernes proevelse af spoergsmaalet, om videnskabelige apparater er ligevaerdige, i vidt omfang har teknisk karakter, aendrer intet ved kravet om retsbeskyttelse.

11 Bundesfinanzhof har derfor forelagt Domstolen spoergsmaalet, om Kommissionens beslutning 83/348 af 5. juli 1983 er gyldig.

12 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante retsforskrifter, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige og mundtlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

13 Det bemaerkes, at naar der er tale om en administrativ procedure, der vedroerer komplicerede tekniske vurderinger, tilkommer der Kommissionen et skoen, saaledes at den kan varetage sine opgaver.

14 Saafremt faellesskabsinstitutionerne har et saadant skoen, maa der laegges endnu stoerre vaegt paa overholdelsen af de garantier, som faellesskabsretten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal undersoege alle relevante forhold i den enkelte sag, den paagaeldendes ret til at fremfoere sine synspunkter, samt kravet om, at afgoerelsen skal vaere forsynet med en tilstraekkelig begrundelse. Kun under disse omstaendigheder kan Domstolen efterproeve, om de faktiske og retlige omstaendigheder, der har betydning ved udoevelsen af skoennet, forelaa.

15 Det skal derfor undersoeges, om de ovennaevnte principper blev overholdt, da den anfaegtede beslutning blev vedtaget.

16 Vedroerende det foerste punkt bemaerkes, at ovennaevnte forordning nr. 1798/75 gennemfoerte Firenze-aftalen af 22. november 1950 i Faellesskabet (jf. EFT 1979 L 134, s. 14), hvori de kontraherende stater forpligter sig til ikke at opkraeve told eller andre afgifter ved indfoersel af videnskabelige apparater, som er bestemt til undervisning eller forskning med det forbehold, at der ikke fremstilles apparater af tilsvarende videnskabelig vaerdi i importlandet.

17 Som det fremgaar af foerste betragtning til forordning nr. 1798/75, boer der i videst muligt omfang indroemmes materiale af uddannelsesmaessig, videnskabelig eller kulturel art fritagelse for told efter Den Faelles Toldtarif for at lette saavel den frie udveksling af ideer som udoevelse af kulturelle aktiviteter og videnskabelig forskning inden for Faellesskabet.

18 I henhold til ovennaevnte forordnings artikel 3, stk. 1, fritages videnskabelige instrumenter og apparater, som indfoeres i rent ikke-erhvervsmaessigt oejemed, for told efter Den Faelles Toldtarif, saafremt instrumenter eller apparater af tilsvarende videnskabelig vaerdi ikke fremstilles i Faellesskabet.

19 Toldfritagelse for et i Faellesskabet indfoert videnskabeligt apparat kan derfor kun naegtes med den begrundelse, at der findes et apparat af tilsvarende videnskabelig vaerdi i Faellesskabet, naar de myndigheder, som skal anvende forordning nr. 1798/75, paa grundlag af deres undersoegelse har kunnet fastslaa dette med sikkerhed.

20 I den i forordning nr. 2784/79 omhandlede procedure hoerer Kommissionen medlemsstaterne og i givet fald en ekspertgruppe. Dersom det fremgaar af gruppens undersoegelse, at der i Faellesskabet fremstilles et apparat af tilsvarende videnskabelig vaerdi, vedtager Kommissionen en beslutning om, at det paagaeldende apparat ikke opfylder betingelserne for toldfritagelse.

21 Kommissionen har erkendt, at den altid har fulgt ekspertgruppens udtalelse, da den ikke har anden adgang til oplysninger om de paagaeldende apparater.

22 Ekspertgruppen kan derfor kun varetage sin opgave, saafremt den er sammensat af personer med den noedvendige tekniske sagkundskab paa de forskellige omraader, hvor de omhandlede videnskabelige apparater anvendes, eller saafremt gruppens medlemmer raadgives af personer med denne sagkundskab. Imidlertid har hverken ekspertgruppens moedeprotokol eller forhandlingerne for Domstolen godtgjort, at denne gruppes medlemmer selv besad den noedvendige sagkundskab inden for kemi, biologi og geovidenskaber, eller at de har spurgt eksperter paa disse omraader til raads for at kunne tage stilling til de tekniske problemer, der opstaar i forbindelse med bedoemmelsen af de paagaeldende videnskabelige apparaters ligevaerdighed. Kommissionen har derfor tilsidesat sin forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersoege alle de for sagen relevante forhold.

23 For det andet maa det konstateres, at forordning nr. 2784/79 ikke giver den paagaeldende, som indfoerer et videnskabeligt apparat, mulighed for at redegoere for sine synspunkter for ekspertgruppen, for at tage stilling til de for gruppen foreliggende oplysninger eller for at tage stilling til gruppens udtalelse.

24 Imidlertid er det den institution, som indfoerer apparatet, som bedst ved, hvilke tekniske egenskaber det videnskabelige apparat skal have med henblik paa de paataenkte forskningsopgaver. Sammenligningen mellem det indfoerte apparat og de apparater, som fremstilles i Faellesskabet, skal derfor ske under hensyn til de oplysninger, den paagaeldende har givet med hensyn til de paataenkte forskningsprojekter og den paataenkte anvendelse af apparatet.

25 Retten til at blive hoert under en saadan administrativ procedure er derfor kun tilgodeset, saafremt den paagaeldende under proceduren for Kommissionen faar lejlighed til selv at tage stilling til og at udtale sig om relevansen af de faktiske omstaendigheder samt i givet fald til de for faellesskabsinstitutionen foreliggende dokumenter. Dette krav blev ikke overholdt, da den anfaegtede beslutning blev vedtaget.

26 For det tredje fremgaar det endelig med hensyn til kravet om begrundelse i Traktatens artikel 190 af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. dom af 26.6.1986, sag 205/85, Nicolet Instrument, Sml. s. 2049), at denne begrundelse klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret.

27 Det maa i den foreliggende sag konstateres, at Kommissionens beslutning ikke indeholder en tilstraekkelig angivelse af de videnskabelige betragtninger, som kan begrunde den konklusion, at det i Faellesskabet fremstillede apparat er ligevaerdigt med det indfoerte apparat. Den anfaegtede beslutning gentager nemlig kun ordlyden af en af Kommissionens tidligere beslutninger, nemlig beslutning 82/86/EOEF af 23. december 1981 (EFT 1982 L 41, s. 33). Den beroerte part kan derfor ikke kontrollere, om beslutningen er behaeftet med et fejlskoen. Beslutningen opfylder derfor ikke kravene i Traktatens artikel 190.

28 Det foelger af de anfoerte betragtninger, at den anfaegtede beslutning blev vedtaget efter en administrativ procedure, hvorunder den paagaeldende institution tilsidesatte sin forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersoege alle de for sagen relevante forhold, ansoegerens ret til at blive hoert samt forpligtelsen til at begrunde den trufne beslutning tilstraekkeligt.

29 Den nationale rets spoergsmaal boer derfor besvares med, at Kommissionens beslutning 83/348/EOEF af 5. juli 1983 om fastslaaelse af, at indfoersel af apparatet "JEOL-Scanning Electron Microscope, model JSM-35 C" ikke kan ske med fritagelse for told efter Den Faelles Toldtarif, er ugyldig.

Sagens omkostninger

30 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bundesfinanzhof ved kendelse af 17. juli 1990, for ret:

Kommissionens beslutning 83/348/EOEF af 5. juli 1983 om fastslaaelse af, at indfoersel af apparatet "JEOL-Scanning Electron Microscope, model JSM-35 C" ikke kan ske med fritagelse for told efter Den Faelles Toldtarif, er ugyldig.