61985J0250

++++

1 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - anvendelse af den faellesskabsretlige ordning - forpligtelse til at handle i overensstemmelse med praksis hos en af Faellesskabets betydelige handelspartnere - ingen

( Raadets forordning nr . 2176/84 )

2 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastlaeggelse af den normale vaerdi - priser gaeldende i normal handel - hensyntagen til saerlige forhold vedroerende den paagaeldende producents handelsmaessige virksomhed - lovligt

(( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 2, stk . 3, litra a ) ))

3 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fejlagtig fastlaeggelse - betydning for antidumpingtoldens lovlighed - ingen i tilfaelde af fastsaettelse af toldsatsen paa et niveau svarende til skaden og lavere end den faktiske dumpingmargen

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 13 )

4 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - institutionernes skoensmaessige befoejelser - kraenkelse af retssikkerhedsprincippet - ingen

( Raadets forordning nr . 2176/84 )

5 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - opgoerelse paa grundlag af en sammenligning mellem paa den ene side importpriserne og paa den anden side priserne for produkter fremstillet i Faellesskabet fastlagt uden inddragelse af disses fald efter dumpingen - lovlighed - betingelse

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 4 )

6 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - vurdering af Faellesskabets interesser - indfoerelse af antidumpingtold fortsat efterladende problemer for industrien i Faellesskabet uden tilknytning til dumpingen - lovligt

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 12, stk . 1 )

1 . Den omstaendighed, at en for Faellesskabet, selv betydelig, handelspartner foerer en bestemt politik vedroerende beskyttelse mod dumping, kan ikke i sig selv bevirke, at Faellesskabet er forpligtet til at optraede paa samme maade ved anvendelsen af den faellesskabsretlige ordning paa omraadet .

2 . Under en procedure med henblik paa indfoerelse af antidumpingtold kan faellesskabsinstitutionerne lovligt som den normale vaerdi af et produkt laegge den videresalgspris til grund, som den paagaeldende producents forhandlerselskab anvender paa hjemmemarkedet i produktionslandet, naar dette selskab er blevet overdraget de opgaver, der normalt varetages af en intern salgsafdeling hos producenten, og denne har oekonomisk kontrol over forhandlerselskabet .

Den omstaendighed, at der inden for en gruppe af virksomheder bestaaende af selskaber, som er selvstaendige juridiske personer, sker en arbejdsfordeling med hensyn til henholdsvis fremstilling og salg, er ikke til hinder for, at der er tale om en enkelt oekonomisk enhed, som paa denne maade samlet udoever en erhvervsmaessig virksomhed, der i andre tilfaelde udoeves af en enhed, som samtidig er en enkelt juridisk person.3 . En producent, hvis produkter er blevet paalagt antidumpingtold, kan ikke anfaegte denne under henvisning til, at tolden er blevet fastlagt paa grundlag af en for hoejt ansat dumpingmargen, naar toldsatsen er blevet fastsat paa et niveau, som svarer til skaden, og som er lavere end saavel den fejlagtigt ansatte dumpingmargen som den faktiske dumpingmargen .

4 . Der er ved den ordning vedroerende beskyttelse mod dumping, som blev indfoert ved forordning nr . 2176/84, tillagt faellesskabsinstitutionerne skoensmaessige befoejelser i flere henseender, herunder navnlig befoejelser for Kommissionen, for saa vidt angaar antidumpingundersoegelser og fastsaettelse af midlertidig told samt forelaeggelse for Raadet af forslag om endelig told, og den omstaendighed, at Kommissionen udoever disse befoejelser uden forinden og i detaljer at redegoere for de kriterier, som den agter at anvende i hvert enkelt konkret tilfaelde, er ikke udtryk for en tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet .

5 . Under en procedure med henblik paa indfoerelse af antidumpingtold kan institutionerne lovligt foretage en opgoerelse af den skade, som er blevet paafoert industrien i Faellesskabet, paa grundlag af en sammenligning mellem paa den ene side priserne for de importerede produkter og paa den anden side priserne for tilsvarende produkter fremstillet i Faellesskabet, saaledes at der ikke laegges vaegt paa disses faktiske niveau, men paa det niveau, der ville have vaeret gaeldende, saafremt der ikke var sket dumping, naar priserne for produkter fremstillet i Faellesskabet paa tidspunktet for sammenligningen allerede gennem en lang periode som foelge af dumpingen har vaeret udsat for et pres i nedadgaaende retning, som har bevirket et fald .

6 . En antidumpingtold kan ikke anfaegtes under henvisning til, at der selv efter dens indfoerelse fortsat bestaar problemer for industrien i Faellesskabet som foelge af en konkurrence fra produkter, som importeres fra tredjelande, men som ikke saelges til dumpingpriser, eller under henvisning til, at tolden medfoerer en beskyttelse af ineffektive producenter, idet den omstaendighed, at en producent i Faellesskabet ogsaa kan vaere udsat for vanskeligheder, der skyldes andre forhold end dumping, ingen begrundelse er for ganske at udelukke enhver form for beskyttelse af producenten mod den skade, der skyldes dumping .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 12 . august 1985, har selskabet Brother Industries Ltd ( herefter benaevnt "Brother "), Nagoya, Japan, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets forordning nr . 1698/85 af 19 . juni 1985 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan ( EFT L 163, s . 1 ), for saa vidt forordningen angaar sagsoegeren, samt om, at Raadet og Kommissionen tilpligtes at yde sagsoegeren skadeserstatning som foelge af, at der er sket en aabenbar tilsidesaettelse af de faellesskabsretlige bestemmelser vedroerende dumping og af generelle faellesskabsretlige principper .

2 Brother er et selskab, hvis virksomhed blandt andet bestaar i fremstilling af elektroniske skrivemaskiner, som sagsoegeren hovedsagelig saelger i udlandet . I 1984 indgav en sammenslutning af europaeiske producenter, Committee of European Typewriter Manufacturers ( herefter benaevnt "Cetma "), til Kommissionen en klage over sagsoegeren og andre japanske producenter, idet Cetma gjorde gaeldende, at sagsoegeren solgte sine produkter i Faellesskabet til dumpingpriser .

3 Den antidumpingprocedure, som Kommissionen indledte paa grundlag af Raadets forordning nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 201, s . 1 ), foerte i foerste omgang til udstedelsen af forordning nr . 3643/84, hvorved der blev indfoert en midlertidig antidumpingtold paa 43,7% paa importen af elektroniske skrivemaskiner fremstillet af Brother . Senere, nemlig ved forordning nr . 1698/85, som Brother anfaegter i denne sag, fastsatte Raadet paa forslag af Kommissionen den endelige antidumpingtold til 21 %.

4 Ved processkrift, indgivet den 29 . august 1985, fremsatte Brother en begaering om, at der som en foreloebig forholdsregel blev truffet bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af forordning nr . 1698/85, for saa vidt angaar sagsoegeren, indtil Domstolen har truffet afgoerelse om sagen . Ved kendelse, afsagt af Domstolens praesident den 18 . oktober 1985, blev denne begaering ikke taget til foelge, og afgoerelsen om sagens omkostninger blev udsat .

5 En begaering fra Cetma om at maatte intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande er blevet taget til foelge . En begaering fra Kommissionen om at maatte intervenere til stoette for sagsoegtes paastande er ligeledes blevet taget til foelge, efter at Brother har meddelt, at selskabet haever sagen, for saa vidt angaar den saavel mod Raadet som Kommissionen rettede erstatningspaastand i samme staevning som den, hvori annullationspaastanden er nedlagt .

6 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Til stoette for paastanden om annullation af forordning nr . 1698/85 har Brother fremsat foelgende syv anbringender :

- Urigtig fastlaeggelse af den normale vaerdi

- Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84, for saa vidt angaar beregningen af eksportprisen

- Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84, for saa vidt angaar sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen

- Tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet

- Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84, for saa vidt angaar opgoerelsen af den skade, der blev paafoert industrien i Faellesskabet

- Forkert vurdering af Faellesskabets interesser

- Tilsidesaettelse af lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling

Urigtig fastlaeggelse af den normale vaerdi

8 Brother har i foerste raekke gjort gaeldende, at markedsstrukturen i Japan, hvor elektroniske skrivemaskiner kun anvendes i meget begraenset omfang, ikke med rette kan sammenlignes med markedsstrukturen i Faellesskabet, og at priserne i Japan derfor ikke er priser, der er "sammenlignelige" i den i forordning nr . 2176/84 forudsatte betydning .

9 Det bemaerkes herom, at en vare i henhold til artikel 2, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 skal "betragtes som en dumpingvare, naar dens eksportpris til Faellesskabet er lavere end den normale vaerdi af samme vare ". Ifoelge artikel 2, stk . 3, litra a ), forstaas ved den normale vaerdi "den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport - eller oprindelseslandet ". I tilfaelde, hvor "samme vare" ikke saelges i normal handel i eksport - eller oprindelseslandet, eller naar et saadant salg ikke muliggoer en passende sammenligning, anvendes andre kriterier ved fastsaettelsen af den normale vaerdi .

10 Der maa gives sagsoegeren medhold i, at skrivemaskiner, navnlig som foelge af det japanske skriftsprogs saerlige karakter, ikke anvendes i Japan i den interne handel og derfor kun saelges dér i meget begraensede maengder i forhold til afsaetningen i Faellesskabet . Som det fremgaar af sagens akter, er der dog i Japan et marked for elektroniske skrivemaskiner, som repraesenterer et femcifret antal enheder om aaret, og som er praeget af en ret udbredt konkurrence, saaledes som det blandt andet fremgaar af, at der paa markedet optraeder udenlandske produkter . Under disse omstaendigheder kan der intet vaere til hinder for at antage, at priserne paa det japanske marked kan goeres til genstand for en sammenligning med priserne paa markedet i Faellesskabet .

11 Brother har endvidere gjort gaeldende, at priserne paa det japanske marked ikke var repraesentative, naar henses til det antal elektroniske skrivemaskiner, som selskabet solgte dér . Antallet oversteg ikke den taerskel paa 5% af eksporten, som faellesskabsinstitutionerne havde fastsat, saaledes at en mindre afsaetning paa det japanske marked end denne skulle anses for ubetydelig . Sagsoegeren anfoerer endvidere, at det maa fremgaa af tredje betragtning til forordning nr . 2176/84, at der skal tages hensyn til praksis hos Faellesskabets vigtigste handelspartnere . Den omhandlede taerskel, der som naevnt blev fastsat til 5%, burde derfor vaere blevet fastlagt i overensstemmelse med praksis i USA . Endvidere er faellesskabsinstitutionernes holdning i sagen udtryk for en pludselig aendring af den tidligere praksis, der var baseret paa meget hoejere "ubetydelighedstaerskler ".

12 Det bemaerkes, at sagens akter ikke stoetter det af Brother anfoerte, hvorefter afsaetningen paa hjemmemarkedet, der blev taget i betragtning ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi for selskabets produkter, ikke oversteg den naevnte taerskel . Dette ville saaledes kun have vaeret tilfaeldet, saafremt man som Brother fastsatte taerskelvaerdien for en afsaetning paa hjemmemarkedet, der maa anses for ubetydelig, til 5% af den samlede eksport til samtlige eksportlande, men et saadant kriterium er aldrig blevet anvendt af faellesskabsinstitutionerne, der i sagen anvendte taerskelvaerdien paa 5% paa den samlede eksport til Faellesskabet .

13 Hvad angaar det af Brother anfoerte om praksis i USA, bemaerkes, at den omstaendighed, at en, selv betydelig, handelspartner foerer en bestemt politik, ikke i sig selv kan bevirke, at Faellesskabet er forpligtet til at optraede paa samme maade .

14 Brother har for det tredje gjort gaeldende, at faellesskabsinstitutionerne med urette har fastlagt den normale vaerdi af stoerstedelen af Brothers modeller paa grundlag af de videresalgspriser, som sagsoegerens forhandlerselskab i Japan, Brother Sales Ltd, anvendte . Naar faellesskabsinstitutionerne var af den opfattelse, at de priser, som Brother anvendte over for Brother Sales Ltd, ikke var priser inden for normal handel, burde de i overensstemmelse med artikel 2, stk . 3, litra b ), i forordning nr . 2176/84 have baseret sig paa priserne for tilsvarende varer ved eksport til tredjelande eller paa en beregnet vaerdi .

15 Det bemaerkes, at anvendelsen af forhandlerselskabets videresalgspriser ikke kan anfaegtes, idet disse med rette kan anses som de priser, der opnaas ved det foerste salg af varen i normal handel . Brother afsaetter saaledes sine produkter paa hjemmemarkedet gennem et forhandlerselskab, som sagsoegeren har oekonomisk kontrol over, og til hvilket sagsoegeren overdrager de opgaver, der normalt varetages af en intern salgsafdeling hos producenten .

16 Den omstaendighed, at der inden for en gruppe af virksomheder bestaaende af selskaber, som er selvstaendige juridiske personer, sker en arbejdsfordeling med hensyn til henholdsvis fremstilling og salg, er saaledes ikke til hinder for, at der er tale om en enkelt oekonomisk enhed, som paa denne maade udoever en samlet erhvervsmaessig virksomhed, der i andre tilfaelde udoeves af en enhed, som samtidig er en enkelt juridisk person .

17 Hvad angaar de modeller, for hvilke den normale vaerdi blev fastlagt som den beregnede vaerdi, har Brother gjort gaeldende, at det var de administrative, generelle og andre omkostninger, som gaelder ved eksport af varen, der burde have vaeret lagt til grund .

18 Det bemaerkes herom, at det fremgaar af opbygningen af forordning nr . 2176/84, at naar den normale vaerdi fastsaettes som en beregnet vaerdi, er formaalet hermed at fastlaegge salgsprisen for en vare, saaledes som denne ville vaere, saafremt varen solgtes i oprindelses - eller eksportlandet . Foelgelig er det de omkostninger, der gaelder i forbindelse med afsaetning paa hjemmemarkedet, der skal tages i betragtning .

19 Det boer endvidere fremhaeves, at naar man for de modeller, der saelges i tilstraekkeligt stort omfang paa hjemmemarkedet, har kunnet fastlaegge en faktisk pris, mens den normale vaerdi for modeller, der udelukkende eksporteres, har maattet fastlaegges som en beregnet vaerdi, ville en undladelse af for sidstnaevnte modellers vedkommende at tage de samme omkostninger i betragtning som dem, der indgaar i den faktiske pris for de modeller, der saelges paa hjemmemarkedet, bevirke, at producenter af elektroniske skrivemaskiner, der eksporterer, uden grund behandles forskelligt, alt efter om de samtidig har en afsaetning paa deres hjemmemarked eller udelukkende afsaetter deres produktion i udlandet .

20 For det femte har Brother gjort gaeldende, at der er blevet lagt en urigtig fortjenstmargen til grund ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi i form af en beregnet vaerdi, for saa vidt angaar nogle af selskabets modeller, idet Brother Sales Ltd' s generelle salgsomkostninger i Japan er blevet forholdsmaessigt fordelt paa Brothers samlede afsaetning i verden, der ingen tilknytning har til Brother Sales Ltd' s afsaetning, hvorved fortjenesten er blevet hoejere og de generelle salgsomkostninger lavere .

21 Det er med rette, at faellesskabsinstitutionerne herom har gjort gaeldende, at selv om beregningerne var blevet foretaget paa grundlag af Brothers angivelser, ville resultatet vaere blevet det samme, idet saavel fortjenstmargenen som de generelle omkostninger, der indgaar i beregningen af den normale vaerdi, er elementer, som indgaar i beregningen af Brothers hjemmemarkedspriser, saaledes at én af disse faktorer ikke kan faa en mindre vaegt, uden at den anden faar en tilsvarende stoerre .

22 Anbringendet om, at der er sket en urigtig fastlaeggelse af den normale vaerdi, kan herefter ikke laegges til grund .

Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84, for saa vidt angaar beregningen af eksportprisen

23 Efter at faellesskabsinstitutionerne har rettet den fejl, som der henvistes til ved dette anbringende, nemlig at omkostningerne til koeberkreditter var blevet medregnet to gange, og herefter nedsat dumpingmargenen med 1,5%, har Brother rejst det spoergsmaal, om det kan udelukkes, at de saaledes tilvejebragte nye angivelser ogsaa burde faa en indvirkning paa fastsaettelsen af antidumpingtolden .

24 Det bemaerkes herom, at antidumpingtolden af faellesskabsinstitutionerne blev fastsat til en stoerrelsesorden, der svarede til det tab, som blev paafoert industrien i Faellesskabet, nemlig til 21% af varens pris, mens den dumpingmargen, der blev lagt til grund, for saa vidt angaar Brother, var 33,6% af varens pris . Det var derfor med fuld rette, at faellesskabsinstitutionerne kunne laegge til grund, at en nedsaettelse af dumpingmargenen med 1,5% ikke kunne faa nogen indflydelse paa antidumpingtoldens stoerrelse .

Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84, for saa vidt angaar sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen

25 Brother har i foerste raekke gjort gaeldende, at sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen er behaeftet med fejl derved, at eksportpriser "ab fabrik" blev sammenlignet med normale vaerdier "ab eneforhandler ".

26 Dette anbringende kan ikke laegges til grund, idet Brother og sagsoegerens forhandlerselskab af de allerede angivne grunde maa anses som en enkelt oekonomisk enhed .

27 Forkastelsen af dette anbringende goer det overfloedigt at undersoege anbringenderne vedroerende faellesskabsinstitutionernes afvisning af at ville foretage justeringer til fordel for sagsoegeren, jfr . artikel 2, stk . 10, i forordning nr . 2176/84 . Disse anbringender er ogsaa fremsat subsidiaert og kun for det tilfaelde, at det maatte blive lagt til grund, at sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen blev foretaget i forskellige handelsled .

Tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet

28 Brother har gjort gaeldende, at der ved den anfaegtede forordning er blevet anvendt en lang raekke nye kriterier af principiel betydning ved beregningen af dumpingmargenen som foelge af det manglende praecise indhold af grundforordningen nr . 2176/84 . Der er herved sket en tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet, idet ingen, selv paapasselig og velorienteret, erhvervsdrivende havde mulighed for at traeffe de noedvendige forholdsregler med henblik paa at undgaa en antidumpingtold .

29 Det bemaerkes om dette anbringende, at der ved den ordning, som blev indfoert ved forordning nr . 2176/84, er blevet tillagt faellesskabsinstitutionerne visse skoensmaessige befoejelser i flere henseender, herunder navnlig befoejelser for Kommissionen, for saa vidt angaar antidumpingundersoegelser og fastsaettelse af midlertidig told samt hvad angaar forelaeggelse for Raadet af forslag om endelig told, og at den omstaendighed, at Kommissionen udoever disse befoejelser uden forinden og i detaljer at redegoere for de kriterier, som den agter at anvende i hvert enkelt konkret tilfaelde, ikke er udtryk for en tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet .

30 Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet, kan herefter ikke laegges til grund .

Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84, for saa vidt angaar opgoerelsen af den skade, der blev paafoert industrien i Faellesskabet

31 Brother har ved dette anbringende for det foerste gjort gaeldende, at undersoegelsen af skadens omfang i henhold til artikel 4, stk . 2, litra b ), i forordning nr . 2176/84 blandt andet skal omfatte "priserne paa dumpingimporten eller den subsidierede import, isaer hvorvidt der tilbydes en vaesentligt lavere pris i forhold til prisen for samme vare i Faellesskabet ". Brother anfoerer, at den i denne bestemmelse omhandlede sammenligning kun kan vaere en sammenligning mellem faktiske priser, forudsat at der er tale om loyale priser .

32 Ved bedoemmelsen af dette anbringende maa det tages i betragtning, at faellesskabsinstitutionerne foerst kunne paabegynde undersoegelsen af skadens omfang efter indgivelsen af klagen fra producenterne i Faellesskabet den 15 . februar 1984, selv om industrien i Faellesskabet, saaledes som det fremgaar af sagen, allerede i nogen tid havde vaeret udsat for virkningerne af den import fra Japan, som senere blev genstand for antidumpingproceduren . De i 1984 anvendte priser for produkter fremstillet i Faellesskabet kunne derfor ikke laengere laegges til grund ved opgoerelsen af skadens omfang efter artikel 4, idet de allerede gennem nogen tid havde vaeret faldende, fordi det var noedvendigt at modstaa det stadigt stigende pres fra importen fra Japan .

33 Under disse omstaendigheder var den eneste fremgangsmaade, som ikke ville indebaere, at sammenligningen i henhold til artikel 4, stk . 2, litra b ), i forordning nr . 2176/84 blev uden betydning, at der blev fastlagt en beregnet pris inden for Faellesskabet, saaledes som denne ville have vaeret, saafremt prisniveauet ikke gennem en lang periode var faldet som foelge af importen fra Japan .

34 Det af Brother anfoerte, hvorefter selskabet var ganske uvidende om, hvorledes maalpriserne blev beregnet, kan ikke laegges til grund, idet metoden for beregning af maalpriserne blev meddelt sagsoegeren, hvorved bemaerkes, at oplysninger om de produktionsomkostninger, som virksomhederne i Faellesskabet har, er fortrolige, hvorfor de under ingen omstaendigheder kunne videregives til sagsoegeren .

35 Brother har endvidere gjort gaeldende, at de justeringer i forbindelse med sammenholdelsen af de forskellige modeller, der var noedvendige for at kunne foretage en sammenligning af priserne, var urimelige .

36 Det bemaerkes herom, at som Brother har erkendt, var en direkte sammenligning mellem de importerede modeller og de faellesskabsmodeller, der lignede dem mest, umulig som foelge af det meget forskelligartede udbud af modeller og disses meget forskellige tekniske egenskaber . En justering var derfor noedvendig for at tage hensyn til disse forskelle, og faellesskabsinstitutionerne anmodede de japanske eksportoerer og producenterne i Faellesskabet om loyalt at ansaette de enkelte modellers handelsvaerdi paa grundlag af deres tekniske egenskaber, og beregnede gennemsnittet af disse to ansaettelser .

37 Da en teknisk egenskab, der kun repraesenterer en ringe produktionsomkostning, kan vaere af stor interesse for en potentiel koeber, fordi der er knyttet en saerlig anvendelsesmulighed til den paagaeldende skrivemaskine, maa det antages, at en skrivemaskines handelsvaerdi ikke noedvendigvis afhaenger af de omkostninger, der er forbundet med at fremstille de enkelte dele . Da der ikke foreligger nogen objektiv metode til fastlaeggelse af elektroniske skrivemaskiners handelsvaerdi, maa det derfor laegges til grund, at den af faellesskabsinstitutionerne anvendte metode, der var baseret paa en gennemsnitsbetragtning paa grundlag af forskellige subjektivt anlagte skoen, var rimelig .

38 Brother havde endelig gjort gaeldende, at visse modeller, som blev anset for at have oprindelse i Faellesskabet, i virkeligheden blev fremstillet i tredjelande . Raadet har heroverfor anfoert - og Brother erkendt rigtigheden heraf - at der i alle de paagaeldende tilfaelde var tale om modeller, som enten rent faktisk var blevet fremstillet i Faellesskabet, eller som ikke blev taget i betragtning ved opgoerelsen af skadens omfang, bortset fra to modeller, i henseende til hvilke der under sagens behandling ved Domstolen er blevet rettet op paa denne fejl ved Raadets forordning nr . 113/86 af 20 . januar 1986 ( EFT L 17, s . 2 ). Genstanden for dette anbringende er dermed bortfaldet .

39 Anbringenderne vedroerende opgoerelsen af den skade, der blev paafoert industrien i Faellesskabet, kan herefter ikke laegges til grund .

Forkert vurdering af Faellesskabets interesser

40 Brother har gjort gaeldende, at en endelig antidumpingtold paa selskabets produkter strider mod artikel 12 i forordning nr . 2176/84, hvorefter en saadan foranstaltning kan indfoeres, saafremt det blandt andet fremgaar, at det "af hensyn til Faellesskabets interesser (( er )) paakraevet, at Faellesskabet griber ind ". I det foreliggende tilfaelde har Faellesskabet ifoelge Brother ikke nogen interesse i at indfoere en antidumpingtold paa Brothers produkter, da andre virksomheder uden for Faellesskabet fortsat saelger elektroniske skrivemaskiner paa markedet i Faellesskabet til priser, der er de samme som eller lavere end sagsoegerens .

41 Det bemaerkes herom, at Brother ikke goer gaeldende, at de naevnte virksomheder saelger elektroniske skrivemaskiner paa markedet i Faellesskabet til dumpingpriser . Under disse omstaendigheder sker der en tilstraekkelig beskyttelse af Faellesskabets interesser ved beskyttelsesforanstaltninger mod dumpingimport, ogsaa selv om en antidumpingtold ikke fritager industrien i Faellesskabet for konkurrencen fra produkter, der fremstilles i andre tredjelande, men som ikke afsaettes til dumpingpriser .

42 Brother har endvidere gjort gaeldende, at det ikke er i Faellesskabets interesse at beskytte ineffektive producenter . Som faellesskabsinstitutionerne med rette har anfoert, skal de i henhold til artikel 12, stk . 1, i forordning nr . 2176/84, naar der sker salg til dumpingpriser og foreligger en skade, vurdere, hvorvidt "det af hensyn til Faellesskabets interesser (( er )) paakraevet, at Faellesskabet griber ind ". Selv om en producent i Faellesskabet ogsaa kan vaere udsat for vanskeligheder, der skyldes andre forhold end dumping, er dette ingen begrundelse for ganske at udelukke enhver form for beskyttelse af producenten mod den skade, der skyldes dumping .

43 Det bemaerkes herved, at den beskyttelse, der er blevet ydet producenterne i Faellesskabet, herunder endog de mindst effektive, ikke kan antages at vaere overdreven, naar henses til, at maalprisen blev beregnet paa grundlag af en fortjenstmargen for industrien i Faellesskabet paa 10%, selv om de paagaeldende virksomheder havde gjort gaeldende - og dokumenteret - at en margen paa 18-20% af omsaetningen ville have vaeret passende .

44 Anbringenderne om, at der er sket en urigtig vurdering med hensyn til Faellesskabets interesser, kan herefter ikke laegges til grund .

45 Naar henses til, hvad der ovenfor er blevet lagt til grund vedroerende Brothers oevrige anbringender, er det ufornoedent at undersoege anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet dette anbringende i realiteten ikke kan adskilles fra spoergsmaalet om, hvorvidt de af faellesskabsinstitutionerne anvendte beregningskriterier var retmaessige .

46 Sagsoegte vil herefter i det hele vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

47 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Brother har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger, saavel i hovedsagen som i forbindelse med behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler, herunder intervenienternes omkostninger, idet disse har nedlagt paastand herom .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, saavel i hovedsagen som i forbindelse med behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler, herunder intervenienternes omkostninger i overensstemmelse med paastandene herom .