61987J0189

++++

1 . Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - specielle kompetenceregler - flere sagsoegte - kompetence for retten paa det sted, hvor en af de sagsoegte har bopael - betingelse - indbyrdes sammenhaeng mellem kravene i konventionens forstand .

( Konventionen af 27 . september 1968, art . 6, nr . 1 )

2 . Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - specielle kompetenceregler - kompetencen "i sager om erstatning uden for kontrakt" - begreb - selvstaendig fortolkning - erstatningssoegsmaal, som ikke vedroerer kontraktsforhold - krav der stoettes paa flere forskellige regler - de dele af kravet, der stoettes paa andre regler end reglerne om erstatning uden for kontrakt, er ikke omfattet .

( Konventionen af 27 . september 1968, art . 5, nr . 3 )

1 . For at artikel 6, nr . 1, i konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, kan finde anvendelse, skal der foreligge en saadan indbyrdes sammenhaeng - der skal bedoemmes selvstaendigt - mellem de forskellige krav, som én og samme sagsoeger goer gaeldende mod forskellige sagsoegte, at det er oenskeligt at paakende dem samtidigt for at undgaa, at der traeffes uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at sagerne paakendes hver for sig .

2 . Begrebet "erstatning uden for kontrakt" i konventionens artikel 5, nr . 3, skal betragtes som et selvstaendigt begreb, der omfatter ethvert krav om, at en sagsoegt paalaegges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et "kontraktsforhold" i artikel 5, nr . 1' s forstand .

En ret, der i henhold til artikel 5, nr . 3, har kompetence til at paakende den del af et krav, der stoettes paa reglerne om erstatning uden for kontrakt, har ikke kompetence til at paakende andre dele af samme krav, der stoettes paa andre regler .

1 Ved kendelse af 27 . april 1987, indgaaet til Domstolen den 16 . juni 1987, har Bundesgerichtshof i medfoer af protokollen af 3 . juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager ( herefter benaevnt "konventionen ") forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 5, nr . 3, og artikel 6, nr . 1 .

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, som er anlagt af Athanasios Kalfelis dels mod Bankhaus Schroeder, Muenchmeyer, Hengst & Co ., Frankfurt am Main, dels mod Bankhaus Schroeder, Muenchmeyer, Hengst International SA, et datterselskab af foerstnaevnte med hjemsted i Luxembourg, og endelig mod foerstnaevntes prokurist Ernst Markgraf .

3 I tiden fra marts 1980 til juli 1981 indgik Athanasios Kalfelis kasseforretninger og terminsforretninger i soelv med banken i Luxembourg via banken i Frankfurt am Main og med sidstnaevntes prokurist som mellemmand og betalte i den anledning 344 868,52 DM til banken i Luxembourg . Terminsforretningerne endte med totaltab . A . Kalfelis har under sagen nedlagt paastand om, at de sagsoegte som solidarisk haeftende skyldnere tilpligtes at betale ham 463 019,08 DM samt renter heraf . Han stoetter sin paastand paa reglerne om erstatningsansvar i kontraktsforhold, idet de sagsoegte haevdes at have tilsidesat deres oplysningspligt, og paa reglerne om erstatningsansvar uden for kontraktsforhold i henhold til §823, stk . 2, i BGB ( Buergerliches Gesetzbuch ), sammenholdt med §263 i StGB ( Strafgesetzbuch ) og §826 i BGB, idet de sagsoegte haevdes at have paafoert ham et tab ved deres adfaerd, som har vaeret stridende mod aerbarhed . Han stoetter desuden sit krav paa ugrundet berigelse, fordi boersterminsforretninger, som f.eks . terminsforretninger i soelv, i henhold til praeceptive bestemmelser i tysk ret ikke er bindende for parterne, og han derfor kan kraeve de beloeb, han har indskudt, tilbagebetalt .

4 Bankhaus Schroeder, Muenchmeyer, Hengst International SA har i alle retsinstanser gjort gaeldende, at de tyske retter ikke har kompetence til at paadoemme sagen, og Bundesgerichtshof har paa denne baggrund besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal :

"1 ) a ) Skal Bruxelles-konventionens artikel 6, nr . 1, fortolkes saaledes, at der skal vaere en indbyrdes sammenhaeng mellem kravene mod de forskellige sagsoegte?

b ) Saafremt spoergsmaal a ) besvares bekraeftende : foreligger den indbyrdes sammenhaeng mellem kravene mod de forskellige sagsoegte, der maa kraeves, for at artikel 6, nr . 1, kan finde anvendelse, allerede, naar kravene i det vaesentlige faktisk og retligt er ligeartede ( almindeligt procesfaellesskab ), eller kan der kun antages at foreligge en indbyrdes sammenhaeng, naar det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidig for at undgaa uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig ( f.eks . i tilfaelde af noedvendigt procesfaellesskab )?

2 ) a ) Skal begrebet 'erstatning uden for kontrakt' ( 1 ) i Bruxelles-konventionens artikel 5, nr . 3, fortolkes selvstaendigt i henhold til konventionen, eller skal det bedoemmes efter den lovgivning, der til enhver tid skal anvendes ( lex causae ), og som fastlaegges i henhold til den internationale privatret, der er gaeldende for den ret, ved hvilken sagen er anlagt?

b ) Saafremt der er anlagt sag til erstatning paa grundlag af saavel reglerne om ansvar uden for kontrakt som i kontrakt samt om ugrundet berigelse, giver Bruxelles-konventionens artikel 5, nr . 3, da som foelge af kravenes indbyrdes sammenhaeng hjemmel for et accessorisk vaerneting for de krav, der ikke stoettes paa reglerne om ansvar uden for kontrakt?"

5 For en naermere redegoerelse for de faktiske omstaendigheder i sagen, faellesskabsbestemmelserne samt de til Domstolen indgivne indlaeg, henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Foerste spoergsmaal

6 Med det foerste spoergsmaal oensker Bundesgerichtshof i det vaesentlige oplyst, om der, for at konventionens artikel 6, nr . 1, kan finde anvendelse, skal vaere en indbyrdes sammenhaeng mellem de krav, som én og samme sagsoeger goer gaeldende mod forskellige sagsoegte, og i bekraeftende fald, hvilken form for sammenhaeng der skal vaere tale om .

7 I medfoer af konventionens artikel 2 skal personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, med forbehold af bestemmelserne i konventionen, "uanset deres nationalitet, sagsoeges ved retterne i denne stat ". I konventionens afsnit II, afdeling 2, fastsaettes der imidlertid "specielle kompetenceregler", hvorefter en person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat . Blandt disse specielle kompetenceregler er reglen i artikel 6, nr . 1, hvorefter en person, "saafremt der er flere sagsoegte (( kan sagsoeges )) ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsoegte har bopael ".

8 Det bemaerkes, at det princip, konventionen opstiller, er, at retterne i den stat, hvor sagsoegte har bopael, har kompetencen, og at kompetencereglen i artikel 6, nr . 1, er en undtagelse fra dette princip . Heraf foelger, at en undtagelse af denne art maa udformes paa en saadan maade, at selve princippet ikke drages i tvivl .

9 Dette kunne vaere tilfaeldet, hvis det stod en sagsoeger frit for at anlaegge sag mod flere sagsoegte alene med det formaal at unddrage en af de sagsoegte vaernetinget i hans bopaelsstat . Som det anfoeres i rapporten fra det ekspertudvalg, der udarbejdede konventionen ( EFT C 59 af 5.3.1979, s . 1 ), maa denne mulighed udelukkes . Det maa derfor kraeves, at der er sammenhaeng mellem kravene mod de enkelte sagsoegte .

10 Heraf fremgaar det, at der for at sikre, at de kontraherende stater og beroerte personer saa vidt muligt opnaar lige og ensartede rettigheder og forpligtelser i henhold til konventionen, maa anlaegges en selvstaendig vurdering af, hvilken form for sammenhaeng der skal vaere tale om .

11 I denne forbindelse bemaerkes, at det i den naevnte rapport, som er udarbejdet af ekspertudvalget, udtrykkelig som begrundelse for artikel 6, nr . 1, er anfoert, at man har oensket at undgaa, at der i de enkelte kontraherende stater traeffes indbyrdes uforenelige afgoerelser . Dette oenske er ogsaa kommet til udtryk i selve konventionen, nemlig i artikel 22, som handler om indbyrdes sammenhaengende krav, der fremsaettes for retter i forskellige kontraherende stater .

12 Reglen i artikel 6, nr . 1, finder derfor anvendelse, naar kravene mod de forskellige sagsoegte er indbyrdes sammenhaengende paa det tidspunkt, hvor de fremsaettes, det vil sige, naar det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidig for at undgaa uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig . Det tilkommer den nationale ret i hvert enkelt tilfaelde at undersoege, om denne betingelse er opfyldt .

13 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at der for at konventionens artikel 6, nr . 1, kan finde anvendelse, skal foreligge en saadan indbyrdes sammenhaeng mellem de forskellige krav, som én og samme sagsoeger goer gaeldende mod forskellige sagsoegte, at det er oenskeligt at paakende dem samtidig for at undgaa, at der traeffes uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at sagerne paakendes hver for sig .

Andet spoergsmaal

14 Med det andet spoergsmaal oensker Bundesgerichtshof i det vaesentlige oplyst, dels om begrebet "erstatning uden for kontrakt" i Bruxelles-konventionens artikel 5, nr . 3, skal fortolkes som et selvstaendigt begreb eller i henhold til den nationale ret, der finder anvendelse, dels, om den retsinstans, der har kompetencen i medfoer af artikel 5, nr . 3, - hvis der er fremsat et krav, der samtidig stoettes paa reglerne om ansvar uden for kontrakt, tilsidesaettelse af en kontraktlig forpligtelse og ugrundet berigelse - kan paakende den del af kravet, som ikke stoettes paa reglerne om erstatning uden for kontrakt .

15 Med hensyn til den foerste del af spoergsmaalet bemaerkes, at begrebet "erstatning uden for kontrakt" anvendes som kriterium for afgraensningen af anvendelsesomraadet for en af de specielle kompetenceregler, sagsoegeren kan benytte sig af . Som Domstolen har statueret med hensyn til begrebet "kontraktsforhold" i artikel 5, nr . 1, ( jfr . dom af 22 . marts 1983, Peters, sag 34/82, Sml . s . 987, og dom af 8 . marts 1988, SPRL Arcado mod SA Haviland, sag 9/87, Sml . s . 1539 ), skal begrebet paa baggrund af konventionens formaal og almindelige opbygning og for i videst muligt omfang at sikre lighed og ensartethed i de rettigheder og forpligtelser, konventionen indebaerer for de kontraherende stater og de af konventionen beroerte personer, ikke fortolkes blot som en henvisning til den interne ret i en af de stater, sagen har tilknytning til .

16 Foelgelig maa begrebet "erstatning uden for kontrakt" betragtes som et selvstaendigt begreb, som, for saa vidt angaar anvendelsen af konventionen, foerst og fremmest maa fortolkes under henvisning til dennes systematik og formaal for at sikre, at den fuldt ud faar virkning .

17 Med henblik paa at sikre en ensartet loesning i alle medlemsstaterne maa det antages, at begrebet "erstatning uden for kontrakt" omfatter ethvert krav om, at en sagsoegt paalaegges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et "kontraktsforhold" i artikel 5, nr . 1' s forstand .

18 Foerste del af spoergsmaalet maa derfor besvares med, at begrebet "erstatning uden for kontrakt" i konventionens artikel 5, nr . 3, skal betragtes som et selvstaendigt begreb, der omfatter ethvert krav om, at en sagsoegt paalaegges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et "kontraktsforhold" i artikel 5, nr . 1' s forstand .

19 Med hensyn til den anden del af spoergsmaalet bemaerkes, at de "specielle kompetenceregler", som er opregnet i konventionens artikler 5 og 6, som allerede anfoert ovenfor er undtagelser fra princippet om, at retterne i den stat, hvor sagsoegte har bopael, har kompetencen, og at disse undtagelser maa fortolkes snaevert . Det maa derfor antages, at en ret, der i henhold til artikel 5, nr . 3, har kompetence til at paakende den del af et krav, der stoettes paa reglerne om erstatning uden for kontrakt, ikke har kompetence til at paakende andre dele af samme krav, der stoettes paa andre regler .

20 Selv om der er ulemper forbundet med, at forskellige aspekter af samme sag paakendes af forskellige retter, maa det dels bemaerkes, at sagsoegeren altid har mulighed for at goere hele sit krav gaeldende under en sag for retten paa det sted, hvor sagsoegte har bopael, og dels, at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, under visse omstaendigheder i henhold til konventionens artikel 22 kan paakende hele sagen, naar de krav, der er indbragt for forskellige retter, er indbyrdes sammenhaengende .

21 Herefter maa den anden del af spoergsmaalet besvares med, at en ret, der i henhold til artikel 5, nr . 3, har kompetence til at paakende den del af et krav, der stoettes paa reglerne om erstatning uden for kontrakt, ikke har kompetence til at paakende andre dele af samme krav, der stoettes paa andre regler .

Sagens omkostninger

22 De udgifter, der er afholdt af Den Italienske Republiks, Det Forenede Kongeriges, Forbundsrepublikken Tysklands og Storhertugdoemmet Luxembourgs regeringer samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundesgerichtshof ved kendelse af 27 . april 1987, for ret :

1 ) For at konventionens artikel 6, nr . 1, kan finde anvendelse, skal der foreligge en saadan indbyrdes sammenhaeng mellem de forskellige krav, som én og samme sagsoeger goer gaeldende mod forskellige sagsoegte, at det er oenskeligt at paakende dem samtidig for at undgaa, at der traeffes uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at sagerne paakendes hver for sig .

2 ) a ) Begrebet "erstatning uden for kontrakt" i konventionens artikel 5, nr . 3, skal betragtes som et selvstaendigt begreb, der omfatter ethvert krav om, at en sagsoegt paalaegges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et "kontraktsforhold" i artikel 5, nr . 1' s forstand .

b ) En ret, der i henhold til artikel 5, nr . 3, har kompetence til at paakende den del af et krav, der stoettes paa reglerne om erstatning uden for kontrakt, har ikke kompetence til at paakende andre dele af samme krav, der stoettes paa andre regler .