61987J0033

++++

Tjenestemaend - vederlag - familietillaeg - justeringskoefficienter - formaal - tillaeg, der direkte udbetales til den person, der har et barn i varetaegt - justeringskoefficient for den ydelsesberettigedes bopaelsland - gennemfoerelse af princippet om ligebehandling

( Vedtaegten for tjenestemaend, art . 67, stk . 4 )

Anvendelsen af justeringskoefficienterne paa tjenestemaendenes loenninger saavel som paa de familietillaeg, der udbetales til tjenestemaendene, skal sikre alle tjenestemaend et vederlag med samme koebekraft uanset tjenestested .

Familietillaeggene er vel en del af vederlaget, men er ikke bestemt til at sikre tjenestemandens men derimod hans boerns underhold . I medfoer af vedtaegtens artikel 67, stk . 4, korrigeres familietillaeg, der direkte udbetales til en anden person end tjenestemanden, der har et barn eller boern i varetaegt, med den justeringskoefficient, der er gaeldende for denne persons bopaelsland . Denne vedtaegtsbestemmelse kan ikke anfaegtes under anbringende af, at den strider mod ligebehandlingsprincippet, eftersom bestemmelsen netop har til formaal at sikre ligebehandling af tjenestemaendenes boern ved udbetaling af ydelser med samme koebekraft til dem, der har boernene i varetaegt .

1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 3 . februar 1987 har W . Christianos, der er tjenestemand ved De Europaeiske Faellesskabers Domstol, anlagt sag foerst og fremmest med paastand om,

- at Domstolens klageudvalgs afslag af 4 . november 1986 paa sagsoegerens klage over anvendelsen af justeringskoefficienten paa de familietillaeg, der udbetales til sagsoegerens tidligere hustru, som har deres faelles barn i sin varetaegt, annulleres, og

- at det statueres, at disse familietillaeg vil vaere at udbetale til hans tidligere hustru uden anvendelsen af justeringskoefficienten, samt at forskellen mellem de beloeb, der er tilbageholdt i sagsoegerens loen, og de beloeb, der er betalt til modtageren af familietillaeggene siden den 15 . maj 1986, udbetales sagsoegeren .

2 Sagsoegeren er fraskilt . Hans tidligere kone bor i Den Hellenske Republik med deres soen, som hun har i sin varetaegt . Indtil april 1986 modtog Christianos selv familietilaeggene, som han dernaest betalte videre til sin tidligere hustru .

3 I marts 1986 meddelte Domstolens Personaleafdeling sagsoegeren, at familietillaeggene i medfoer af de nye bestemmelser i vedtaegtens artikler 67 og 68 samt artiklerne 1, 2 og 3 i bilag VII til vedtaegten, der blev indfoert ved Raadets forordning ( EOEF, Euratom, EKSF ) nr . 2074/83 af 21 . juli 1983 ( EFT L 203, s . 1 ), fra maj 1986 ville blive udbetalt til hans tidligere hustru, som havde barnet i varetaegt .

4 Ved artiklerne 10, 11 og 12 i forordning nr . 2074/83 skete der en aendring af artiklerne 1, 2 og 3 i bilag VII til vedtaegten, der omhandler familietillaeg, dvs . husstandstillaeg, boernetilskud og uddannelsestillaeg . Ifoelge aendringsbestemmelserne skal de forskellige tillaeg for tjenestemandens regning og i dennes navn udbetales til den person, der i medfoer af lovbestemmelser, efter en retsafgoerelse eller efter en afgoerelse truffet af den kompetente administrative myndighed har faaet et barn eller boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, i varetaegt .

5 Ved artikel 5 i forordning nr . 2074/83 blev der i oevrigt tilfoejet et stk . 4 til vedtaegtens artikel 67, hvorefter familietillaeg udbetales i valutaen i denne persons bopaelsland og korrigeres med den for dette land fastsatte justeringskoefficient, naar udbetalingen sker til en anden end tjenestemanden .

6 I henhold til afgoerelse af 15 . maj 1986 fra chefen for Domstolens Personaleafdeling blev der i sagsoegerens loenseddel for maj 1986 foretaget et fradrag paa 15 822 BFR, der modsvarede henholdsvis husstandstillaeg, boernetilskud og uddannelsestillaeg . Disse ydelser blev udbetalt til sagsoegerens tidligere hustru i drachmer efter anvendelse af den for Graekenland fastsatte justeringskoefficient .

7 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at modvaerdien af 15 822 BFR i maj 1986 var 48 680 DR, mens hans tidligere hustrus bankkonto efter anvendelsen af justeringskoefficienten kun blev krediteret med 32 520 DR .

8 Den 13 . august 1986 indgav sagsoegeren en klage i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2, mod personaleafdelingschefens afgoerelse af 15 . maj 1986, idet han mente, at anvendelsen af de nye vedtaegtsbestemmelser kraenkede hans interesser . Efter Domstolens Klageudvalgs afslag af 4 . november 1986 paa denne klage har sagsoegeren anlagt naervaerende sag .

Den foerste paastand

9 Det bemaerkes, at staevningens angivelser som praeciseret af sagsoegeren i retsmoedet maa forstaas saaledes, at sagsoegeren til stoette for sin paastand om annullation af den individuelle administrative afgoerelse vedroerende ham goer gaeldende, at aendringerne af vedtaegten ifoelge forordning nr . 2074/83 er retsstridig, for saa vidt angaar familietillaeg . Indledningsvis maa Domstolen derfor tage stilling til disse nye bestemmelsers lovlighed .

10 Ved de nye regler aendres den tidligere ordning om tillaeggene i to henseender . For det foerste skal Faellesskabets institutioner for fremtiden udbetale tillaeggene direkte til den person, der har boernene i varetaegt i medfoer af lovbestemmelser, efter en retsafgoerelse eller en afgoerelse truffet af den kompetente administrative myndighed . Og for det andet korrigeres tillaeggene med den for modtagerens bopaelsland fastsatte justeringskoefficient .

11 Sagsoegeren har ikke anfaegtet de nye reglers lovlighed i foerst omtalte henseende, altsaa reglen om direkte udbetaling af tillaeggene til den person, i hvis varetaegt boernene befinder sig .

12 Derimod har han gjort gaeldende, at de nye regler i den anden henseende, altsaa anvendelsen af justeringskoefficienten for vedkommende persons bopaelsland paa familietillaeggene, indebaerer en tilsidesaettelse af princippet om lige behandling af tjenestemaendene .

13 Der skal i den forbindelse henvises til Domstolens dom af 19 . november 1981 ( Benassi mod Kommissionen, 194/89, Sml . s . 2815 ), hvori det fastslaas, at anvendelsen af justeringskoefficienterne paa loenningerne skal sikre alle tjenestemaend et vederlag med samme koebekraft uanset tjenestested .

14 Det samme gaelder for anvendelsen af justeringskoefficienterne paa familietillaeg, naar disse tillaeg udbetales til tjenestemanden selv .

15 Det maa dernaest fremhaeves, at familietillaeggene vel er en del af tjenestemandens vederlag, men at de ikke er bestemt til at sikre tjenestemandens men derimod hans boerns underhold . Det er derfor i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, at familietillaeggene, ved udbetaling, ikke til tjenestemanden, men derimod til en anden person, der har boernene i varetaegt, korrigeres med den justeringskoefficient, der er gaeldende for sidstnaevnte persons bopaelsland .

16 Af det anfoerte fremgaar i det hele, at tilfoejelsen af et stk . 4 til vedtaegtens artikel 67 har til formaal at sikre lige behandling af boernene ved udbetaling af ydelser med samme koebekraft til dem, der har boernene i varetaegt .

17 Sagsoegeren kan desuden ikke paaberaabe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning til stoette for et krav om bibeholdelse af fordele, han havde i henhold til tidligere gaeldende regler .

18 Sagsoegerens anbringende om, at stk . 4, der blev tilfoejet vedtaegtens artikel 67, er ulovlig, maa derfor forkastes .

19 Sagsoegeren har imidlertid fremfoert forskellige grunde, der efter hans mening maa foere til, at de nye regler ikke kan anvendes i hans tilfaelde .

20 Han har for det foerste gjort gaeldende, at en anvendelse efter bogstaven af vedtaegtens artikel 67, stk . 4, for hans vedkommende ville foere til en absolut ubillig situation i strid saavel med hans egne som hans mindreaarige soens interesser .

21 Dette anbringende savner grundlag . Vedtaegtens artikel 67, stk . 4, regulerer uden forskel forholdene for samtlige tjenestemaend, der har forsoergerpligt over for et eller flere boern, der er i en anden persons varetaegt . I saa henseende er der ikke noget usaedvanligt ved sagsoegerens situation . Det bemaerkes foelgelig, at det tvaertimod ville vaere undladelsen af at anvende de nye regler paa sagsoegerens forhold, der ville have indebaaret en ubillig behandling af de oevrige modtagere af tillaeg, hvis forhold svarer til sagsoegerens .

22 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at Domstolens administration ved anvendelsen af de nye regler har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik samt tilsidesat sin omsorgspligt .

23 Disse anbringender maa forkastes . Af princippet om god forvaltningsskik foelger, at den kompetente myndighed skal anvende gaeldende bestemmelser rigtigt . Hertil foejes, at en tjenestemand ikke under henvisning til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kan modsaette sig, at en ny forordningsbestemmelse anvendes forskriftmaessigt for hans vedkommende .

24 Sagsoegeren har endelig ogsaa gjort gaeldende, at der bliver tale om en forarmelse for ham og hans soen .

25 Ogsaa dette sidste anbringende maa forkastes . Det bemaerkes hertil alene, at nedsaettelsen af det til sagsoegerens tidligere hustru udbetalte beloeb i drachmer er en foelge af lovgivers oenske om at sikre samtlige modtagere ydelser med samme koebekraft uanset hvor de er bosiddende .

26 Sagsoegerens foerste paastand maa derfor forkastes .

De oevrige paastande

27 Da sagsoegerens foerste paastand ikke kan tages til foelge, findes det ufornoedent at tage stilling til de oevrige paastande .

Sagens omkostninger

28 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen .

29 I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af ansatte ved Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .