DOMSTOLENS DOM

AF 16. DECEMBER 1963

Forges de Clabecq mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab

Sag 14/63

Processprog: Fransk

Angående:

Annullationssøgsmål mod en individuel beslutning af 5. december 1962 fra Den Høje Myndighed, som blev meddelt sagsøgeren den 23. januar 1963, og som i den skrotmængde, der lå til grund for afgiftspåligningen, inkluderede 20682 tons skrot, som sagsøgeren påstår at have købt før den 1. april 1954, der var ikrafttrædelsesdatoen for beslutning nr. 22/54 af 26. marts 1954, men som han først modtog efter denne dato.

Domskonklusion:

1.

Søgsmål 14/63 forkastes, da det findes at savne fornødent grundlag.

2.

Sagsomkostningerne ophæves, og hver af parterne bærer deres egne udgifter.

Generaladvokatens forslag til afgørelse :

at den anfægtede beslutning annulleres;

at sagen hjemvises til Den Høje Myndighed, for at den kan træffe de foranstaltninger, som annullationen af beslutningen medfører; og at sagsomkostningerne bæres af Den Høje Myndighed.

Sammendrag

1.

Annullationssøgsmål — søgsmålsinteresse — bedømmelse

2.

Fœllesmarked — skrot — udligningsordning — virkninger — nødvendigt fœlles kriterium for disse virkningers indtræden

3.

Skrot — udligning som forstået i beslutning nr. 22/54 — købt skrot — begreb — fœlles-skabstilknytning som kriterium

4.

Sagsomkostninger — ophævelse — ganske særlig grund

(Procesreglementet, artikel 69, stk. 2)

1.

Interessen i et annullationssøgsmål må bedømmes ud fra tidspunktet for sagsanlægget.

2.

Det er nødvendigt at anvende et fælles kriterium med henblik på fastlæggelsen af, hvornår virkningerne af udligningsordningen indtræder såvel med hensyn til gennemførelsen af beskatningen af købt skrot som med hensyn til udligningsbetalingerne for importeret skrot.

3.

Alt skrot, der købes med henblik på fællesskabsproduktion, er underkastet udligningsafgiften i medfør af beslutning 22/54; denne fællesskabstilknytning bestemmes efter tidspunktet for virksomhedernes modtagelse af skrottet.

4.

Hvis en mangelfuld affattelse af en institutions retsakt er hovedårsagen til et søgsmål, er dette en ganske særlig grund til at ophæve sagsomkostningerne.