ECO/580
En digital euro
UDTALELSE
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
En digital euro
(initiativudtalelse)
|
Kontakt
|
eco@eesc.europa.eu
|
|
Sagsbehandler
|
Krisztina PERLAKY-TÓTH
|
|
Dokumentets dato
|
12/10/2022
|
Ordfører: Juraj Sipko
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
28/01/2022
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
06/10/2022
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
48/0/0
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Den hastige teknologiske innovation i den finansielle sektor har ført til, at centralbanker rundt om i verden gradvis er begyndt at udvikle digitale valutaer. I lighed med andre centralbanker i verden vedtog Den Europæiske Centralbank (ECB-Eurosystemet) i juli 2021 en beslutning om at iværksætte en "undersøgelsesfase" forud for en eventuel indførelse af en digital euro. EØSU glæder sig over, at ECB fortsætter arbejdet hen imod at indføre en digital euro. I øjeblikket følger ECB-Eurosystemet en trinvis tilgang hen imod indførelsen af en digital euro, som følger en fastlagt tidslinje. Der er dog endnu ikke truffet nogen afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en digital euro.
1.2Økonomisk og digital inklusion er efter EØSU's opfattelse meget vigtigt i forbindelse med indførelsen af en digital euro. Udvalget forventer derfor, at den digitale euro vil være til gavn for alle i euroområdet. Den digitale euro bør gøre det muligt at foretage betalingstransaktioner hurtigere og mere effektivt.
1.3EØSU bemærker, at den digitale euro vil udgøre en ny form for penge. I denne forbindelse understreger udvalget, at lige som der skal tages højde for alle de positive aspekter og muligheder i forbindelse med overvejelserne om vedtagelsen, bør alle de potentielle risici også udpeges, navnlig i forhold til den finansielle sektor. I forbindelse med udformningen af den digitale euro er det derfor nødvendigt at tage højde for overvågning af, tilsyn med og forvaltning af de potentielle risici, der er knyttet til den.
1.4Efter EØSU's opfattelse er finansiel stabilitet et af de centrale spørgsmål i forbindelse med indførelsen af en digital euro. Derfor er det vigtigt, at ECB løbende under denne proces træffer alle nødvendige foranstaltninger på tilsynsområdet for at imødegå ulovlige transaktioner, navnlig med henblik på forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt for at bekæmpe cyberangreb.
1.5EØSU mener, at der i forbindelse med forberedelserne af en eventuelt digital euro er mulighed for at gøre betalingssystemet mere effektivt og konkurrencedygtigt. Den digitale euro kunne mindske risici og samtidig fremme den finansielle stabilitet.
1.6EØSU støtter de skridt, som ECB-Eurosystemet har taget i retning af at indføre en digital euro. Da dette er et meget komplekst projekt, som også i høj grad påvirkes af den aktuelle dynamiske udvikling af innovative teknologier, er det vigtigt, at ECB skitserer forskellige muligheder for udformningen. Tilsvarende vil det være vigtigt at sikre mulighed for såvel online- som offlinetransaktioner. I forbindelse med grænseoverskridende betalingstransaktioner er det endvidere nødvendigt, at systemerne er indbyrdes kompatible.
1.7EØSU følger nøje og vil også fremover følge ECB's arbejde med at vedtage en digital euro. Efterhånden som beslutningsprocessen på ECB-Eurosystem-niveau skrider frem, er det derfor vigtigt, at der træffes alle væsentlige og systematiske foranstaltninger for at udvælge den mest hensigtsmæssige model, som sikrer finansiel inklusion, finansiel stabilitet og beskyttelse af privatlivets fred. ECB undersøger og vurderer i øjeblikket forskellige muligheder for udformningen.
1.8Da dette er et kompliceret og krævende projekt, som vedrører alle indbyggere i EU's medlemsstater, understreger EØSU, at det er nødvendigt at inddrage civilsamfundet i de næste faser af forberedelsen, forhandlingerne og drøftelserne vedrørende indførelsen af en digital euro.
2.Generelle bemærkninger
2.1Den fortsatte teknologiske udvikling fører til en hastig digitalisering på tværs af alle økonomiske sektorer, herunder den overordnede samfundsstruktur. Den hurtige teknologiske innovation og effekterne af den ses også i den finansielle sektor og i institutioner, som tilbyder betalingstjenester. Den hastige digitaliseringsproces finder også fortsat sted i den offentlige sektor.
2.2Centralbanker i hele verden diskuterer og beslutter i øjeblikket, om der bør indføres en digital centralbankvaluta. Aktuelt har centralbankerne i Bahamas og Nigeria vedtaget en digital valuta som lovligt betalingsmiddel. Desuden er over 110 lande i hele verden i færd med at undersøge muligheden for at indføre en digital valuta.
2.3Folkerepublikken Kina har som den første G20-stat med succes iværksat et digitalt valutaprojekt, som indtil videre ikke er sammenkoblet med andre centralbanker i verden. I januar 2022 offentliggjorde USA's Federal Reserve System en undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre en digital dollar.
2.4Omkring 90 % af centralbankerne, som står for 95 % af det globale BNP, overvejer i øjeblikket at vedtage en digital valuta. Omkring halvdelen af verdens centralbanker er i færd med at udvikle eller gennemføre specifikke tests i forbindelse med indførelse af digitale centralbankvalutaer. Desuden agter to tredjedele af centralbankerne at indføre en digital centralbankvaluta til detailbetalinger på kort eller mellemlang sigt.
2.5Der er generel enighed om, at der som følge af centralbankernes indførelse af digitale valutaer kan forventes lavere omkostninger og mere effektive, hurtige og sikre betalingstransaktioner.
2.6Denne proces, hvor centralbankerne vedtager digitale valutaer, er knyttet til den dynamiske udvikling på markedet for kryptovalutaer. Desuden har udbruddet af covid-19 og den hastige spredning af sygdommen sat yderligere skub i denne digitaliseringsproces.
2.7Når der træffes beslutninger om at indføre digitale centralbankvalutaer, er det vigtigt at tage hensyn til den indvirkning, et sådant skridt vil have på den makrofinansielle stabilitet. Stater, som har besluttet at vedtage og potentielt gennemføre digitale valutaer, forventes at opleve markante fordele, ikke kun med hensyn til operationernes hastighed, effektivitet og omfang, men også med hensyn til et betalings- og afviklingssystem, som fungerer uden afbrydelser.
2.8Den Europæiske Centralbanks (ECB) indførelse af en digital euro bør have som mål at bevare offentlige penges rolle som ankeret i betalingssystemerne og samtidig bidrage til Europas strategiske autonomi og økonomiske effektivitet. Den bør desuden bidrage til et mere retfærdigt, mangfoldigt og robust europæisk marked for detailbetalinger og samtidig sikre en høj grad af privatliv og sikkerhed. Eurosystemet er forpligtet til at give mulighed for høje standarder med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred. Det vil imidlertid være nødvendigt at integrere højere niveauer af privatlivsbeskyttelse i den lovgivningsmæssige ramme end dem, der findes i de nuværende betalingsløsninger.
3.Væsentlige bemærkninger
3.1EØSU påpeger, at ECB bør fokusere på at mindske og fjerne potentielle risici i forbindelse med indførelsen af en digital euro. Hvad angår selve den digitale euro, er flere forskellige modeller til drøftelse, herunder modeller, som er baseret på tredjepartsvalidering og peer-to-peer-validering og med offline- eller onlinefunktionalitet.
3.2EØSU forventer, at ECB's strategi for vedtagelsen af en digital euro kommer til at omfatte en undersøgelse af enhver risici forbundet hermed og et fokus på at træffe foranstaltninger for at eliminere de potentielle risici.
3.3EØSU understreger, at ECB's planer om at indføre en digital euro også bør fokusere på at opretholde finansiel stabilitet og sikre en gnidningsfri monetær omstilling. Det vil derfor være vigtigt, at der gennemføres yderligere dybtgående analyser af en digital euros forskellige designelementer, herunder af den digitale euros fremtidige indvirkning på den makrofinansielle stabilitet.
3.4EØSU forventer, at den teknologiske udviklingsproces også bliver nødt til at tage hensyn til andre potentielle risici, som er knyttet til denne proces. ECB's strategi for den digitale euro kommer derfor til at stå over for to udfordringer, nemlig på den ene side at sikre finansiel stabilitet og en gnidningsfri omstilling af den monetære politik, og på den anden side at sikre en dynamisk teknologisk udviklings- og innovationsproces.
3.5EØSU forventer, at det vil være nødvendigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger mod terrorfinansiering og andre ulovlige operationer, når der foretages udlandsbetalinger. I denne henseende ser EØSU store muligheder for et gensidigt fordelagtigt internationalt samarbejde og koordinering mellem centralbanker og internationale monetære finansielle og økonomiske institutioner.
3.6EØSU bemærker, at der ved vurderingen af de forskellige pengeformer bør tages hensyn til de funktioner, de udfører, dvs. funktionerne værdiopbevaring, regningsenhed og betalingsmiddel. En digital euro bør primært anvendes som et betalingsmiddel og ikke blive et instrument for finansielle investeringer for at undgå negative konsekvenser for den finansielle sektor.
3.7EØSU er af den opfattelse, at det for at opnå den maksimale effekt med hensyn til denne betalingsfunktion er vigtigt, at der bliver stillet tilstrækkeligt med midler til rådighed uden begrænsninger. EØSU peger også på, at det er vigtigt, at både fysiske og juridiske personer accepteres i gensidige betalings- og afviklingsrelationer. Det er imidlertid vigtigt, at der etableres værktøjer til at undgå, at den digitale euro anvendes til investeringsformål.
3.8EØSU forventer, at ECB kommer til at håndtere visse udfordringer i forbindelse med overvejelserne om at indføre en digital euro, navnlig med hensyn til betalingernes sikkerhed og effektivitet, finansiel inklusion, herunder finansiel stabilitet og den pengepolitiske transmission osv. Private selskabers planer om at indføre digitale valutaer har fremskyndet projekter vedrørende digitale centralbankvalutaer. Det er meget vigtigt, at ECB foregriber yderligere konkurrence fra den private sektors digitale valutaer
.
3.9EØSU påpeger, at det er vigtigt, at ECB beslutter, hvilke vilkår der skal gælde for at forhindre et potentielt markedssvigt. Det vil også være nødvendigt at beslutte, hvordan man vil håndtere private banker samt finansielle institutioner, som tilbyder ind- og udlandsbetalingstjenester. ECB skal derfor træffe en vigtig beslutning i forberedelsesfasen om, hvilken model for digitale centralbankvalutaer der skal anvendes.
3.10I øjeblikket er følgende modeller anerkendt for centralbankers digitale valutaer: den direkte model, den indirekte model, den formidlede model og hybridmodellen. EØSU påpeger endvidere, at en af de største udfordringer ved gennemførelsen af en af de mulige modeller for ECB's digitale valuta vil være interoperabiliteten mellem centralbanker.
3.11EØSU forventer, at grænseoverskridende betalingssystemer til detailbetalinger, som benytter den digitale euro, vil være tilstrækkeligt hurtige, billigere, mere gennemsigtige, mere sikre og langt mere tilgængelige.
3.12EØSU understreger, at sammenkoblingen af detailbetalinger vil gøre det lettere at gennemføre individuelle transaktioner under de forskellige modeller, som vedtages af de enkelte centralbanker i forbindelse med indførelsen af den digitale euro. Jo bedre interoperabiliteten mellem betalingstjenesteudbyderne er, jo større vil tilfredsheden være hos brugere og tjenesteudbydere.
3.13EØSU mener, at den digitale euro skal betragtes som en ny form for penge. Den teknologiske innovation fører til to former for digitale valutaer, nemlig a) centralbankernes digitale aktiver og b) private digitale aktiver. I denne forbindelse skal der ikke kun tages hensyn til den potentielle konkurrence, men også til den digitale euros status i internationale monetære relationer som den næstvigtigste reservevaluta.
4.Særlige anbefalinger
4.1EØSU påpeger, at hvis der indføres en digital euro, vil ECB i samarbejde med forretningsbankerne sikre, at der stadig stilles kontanter til rådighed, og at kontanter fortsat kan benyttes i detailforretninger.
4.2EØSU påpeger, at ECB bør overvåge alle potentielle risici. "Stablecoin" vil være en vigtig foranstaltning til at sikre valutaens stabilitet i blockchainsystemet. Det vil derfor være vigtigt at specificere, hvordan ECB vil håndtere denne form for digital valuta – stablecoin – som også kunne knyttes til den digitale euro.
4.3EØSU understreger, at kontanter fortsat vil være meget vigtige, for at en valuta er inkluderende. Visse grupper i samfundet – navnlig ældre og finansielt sårbare mennesker – har ikke altid adgang til digitale konti og kreditkort. For dem er kontanter det eneste betalingsmiddel. Desuden er kontanter en beskyttelse mod overdreven indtrængen i borgernes privatliv. Den voksende mængde pengesedler i økonomien vidner om, at der er tillid til denne form for penge, sandsynligvis også efter og på grund af finanskrisen i 2008.
4.4EØSU bemærker, at næsten alle verdens centralbanker, der indtil videre har vedtaget en strategi for indførelse af en digital centralbankvaluta, ønsker at indføre den og er i færd med at teste formen, systemet, designet og modellen for deres fremtidige digitale valutaer.
4.5EØSU er opmærksom på det dilemma, som ECB står over for som følge af den teknologiske innovationsproces med hensyn til, hvordan man kan fortsætte den igangværende digitaliseringsproces for euroen, sikre forbindelser til andre centralbankers digitale valutaer og samtidig sikre finansiel inklusion og makroøkonomisk og finansiel stabilitet.
4.6EØSU forventer ikke, at indførelsen af en digital euro kan ses som en løsning på alle de problemer, der er knyttet til den igangværende teknologiske revolution. Der kan forventes en markant nedgang i kontante betalingsmetoder. Desuden vil det være nødvendigt at behandle spørgsmålet om monetær suverænitet, ikke mindst som støtte for digitaliseringsprocessen i forbindelse med udlandsbetalinger og -overførsler, herunder håndtering af det centrale spørgsmål om finansiel inklusion. Det er alt sammen ubesvarede spørgsmål, som ECB stadig står over for i dag.
4.7EØSU bemærker, at der ikke kan anvendes en standardmodel for en digital euro for alle medlemsstaterne, da der er nationale forskelle. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til anvendelsesområdet for den digitale euro i hvert enkelt land i forbindelse med omstillingen til en digital euro. Den digitale euro vil blive tilbudt til alle borgere i euroområdet, lige som kontanter tilbydes til alle borgere i euroområdet, uanset deres land. Brugen af den kan være forskellig afhængigt af de enkelte landes vaner og normer.
4.8EØSU forstår, at det i forbindelse med udformningen af de forskellige elementer ved indførelsen af den digitale euro vil være vigtigt at tage særligt hensyn til betingelserne for beskyttelse af privatlivets fred samt til timingen af markedslanceringen. Det vil også være vigtigt at bruge den nuværende infrastruktur og den nye tekniske arkitektur til at sikre betalingstransaktionernes og -procedurernes sikkerhed med hensyn til kundeidentifikation.
4.9EØSU mener, at den digitale euro i virkeligheden vil komme til at omfatte en høj grad af beskyttelse af privatlivets fred. Selv om der endnu ikke er fastlagt en præcis tidsramme, er det meget vigtigt at foretage grundige forberedelser i denne fase. EØSU bemærker desuden, at ECB i forbindelse med udstedelsen af en digital euro vil tage hensyn til alle krav vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men dette betyder ikke, at ECB selv vil foretage KYC-kontrollerne (know-your-customer). Disse kan f.eks. blive foretaget af overvågede enheder, afhængigt af udformningen af den digitale euro.
4.10EØSU er af den opfattelse, at det også vil være vigtigt at analysere den nationale suverænitet samt indvirkningen på det europæiske banksystem. Selv om hele det europæiske betalingssystem i dag ikke er helt ensartet, er det en stor fordel, at det er tilgængeligt for både fysiske og juridiske personer. Indtil nu, og siden den globale finanskrise, har det været relativt effektivt, stabilt og sikkert.
4.11EØSU opfordrer til, at bankunionen færdiggøres. En komplet og ægte bankunion ville være gavnlig med hensyn til yderligere at styrke den europæiske banksektors modstandsdygtighed og ensartethed. Dette er også afgørende og gavnligt i lyset af en potentiel digital euro.
4.12EØSU peger på, at forretningsbanker i lande i euroområdet i dag nyder godt af gunstige vilkår for betalingstransaktioner. På denne baggrund må det forventes, at forretningsbankerne og andre enheder i den finansielle sektor, herunder enheder, som leverer betalingstjenester, vil samarbejde intenst med ECB om at udforme og indføre den digitale euro.
4.13Det er nødvendigt, at der i forbindelse med indførelsen og gennemførelsen af digitale centralbankvalutaer i landene i euroområdet tages hensyn til mindst de følgende, meget vigtige aspekter:
I)Når den digitale euro vedtages som det grundlæggende betalingsmiddel, skal det fortsat være muligt at gennemføre betalingstransaktioner i kontanter.
II)Den digitale euro skal være anvendelig og tilgængelig inden for euroområdet og potentielt også i udlandet.
III)Digitaliseringsprocessen bør indebære, at den digitale euro kan anvendes i transaktioner under de nye betingelser, som ikke fandtes for kontante betalinger.
4.14EØSU forventer, at ECB forbereder og er indstillet på at gennemføre en række foranstaltninger med henblik på at indføre en digital euro i overensstemmelse med den vedtagne tidsramme. EØSU understreger desuden behovet for et meget tæt samarbejde om at sikre en høj grad af sammenkobling af betalingssystemer, ikke kun inden for medlemsstaterne i euroområdet, men også med andre centralbanker rundt omkring i verden og med relevante monetære finansielle institutioner, som også vil levere den nødvendige tekniske bistand.
4.15Indførelsen af en digital euro kræver, at der fastlægges en hel række væsentlige og systemiske betingelser til at sikre, at den fungerer effektivt. Da det vil påvirke alle borgere i euroområdets medlemsstater, herunder EU-medlemsstaterne, er der et klart behov for at inddrage civilsamfundet, forskningsinstitutioner og den akademiske verden i de næste faser af drøftelserne om vedtagelsen og indførelsen af en digital euro.
Bruxelles, den 6. oktober 2022
Stefano Palmieri
Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
______________