INT/959
Beretning om konkurrencepolitikken 2020
UDTALELSE
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Beretning om konkurrencepolitikken 2020
[COM(2021) 373 final]
Ordfører: Giuseppe Guerini
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 28/10/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
|
|
Vedtaget i sektionen
|
18/11/2021
|
|
Vedtaget på plenum
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
.../.../...
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU understreger vigtigheden af at tilpasse og omforme EU's konkurrencepolitik i takt med de hurtige sociale og økonomiske forandringer, vi er vidne til. Det er bydende nødvendigt løbende at tilpasse lovgivningsrammen og håndhævelsesprioriteterne, så de altid er tidssvarende.
1.2EØSU værdsætter, at den europæiske økonomi takket være den fleksibilitet, Kommissionen har tilladt på statsstøtteområdet, er kommet igennem covid-19-krisen med betydelig offentlig, statslig støtte.
1.3EØSU mener, at det er lykkedes Kommissionen at finde en fornuftig balance mellem det hidtil usete presserende behov for at smidiggøre statsstøttereglerne og det samtidige behov for at sikre et minimum af lovgivning og en generel kontrol fra Kommissionens side for at begrænse uforholdsmæssigt store uligheder i det indre marked som følge af medlemsstaternes forskellige kapacitet til yde finansiel støtte til deres nationale økonomi.
1.4For så vidt angår forholdet mellem kartelreglerne (artikel 101 i TEUF) og pandemikrisen, bifalder EØSU, at Kommissionen hurtigt vedtog en meddelelse, hvis sigte var at fremme samarbejdsprojekter mellem virksomheder for at afhjælpe forsyningsknapheden på basale varer og tjenesteydelser under pandemien Det var et eksempel på en hurtig og hensigtsmæssig tilpasning af Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler til den konkrete sociale, økonomiske og sundhedsmæssige situation, der opstod i løbet af 2020.
1.5EØSU bifalder endvidere, at Det Europæiske Konkurrencenetværk, der søger at koordinere de nationale konkurrencemyndigheders og GD COMP's aktiviteter, var i stand til at udtrykke en klar fælles holdning til anvendelsen af konkurrencereglerne under covid-19-sundhedskrisen med henblik på at forhindre en eventuel udnyttelse og opportunistisk adfærd, der især er skadelig i krisetider.
1.6EØSU anser Kommissionens lovforslag vedrørende konkurrence på de digitale markeder for meget nyttige i forhold til at opnå harmoniserede regler, der kan skabe tiltro hos borgerne, forbrugerne og SMV'erne (især mikrovirksomhederne) til, at konkurrencestrukturen på markederne på den ene side og personoplysninger på den anden side er ordentligt beskyttet. Disse oplysninger og deres anvendelsen bør forstås dels som beskyttelse af enkeltpersoner og deres frihedsrettigheder, dels som konkurrencefaktorer af afgørende strategisk betydning.
1.7EØSU værdsætter Kommissionens vilje til at tydeliggøre, hvorvidt konkurrencereglerne finder anvendelse på kollektive overenskomster for udbydere af tjenester inden for den digitale økonomi og på digitale platforme, der ikke altid passer ind i de beskæftigelseskategorier, som arbejdsretten traditionelt opererer med. Denne tydeliggørelse er påkrævet for at forhindre eventuelle negative konsekvenser for tjenesteudbyderne som følge af anvendelse af konkurrenceretten.
1.8Med henvisning til EU-Domstolens dom i Tercassagen gør EØSU opmærksom på, at garantiordninger for privatfinansierede banker, hvori staten ikke har bestemmende indflydelse, må anses for undtaget fra EU's statsstøtteregler, eftersom de ikke udgør statslig indgriben i økonomien, men snarere er et udtryk for en gensidig privat solidaritetsordning mellem kreditinstitutioner, der involverer private midler og ikke statens midler.
1.9EØSU håber, at Kommissionen vil samordne konkurrencepolitikken med andre politikker af strategisk relevans for de europæiske virksomheder, f.eks. de internationale handelspolitikker. Det ville være en positiv udvikling i betragtning af, at virksomheder fra tredjelande ofte opnår konkurrencemæssige fordele i forhold til europæiske virksomheder som følge af uretfærdig statsstøtte og produktionsmodeller, der ikke er forenelige med de europæiske værdier og principper, der er fastlagt i EU-traktaterne og EU-lovgivningen.
2.Indledning
2.1Kommissionens 50. årsberetning om konkurrencepolitikken 2020 har et stærkt fokus på initiativerne for at dæmme op for de sociale og økonomiske konsekvenser af den globale covid‑19-pandemi.
2.2Der er tale om den første beretning om konkurrencepolitikken efter fornyelsen af Europa‑Parlamentet og gennemførelsen af Brexit samt den første beretning fra Kommissionen under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen.
2.3Håndhævelsen af EU's konkurrenceregler har i årenes løb på afgørende vis bidraget til realiseringen af en social markedsøkonomi, jf. traktaterne om EU's oprettelse, således at EU kan kombinere europæiske værdier som vækst og konkurrenceevne med lige så vigtige værdier som retfærdighed og solidaritet i et indre marked, der er både konkurrencedygtigt og inklusivt.
2.4De senere års hastige og uventede forandringer på sundhedsområdet og det sociale, teknologiske og økonomiske område understreger vigtigheden af en konkurrencepolitik, der konstant kan ajourføres og udvikles i takt med forandringerne, så lovgivningsrammen og håndhævelsesprioriteterne altid er tidssvarende.
2.5I 2020 oplevede vi en af de værste globale kriser nogensinde, og det er nu klart, at EU's indsats og reaktionsevne hjalp de europæiske virksomheder og borgere med komme igennem en krise uden fortilfælde i kraft af betydelig offentlig, statslig støtte, der kunne ydes som følge af den fleksibilitet, Kommissionen tillod på statsstøtteområdet. Konkurrencepolitikken har således udvist en stor evne til at tilpasse sig uventede og ekstreme situationer.
2.6EU har desuden været i stand til at iværksætte en egentlig stimulusplan, der skal få de nationale økonomier på sporet mod en solid genopretning, der kan genskabe tilliden på markederne, idet tilførsel af midler til medlemsstaterne er kombineret med nøje overvågning med henblik på at undgå uforholdsmæssigt store markedsforvridninger og skadelige konsekvenser for økonomien.
2.7Med det sigte at konkurrencepolitikken også i fremtiden skal være effektiv og fleksibel, glæder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) sig over styrkelsen af den privatretlige håndhævelse af kartelreglerne som fremhævet i Kommissionens beretning, og som er en følge af vedtagelsen af direktivet fra 2014.
2.8EØSU støtter desuden Kommissionens igangværende evaluering af, om der behov for at revidere de gældende statsstøtteregler for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse især i forhold til sundhedstjenester og sociale tjenester af afgørende betydning for den sociale samhørighed i EU.
2.9EØSU håber, at Kommissionen vil samordne konkurrencepolitikken og håndhævelsen af statsstøttereglerne med andre politikker, der har virkninger for de europæiske virksomheder, f.eks. de internationale handelspolitikker. Det ville især være hensigtsmæssigt i betragtning af, at virksomheder fra tredjelande ofte opnår konkurrencemæssige fordele i forhold til europæiske virksomheder som følge af uretfærdig statsstøtte og produktionsmodeller, der ikke er forenelige med de europæiske værdier og bæredygtighedsprincipper, der er fastlagt i traktaterne.
3.Konkurrencepolitik og pandemikrisen
3.1EØSU ser positivt på den fleksibilitet, Kommissionen har sikret, hvad angår statsstøttereglerne efter covid-19-krisen, med vedtagelsen af en særlig midlertidig ramme (marts 2020), der frem til januar 2021 blev ajourført fem gange i takt med pandemiens udvikling.
3.2EØSU bifalder, at Kommissionen først afklarede, hvilke foranstaltninger der kunne træffes uden forhåndsmeddelelse i henhold til de gældende regler, og samtidig gennemførte en midlertidig og fleksibel lovgivningsramme, der har gjort det muligt at yde statsstøtte uden sidestykke ved en forenklet procedure.
3.3Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (GD COMP) gav inden for denne retlige ramme tilladelse til et bemærkelsesværdigt stort antal nationale støtteordninger på meget kort tid, således som nødsituationen under pandemien krævede det, og udviste dermed en ekstraordinær operativ kapacitet.
3.4EØSU mener, at det er lykkedes Kommissionen at finde en fornuftig balance mellem det hidtil usete presserende behov for at smidiggøre statsstøttereglerne og det samtidige behov for at sikre et minimum af lovgivning og en generel kontrol fra Kommissionens side – begge med det sigte at begrænse uforholdsmæssigt store uligheder i det indre marked som følge af medlemsstaternes forskellige kapacitet til yde finansiel støtte til deres nationale økonomi.
3.5De mange forskellige støtteforanstaltninger for virksomheder inden for den midlertidige ramme – som bl.a. omfatter direkte støtte, offentlige garantier for banklån, lavtforrentede lån og kapitalandele i virksomheder – og de høje tilladte støttelofter, især efter Kommissionens seneste korrigerende foranstaltninger i januar 2021, har vist sig egnede til at håndtere krisen og repræsenterer en kvalitativ udvikling i forhold til den foregående midlertidige ramme, der blev vedtaget efter finanskrisen i 2008.
3.6For så vidt angår forholdet mellem offentlige indgreb i økonomien og statsstøttereglerne, understreger EØSU, at konkurrencereglerne også kan være vigtige i forhold til medlemsstaternes anvendelse af de EU-midler, de tilføres, og for en korrekt og ikkeforvridende gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.
3.7For så vidt angår forholdet mellem kartelreglerne, jf. artikel 101 i TEUF, og pandemikrisen, værdsætter EØSU, at Kommissionen hurtigt vedtog en meddelelse, der tager sigte på at fremme samarbejdsprojekter mellem virksomheder for at afhjælpe forsyningsknapheden på basale varer og tjenesteydelser under pandemien, og tilpassede sine traditionelle retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler til den sociale, økonomiske og sundhedsmæssige situation, der opstod i løbet af 2020.
3.8EØSU anser samtidig de gennemførelsesforordninger, som Kommissionen udstedte i april 2020 om midlertidig lempelse af anvendelsesområdet for konkurrencereglerne i de landbrugssektorer, der var hårdest ramt af covid-19-pandemien, for særligt hensigtsmæssige. Disse forordninger gjorde det muligt for landbrugere og brancheorganisationer at træffe midlertidige kollektive foranstaltninger for at stabilisere visse landbrugssektorer.
3.9I beretningen om konkurrencepolitikken 2020 beskrives desuden Kommissionens aktiviteter med hensyn til fusionskontrol med 361 anmeldte transaktioner og 352 vedtagne afgørelser, der førte til indgreb i 18 sager. Det betyder, at 76 % af samtlige anmeldte transaktioner i 2020 blev godkendt via den forenklede procedure i "første fase", hvilket viser, at procedurereglerne fungerer godt. Dette er særligt nyttigt i lyset af opsvinget i fusioner og overtagelser på globalt plan, der fremmes af den store mængde likviditet, som er til stede i øjeblikket.
3.10Endelig finder EØSU det meget betydningsfuldt, at Det Europæiske Konkurrencenetværk, der søger at koordinere de nationale konkurrencemyndigheders og GD COMP's aktiviteter, var i stand til at udtrykke en klar fælles holdning til anvendelsen af konkurrencereglerne under covid-19-sundhedskrisen med det sigte at forhindre en eventuel udnyttelse og opportunistisk adfærd, der ville være særlig forkastelig og skadelig i krisetider.
4.Digital omstilling og konkurrence
4.1Den digitale omstilling og udvikling af økonomien baseret på ny informations- og kommunikationsteknologi rejser nye og vigtige spørgsmål for konkurrencen. EØSU finder det derfor vigtigt, at EU-institutionerne griber ind med hensigtsmæssige regler.
4.2EØSU har allerede udtalt sig om Kommissionens tre store lovgivningsforslag om regulering af den digitale økonomi, nemlig forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder), forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk datastyring (forordning om datastyring).
4.3Det fælles tema for de tre EØSU-udtalelser om disse spørgsmål vedrører behovet for, at EU indfører harmoniserede regler, der kan skabe tiltro hos borgerne, forbrugerne og SMV'erne (især mikrovirksomhederne) til, at konkurrencestrukturen på markederne på den ene side og personoplysninger på den anden side er tilstrækkeligt beskyttet. Disse oplysninger og deres anvendelse bør forstås på to måder: dels som beskyttelse af enkeltpersoner og deres frihedsrettigheder, dels som konkurrencefaktorer af afgørende strategisk betydning.
4.4På denne baggrund er reelt konkurrencedygtige og åbne markeder afgørende for at undgå, at digitale platforme, der optræder som gatekeepers, misbruger deres markedsposition, således at man sikrer, at nye og fremtidige digitale virksomheder kan udvikle sig til gavn for innovationen, væksten og i sidste ende forbrugervelfærden.
4.5EØSU anser de lovforslag, Kommissionen fremsatte i løbet af 2020, for et egnet udgangspunkt for en retlig ramme, der bør finjusteres gennem årene via en konstant ajourføring af reguleringen af sektoren og af konkurrencereglerne i forhold til de markedsstrukturer, der gradvis opstår med udviklingen af den digitale økonomi.
4.6I denne forbindelse er det vigtigt, at der sikres lige vilkår med hensyn til adgang og konkurrenceevne for de forskellige aktører på de digitale markeder, dels for at sikre en bedre funktion af det indre marked, dels for at undgå konkurrenceforvridninger af hensyn til forbrugerne og de europæiske virksomheder, idet der også må tages passende og større hensyn til de sociale følger af den retlige ramme for den digitale økonomi.
4.7EØSU glæder sig på den baggrund især over følgende passage på side 27 i Kommissionens beretning: "Den sociale markedsøkonomi er et fundament, som EU bygger på, og som støttes af EU's konkurrencepolitik. Mennesker og virksomheder trives, hvis økonomien arbejder til deres fordel". Udvalget håber på en konkretisering af dette princip i analysen og evalueringen af gennemførelsen af konkurrencepolitikken.
5.Konkurrence og kollektive overenskomster
5.1Udviklingen af den digitale økonomi og af digitale platforme har store konsekvenser ikke kun for markedsstrukturen, men også for arbejdsmiljøet og for den måde, folk arbejder på, idet den skaber nye job- og udviklingsmuligheder. Som bekendt er der dog også nogle mulige problemer forbundet med arbejdsforholdene for tjenesteudbyderne, som med fordel kunne organisere sig og optræde kollektivt.
5.2EØSU værdsætter derfor Kommissionens vilje til virkelig at tydeliggøre, hvorvidt konkurrencereglerne finder anvendelse på kollektive overenskomster for udbydere af tjenester inden for den digitale økonomi og på digitale platforme, der ikke altid passer ind i de beskæftigelseskategorier, som arbejdsretten traditionelt opererer med.
5.3Selv om det for nogen tid siden blev slået fast i Domstolens retspraksis, at konkurrencereglerne ikke finder anvendelse på kollektive overenskomster mellem arbejdstagere og virksomheder, udestår der fortsat en række uklarheder om, hvorvidt og i hvilken udstrækning konkurrencereglerne finder anvendelse på kollektive overenskomster for selvstændige tjenesteudbydere.
5.4Det ville derfor være hensigtsmæssigt med større retssikkerhed og forudsigelighed på området for at fjerne lovgivningsmæssige usikkerheder, der potentielt kan medføre ineffektivitet og udgifter til regelefterlevelse. Samtidig skal man være opmærksom på, at tjenesteudbyderne kan have interesse i at organisere sig effektivt for at opnå bedre forhold og en ramme, hvor de er bedre beskyttet under udøvelsen af deres aktiviteter.
6.Konkurrence og klima- og miljømål
6.1EU's ambitiøse klimadagsorden og den strategiske dagsorden, som den europæiske grønne pagt skal fremme, bliver vanskelig at gennemføre, hvis der ikke foretages visse nødvendige tilpasninger af konkurrencepolitikken og især statsstøttereglerne, incitamentsprogrammer og finansiering til grøn innovation.
6.2Konkurrencepolitikken kan således spille en aktiv rolle i forbindelse med opfyldelsen af EU's klima- og miljømål. Der er i Kommissionens beretning beskrevet en række tiltag, især vedrørende kontrollen med statsstøtte, hvorigennem Kommissionen har vurderet og givet tilladelse til statslige foranstaltninger til fremme af den cirkulære økonomi, vedvarende energi og energieffektivitet, og EØSU bifalder og støtter disse foranstaltninger.
6.3EØSU er derfor enig i denne tilgang, men anbefaler samtidig, at der ved vurderingen af de forskellige foranstaltninger også tages hensyn til deres sociale indvirkning. Investeringerne i den cirkulære økonomi og i vedvarende energi er i mange tilfælde en mulighed for at skabe nye job bl.a. ved hjælp af instrumenter, der fremmer inklusionen af de svageste og mest sårbare grupper.
6.4Med hensyn til vedvarende energi gør udvalget opmærksomhed på den rolle, som spilles af de energifællesskaber og fællesskaber for vedvarende energi, der fremmes inden for rammerne af EU's sektordirektiver, og som gennem etableringen af horisontale netværk, ofte i form af kooperativer, fremmer borgernes direkte deltagelse i produktionen og delingen af energi fra bl.a. vedvarende kilder.
6.5EØSU mener, at inddragelse af disse interesser vil være hensigtsmæssigt med henblik på at skabe et mere varieret spektrum af aktører, der har adgang til energimarkederne og desuden tjene to formål, nemlig sikre pluralisme i erhvervslivet og skabe større konkurrence på markederne for energi og vedvarende energi.
7.Konkurrence og banksektoren
7.1Ifølge beretningen om konkurrencepolitikken 2020 blev der ikke rejst nogen nye sager om statsstøtte over for banker og finansieringsinstitutter. Kommissionen præciserer videre, at den har forlænget en række allerede eksisterende nationale støtteordninger, der giver medlemsstaterne mulighed for om nødvendigt at gribe ind for at fremme en ordentlig håndtering af vanskelige situationer eller kriser i små kreditinstitutter.
7.2EØSU gør opmærksom på betydningen af lokale og regionale banker som dem, der sikrer den nødvendige virksomhedsbiodiversitet i banksektoren, og som markedsaktører tæt på husholdninger og virksomheder i afsides liggende områder. Udvalget bifalder, at Kommissionen har godkendt en forlængelse af de ordninger, hvor der er behov for at styre en velordnet udtræden af markedet for alle banker uanset størrelse for at beskytte sparerne og værne om tilliden til den økonomiske og finansielle ramme.
7.3Under henvisning til EU-Domstolens dom i Tercassagen, der stadfæstede afgørelsen i første instans med samme konklusioner, gør EØSU opmærksom på, at garantiordninger for privatfinansierede banker, hvori staten ikke har bestemmende indflydelse, må anses for undtaget fra EU's statsstøtteregler.
7.4Den slags garantiordninger udgør nemlig ikke et statsligt indgreb i økonomien, men er snarere et udtryk for en gensidig privat solidaritetsordning mellem kreditinstitutioner og for selvorganisering ved hjælp af egne ressourcer med det formål at opretholde kontohavernes og sparernes tillid til banksystemet, herunder i tilfælde af specifikke kriser.
8.Konkurrence og skatteordninger
8.1Udfaldet af de forskellige retstvister, hvor Kommissionen har været part i sager ved EU‑Domstolen vedrørende nationale selektive skattefordele og nationale skatteafgørelser, der i første omgang blev anset for at stride mod artikel 107 i TEUF, understreger, at Kommissionen med rette ønsker at sikre en effektiv harmonisering af skattereglerne i EU gennem alle de instrumenter, der er til rådighed, herunder også gennemførelsesafgørelserne vedrørende statsstøttelovgivningen.
8.2De blandede udfald af disse afgørelser ved de europæiske domstole understreger imidlertid, at der er behov for mere effektive og mere harmoniserede EU-skatteregler ved at gennemføre den relevante handlingsplan på området, som Kommissionen godkendte i starten af 2021, og dermed også ved at vedtage passende lovgivningsinitiativer på skatteområdet for at beskytte det indre marked og dets konsolidering.
Bruxelles, den 18. november 2021
Alain Coheur
Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
_____________