|
UDTALELSE
|
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
|
Medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra LULUCF
|
|
_____________
|
|
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision
[COM(2021) 554 final]
|
|
|
|
NAT/836
|
|
|
|
Ordfører: Anastasis Yiapanis
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Europa-Parlamentet, 13/09/2021
Rådet, 17/09/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 og 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
25/11/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
08/12/2021
|
|
Plenarforsamling nr.
|
565
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
145/1/3
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU er meget engageret i bekæmpelsen af klimaændringer og er helt enig i, at der er behov for at indføre effektive og øjeblikkelige foranstaltninger. Der er behov for en samordnet indsats fra både offentlige og private enheder for at sikre aktiv inddragelse, støtte og ejerskab fra borgernes og lokalsamfundenes side og for at generere yderligere finansiering til støtte for omstillingen til en lavemissionsøkonomi.
1.2Europa er blevet ramt af hidtil usete skovbrande og oversvømmelser, som faldt sammen med rekordstore tørker og hedebølger. Intelligent og bæredygtig vandforvaltning kan i høj grad forbedre EU's kapacitet til at afbøde og bekæmpe brande og øge modstandsdygtigheden over for kraftige regnskyl, oversvømmelser og tørke.
1.3Klimaændringer og tab af biodiversitet er indbyrdes forbundne og skal håndteres sammen. Tab af levesteder, forurening, overhøstning og spredning af invasive arter skal tackles for at sikre, at de naturlige økosystemer bevares, og at landbaserede sektorers afgørende sociale og økonomiske rolle opfyldes.
1.4Medlemsstaterne bør udforme lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder landbrugere og skovforvaltere til at anvende nye bæredygtige forretningsmodeller, der fremmer biodiversitet, anvender regler for den cirkulære økonomi og skaber bæredygtig praksis inden for biomasseproduktion. EØSU efterlyser nationale genopretningsprogrammer for vådområder af høj kvalitet og mener, at der bør tages højde for vådområders emissioner så hurtigt som muligt og ikke kun fra 2026 og fremefter.
1.5Eftersom modvirkning af klimaændringer er en global udfordring, mener EØSU, at EU's indsats skal suppleres med målrettede, effektive eksterne drøftelser om øjeblikkelig global inddragelse, retfærdig byrdefordeling og fair konkurrence.
1.6EØSU opfordrer til omfattende fremme af og støtte til bæredygtige landbrugsmetoder såsom vekseldrift, genvinding af organisk affald, præcisionsdyrkning, permakultur osv. Landområderne skal forvaltes omhyggeligt i alle medlemsstater, så den rette balance mellem konkurrenceevne og bæredygtighed sikres, og der skabes de nødvendige finansieringsmuligheder. EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en lovramme for kulstofoptag i landbrugssektoren.
1.7Træbaseret og andre typer bioenergi spiller en meget vigtig rolle og bør videreføres, hvis og når biomasse produceres på en bæredygtig måde. Import af biomasse er imidlertid forbundet med specifikke risici, som ikke er omfattet af EU's lovgivningsmæssige rammer. EU's handelspolitik bør bidrage til at forhindre import af biomasse, der fører til skovrydning i oprindelseslandene.
1.8EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at foretage en omfattende vurdering af de nationale opgørelsesdata i 2025, da dataanalysen hovedsageligt er baseret på de nationale skovopgørelser, som er usammenhængende og undertiden ufuldstændige eller unøjagtige.
1.9Der er behov for opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for både iværksættere og arbejdstagere for at sikre adgang til de nyeste tilgængelige teknologier og digitale færdigheder, der øger bæredygtigheden. Arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle og skal inddrages i både planlægnings- og gennemførelsesfasen af Fit for 55-pakken.
1.10Der er behov for støtte til FoU-projekter vedrørende bæredygtigt landbrug og produktion af træbiomasse. EØSU efterlyser en skræddersyet, understøttende lovgivningsramme for SMV'er og anmoder medlemsstaterne om at overveje at skabe skatteincitamenter for at lette omstillingen.
1.11Endelig er EØSU bekymret over, at der ikke fuldt ud tages hensyn til den sociale dimension af gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Der skal lægges særlig vægt på de regioner, industrier, arbejdstagere og borgere, der vil stå over for de største udfordringer.
2.Baggrund og indledning
2.1Klimaplanen for 2030, der blev vedtaget i september 2020, fastsætter nye og mere ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissionerne til mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030 sammenlignet med den tidligere aftale om en nettoreduktion på mindst 40 %. Fit for 55‑pakken, der blev offentliggjort i juli 2021, indeholder 13 lovgivningsforslag, der har til formål at revidere den nuværende klimalovgivning, herunder LULUCF-forordningen fra 2018, og sikre en retfærdig, konkurrencedygtig og effektiv grøn omstilling fra og med 2030.
2.2Jorden forsyner samfund med fødevarer og foder, men også med råmaterialer til den biobaserede økonomi (fibre og træ til papir, tekstiler, byggematerialer og biobrændsel). Den skaber levesteder for biodiversitet og har en vigtig evne til at binde kulstof fra atmosfæren. Samtidig genererer landbrugs- og skovbrugsaktiviteter drivhusgasemissioner. LULUCF‑forordningens anvendelsesområde er blevet udvidet fra kun skove til at omfatte alle arealanvendelser (inklusiv landbrugssektoren fra og med 2031) og fastsætter bindende forpligtelser for alle medlemsstater til at overholde "no debit-reglen". Dette bør realiseres ved at iværksætte lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for sektoren, som vil sikre, at emissioner fra landarealanvendelse fuldt ud opvejes af tilsvarende optag af CO2 fra atmosfæren. I forordningen foreslås også en ny EU-forvaltningsproces, der har til formål at gøre overvågningen af medlemsstaternes emissions- og optagsberegninger mere nøjagtige.
2.3Grundlæggende skal medlemsstaterne sikre, at emissionerne fra LULUCF-sektorerne ikke overstiger optag i perioden 2021-2025, opnår det samlede nettooptag på mindst 310 mio. ton CO2 senest i 2030, opnår klimaneutralitet senest i 2035 for alle arealsektorer og registrerer negative tal derefter.
2.4Medlemsstaterne vil imidlertid være forpligtet til at fremlægge integrerede afbødningsplaner for alle arealsektorer og opfordres til at anvende avancerede digitale teknologier til overvågningsformål, herunder telemålingsobservationer, som er tilgængelige via Copernicusprogrammet (satellitbilleder med høj opløsning og væg-til-væg-satellitbilleder) og de data, der indsamles under den fælles landbrugspolitik. Desuden giver forslaget til forordning mulighed for en transaktionsproces mellem medlemsstaterne og tilskynder dem til at sigte mod at øge CO2-optag, selv ud over de fastsatte mål.
2.5Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) kan bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at opretholde og forbedre dræn og kulstoflagre. Kommissionen foreslår politikker, der skal hjælpe skovforvaltere med at sikre flere klimafordele, når de producerer træprodukter, og tilskynde landbrugerne til at anvende klimaintelligente og bæredygtige landbrugsmetoder.
3.Generelle bemærkninger
3.1Det europæiske civilsamfund er i høj grad engageret i bekæmpelsen af klimaændringer og er helt enig i, at der er behov for at indføre effektive og øjeblikkelige foranstaltninger. EØSU mener, at der er behov for en samordnet indsats fra både offentlige og private enheders side for at øge bevidstheden om det presserende behov for handling nu, sikre borgernes og lokalsamfundenes aktive inddragelse og ejerskab og for at generere yderligere midler til støtte for omstillingen til en lavemissionsøkonomi. EU kan ikke længere spilde tid på langvarige drøftelser.
3.2LULUCF-sektoren har reduceret sit nettooptag af CO2 med en femtedel, hovedsageligt på grund af øget skovhugst og manglende incitamenter. Desuden har Europa været ramt af hidtil usete skovbrande og oversvømmelser, som faldt sammen med tørker og hedebølger uden fortilfælde. Skovene har også været særligt sårbare over for insektudbrud med vådområder, der lider under vedvarende forringelse. Der kan opnås betydelige stigninger i drænet til relativt lave omkostninger, men foranstaltningerne skal intensiveres inden for alle arealanvendelser, herunder forbedret forvaltning af skovarealer og dyrkede arealer samt skovrejsning.
3.3EØSU påpeger, at der er forskellige måder at øge kulstofbindingen på, bl.a. arealforvaltning, skovfornyelse og genopretning af naturlige økosystemer. Klimaændringer og tab af biodiversitet er indbyrdes forbundne og skal håndteres sammen. Det er nødvendigt at tackle tab af levesteder, forurening, overhøstning og spredning af invasive arter for at sikre, at de naturlige økosystemer bevares, og at landbaserede sektorers afgørende sociale og økonomiske rolle opfyldes.
3.4Medlemsstaterne bør udarbejde nationale strategier for bevarelse og genfugtning af tørvemoser af høj kvalitet, da de udgør en vigtig mulighed for at beskytte og øge kulstoflagrene i organisk jord og sikre genopretning af biodiversiteten. EØSU mener derfor, at et af de vigtigste mål bør være genopretningen af tørvemoser af høj kvalitet (ved hjælp af paludikultur) og vådområder, og at der bør tages højde for vådområders emissioner så hurtigt som muligt og ikke først fra 2026, som Kommissionen foreslår.
3.5Forskning viser, at store skovbrande har bidraget til nettokulstofemissioner i årtier og hæmmer vegetationens genvækst. Vandforvaltning, især tilbageholdelse af vand i jorden og opbevaring af vand i reservoirer, kan i høj grad forbedre kapaciteten til at afbøde og bekæmpe brande. Samtidig øger det modstandsdygtigheden over for kraftige regnskyl, oversvømmelser og tørke. EØSU anbefaler derfor, at Kommissionen stimulerer og støtter medlemsstaterne i at forbedre vandforvaltningspolitikkerne med henblik på at øge landbrugets produktivitet og kulstofbindingskapacitet.
3.6Landbrugere og skovforvaltere skal tilskyndes til at anvende nye bæredygtige forretningsmodeller, der fremmer biodiversitet og anvender regler for den cirkulære økonomi. EØSU har allerede opfordret til en kompleks og retfærdig lovgivningsmæssig ramme, der "gør det muligt for jordejerne og arealforvalterne at gennemføre effektive LULUCF-foranstaltninger på en økonomisk hensigtsmæssig måde, der ikke kun lægger dem til last". Det er nu op til hver enkelt medlemsstat at udforme disse vigtige incitamentsrammer i overensstemmelse med deres egne særlige omstændigheder. EØSU har allerede tilskyndet medlemsstaterne "til at udforme ambitiøse bundstyrede nationale politikker for LULUCF-sektoren med tæt inddragelse af civilsamfundet i processen på nationalt, regionalt og lokalt niveau".
3.7Det er nødvendigt at fortsætte drøftelserne om, hvordan skovene skal forvaltes, og hvilke dele af træerne der kan anvendes til energi. Selv om Kommissionens forslag om revision af direktivet om vedvarende energi forbyder udvinding af biomasse fra primærskove og indfører restriktioner for afbrænding af visse typer træ, anerkender det ikke den nuværende gode praksis, hvor forskellige typer træer og forskellige dele af træer anvendes til det formål, de er bedst egnede til og dermed genererer optimal samlet merværdi uden at spilde naturressourcer. EØSU opfordrer til, at der i alle medlemsstater fastlægges nationale lovgivningsmæssige rammer, der støtter og tilskynder til anvendelse af bæredygtig praksis inden for biomasseproduktion.
3.8Desuden kan fremme af færdigheder, viden og støtte hos landbrugere og skovforvaltere føre til, at nye bæredygtige praksisser og banebrydende teknologier (f.eks. præcisionslandbrug, landbrug med faste kørespor, korrekt bortskaffelse af affald, mindskelse og undgåelse af brug af kemiske pesticider, opretholdelse af den genetiske mangfoldighed på jorden osv.) i højere grad gennemføres. EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en lovramme for kulstofoptag i landbrugssektoren.
3.9Der er behov for en koordineret global indsats for at sikre, at klimaændringerne håndteres hurtigt og effektivt. Som det fremgår af IPCC-rapporten fra 2021, foreligger der videnskabelige beviser for, at de nylige hyppige katastrofer i Europa klart hænger sammen med et varmere klima og øgede drivhusgasemissioner. Endvidere præciseres det, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimaet i et tempo, der er uden fortilfælde i minimum de sidste 2.000 år. EØSU mener derfor, at EU's indsats skal suppleres med målrettede og effektive foranstaltninger på internationalt plan for at sikre globalt engagement, retfærdig byrdefordeling og fair konkurrence.
4.Særlige bemærkninger
4.1Fit for 55-lovgivningspakken er et fremragende og ambitiøst skridt og viser endnu en gang, at EU er frontløber i kampen mod klimaændringer. Den er også et fremragende diskussionsemne forud for FN's 26. klimakonference i Glasgow, hvor EU bør forsøge at overbevise resten af verden om, at de hurtigst muligt bør gennemføre lignende foranstaltninger. EØSU påpeger, at en koordineret global indsats er den eneste effektive måde at håndtere klimaændringerne på, og at det er vejen frem at arbejde sammen med vores partnere i G7, G20 og andre internationale fora.
4.2Tabet af landbrugsjord som følge af jordbundsforringelse, urbanisering og nedlæggelse har i mange år været et komplekst problem i alle medlemsstater. Fysisk planlægning er afgørende for EU's bæredygtige udvikling, og EØSU opfordrer til, at der lægges særlig vægt på en effektiv udnyttelse af naturressourcerne, især fordi arealerne bliver knappe i takt med befolkningstilvæksten. EØSU har allerede foreslået en sammenhængende EU-ramme for beskyttelse af landbrugsjord.
4.3For at øge produktiviteten og kulstoflagringen i landbrugssektoren opfordrer EØSU til omfattende fremme af og støtte til bæredygtige landbrugsmetoder såsom vekseldrift, genvinding af organisk affald, præcisionslandbrug osv. Landbrugerne bør også have de nødvendige finansieringsmuligheder og ajourførte oplysninger om bedste landbrugspraksis og muligheder for forbedring af jordens kvalitet. Endelig skal arealerne forvaltes omhyggeligt i alle medlemsstater, så der sikres den rette balance mellem konkurrenceevne og bæredygtighed.
4.4I marts 2021 offentliggjorde Kommissionen en økologisk handlingsplan for at hjælpe medlemsstaterne med at nå et mål om, at 25 % af landbrugsjorden skal dyrkes økologisk senest i 2030. EØSU påpeger betydningen af at øge det økologiske landbrug, hvilket ville være et stort fremskridt for landbrugssektoren med hensyn til at reducere drivhusgasemissionerne og bevare biodiversiteten. EØSU fremhæver også andre muligheder for at mindske risikoen for arealomlægning, f.eks. agroøkologi, skovlandbrug, permakultur, landbrug uden jordbearbejdning osv.
4.5Tallene viser, at forbrændingen af biomasse er fordoblet siden 2000, og at halvdelen af alt høstet træ brændes til energi. EØSU mener, at dette negative pres på skovene har ført til det seneste fald i kulstofbindingen og anfører, at selv om træbaseret og andre former for bioenergi spiller en meget vigtig rolle, bør de kun anvendes, når biomasse produceres på en bæredygtig måde. Desuden har EØSU allerede nævnt, at "for at undgå at underminere den miljømæssige integritet bør fossile emissioner fra andre sektorer ikke opvejes af skove som dræn på en måde, som vil reducere tilgængeligheden af træ til bioøkonomiske formål.
4.6EØSU påpeger, at import af biomasse er forbundet med specifikke risici, som ikke er omfattet af EU-forordningen. Der er derfor behov for brede internationale aftaler for at sikre lige vilkår på det indre marked, og EU's handelspolitik bør bidrage til at forhindre import af biomasse, der fører til skovrydning i oprindelseslandene.
4.7Medlemsstaterne kan holde emissioner forårsaget af naturlige ekstreme hændelser som f.eks. storme, brande eller insektudbrud ude af regnskabet. Der er et presserende behov for bedre overvågning af naturlige forstyrrelser i skovene for at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af bestemmelsen om naturlige forstyrrelser, som er teknisk krævende, men yderst vigtig. Rapporteringsforpligtelserne for de enkelte medlemsstater skal følge en standardiseret protokol, der sikrer effektiv indsamling og fortolkning af data og effektiv gennemførelse og planlægning af politikker.
4.8Dataanalysen er hovedsageligt baseret på de nationale skovopgørelser i hver medlemsstat, som er usammenhængende og undertiden ufuldstændige eller unøjagtige. Desuden er det ikke alle medlemsstater, der foretager regelmæssige skovopgørelser. EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at foretage en omfattende vurdering af de nationale opgørelsesdata i 2025 med henblik på at fastsætte præcise mål for perioden 2026-2030.
4.9Der er behov for støtte til FoU med henblik på en mere bæredygtig produktion af træbiomasse. EØSU har allerede påpeget, at der er behov for "omfattende forskning og innovation og for belønninger for bevislige reduktioner af CO2 for at støtte disse sektorer". EØSU mener også, at alle medlemsstater bør udarbejde et særligt skatteincitamentssystem, der kan lette omstillingen, og anbefaler, at der gøres fuld brug af de tilgængelige midler under den fælles landbrugspolitik.
4.10Der er også behov for opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for iværksættere og arbejdstagere for at sikre adgang til de nyeste tilgængelige teknologier og digitale færdigheder, der øger bæredygtigheden. Dagsordenen for den europæiske grønne pagt kan kun lykkes, hvis den ledsages af uddannelsesprogrammer, der kan styrke de europæiske arbejdstageres færdigheder og samtidig sikre konkurrenceevnen og social retfærdighed. EØSU opfordrer derfor til, at arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer inddrages fuldt ud både i pakkens planlægningsfase og i dens gennemførelsesfase.
4.11EØSU mener, at SMV'er har brug for en skræddersyet understøttende lovgivningsramme, der kan hjælpe dem med at innovere, opskalere og vokse på en bæredygtig måde. Selv om der er flere muligheder for finansiering af tilpasningen, opfordrer EØSU igen til mere "klarhed omkring de forskellige muligheder samt brugervenlige procedurer med henblik på at sikre rettidig adgang til finansiering i praksis".
4.12Endelig er EØSU bekymret over, at der ikke tages hensyn til den sociale dimension af gennemførelsen af den europæiske grønne pagt (gennem Fit for 55-lovpakken), og at borgerne vil blive mest berørt, da de bliver nødt til at skifte bil, betale mere for at opvarme deres hjem, betale mere for de billigste ferieflyvninger osv. EØSU giver derfor udtryk for reel bekymring over de højere regninger, som husholdningerne skal betale, efter at Fit for 55-pakken er blevet gennemført. Det er endvidere EØSU's faste overbevisning, at der under denne omstilling skal rettes særligt fokus mod de regioner, industrier og arbejdstagere, der står over for de største udfordringer, og at omstillingen skal gennemføres gennem en konkurrencedygtig, socialt retfærdig og multilateral tilgang, samt at "der skal være de rette redskaber til at sikre fuld inddragelse af og accept i civilsamfundet, herunder alle borgere, virksomheder og organisationer".
Bruxelles, den 8. december 2021
Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________