NAT/830
EU's handlingsplan for nulforurening af vand, luft og jord
UDTALELSE
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Vejen til en sund planet for alle
EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord"
[COM(2021) 400 final]
Ordfører: Maria Nikolopoulou
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 31/05/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
04/10/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU støtter Kommissionens plan til løsning af udfordringerne med de forskellige typer forurening på en helhedsorienteret måde samt opfyldelse af Parisaftalens forpligtelser og målene for bæredygtig udvikling. Hvis planen virkelig skal være ambitiøs, bør målsætningerne være helt på linje med anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og ambitionsniveauet bør hæves lige fra begyndelsen, det vil sige allerede nu.
1.2EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at begynde at indsamle data, så den snart kan udarbejde lovforslag på de områder, hvor sådanne mangler, f.eks. med hensyn til lys- og vibrationsforurening.
1.3Udvalget glæder sig over oprettelsen af interessegruppeplatformen vedrørende nulforurening med sigte på at fremskynde bekæmpelsen af forurening og udtrykker ønske om at samarbejde gennem den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi eller via andre fora.
1.4EØSU beklager, at afhjælpning og erstatning i forbindelse med skade forbundet med forurening får mindre opmærksomhed i nulforureningshierarkiet. Der bør fastlægges foranstaltninger i tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre at udpege de ansvarlige for en forurening, eller hvis de pågældende ikke er i stand til at yde erstatning for skaden.
1.5EØSU foreslår, at man i forbindelse med evalueringen af kilderne til partikelmateriale inkluderer partiklernes oxidationspotentiale og de ultrafine partikler i lovgivningen om og i overvågningen af forurening med partikelmateriale.
1.6Alle havne bør som led i bekæmpelsen af havforurening råde over et avanceret system til indsamling og håndtering af affald. Desuden bør EU begunstige foranstaltninger inden for løbende indsamling af havaffald – såvel for at bidrage til at mindske forureningen som for at sikre en sekundær aktivitet knyttet til fiskeriet.
1.7En del af plastforureningen i havet kommer fra indre farvande. Hvis vi skal holde de europæiske floder rene, er der brug for koordinering mellem de berørte lande.
1.8EØSU mener, at det er nødvendigt at harmonisere affaldsforvaltningen, og at affald bør håndteres og nyttiggøres inden for samme område for at undgå virkninger for tredjelande.
1.9Selv om målene fastsættes på EU-plan, anbefaler EØSU, at der også fastsættes nogle mindstemål for hvert land for at sikre, at der sker rimelige fremskridt i alle medlemsstaterne, også selv om hastigheden ikke er den samme.
1.10EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde omstillingsprocessen hen imod vedvarende energikilder, som er så vigtige, for at virksomhederne kan gennemføre deres dekarboniseringsproces.
1.11EØSU lykønsker Kommissionen med strategien om borgervidenskab, der skal føre til, at folk deltager og engagerer sig i at skabe bevidsthed om forurening, sundhed og trivsel.
2.Kommissionens forslag
2.1EU's handlingsplan for nulforurening af vand, luft og jord er en af de sidste hjørnesten i den grønne pagt. Det overordnede mål for 2050 er, at forureningen reduceres til niveauer, der ikke er skadelige for mennesker eller miljø. Kommissionen indarbejder alle igangværende foranstaltninger vedrørende forskellige forureningsmål i planen og kobler dem samtidigt indbyrdes.
2.2I henhold til EU-retten og ambitionerne i den grønne pagt og i synergi med andre initiativer bør EU inden 2030 nedbringe:
·luftforureningens negative virkninger for sundheden (for tidlige dødsfald) med mere end 55 %
·den andel af befolkningen, der har kroniske gener på grund af transportstøj, med 30 %
·den andel af EU's økosystemer, hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %
·tabet af næringsstoffer, anvendelsen af og den risiko, der er forbundet med kemiske pesticider, anvendelsen af de farligste pesticider og salget af antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr og akvakultur med 50 %
·plastaffald i havet med 50 % og mikroplast, der udledes i miljøet, med 30 %
·den samlede affaldsproduktion væsentligt og mængden af restaffald fra kommunalt affald med 50 %.
2.3Overvågnings- og prognoserapporterne om nulforurening, der skal udarbejdes i 2022 og 2024, har til formål at evaluere processen til gennemførelse af 2030-målene og skal være referencemodel i forbindelse med beslutningen om, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres eller forstærkes for at sikre en vellykket gennemførelse af 2030-målene. Herudfra angives de efterfølgende skridt til opnåelse af nulforurening inden 2050.
2.4Kommissionen vil sammen med Det Europæiske Regionsudvalg lancere interessegruppeplatformen vedrørende nulforurening
2.5Havstrategirammedirektivet vil inden 2023 blive revideret med henblik på at reducere mængden af plast og andet affald, undervandsstøj og forurenende stoffer.
2.6Revisionen af spildevandsdirektivet og direktivet om slam fra rensningsanlæg vil øge ambitionsniveauet for fjernelse af næringsstoffer fra spildevand og gøre behandlet vand og slam klar til genbrug.
Forordningen om overførsel af affald vil blive revideret med henblik på en bedre overvågning af eksporten af affald, sikring af en bæredygtig behandling af affaldet og begrænsning af eksporten af affald, der har skadelige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i tredjelande.
3.Generelle bemærkninger
3.1Som det fremgår af handlingsplanen, er kampen mod forurening også en kamp for ligestilling, eftersom de mest sundhedsskadelige virkninger rammer de mest sårbare grupper, heriblandt børn, ældre eller svækkede personer og personer med handicap samt mennesker, der lever under ringere socioøkonomiske vilkår. På verdensplan er lav- og mellemindkomstlandene hårdest ramt af forureningsrelaterede sygdomme med næsten 92 % af de forureningsrelaterede dødsfald.
3.2EØSU støtter Kommissionens plan og flagskibsinitiativer til løsning af udfordringerne med de forskellige typer forurening på en helhedsorienteret måde samt opfyldelse af Parisaftalens forpligtelser og målene for bæredygtig udvikling. Hvis planen virkelig skal være ambitiøs, bør målsætningerne være helt på linje med anbefalingerne fra WHO.
3.3EØSU er enig i tilgangen med at styrke den eksisterende lovgivning på de forskellige områder og tilpasse den, hvor anvendelsen ikke har været vellykket, f.eks. med hensyn til luft- og vandkvalitet. Udvalget gentager, at EU's miljøpolitik tydeligt har vist, at utilstrækkelig, fragmenteret og uensartet anvendelse af Unionens miljølovgivning udgør et alvorligt problem i mange medlemsstater. Desuden er problemet ikke manglende viden om, hvad man burde gøre, men manglende gennemførelse af kendte foranstaltninger, der ofte er blevet godkendt for lang tid siden, samt manglende politisk vilje.
3.4EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at begynde at indsamle data, så den snart kan udarbejde lovforslag på de områder, hvor sådanne mangler, f.eks. med hensyn til lys- og vibrationsforurening.
3.5I hvor høj grad målene er blevet opfyldt, vil blive vurderet med udgangspunkt i resultaterne fra overvågningen og prognoserne for 2024. Dette vil åbne debatten om evaluering af ambitionsniveauet og alt efter behov om en mere indgående revision af målene og lovgivningen. EØSU frygter, at denne proces bliver for langvarig, når man tager i betragtning, hvor kort tid der er tilbage til at opfylde 2030-målene, og mener, at ambitionsniveauet bør hæves lige fra begyndelsen, det vil sige allerede nu.
3.62030-målet vedrørende luftforurening er baseret på referenceår, der ligger alt for langt tilbage i tiden. Referenceårene for de forskellige målsætninger er ikke de samme, fordi de er baseret på forskellige data og lovgivninger. Selv om det er korrekt, at lange perioder af akkumulerede data fremmer prognoserne, mener EØSU, at det tidsmæssige udgangspunkt for evaluering af fremskridtene mod målene bør være det samme for alle målene, så der fås et realistisk billede af graden af opfyldelse.
3.7Den befordrende ramme bør hjælpe virksomhederne og SMV'erne med at anvende lovgivningen til bekæmpelse af forureningen og bør samtidig holde de administrative byrder på et minimum. Det er også nødvendigt at skabe en harmoniseret lovramme på internationalt plan, eftersom EU's forurening ikke stopper ved grænserne.
3.8EØSU mener, at det – for at skabe forandring – er afgørende med sektorsamarbejde. Derfor glæder udvalget sig over oprettelsen af interessegruppeplatformen vedrørende nulforurening og udtrykker ønske om at samarbejde gennem den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi eller via andre fora. Udvalget anbefaler også, at der etableres et tæt samarbejde med tredjelande og fora for samarbejde mellem civilsamfundet i de forskellige regioner, eftersom forurening ikke respekterer grænser.
4.Særlige bemærkninger
4.1EU's støtte til innovation, investeringer og forskning i nyt udstyr og nye teknologier er vigtig for alle virksomheder og for skabelsen af nye kvalitetsarbejdspladser. Imidlertid er det også nødvendigt at investere i natur og biodiversitet (genopretning af økosystemer og landbrug, der virker genoprettende), velfærd (bæredygtig infrastruktur og energiomstilling til vedvarende energi, bygninger og grøn/offentlig transport) og mennesker (uddannelse og overvindelse af den digitale kløft/efterslæbet inden for FoU, finanspolitiske reformer til skabelse af mere retfærdige og lige muligheder inden for uddannelse, sundhed og miljø).
4.2EØSU beklager, at afhjælpning og erstatning i forbindelse med skade forbundet med forurening får mindre opmærksomhed i nulforureningshierarkiet. Princippet om, at "forureneren betaler", har ikke vist sig særlig effektivt, hvilket fremgår af det øgede antal forurenede steder, som stadig findes i EU. Der bør fastlægges foranstaltninger i tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre at udpege de ansvarlige for en forurening, eller hvis de pågældende ikke er i stand til at yde erstatning for skaden.
4.3Med hensyn til luftforurening ønsker EØSU at henlede Kommissionens opmærksomhed på partikelmateriale, som er forbundet med millioner af for tidlige dødsfald i hele verden. I forbindelse med vurdering af partikelmaterialers toksiske virkninger for menneskers sundhed bør der fastsættes et målesystem, der ikke alene er baseret på koncentrationen af masse, men også på størrelse og kemisk sammensætning. I forbindelse med vurderingen af kilder til partikelmateriale er det vigtigt med partiklernes oxidationspotentiale og de ultrafine partikler, eftersom disse elementer er bestemmende for partiklernes grad af farlighed og bør inkluderes i lovgivning og overvågning vedrørende forurening med partikelmateriale.
4.4Lovgivningen om vand tilpasses med henblik på at reducere mængden af kemiske forurenende stoffer og mikroplast. Plastaffald er yderst bekymrende, da det er vanskeligt at fjerne, adsorberer andre forureningsstoffer, og eftersom der ikke tages højde for den store kemiske og toksikologiske virkning af additiverne i plastaffaldet og af de produkter, som plastaffaldet nedbrydes til, nemlig nanoplast. OECD-landene bidrager i stort omfang til forureningen med plastaffald, der er produceret i andre lande, og det er derfor nødvendigt at finde løsninger på den grænseoverskridende forurening og i forbindelse med plastaffald fastsætte en ny specifik grænseværdi, som finder anvendelse over hele planeten. Forebyggelse er ligeledes afgørende og skal tilskynde og skabe incitamenter til miljøvenligt design. Industri og miljøvidenskab bør arbejde sammen om at forske i bæredygtige løsninger.
4.5Det er vigtigt, navnlig i landbrugssektoren, at investere i innovation af operative teknologier og modeller, som fremmer genanvendelse af vand og forbedrer dets kvalitet, samt i anvendelse af løsninger til nedbringelse af miljøbelastningen (f.eks. når det gælder spredning af flydende gødning, brug af pesticider og udledning af nitrat). Opkvalificering af operatører med uddannelse inden for de nye teknologier og digitale løsninger vil foranledige, at disse anvender og overholder lovgivningen om vand.
4.6Affald fra fiskeriaktiviteter, herunder især fiskenet, bør håndteres med omhu. Eftersom plastaffald i havet ikke bevæger sig efter faste mønstre, bør der indføres et internationalt regelsæt eller i det mindste et sæt regler, der er opdelt efter produktion og forbrug af plast i hvert land, således at de, som forurener mere, også betaler mere. NGO'er og visse lande har vist, at der findes redskaber og personer, som er i stand til at indsamle havaffald, og at det er muligt at opføre de nødvendige havneanlæg til opbevaring og genanvendelse af affaldet. Imidlertid finder foranstaltningen ikke anvendelse, fordi fiskerne ikke har nogen økonomisk fordel af at indsamle og klassificere affald, og de små havne endnu ikke er udstyret til denne aktivitet. Alle havne, også de allermindste, bør råde over et avanceret system til indsamling og gennemsigtig håndtering af affald. EU bør begunstige disse foranstaltninger på kontinuerlig basis – såvel for at bidrage til at mindske forureningen som for at sikre en sekundær aktivitet knyttet til fiskeriet.
4.780 % af affaldet i havet passerer gennem indre farvande (søer og floder). Det er mere effektivt at forvalte og kontrollere problemet ved kilden. Rensningen af vores europæiske floder kræver koordinering mellem landene. De berørte lande har imidlertid meget forskellige retssystemer, og myndighedernes ansvar med hensyn til forvaltning af vandområder varierer også.
4.8EØSU mener, at regler om kemiske blandinger er et vigtigt skridt fremad i forbindelse med risikovurdering af kemikalier. Forskning og udvikling er afgørende for en bedre viden om samt vurdering og håndtering af blandinger.
4.9At styre EU mod nulforurening kræver motiverende foranstaltninger til fremme af forandring, træning i nye teknologier og digitale løsninger, teknisk bistand, samfundsmæssig oplysning og harmonisering og gennemførelse af retningslinjer for god praksis inden for produktion og forbrug. Virksomhederne har – for at kunne dekarbonisere deres produktionsprocesser – brug for at råde over tilstrækkelig vedvarende energi til overkommelige priser og gasformige brændstoffer med intet eller lavt kulstofindhold. EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde overgangsprocessen hen imod vedvarende energikilder.
4.10Revisionen af direktivet om industrielle emissioner giver som helhed en høj grad af beskyttelse af miljøet. Anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, som ikke indebærer for store omkostninger, vil være en tilgang, der er mere hensigtsmæssig for SMV'erne. Anvendelsen af direktivet om industrielle emissioner bør omfatte hele værdikæden, herunder indkøb af råstoffer uden for EU. Overholdelsesniveauerne bør være juridisk bindende for så vidt angår de industrielle emissioner, og der er brug for en standardiseret og pålidelig overvågningsmetode, som sikrer sammenligning af korrekte data, og en harmoniseret evaluering, som sikrer lige vilkår for industrien i hele EU.
4.11EØSU anser dagsordenen for færdigheder for at være et centralt element for udviklingen af arbejdsmarkedet, hvor man målretter uddannelsen af fagfolk således, at de bliver bevidste om klima, miljø og sundhed. Udvalget bifalder også uddannelsen af personalet i social- og sundhedssektoren, som vil forbedre de pågældendes evne til at håndtere miljørisici. Denne strategi vil gøre det nemmere for iværksættere, virksomheder, SMV'er, selvstændige og alle arbejdstagere at tilpasse sig og derved mindske tabet af arbejdspladser.
4.12Byer og regioner befinder sig i forreste linje i forbindelse med gennemførelsen af programmerne til bekæmpelse af forureningen. Det er de lokale og regionale myndigheders indsats, der afgør, om denne dagsorden kan virkeliggøres. Det er afgørende at harmonisere krav og foranstaltninger i alle regioner og at sikre, at gennemførelsen og de mål, der i sidste ende nås, fastholdes på et konstant niveau over tid, uafhængigt af de politiske forandringer. Selv om målene fastsættes på EU-plan, anbefaler EØSU, at der også fastsættes nogle mindstemål for hvert land for at sikre, at der sker rimelige fremskridt i alle medlemsstaterne, også selv om hastigheden ikke er den samme.
4.13Det er vigtigt at harmonisere affaldshåndteringen, da sortering og behandling ikke fungerer på en ensartet måde i EU's regioner og på lokalt plan i de enkelte lande, hvilket forringer effektiviteten af forureningshåndteringen og -forebyggelsen. Eksport af enhver form for affald, som ikke opfylder EU's regler, bør forbydes, uafhængigt af de reguleringsmæssige tiltag i det land, hvortil affaldet påtænkes eksporteret. EU's affald bør desuden håndteres og nyttiggøres inden for samme område for at undgå virkninger for tredjelande.
4.14Kommissionen vil udvikle en integreret overvågnings- og prognoseramme for nulforurening med henblik på evaluering af forureningens sundhedsmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger. Overvågningen af flodernes tilstand bør også indgå heri. Dataene bør indsamles ved hjælp af standardiserede metoder, og de bør være gennemsigtige, pålidelige, sporbare og tilgængelige for alle. Databasen bør omfatte kilder fra de vigtigste institutioner, der er knyttet til Kommissionen, og desuden enhver anerkendt institution, som ønsker at bidrage til overvågning af forureningen og af dens virkninger.
4.15EØSU lykønsker Kommissionen med strategien om borgervidenskab, der skal føre til, at folk deltager og engagerer sig i at skabe bevidsthed om forurening, sundhed og trivsel. Strategien sætter den enkelte i stand til at overvåge forureningen og inddrage de fundne data i sin beslutningstagning. For at sikre, at strategien bliver en succes, er det nødvendigt med koordinering mellem myndigheder, NGO'er, lokalsamfund og den videnskabelige verden.
Bruxelles, den 4. oktober 2021
Peter Schmidt
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
_____________