SOC/841
Retningslinjer for beskæftigelsespolitikker
UDTALELSE
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
(COM(2025) 230 final – 2025/0154 (NLE))
Ordfører: Mariya Mincheva
|
Rådgiver
|
Anna Kwiatkiewicz (for ordføreren, Gruppe I)
|
|
|
|
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
17/6/2025
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Rådet, 4/6/2025
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
3/9/2025
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
94/5/1
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
D/M/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter omlægningen af retningslinjerne for beskæftigelsen i 2025 som led i forårspakken for det europæiske semester, der danner grundlag for Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger på de respektive områder.
1.2EØSU mener, at de nye elementer i betragtningerne, der er indført i 2025, på korrekt vis afspejler de ændringer og udfordringer, der påvirker både den økonomiske udvikling og arbejdsmarkederne.
1.3EØSU noterer sig også med tilfredshed, at der er indarbejdet en henvisning til de nationale mål for 2030 om de overordnede mål, der er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det giver mulighed for en passende overvågning og vurdering af de foranstaltninger, der er truffet, og den yderligere indsats, der er nødvendig for at holde kursen.
1.4Det hilses velkommen, at man fortsat er på rette spor med hensyn til at opfylde det overordnede mål for beskæftigelsen senest i 2030. Det bør bemærkes, at beskæftigelsesniveauerne steg mere i sektorer med relativt stor mangel på arbejdskraft. Samtidig er der stadig en relativt høj grad af inaktivitet blandt underrepræsenterede grupper (kvinder, unge, ældre, personer med lave til mellemhøje kvalifikationer, personer med handicap og migranter). Dette kræver en øget indsats på nationalt plan med passende inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer.
1.5Da vedvarende lav arbejdsproduktivitet har en negativ indvirkning på konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, jobskabelsen og levestandarden, er det et presserende anliggende for medlemsstaterne at vende denne tendens og prioritere foranstaltninger, der skaber forudsætninger for, at virksomheder kan investere i digitalisering og robotisering, nye teknologier, FoI, opkvalificering og omskoling af arbejdstagere. Velfungerende kollektive overenskomstforhandlinger er fortsat et vigtigt instrument til at øge arbejdsproduktiviteten og finde den rette balance i lønfastsættelsen, når det gælder lønningernes retfærdighed og tilpasning til produktivitetsudviklingen.
1.6EØSU er bekymret over, at de fleste medlemsstater stadig ikke lever op til deres nationale mål for voksenuddannelse inden 2030. Samtidig påpeger udvalget, at udelukkelsen af forskellige typer ikkeformel uddannelse fra datasættet betyder, at det ikke fuldt ud afspejler de læringsaktiviteter, der reelt gennemføres. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at gennemføre effektive nationale løsninger, der sikrer retten til uddannelse og livslang læring som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at overvinde barrierer og manglende motivation for opkvalificering og omskoling.
1.7Inklusiv uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer samt en kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende forudsætninger for EU's konkurrenceevne og en bedre levestandard. Der er behov for konsekvente foranstaltninger, der kan forbedre niveauet af grundlæggende færdigheder, og som kan gøre erhvervsrettet uddannelse (VET) attraktiv, inklusiv og innovativ samt behovsbaseret. EU har brug for effektive tiltag, der kan udvikle og tiltrække STEM- og AI-talenter. AI‑færdigheder bør anerkendes som en nøglekompetence og integreres i bredere strategier for livslang læring.
1.8Desværre er fremskridtene med hensyn til integration af underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet ikke tilstrækkelige. Da et stort antal mennesker uden for arbejdsstyrken kan have en negativ indvirkning på den økonomiske vækst og den sociale samhørighed, er det vigtigt at lægge særlig vægt på disse grupper, herunder dem fra landdistrikter og tyndt befolkede områder. Der bør ligeledes gennemføres foranstaltninger til forbedring af beskæftigelsesegnetheden for personer uden for arbejdsmarkedet, navnlig lavtuddannede.
1.9I en situation med arbejdsmarkeder, der bliver mindre, og rekordlav arbejdsløshed støtter EØSU mange offentlige arbejdsformidlingers tiltag til især at fokusere på aktiveringsforanstaltninger og have et stærkere fokus på færdigheder og støtte til arbejdstagere, der står over for jobskifte, for at fremme den grønne og den digitale omstilling. EØSU understreger, at der bør fokuseres på unge for at lette overgangen fra skole til arbejde.
1.10EØSU bemærker med bekymring, at fremskridtene hen imod de nationale mål om at reducere fattigdommen inden 2030 varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat til trods for visse positive tendenser. Det vil kræve en betydelig ekstra indsats i resten af årtiet for at nå EU's mål. Derudover er børnefattigdommen fortsat alarmerende høj. EØSU mener, at produktivitetsfremmende og beskæftigelsesfremmende strategier samt effektive foranstaltninger til at reducere fattigdom blandt personer i arbejde, støttet af sociale beskyttelsesordninger, alt efter hvad der er relevant i specifikke nationale sammenhænge, er en nøglefaktor for at bekæmpe fattigdom. Regelmæssig vurdering af de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan, sammen med en revision af disse, hvor det er relevant, er afgørende for at opnå forandringer.
1.11EØSU fremhæver, at samhørighedspolitikken på trods af geopolitiske udfordringer og nye politiske mål for beredskab, sikkerhed og forsvar fortsat skal stå i centrum for EU's politiske dagsorden og på passende vis bør finansieres gennem FFR.
1.12EØSU minder om, at arbejdsmarkedsparternes rolle i udformningen og gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformer, herunder lønfastsættelsesmekanismer, i overensstemmelse med national praksis for social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger fortsat er afgørende. Medlemsstaterne bør også gøre brug af ekspertisen hos civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for integration på arbejdsmarkedet og social inklusion.
2.Generelle bemærkninger
2.1Beskæftigelsesretningslinjerne yder fortsat et værdifuldt bidrag til koordinering og reform af de nationale arbejdsmarkeder inden for rammerne af det europæiske semester, jf. artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Unionens og medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker bør støtte hinanden for at styrke konkurrenceevnen og produktiviteten, styrke arbejdsvilkårene og fremme opadgående socioøkonomisk konvergens, som kan føre til bedre livskvalitet.
2.2EØSU støtter omlægningen af retningslinjerne for beskæftigelsen i 2025 i kølvandet på den fuldstændige ajourføring af retningslinjerne i 2024. Denne revision omfattede henvisninger til de nationale mål for 2030, hvilket letter overvågningen af gennemførelsen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori EU's overordnede mål er fastsat. Revisionen satte større fokus på konsekvenserne af teknologiske fremskridt og kunstig intelligens. Desuden fremhævede den betydningen af at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, også via lovlig migration, for at tiltrække talenter og færdigheder fra lande uden for EU. EØSU fastholder, at denne tilgang er hensigtsmæssig, og erkender, at virkningerne af de indførte reformer først bliver synlige efter en vis tid.
2.3EØSU bakker op om de ændringer, der foreslås i 2025, og som har til formål at afspejle det skiftende geopolitiske landskab på bedre vis, herunder nye elementer, der er knyttet til handelspolitiske spændinger, samt initiativet til en færdighedsunion, opadgående social konvergens efter to år med gennemførelsen af rammen for social konvergens og et særligt fokus på konkurrenceevne.
2.4EØSU bemærker, at de geopolitiske spændinger skaber økonomisk og social usikkerhed. Samhørighedspolitikken skal indarbejdes i FFR på passende vis, herunder i forbindelse med håndteringen af nye politiske mål, der er knyttet til beredskab, sikkerhed og forsvar.
2.5Det europæiske semester stemmer nu også overens med konkurrenceevnekompasset, der som anført i Kommissionens forslag udgør en ramme for at styrke konkurrenceevnen ved at overvinde innovationskløften, dekarbonisere vores økonomi, mindske overdreven afhængighed, øge sikkerheden og definere horisontale katalysatorer, der omfatter færdigheder, kvalitetsjob og social retfærdighed. Sammen med rammen for social konvergens vil dette bidrage til at skabe mere inklusive arbejdsmarkeder.
2.6EØSU noterer sig, at retningslinjerne er i overensstemmelse med EU's nye ramme for økonomisk styring, som trådte i kraft den 30. april 2024. Udvalget understreger, at de begrænsede ressourcer, der er til rådighed, skal anvendes på en måde, der maksimerer deres indvirkning på målgrupperne og fremmer inklusive arbejdsmarkeder, også under hensyntagen til de nationale mål, der er fastsat for 2030. Der skal findes en balance mellem behovet for finanspolitisk disciplin og sikring af de nødvendige investeringer i de nationale socialpolitikker.
2.7Arbejdsmarkedsreformer skal overvejes nøje og udformes korrekt med meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og, særskilt, relevante civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for integration på arbejdsmarkedet og social inklusion.
3.Særlige bemærkninger
3.1Retningslinje 5: At skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft
3.1.1EØSU bemærker med tilfredshed, at væksten i beskæftigelsen på trods af økonomisk afmatning var robust mellem 2023 og 2024 og i 2025. EU er fortsat på vej til at nå sit overordnede mål for beskæftigelsesfrekvensen senest i 2030. Væksten i beskæftigelsen var dog mere udtalt i sektorer med relativt stor mangel på arbejdskraft, og EU kæmper fortsat med relativt høje frekvenser af ikke-erhvervsaktive (især blandt personer med handicap
), kvinder og unge, hvilket fortsat giver anledning til bekymring. EØSU bemærker også, at mange arbejdstagere i hele EU stadig lever med jobusikkerhed og lavtlønnede job, hvilket der er mange forskellige årsager til.
3.1.2Demografiske tendenser, teknologisk udvikling og den dobbelte omstilling er centrale drivkræfter bag disse mangler og efterspørgslen efter færdigheder. Manglen på kvalificeret arbejdskraft har konsekvenser for alle sektorer, såvel små som store virksomheder, og begrænser de økonomiske aktiviteter, væksten og den sociale fremgang.
3.1.3Væksten i beskæftigelsen driver nu BNP-væksten i højere grad end produktiviteten i de fleste medlemsstater. EØSU er enig i, at vedvarende lav arbejdsproduktivitet har en negativ indvirkning på konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, jobskabelsen
og levestandarden. Med et faldende befolkningstal kan tiltag til at øge produktiviteten omfatte investeringer i digitalisering og robotisering, nye teknologier, FoI, uddannelse og erhvervsuddannelse. Øgede investeringer i uddannelse og færdigheder er et effektivt redskab til at øge indkomsterne og skabe kvalitetsjob samt en stærk forebyggende foranstaltning mod udstødelse, marginalisering og ulighed.
3.1.4Da selvstændig erhvervsvirksomhed har været for nedadgående siden 2022 med forskelle mellem lande og sektorer, understreger EØSU, at reel og frivilligt valgt selvstændig virksomhed skal støttes. Desuden bør der lægges større vægt på iværksætterfærdigheder på alle uddannelsesniveauer og på at øge den finansielle forståelse med henblik på at styrke indkomstmulighederne og produktiviteten, men også karriereudviklingen.
3.2Retningslinje 6: At styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse og erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet
3.2.1EØSU er bekymret over, at de fleste medlemsstater stadig ikke lever op til deres nationale mål for voksenuddannelse inden 2030. Disse data er imidlertid baseret på voksenuddannelsesundersøgelsen, som udelukker fire typer ikkeformelle læringsaktiviteter fra dataindsamlingen: kurser, workshopper og seminarer, oplæring på arbejdspladsen (planlagt uddannelse, instruktion eller efteruddannelse direkte på arbejdspladsen tilrettelagt af arbejdsgiveren med hjælp fra en underviser) og privat undervisning. Dataene afspejler således ikke fuldt ud de læringsaktiviteter, der reelt er gennemført. Medlemsstaterne bør i samråd med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer gennemføre effektive nationale løsninger, der sikrer retten til uddannelse og livslang læring som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og, hvor det er relevant i en national sammenhæng, gøre en indsats for at overvinde barrierer og manglende motivation for opkvalificering og omskoling.
3.2.2EØSU støtter ambitionen med færdighedsunionen og understreger den strategiske betydning af inklusiv uddannelse af høj kvalitet og en kvalificeret arbejdsstyrke som et centralt element i sikringen af EU's konkurrenceevne og bedre arbejdsvilkår.
3.2.3Grundlæggende færdigheder er afgørende. Dårlige resultater i grundskolen, hvor niveauet er faldet betydeligt i de fleste medlemsstater, hindrer fremskridt inden for erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse. Erhvervsuddannelsesprogrammer sakker ofte bagud i forhold til nye kvalifikationskrav. Der er behov for en indsats, der kan styrke erhvervsuddannelsernes omdømme og gøre dem mere attraktive, inklusive og innovative, herunder for personer med handicap, under hensyntagen til deres behov.
3.2.4EØSU bemærker, at fremskridtene inden for førskoleundervisning og børnepasning har været langsomme i det seneste årti med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. På den positive side er andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, faldende i hele EU, selv om det fortsat er en udfordring, navnlig blandt unge mænd. Løsningen af dette problem kan få en positiv indvirkning på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, ligestillingen mellem kønnene og børns udvikling og dermed forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres beskæftigelsesmuligheder.
3.2.5Af hensyn til udformningen af Europas fremtidige økonomi og overvindelsen af produktivitets‑ og innovationskløfter er der brug for et højere ambitionsniveau for udviklingen af talenter i verdensklasse inden for STEM og AI. AI-færdigheder bør anerkendes som en af nøglekompetencerne og integreres i bredere strategier for livslang læring. Uddannelse, fremme af inklusion og tiltrækning af underrepræsenterede grupper, navnlig kvinder, er vigtige elementer.
3.2.6EØSU gentager, at et Europa, der ønsker at blive mere attraktivt for globale talenter, har brug for strømlinede administrative procedurer, visumlempelser og hasteprocedurer for kvalificerede migranter i strategiske sektorer, samtidig med at det sikres, at de behandles lige og retfærdigt, for så vidt angår adgang til og arbejde på EU's arbejdsmarked. Der bør ligeledes tages hensyn til den dermed forbundne risiko for "hjerneflugt" i oprindelseslandene.
3.2.7På trods af fremskridt er kvinder, unge, ældre, personer med lave til mellemhøje kvalifikationer, personer med handicap og migranter desværre fortsat underrepræsenterede på arbejdsmarkedet afhængigt af den landespecifikke kontekst. EØSU er enig i, at der inden for rammerne af en færdighedsunion bør lægges særlig vægt på disse grupper, herunder grupper fra landdistrikter og tyndt befolkede områder. De læringsrum i lokalsamfundet, som omtales i forslaget til færdighedsunionen, kan udbygges gennem de centre for livslang læring i lokalsamfundet, som Cedefop har undersøgt.
3.2.8Det er afgørende, at medlemsstaterne tiltrækker flere mennesker til arbejdsmarkedet, da et stort antal mennesker uden for arbejdsstyrken kan begrænse den økonomiske vækst og dermed hæmme produktivitet og konkurrenceevne. Dette kan opnås gennem strukturelle foranstaltninger, der fremmer inklusionen af sårbare grupper ved hjælp af en kombination af passende nationale politikker, f.eks. arbejdsrelaterede ydelser, der øger beskæftigelsesegnethed, opkvalificering og omskoling af lavtuddannede, en kombination af indkomst fra forskellige kilder, såsom deltidsarbejde og børnetilskud, for at tilskynde forældre til hurtigere at vende tilbage til arbejdsmarkedet, fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv ved hjælp af fleksible arbejdstidsordninger og støtte til forskellige, men stabile kontraktforhold, og adgang til pålidelige horisontale katalysatorer af høj kvalitet inden for offentlige tjenester såsom transport og plejetjenester. Samtidig bør diskriminerende holdninger udryddes, og der bør ydes støtte til rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for personer med handicap.
3.3Retningslinje 7: At forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog
3.3.1EØSU glæder sig over faldet i langtidsledigheden i hele EU, navnlig i de medlemsstater, hvor den er højest. Deltagelsen i aktive arbejdsmarkedspolitikker varierer dog stadig meget fra medlemsstat til medlemsstat. I den forbindelse er arbejdsmarkedsparternes rolle i udformningen og gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformer gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger fortsat afgørende. Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle, når det drejer sig om at foreslå specifikke løsninger på det relevante niveau (nationalt/sektor/virksomhed).
3.3.2EØSU er enig i, at det også kan være vigtigt at høre civilsamfundsorganisationer for at skabe effektive og inklusive politikker.
3.3.3I lyset af den lave arbejdsløshed glæder EØSU sig over mange offentlige arbejdsformidlingers tiltag til især at fokusere på aktiveringsforanstaltninger og have et stærkere fokus på færdigheder og støtte til arbejdstagere, der står over for jobskifte, for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Udvalget opfordrer andre til at gøre det samme. EØSU understreger, at der bør fokuseres på unge for at lette overgangen fra skole til arbejde. Det er afgørende, at ungdomsgarantien gennemføres fuldt ud.
3.4Retningslinje 8: At fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom
3.4.1EØSU støtter fuldt ud bestræbelserne på at fremme lige muligheder for alle, skabe inklusive arbejdsmarkeder og tiltrække flere arbejdstagere til beskæftigelse eller erhvervsmæssige aktiviteter. Inklusive arbejdsmarkeder er blevet endnu vigtigere på grund af manglen på færdigheder og arbejdskraft og presset på de offentlige budgetter.
3.4.2På trods af de seneste kriser, der har påvirket EU's socioøkonomiske situation (covid-19-krisen, høje energiomkostninger, inflation og leveomkostninger), er fattigdommen faldet. Fremskridtene hen imod de nationale mål om at reducere fattigdom varierer imidlertid betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Dette gælder især for børnefattigdom, der, selv om den stort set er stabil, fortsat er alarmerende høj på trods af et lille fald i 2023. EØSU mener, at produktivitetsfremmende og beskæftigelsesfremmende strategier samt effektive foranstaltninger til at reducere fattigdom blandt personer i arbejde, støttet af sociale beskyttelsesordninger, er en nøglefaktor for at bekæmpe fattigdom. Regelmæssig vurdering af de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan, sammen med en revision af disse, hvor det er relevant, er afgørende for at opnå forandringer og en bedre livskvalitet. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af fattigdom.
3.4.3EØSU er bekymret over, at fattigdom blandt personer i arbejde i hele EU er højere blandt tredjelandsstatsborgere (22,5 %), personer født uden for EU (18,5 %), lavtuddannede arbejdstagere (18,4 %), deltidsansatte (12,6 %), midlertidigt ansatte (12,6 %) og husstande med forsørgelsesberettigede børn (10,0 %). Fattigdom blandt personer i arbejde er et komplekst problem, der kræver en helhedsorienteret tilgang. For at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde er der behov for foranstaltninger såsom aktive arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse og erhvervsuddannelse, støtte til skabelse af kvalitetsjob, rimelige lønninger i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen og økonomisk overkommelige boliger. Gode rammevilkår for kollektive overenskomstforhandlinger er også en effektiv foranstaltning.
3.4.4Demografien skaber betydelige udfordringer for de sociale beskyttelsessystemer og deres evne til at opretholde passende og finanspolitisk holdbare pensionsordninger og langtidspleje. I den forbindelse og i betragtning af de forskellige nationale modeller og praksisser spiller arbejdsmarkedsparterne og de kollektive overenskomstforhandlinger en central rolle i arbejdet med at evaluere og blive enige om supplerende pensioner, der kan fungere som et supplement til de offentlige pensionsordninger. I den forbindelse er finansiel forståelse vigtig, da den kan give den enkelte borger en bedre forståelse af andre former for supplerende indtægtskilder i forbindelse med deres pensionering.
3.4.5Det er afgørende at tackle de strukturelle udfordringer, herunder tilgængeligheden, prisoverkommeligheden og kvaliteten af langtidspleje, som også forværres af manglen på arbejdskraft og færdigheder.
Bruxelles, den 3. september 2025.
Cinzia Del Rio
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
_____________