SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
UDTALELSE
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
(initiativudtalelse)
Ordfører: Sophia Reisecker
|
Rådgivere
|
Wolfgang Greif (for ordføreren, Gruppe II)
Jukka AHTELA (for Gruppe I)
|
|
|
|
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
5/12/2024
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
22/5/2025
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
68/31/1
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Indledning
1.1Bevæggrundene for proklamationen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er stadig gyldige, og handlingsplanen har sat skub i EU's engagement i sociale fremskridt. Der er dog stadig en række mangler og udfordringer, ikke mindst i forhold til gennemførelsen. Selv om der er blevet gjort fremskridt med hensyn til at nå det overordnede beskæftigelsesmål, har fremskridtene været utilstrækkelige på andre områder, navnlig med hensyn til målet om at nedbringe antallet af personer, der risikerer at ende i fattigdom eller social udstødelse, med 15 millioner. Hvis EU og medlemsstaterne gerne vil opfylde målene og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og implementere dem fuldt ud, er der stadig meget, der skal gøres. Der er som grundlag for ethvert yderligere tiltag brug for en grundig og objektiv vurdering af gennemførelsen af den tidligere handlingsplan.
1.2Formålet med denne udtalelse er at bidrage til den nye handlingsplan, der er blevet bebudet af Kommissionen, og fremsætte anbefalinger til initiativer på relevante niveauer. EØSU mener, at udvalgets anbefalinger vedrørende politik og forvaltning bør prioriteres i forbindelse med udarbejdelsen af en ny fremadskuende handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der har fokus på at gennemføre og håndhæve etablerede sociale normer og standarder og om nødvendigt evaluere og ajourføre dem i overensstemmelse med skiftende samfundsmæssige behov og nye geopolitiske og økonomiske udfordringer.
1.3Foranstaltningerne bør være i overensstemmelse med kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og have fokus på at bidrage til at styrke den overordnede konkurrenceevne og den europæiske økonomiske og sociale models bæredygtighed. Den fælles forståelse af, at øget konkurrencedygtighed og sociale fremskridt går hånd i hånd, danner grundlag for konkrete bestræbelser på at øge beskæftigelsen, de sociale fremskridt og produktiviteten, som det fremgår af Draghirapporten.
2.Politiske anbefalinger
2.1Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
2.1.1Udligning af indkomstforskelle og fremme af ligestilling mellem kønnene: Der er allerede blevet gennemført en række initiativer på dette område, men handlingsplanen bør omfatte yderligere foranstaltninger med det formål at opmuntre medlemsstaterne til at sætte ind over for indkomstforskelle og mindske beskæftigelsesforskellene mellem mænd og kvinder. Europa har brug for en ny strategi for ligestilling for perioden efter 2025, som også tager hensyn til intersektionalitet. For at få mest muligt ud af direktivet om løngennemsigtighed er der brug for en regelmæssig dialog mellem medlemsstaterne og støtte fra Kommissionen til at fortolke og gennemføre direktivet.
2.1.2Fremme af ligebehandling: Forslaget til et direktiv om ligebehandling har været til forhandling siden 2008, og Kommissionen har tilkendegivet, at den vil trække forslaget tilbage. EØSU efterlyser dog fortsat effektive instrumenter til bekæmpelse af forskelsbehandling, også uden for arbejdsmarkedet.
2.1.3Beskæftigelsesmål og aktiv integration på arbejdsmarkedet: Der skal træffes foranstaltninger, således at arbejdsmarkedet kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, samtidig med at antallet af personer, der risikerer at ende i fattigdom og social udstødelse, mindskes. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedspolitikkerne sigter mod at få ikke-erhvervsaktive personer og arbejdsløse i arbejde. Dette kan bl.a. ske ved at øge opkvalificeringen og omskolingen og tilbyde incitamenter til at blive bedre reintegreret på arbejdsmarkedet og passende aktiveringsstøtte til at komme hurtigt tilbage i beskæftigelse. Effektive offentlige arbejdsformidlinger spiller en afgørende rolle og har brug for tilstrækkelige ressourcer og de rette medarbejdere. Der bør træffes særlige foranstaltninger i forhold til personer med handicap, og de bør modtage støtte. For at fremskynde opnåelsen af målet i princip 13 i den europæiske søjle for sociale rettigheder gentager EØSU sit forslag om – under hensyntagen til de forskellige kompetencer – at forbedre standarderne for medlemsstaternes arbejdsløshedsforsikringer. Dette vil indebære indførelse af ambitiøse standarder for disse ordninger, herunder højere nettokompensationsgrader, ydelser af en passende varighed, højere dækningsgrad samt uddannelse og støtte til jobsøgende i forbindelse med overgangen til arbejdsmarkedet.
2.1.4Ajourføring af koordineringen af reglerne om social sikring: EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at blive færdige med at forbedre koordineringen af reglerne om social sikring. Der bør i forbindelse med denne indsats tages højde for udviklingen på det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed med henblik på at beskytte muligheden for at tage erhvervede socialsikringsrettigheder med sig, når man flytter over grænserne, så grænsearbejdere uden problemer kan bidrage til og få adgang til sociale ydelser inden for EU's grænser.
2.1.5Fremme af en politisk pakke om retfærdig omstilling: EØSU gentager sit ønske om en effektiv politisk pakke for arbejdsmarkedet, som yder støtte til den digitale og den grønne omstilling. Dette indebærer foregribelse og håndtering af forandringer, anvendelse af social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger som styrende principper og integration af initiativer vedrørende retfærdig omstilling i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og det europæiske semester. Handlingsplanen for den sociale økonomi bør gennemføres fuldt ud.
2.1.6Færdigheder og kompetencer: Med en hurtig teknologisk udvikling, omstillingen til den grønne økonomi og den demografiske udvikling er arbejdstagernes færdigheder og kompetencer nøglefaktorer i konkurrenceevnen og den europæiske sociale markedsmodels bæredygtighed. Der er behov for ambitiøse reformer af de nationale uddannelsessystemer, som udvikles i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, for at kunne tage hånd om disse udfordringer.
2.1.7Fremme af adgang til og investeringer i uddannelse og livslang læring: EØSU har allerede anbefalet, at adgangen til løbende og livslang læring gøres til en individuel rettighed for alle, som er anerkendt på EU-niveau og kan udøves på nationalt niveau. Det vil sætte borgerne i stand til at følge med udviklingen på det digitale område og inden for kunstig intelligens og håndtere ændringerne på arbejdsmarkedet som følge af den grønne omstilling. Dette er særligt vigtig for de borgere, der er længst væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, herunder personer, der ikke er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). Målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder kan ikke nås uden flere offentlige og private investeringer i uddannelse og et større engagement i mere arbejdsbaseret læring og uddannelse fra arbejdsmarkedsparternes side. EØSU opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fastlægge rammer, inden for hvilke der kan ydes tilstrækkelig økonomisk støtte, som kan dække leveomkostningerne gennem ret til ydelser, navnlig under længere uddannelsesperioder.
2.2Rimelige arbejdsvilkår
2.2.1Bekæmpelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse: Efter EØSU's mening bør andelen af personer, der er i beskæftigelse, men samtidig af forskellige årsager er i risiko for at ende i fattigdom, reduceres betragteligt. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor atypisk beskæftigelse gøres mindre udbredt, og hvor man sikrer passende mindstelønninger og letter overgangen mellem job, forbedrer arbejdsvilkårene og investerer yderligere i uddannelse og opkvalificering, navnlig i mindre produktive sektorer. Der skal tages passende initiativer på EU‑plan for at fastsætte fælles minimumsstandarder i medlemsstaterne. EØSU opfordrer til, at direktivet om passende mindstelønninger gennemføres ordentligt.
2.2.2Overvågning og sikring af rimelige arbejdsvilkår, skabelse af kvalitetsjob og bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold: Der er allerede blevet truffet en række foranstaltninger på dette område. Der bør ske korrekt gennemførelse, foretages juridiske og administrative kontroller og håndhævelse på nationalt plan for at sikre, at arbejdstagerne har stabile job, oplever sikre arbejdsvilkår, herunder også med hensyn til nye risici på arbejdspladsen, samt oppebærer en tilstrækkelig og forudsigelig løn og har adgang til at organisere sig kollektivt på arbejdspladsen. Der er behov for en større indsats for at tage hånd om retfærdige og anstændige arbejdsvilkår, navnlig i lyset af den aktuelle diversificering af kontrakter, hvoraf mange vedrører usikre og atypiske arbejdsformer. Dette gælder navnlig gennemførelsen og overvågningen af direktivet om platformsarbejde. Der skal lægges større vægt på at skabe arbejdspladser af god kvalitet, herunder gennem støtte til uddannelse, opkvalificering, udvikling af job baseret på ny teknologi og anerkendelse af iværksætteri. EØSU foreslår, at der yderligere oprettes et "mål for jobkvalitet" i handlingsplanen, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Eurofound om at analysere og udvikle nyttige indikatorer på dette område, som er lette at gennemføre.
2.2.3Sikring af adgangen til sundhedssystemer/pleje af høj kvalitet og tilstrækkeligt personale i sektoren: Kommissionen bør bygge videre på den europæiske plejestrategi og opmuntre medlemsstaterne til at investere mere i omsorgsøkonomien i tråd med ILO's resolution om fremme af anstændigt arbejde i omsorgsøkonomien. Indførelse af EU-dækkende standarder til at støtte og styre medlemsstaternes indsats for at forbedre sundhedspersonalets situation ved at skabe anstændige job med rimelige lønninger og attraktive uddannelsesmodeller – understøttet af veltilrettelagte indvandringspolitikker – kunne udgøre et svar på den massive mangel på personale. EØSU efterlyser en midtvejsevaluering af henstillingerne, der tager udgangspunkt i overvågningen af, i hvilket omfang Barcelonamålene og de generelle målsætninger om reformer af langtidsplejeområdet er blevet opfyldt. Endvidere er der behov for initiativer beregnet på at komme jobusikkerhed til livs og fremme kvalitetskontrollen i den voksende sektor for langtidspleje og -bistand, først og fremmest ved at sætte ind over for urimelig forretningspraksis i denne fremspirende sektor.
2.2.4Forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen: For at afbøde risiciene på arbejdspladsen er der brug for forebyggende strategier, herunder oplysningskampagner. Visionen er nul dødsfald og ulykker på arbejdspladsen. Bekæmpelsen af erhvervssygdomme skal intensiveres. Det gælder navnlig i forhold til kræftfremkaldende produkter og stoffer, patogener og farlige agenser. Samtidig med at man fortsætter med at støtte frivillige aftaler, bør direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener løbende overvåges med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og videnskabsfolk.
2.2.5Håndtering af nye risici på arbejdspladsen baseret på høring af arbejdsmarkedets parter: Bedre sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det gælder også i forhold til nye risici og mentale sundhedsproblemer, navnlig i forbindelse med anvendelsen af nye teknologier. EØSU anbefaler, at man sikrer retten til at være offline, hvilket ikke bare beskytter arbejdstagerne, men også kan øge produktiviteten. EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om psykosociale risici. Heri bør der fastsættes bindende forpligtelser til at identificere psykosociale risici gennem ordentlige risikovurderinger med inddragelse af arbejdstagere og fagforeninger. Klimaforandringer medfører også nye risici, og der bør sættes ind over for udførelse af arbejde under ekstreme temperaturer.
2.2.6Forbedring af jobmulighederne og jobkvaliteten for unge: EØSU har gentagne gange opfordret til ligebehandling af unge på arbejdsmarkedet, ikke mindst ved at imødegå de risici, der er forbundet med atypiske arbejdsformer, som er forbundet med større usikkerhed, herunder ufrivillig deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse. Handlingsplanen bør belyse beskæftigelsessituationen for unge, navnlig NEET'er, fra forskellige vinkler såsom overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, behovet for kvalitetsjob og passende social beskyttelse af de unge, selv i perioder hvor de ikke arbejder. I forbindelse med det foreslåede direktiv om praktikophold efterlyser EØSU et solidt lovgivningsinitiativ, der sikrer, at praktikanter, som udfører arbejde, også er omfattet af arbejdstagerrettighederne.
2.2.7Foranstaltninger for menneskecentreret kunstig intelligens: AI's vidtrækkende potentiale og nye fremspirende teknologier nødvendiggør en tilgang, hvormed man kan undgå negative virkninger for arbejdstagerne som følge af anvendelsen af disse teknologier. Lovgivningsinitiativerne bør afhjælpe mangler i beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder på arbejdspladsen og sikre, at mennesker bevarer kontrollen over alle interaktioner mellem menneske og maskine.
2.2.8Retfærdig mobilitet for arbejdstagerne: EØSU anerkender Europa-Parlamentets opfordring til at foretage en revision af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat med henblik på at styrke dens beføjelser betragteligt. Dette vil gøre det muligt for myndigheden at undersøge mulige overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten og indlede og gennemføre undersøgelser af og inspektioner i forbindelse med grænseoverskridende sager på eget initiativ efter at have underrettet de kompetente nationale myndigheder.
2.3Social beskyttelse og inklusion
2.3.1Detaljerede forslag findes i EØSU's udtalelser, først og fremmest i SOC/829 om en EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom. De omfatter foranstaltninger, som:
-styrker den overordnede indsats for at øge beskæftigelsesmulighederne ved at beskytte sårbare grupper og styrke deres stilling
-bekæmper fattigdom blandt børn og unge ved at gennemføre ungdomsgarantien og børnegarantien fuldt ud i medlemsstaterne, herunder ved at foretage passende investeringer i lettilgængelige økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet
-bekæmper fattigdom, social udstødelse og ensomhed blandt ældre og sikrer, at pensionsreformer ganske vist er baseret på finansiel bæredygtighed, men ikke sætter ældre menneskers levestandard over styr
-beskytter tjenesteydelser af almen interesse – offentlige, private og sociale virksomheder – gennem målrettede investeringer
-fremmer medlemsstaternes politikker, der skal sikre adgang til sociale boliger og boligstøtte for dem, der har behov for det, i den hensigt at oprette et "mål for økonomisk overkommelige boliger" inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder samt bekæmpe hjemløshed
-sikrer lige adgang til energi og garanterer energiforsyningssikkerheden til overkommelige priser
-fornyer og styrker AccessibleEU.
3.Anbefalinger vedrørende forvaltning
3.1Inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet: EØSU har altid understreget, at social dialog på alle niveauer spiller en afgørende rolle med hensyn til fremme af et retfærdigt og inklusivt samfund og øget vækst, produktivitet, beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Udvalget går ind for, at de sociale aktører deltager fuldt ud i udformningen af social- og arbejdsmarkedspolitikken fra det indledende stadie over udformningen og til gennemførelsesprocessen, også i de medlemsstater, hvor dette endnu ikke sker på en tilfredsstillende måde. Arbejdsmarkedsorganisationernes særlige rolle bør respekteres fuldt ud i den sociale dialogs strukturer, og samtidig bør det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. EØSU glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at give et stort antal europæiske organisationer, som f.eks. den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed (EPOCH), mulighed for at bidrage på social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. EPOCH bør fortsat være en del af gennemførelsesprocessen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU anbefaler, at der oprettes andre temabaserede platforme i stil med denne gennemprøvede model.
3.2Integration af sociale mål i alle politikområder i tråd med den horisontale sociale klausul i artikel 9 i TEUF.
3.3Integration og prioritering af ligestilling mellem kønnene i hele den europæiske søjle for sociale rettigheder: Ligestilling mellem kønnene bør integreres systematisk i alle de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder for at opnå politiske resultater, som kommer alle til gode og modvirker vedvarende kønsforskelle. EØSU foreslår at medtage kønsspecifikke mål og indikatorer i den nye handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder og de ledsagende budgetter.
3.4Den nye handlingsplan bør omfatte en mekanisme for ungdomstjek, så man systematisk kan vurdere og sikre, at alle politikker er i overensstemmelse med og effektivt fremmer de unges sociale rettigheder og trivsel i hele EU. Dermed integreres de unges rettigheder i hele gennemførelsen af planen, og der sikres en samlet tilgang til at håndtere de forskellige udfordringer, som de unge står over for.
3.5Forenkling af reglerne uden at skade de underliggende mål: EØSU anerkender den dagsorden, som Kommissionen har fastlagt for at forenkle og strømline lovgivningen, men understreger at sådanne initiativer ikke må skade eller underminere de sociale mål.
3.6Forbindelse til det europæiske semester: EØSU glæder sig over, at der som en afgørende del af EU's socioøkonomiske styringsramme er blevet taget skridt til at anerkende og styrke forbindelsen mellem handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og koordineringen og rapporteringen som led i det europæiske semester. Semestret bør anvendes til bedre koordinering og til overvågning på tværs af hele spektret af EU-mål. EØSU anerkender EPSCO-Rådets centrale rolle i forbindelse med sociale indikatorer.
3.7EU-finansiering af målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder: EØSU efterlyser en betinget forhøjelse af den overordnede tildeling af ressourcer til ESF+. Som det er tilfældet med den grønne og den digitale omstilling, hvor medlemsstaterne skal afsætte mellem 37 % og 20 % af deres udgifter til hvert enkelt område under deres genopretnings- og resiliensplaner, bør ressourcerne være øremærket til arbejdsmarkedsrelaterede og sociale udgifter og investeringer.
3.8Finanspolitisk råderum til at investere i sociale udgifter: Medlemsstaterne vil ikke være i stand til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, medmindre de får mulighed for at investere massivt og koordineret i sociale udgifter og social infrastruktur. Dette bør afspejles i det europæiske semester, som til en vis grad er blevet tilpasset for at imødekomme principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Yderligere skridt skal overvejes. EØSU har gentagne gange påpeget, at det vil være muligt at foretage flere offentlige investeringer i medlemsstaterne ved hjælp af en "gylden regel", som vil give større fleksibilitet i budgetreglerne.
3.9Sociale investeringer: EØSU peger endnu en gang på de mange positive virkninger af sociale investeringer og påpeger, at de langsigtede omkostninger ved manglende sociale investeringer ofte er meget højere. Bredt funderede og veltilrettelagte sociale investeringer skal ledsages af strukturreformer og bør være et centralt element i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. En sådan kan give betydelige afkast i form af økonomisk vækst gennem dens indvirkning på borgerne og produktiviteten, herunder større innovationskapacitet, bredere anvendelse af ny teknologi og flere beskæftigelsesmuligheder samt inklusiv og bæredygtig konkurrenceevne.
3.10Afspejling af behovene i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder i den næste flerårige finansielle ramme (FFR): Udarbejdelsen af den næste FFR er en mulighed for at støtte EU's og medlemsstaternes indsats for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, samtidig med at der fortsat er fokus på EU's grundlæggende prioriteter. Dette indebærer konsekvent anvendelse af midler og anerkendelse af den rolle, den europæiske søjle for sociale rettigheder spiller som et kompas for operationelle programmer og et redskab, hvormed man kan vurdere virkningen af struktur- og investeringsfondene, ESF+ og andre relevante EU-budgetposter. Social konditionalitet vil sikre, at projekterne bidrager aktivt til overordnede sociale mål. Investeringer i sikkerhed og forsvar er ineffektive, hvis samfundet er splittet. Den sociale dimension af investeringer og reformer bør være en integreret del af sikkerhedsdagsordenen. Nødvendige sociale investeringer må ikke bringes i fare eller opgives for at øge forsvarsudgifterne i hverken EU eller medlemsstaterne.
3.11Evaluering og udvikling af den sociale resultattavle: Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ske med udgangspunkt i aktiviteter, der er målbare, og ledsages af løbende overvågning gennem anvendelse af den sociale resultattavle. EØSU opfordrer til en finjustering af den sociale resultattavle, der anvendes i semestret. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør deltage i denne debat med henblik på at forbedre eksisterende indikatorer og om nødvendigt identificere nye indikatorer for at overvåge alle principperne og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
3.12Effektiv anvendelse af rammen for social konvergens: Som et redskab til at kortlægge og sammenligne beskæftigelsen og udviklingen i socialpolitikkerne i de enkelte medlemsstater på en struktureret måde og følge med i, om socialpolitikker gennemføres og finansieres korrekt, kan rammen for social konvergens bidrage til at identificere lande, der risikerer ikke at nå målene, så man kan kigge nærmere på dem. Rammen er nødt til at blive integreret bedre i det europæiske semester for at tilskynde regeringerne til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med de respektive landespecifikke henstillinger.
3.13Fremme af velfærdsmål, der omfatter andet og mere end BNP: For at måle den sociale samhørighed, livskvaliteten, hvorvidt fordelingen af muligheder og ressourcer er rimelig, samt mindske den sociale og kulturelle eksklusion er der brug for bedre egnede, helhedsorienterede indikatorer ud over BNP. EØSU har allerede gjort det klart, at den europæiske forvaltningsproces bør drejes i en ny retning, hvor der er større fokus på borgernes trivsel og velfærd. EØSU støtter de europæiske arbejdsmarkedsparters forslag om nye indikatorer, som supplerer BNP på det sociale, økonomiske og miljømæssige område
, og har efterlyst en resultattavle, der ikke er begrænset til BNP.
3.14Udnyttelse af offentlige udbudsprocedurer: EØSU opfordrer til, at der lægges større vægt på det potentielle bidrag, som reglerne om offentlige indkøb kan yde til at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af EU's og medlemsstaternes eksisterende arbejdsmarkeds- og sociallovgivning. Fælles harmoniserede vilkår og regler i EU-lovgivningen om offentlige indkøb burde gøre en ende på konkurrence baseret på den laveste pris og sikre, at offentlige ordregivende myndigheder er forpligtet til at tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier i henhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med tildelingen af kontrakter. EØSU opfordrer derfor til, at udbudsbetingelserne i EU's udbudsdirektiver udvides til også at omfatte sociale aspekter, herunder kollektive forhandlinger.
Bruxelles, den 22. maj 2025.
Cinzia Del Rio
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
BILAG til UDTALELSE
fra
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Følgende ændringsforslag blev forkastet under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens art. 60, stk. 2):
|
ÆNDRINGFORSLAG 1
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.1.3
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Beskæftigelsesmål og aktiv integration på arbejdsmarkedet: Der skal træffes foranstaltninger, således at arbejdsmarkedet kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, samtidig med at antallet af personer, der risikerer at ende i fattigdom og social udstødelse, mindskes. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedspolitikkerne sigter mod at få ikke-erhvervsaktive personer og arbejdsløse i arbejde. Dette kan bl.a. ske ved at øge opkvalificeringen og omskolingen og tilbyde incitamenter til at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse. Effektive offentlige arbejdsformidlinger spiller en afgørende rolle og har brug for tilstrækkelige ressourcer og de rette medarbejdere. Der bør træffes særlige foranstaltninger i forhold til personer med handicap, og de bør modtage støtte. EØSU gentager sit forslag om – under hensyntagen til de forskellige kompetencer – at forbedre standarderne for medlemsstaternes arbejdsløshedsforsikringer. Dette vil indebære indførelse af ambitiøse standarder for disse ordninger, herunder højere nettokompensationsgrader, ydelser af en passende varighed, højere dækningsgrad samt uddannelse og foranstaltninger beregnet på at få folk i arbejde[1].
[1] EUT C 97, 24.3.2020, s. 32.
|
Beskæftigelsesmål og aktiv integration på arbejdsmarkedet: Der skal træffes foranstaltninger, således at arbejdsmarkedet kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, samtidig med at antallet af personer, der risikerer at ende i fattigdom og social udstødelse, mindskes. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedspolitikkerne sigter mod at få ikke-erhvervsaktive personer og arbejdsløse i arbejde. Dette kan bl.a. ske ved at øge opkvalificeringen og omskolingen og tilbyde incitamenter til at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse. Effektive offentlige arbejdsformidlinger spiller en afgørende rolle og har brug for tilstrækkelige ressourcer og de rette medarbejdere. Der bør træffes særlige foranstaltninger i forhold til personer med handicap, og de bør modtage støtte. EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere, om deres nationale ordninger vedrørende arbejdsløshedsforsikringer og deres særlige karakteristika såsom nettokompensationsgrader, en passende varighed af ydelserne, dækningsgrad samt uddannelse og foranstaltninger beregnet på at få folk i arbejde kan forbedres på grundlag af vejledende standarder udarbejdet i fællesskab af medlemsstaterne og med støtte fra Kommissionen.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
38
|
|
Imod:
|
55
|
|
Hverken for eller imod:
|
1
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 2
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.1.7
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Fremme af adgang til og investeringer i uddannelse og livslang læring: EØSU har allerede anbefalet, at adgangen til løbende og livslang læring gøres til en individuel rettighed for alle, som er anerkendt på EU-niveau og kan udøves på nationalt niveau. Det vil sætte borgerne i stand til at følge med udviklingen på det digitale område og inden for kunstig intelligens[1] og håndtere ændringerne på arbejdsmarkedet som følge af den grønne omstilling. Dette er særligt vigtig for de borgere, der er længst væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, herunder personer, der ikke er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). Målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder kan ikke nås uden flere offentlige og private investeringer i uddannelse og et større engagement i mere arbejdsbaseret læring og uddannelse fra arbejdsmarkedsparternes side. EØSU opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fastlægge rammer, inden for hvilke der kan ydes tilstrækkelig økonomisk støtte, som kan dække leveomkostningerne gennem ret til ydelser, navnlig under længere uddannelsesperioder.
[1] EUT C, C/2023/870, 1.9, og EUT C 374 af 16.9.2021, s. 38, 2.1.7.
|
Fremme af adgang til og investeringer i uddannelse og livslang læring: EØSU har allerede anbefalet, at adgangen til løbende og livslang læring fremmes for at sikre, at alle individer har adgang til inklusiv livslang læring af høj kvalitet i alle karriere- og livsfaser[1]. Det vil sætte borgerne i stand til at følge med udviklingen på det digitale område og inden for kunstig intelligens[2] og håndtere ændringerne på arbejdsmarkedet som følge af den grønne omstilling. Dette er særligt vigtig for de borgere, der er længst væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, herunder personer, der ikke er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). Målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder kan ikke nås uden flere offentlige og private investeringer i uddannelse og et større engagement i mere arbejdsbaseret læring og uddannelse fra arbejdsmarkedsparternes side. EØSU opfordrer endvidere medlemsstaterne til at vurdere, hvorvidt fastlæggelse af rammer, inden for hvilke der kan ydes tilstrækkelig økonomisk støtte, som kan dække leveomkostningerne gennem ret til ydelser, navnlig under længere uddannelsesperioder, kunne være nyttigt med hensyn til at fremme livslang læring.
[1] SOC/774, punkt 3.2.
[2] EUT C, C/2023/870, 1.9, og EUT C 374 af 16.9.2021, s. 38, 2.1.7.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
39
|
|
Imod:
|
56
|
|
Hverken for eller imod:
|
1
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 3
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.1
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Bekæmpelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse: Efter EØSU's mening bør andelen af personer, der er i beskæftigelse, men samtidig af forskellige årsager er i risiko for at ende i fattigdom, reduceres betragteligt. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor atypisk beskæftigelse gøres mindre udbredt, og hvor man sikrer passende mindstelønninger og letter overgangen mellem job, forbedrer arbejdsvilkårene og investerer yderligere i uddannelse og opkvalificering, navnlig i mindre produktive sektorer. Der skal tages passende initiativer på EU-plan for at fastsætte fælles minimumsstandarder i medlemsstaterne. EØSU opfordrer til, at direktivet om passende mindstelønninger gennemføres ordentligt.
|
Bekæmpelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse: Efter EØSU's mening bør andelen af personer, der er i beskæftigelse, men samtidig af forskellige årsager er i risiko for at ende i fattigdom, reduceres betragteligt. Fattigdom blandt personer i arbejde er et komplekst problem. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, der fremmer retfærdige og forskelligartede former for arbejde, og hvor man sikrer passende mindstelønninger og letter overgangen mellem job, forbedrer arbejdsvilkårene og investerer yderligere i uddannelse og opkvalificering, navnlig i mindre produktive sektorer. Man bør i den forbindelse overveje passende initiativer til at støtte medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters bestræbelser. EØSU opfordrer til, at direktivet om passende mindstelønninger gennemføres ordentligt, og bemærker samtidig den verserende sag ved EU-Domstolen (C-19/23).
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
40
|
|
Imod:
|
60
|
|
Hverken for eller imod:
|
0
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 25
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.1
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
BARBUCCI Giulia
HÄGGMAN Maria
MERLO Nicoletta
MORENO DÍAZ José Antonio
ROLIN Claude
SALIS-MADINIER Franca
TRINDADE Carlos Manuel
ZORKO Andrej
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Bekæmpelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse: Efter EØSU's mening bør andelen af personer, der er i beskæftigelse, men samtidig af forskellige årsager er i risiko for at ende i fattigdom, reduceres betragteligt. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor atypisk beskæftigelse gøres mindre udbredt, og hvor man sikrer passende mindstelønninger og letter overgangen mellem job, forbedrer arbejdsvilkårene og investerer yderligere i uddannelse og opkvalificering, navnlig i mindre produktive sektorer. Der skal tages passende initiativer på EU-plan for at fastsætte fælles minimumsstandarder i medlemsstaterne. EØSU opfordrer til, at direktivet om passende mindstelønninger gennemføres ordentligt.
|
Bekæmpelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse: Efter EØSU's mening bør andelen af personer, der er i beskæftigelse, men samtidig af forskellige årsager er i risiko for at ende i fattigdom, reduceres betragteligt. Da der er tale om et komplekst spørgsmål, kræver det en helhedsorienteret tilgang, der omfatter en reduktion af atypisk beskæftigelse, der er forbundet med øget usikkerhed, hvor man sikrer passende mindstelønninger og letter overgangen mellem job, forbedrer arbejdsvilkårene og investerer yderligere i uddannelse og opkvalificering, navnlig i mindre produktive sektorer. Der skal tages passende initiativer på EU-plan for at fastsætte fælles minimumsstandarder i medlemsstaterne. EØSU fremhæver fordelene ved at øge den kollektive overenskomstdækning og opfordrer til, at direktivet om passende mindstelønninger gennemføres ordentligt.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
39
|
|
Imod:
|
53
|
|
Hverken for eller imod:
|
1
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 4
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.2
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Overvågning og sikring af rimelige arbejdsvilkår, skabelse af kvalitetsjob og bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold: Der er allerede blevet truffet en række foranstaltninger på dette område. Der bør ske korrekt gennemførelse, foretages juridiske og administrative kontroller og håndhævelse på nationalt plan for at sikre, at arbejdstagerne har stabile job, oplever sikre arbejdsvilkår, herunder også med hensyn til nye risici på arbejdspladsen, samt oppebærer en tilstrækkelig og forudsigelig løn og har adgang til at organisere sig kollektivt på arbejdspladsen. Der er behov for en større indsats for at tage hånd om retfærdige og anstændige arbejdsvilkår, navnlig i lyset af den aktuelle diversificering af kontrakter, hvoraf mange vedrører usikre og atypiske arbejdsformer. Dette gælder navnlig gennemførelsen og overvågningen af direktivet om platformsarbejde. Der skal lægges større vægt på at skabe arbejdspladser af god kvalitet, herunder gennem støtte til uddannelse, opkvalificering, udvikling af job baseret på ny teknologi og anerkendelse af iværksætteri. EØSU foreslår, at der yderligere oprettes et "mål for jobkvalitet" i handlingsplanen, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Eurofound om at analysere og udvikle nyttige indikatorer på dette område, som er lette at gennemføre.
|
Overvågning og sikring af rimelige arbejdsvilkår, skabelse af kvalitetsjob og bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold: Der er allerede blevet truffet en række foranstaltninger på dette område. Der bør ske korrekt gennemførelse, foretages juridiske og administrative kontroller og håndhævelse på nationalt plan for at sikre, at arbejdstagerne forbliver beskæftigelsesegnede, har sikre arbejdsvilkår, herunder også med hensyn til nye risici på arbejdspladsen, samt oppebærer en tilstrækkelig løn og har adgang til at organisere sig kollektivt på arbejdspladsen. Alle lønninger skal fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde i overensstemmelse med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed. Der er behov for en større indsats for at tage hånd om retfærdige og anstændige arbejdsvilkår, navnlig i lyset af den aktuelle diversificering af kontrakter, som bør imødekomme arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov på en retfærdig måde. Dette gælder navnlig gennemførelsen og overvågningen af direktivet om platformsarbejde. Der skal lægges større vægt på at skabe arbejdspladser af god kvalitet, herunder gennem støtte til uddannelse, opkvalificering, udvikling af job baseret på ny teknologi og anerkendelse af iværksætteri. EØSU opfordrer Kommissionen til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Eurofound om at analysere og udvikle nyttige indikatorer på dette område, som er lette at gennemføre.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
43
|
|
Imod:
|
53
|
|
Hverken for eller imod:
|
3
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 5
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.3
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Sikring af adgangen til sundhedssystemer/pleje af høj kvalitet og tilstrækkeligt personale i sektoren: Kommissionen bør bygge videre på den europæiske plejestrategi og opmuntre medlemsstaterne til at investere mere i omsorgsøkonomien i tråd med ILO's resolution om fremme af anstændigt arbejde i omsorgsøkonomien[1]. Indførelse af EU-dækkende standarder til at støtte og styre medlemsstaternes indsats for at forbedre sundhedspersonalets situation ved at skabe anstændige job med rimelige lønninger og attraktive uddannelsesmodeller – understøttet af veltilrettelagte indvandringspolitikker – kunne udgøre et svar på den massive mangel på personale. EØSU efterlyser en midtvejsevaluering af henstillingerne, der tager udgangspunkt i overvågningen af, i hvilket omfang Barcelonamålene og de generelle målsætninger om reformer af langtidsplejeområdet[2] er blevet opfyldt. Endvidere er der behov for initiativer beregnet på at komme jobusikkerhed til livs og fremme kvalitetskontrollen i den voksende sektor for langtidspleje og -bistand, først og fremmest ved at sætte ind over for urimelig forretningspraksis i denne fremspirende sektor. [1] ILO-resolution: Decent Work and the Care Economy moves ahead.
[2] EUT C 140 af 21.4.2023, s. 39.
|
Sikring af adgangen til sundhedssystemer/pleje af høj kvalitet og tilstrækkeligt personale i sektoren: Kommissionen bør bygge videre på den europæiske plejestrategi og opmuntre medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at investere mere i omsorgsøkonomien i tråd med ILO's resolution om fremme af anstændigt arbejde i omsorgsøkonomien[1]. Indførelse af EU-dækkende vejledning til at støtte medlemsstaternes indsats for at forbedre sundhedspersonalets situation ved at skabe anstændige job med rimelige lønninger og attraktive uddannelsesmodeller – understøttet af veltilrettelagte indvandringspolitikker – kunne udgøre et svar på den massive mangel på personale. EØSU efterlyser en midtvejsevaluering af henstillingerne, der tager udgangspunkt i overvågningen af, i hvilket omfang Barcelonamålene og de generelle målsætninger om reformer af langtidsplejeområdet[2] er blevet opfyldt. Endvidere er der behov for initiativer beregnet på at komme jobusikkerhed til livs og tage hånd om arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og fremme kvalitetskontrollen i den voksende sektor for langtidspleje og -bistand, bl.a. ved at sætte ind over for eventuel urimelig forretningspraksis i denne fremspirende sektor. [1] ILO-resolution: Decent Work and the Care Economy moves ahead.
[2] EUT C 140 af 21.4.2023, s. 39.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
41
|
|
Imod:
|
52
|
|
Hverken for eller imod:
|
2
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 7
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.5
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Håndtering af nye risici på arbejdspladsen baseret på høring af arbejdsmarkedets parter: Bedre sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det gælder også i forhold til nye risici og mentale sundhedsproblemer, navnlig i forbindelse med anvendelsen af nye teknologier. EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om psykosociale risici. Heri bør der fastsættes bindende forpligtelser til at identificere psykosociale risici gennem ordentlige risikovurderinger med inddragelse af arbejdstagere og fagforeninger. Klimaforandringer medfører også nye risici, og der bør sættes ind over for udførelse af arbejde under ekstreme temperaturer.
|
Håndtering af nye risici på arbejdspladsen baseret på høring af arbejdsmarkedets parter: Bedre sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det gælder også i forhold til nye risici og mentale sundhedsproblemer, navnlig i forbindelse med anvendelsen af nye teknologier. EØSU bekræfter sin opbakning til, at Kommissionen iværksætter et ikke-lovgivningsmæssigt initiativ om mental sundhed og forebyggelse af psykosociale risici på arbejdspladsen i overensstemmelse med den strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027. Klimaforandringer medfører også nye risici, og der bør sættes ind over for udførelse af arbejde under ekstreme temperaturer.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
39
|
|
Imod:
|
55
|
|
Hverken for eller imod:
|
1
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 8
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.6
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Forbedring af jobmulighederne og jobkvaliteten for unge: EØSU har gentagne gange opfordret til ligebehandling af unge på arbejdsmarkedet[1], ikke mindst ved at imødegå de risici, der er forbundet med atypiske arbejdsformer, herunder ufrivillig deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse. Handlingsplanen bør belyse beskæftigelsessituationen for unge, navnlig NEET'er, fra forskellige vinkler såsom overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, behovet for kvalitetsjob og passende social beskyttelse af de unge, selv i perioder hvor de ikke arbejder. EØSU støtter også revisionen af henstillingen om praktikophold[2].
[1] EUT C 293 af 18.8.2023, s. 48, Workers' Rights for the XXI century (European Youth Forum, position paper 12/2024).
[2] EUT C 293 af 18.8.2023, s. 48,
EUT C, C/2024/6029, 23.10.2024.
|
Forbedring af jobmulighederne og jobkvaliteten for unge: EØSU har gentagne gange opfordret til ligebehandling af unge på arbejdsmarkedet[1], herunder risici, der er forbundet med ufrivillig deltidsbeskæftigelse. Direktiv 2000/78/EF, som stadig er egnet til formålet[2], indeholder en generel ramme om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Da der er mange behov blandt både arbejdstagerne og arbejdsgiverne i forbindelse med midlertidig beskæftigelse, bør handlingsplanen belyse beskæftigelsessituationen for unge, navnlig NEET'er, fra forskellige vinkler såsom overgangen fra uddannelse til beskæftigelse og iværksættervirksomhed, behovet for kvalitetsjob og passende social beskyttelse af de unge, selv i perioder hvor de ikke arbejder. EØSU støtter også revisionen af henstillingen om praktikophold[3].
[1] EUT C 293 af 18.8.2023, s. 48, Workers' Rights for the XXI century (European Youth Forum, position paper 12/2024).
[2] SOC/721, EUT C 293 af 18.8.2023, s. 48, punkt 5.1.
[3] EUT C 140 af 21.4.2023, s. 39, punkt 8 og 2.12.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
39
|
|
Imod:
|
52
|
|
Hverken for eller imod:
|
1
|
|
|
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 9
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.2.7
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Foranstaltninger for menneskecentreret kunstig intelligens: AI's vidtrækkende potentiale og nye fremspirende teknologier nødvendiggør en tilgang, hvormed man kan undgå negative virkninger for arbejdstagerne som følge af anvendelsen af disse teknologier. Lovgivningsinitiativerne bør afhjælpe mangler i beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder på arbejdspladsen og sikre, at mennesker bevarer kontrollen over alle interaktioner mellem menneske og maskine[1].
[1] EØSU's udtalelse om Evaluering af Letta- og Draghirapporterne om
EU's indre markeds funktion og konkurrenceevne, 10.3.
|
Foranstaltninger for menneskecentreret kunstig intelligens: AI's vidtrækkende potentiale og nye fremspirende teknologier nødvendiggør en tilgang, hvormed man kan undgå negative virkninger for arbejdstagerne som følge af anvendelsen af disse teknologier. Det er vigtigt at sikre, at udviklingen, udrulningen og anvendelsen af AI altid følger princippet om "mennesket i kontrol".
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
32
|
|
Imod:
|
60
|
|
Hverken for eller imod:
|
4
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 10
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 2.3.1
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Detaljerede forslag findes i EØSU's udtalelser, først og fremmest i SOC/829 om en EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom. De omfatter foranstaltninger, som:
- styrker den overordnede indsats for at øge beskæftigelsesmulighederne ved at beskytte sårbare grupper og styrke deres stilling
- bekæmper fattigdom blandt børn og unge ved at gennemføre børnegarantien fuldt ud i medlemsstaterne, herunder ved at foretage passende investeringer i lettilgængelige økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet
- bekæmper fattigdom, social udstødelse og ensomhed blandt ældre og sikrer, at pensionsreformer ganske vist er baseret på finansiel bæredygtighed, men ikke sætter ældre menneskers levestandard over styr
- beskytter tjenesteydelser af almen interesse – offentlige, private og sociale virksomheder – gennem målrettede investeringer
- fremmer medlemsstaternes politikker, der skal sikre adgang til sociale boliger og boligstøtte for dem, der har behov for det, i den hensigt at oprette et "mål for økonomisk overkommelige boliger" inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder samt bekæmpe hjemløshed
- sikrer lige adgang til energi og garanterer energiforsyningssikkerheden til overkommelige priser
- fornyer og styrker AccessibleEU[1].
[1] EUT C 486 af 21.12.2022, s. 88, 1.1, 1.3.
|
Detaljerede forslag findes i EØSU's udtalelser, først og fremmest i SOC/829 om en EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom. De omfatter foranstaltninger, som:
- styrker den overordnede indsats for at øge beskæftigelsesmulighederne ved at beskytte sårbare grupper og styrke deres stilling
- bekæmper fattigdom blandt børn og unge ved at gennemføre børnegarantien fuldt ud i medlemsstaterne, herunder ved at foretage passende investeringer i lettilgængelige økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet
- bekæmper fattigdom, social udstødelse og ensomhed blandt ældre og sikrer, at pensionsreformer ganske vist er baseret på finansiel bæredygtighed, men ikke i uforholdsmæssig grad påvirker ældre menneskers levestandard
- beskytter tjenesteydelser af almen interesse – offentlige, private og sociale virksomheder – gennem målrettede investeringer
- fremmer medlemsstaternes politikker, der skal sikre adgang til sociale boliger og boligstøtte for dem, der har behov for det, idet der også tages hensyn til behovet for økonomisk overkommelige boliger og for at bekæmpe hjemløshed
- sikrer lige adgang til energi og garanterer energiforsyningssikkerheden til overkommelige priser
- fornyer og styrker AccessibleEU[1].
[1] EUT C 486 af 21.12.2022, s. 88, 1.1, 1.3.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
33
|
|
Imod:
|
61
|
|
Hverken for eller imod:
|
1
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 11
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 3.3
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Integration og prioritering af ligestilling mellem kønnene i hele den europæiske søjle for sociale rettigheder: Ligestilling mellem kønnene bør integreres systematisk i alle de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder for at opnå politiske resultater, som kommer alle til gode og modvirker vedvarende kønsforskelle. EØSU foreslår at medtage kønsspecifikke mål og indikatorer i den nye handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder og de ledsagende budgetter.
|
Integration og prioritering af ligestilling mellem kønnene i hele den europæiske søjle for sociale rettigheder: Ligestilling mellem kønnene bør integreres systematisk i alle de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder for at opnå politiske resultater, som kommer alle til gode og modvirker vedvarende kønsforskelle. EØSU foreslår at tage hensyn til dette i den nye handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder og de ledsagende budgetter.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
40
|
|
Imod:
|
57
|
|
Hverken for eller imod:
|
2
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 12
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 3.4
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Forenkling af reglerne uden at skade de underliggende mål
|
Forenkling af reglerne uden at skade de underliggende mål. EØSU glæder sig over den dagsorden, som Kommissionen har fastlagt for at forenkle og strømline politikkerne mere effektivt. Initiativer til at forenkle og strømline lovgivning og gennemføre politikkerne mere effektivt bør iværksættes uden at underminere de underliggende lovgivningsmæssige mål.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
41
|
|
Imod:
|
55
|
|
Hverken for eller imod:
|
4
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 13
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 3.7
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Finanspolitisk råderum til at investere i sociale udgifter: Medlemsstaterne vil ikke være i stand til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, medmindre de får mulighed for at investere massivt og koordineret i sociale udgifter og social infrastruktur. Dette bør afspejles i det europæiske semester, som til en vis grad er blevet tilpasset for at imødekomme principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Yderligere skridt skal overvejes. EØSU har gentagne gange påpeget, at det vil være muligt at foretage flere offentlige investeringer i medlemsstaterne ved hjælp af en "gylden regel", som vil give større fleksibilitet i budgetreglerne[1].
[1] EUT C 227 af 28.6.2018, s. 1, 1.8 og 3.6; EUT C 327 af 12.11.2013, s. 11; EUT C 227 af 28.6.2018, s. 95; 1.4, EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21; EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, 3.14 og EUT C 190 af 5.6.2019, s. 24, 1.8; EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1, 1.4; EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1, 1.7, 2.7.2
.
|
Finanspolitisk råderum til at investere i sociale udgifter: Medlemsstaterne vil ikke være i stand til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, medmindre de får mulighed for at investere tilstrækkeligt og koordineret i sociale udgifter og social infrastruktur og samtidig sikre finansiel levedygtighed og bæredygtighed. Dette afspejles i det europæiske semester, som til en vis grad er blevet tilpasset for at imødekomme principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Yderligere skridt bør overvejes for at få fuld nytte af den fleksibilitet, der findes i stabilitets- og vækstpagten.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
41
|
|
Imod:
|
51
|
|
Hverken for eller imod:
|
9
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 15
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 3.9
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Afspejling af behovene i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder i den næste flerårige finansielle ramme (FFR): Udarbejdelsen af den næste FFR er en mulighed for at støtte EU's og medlemsstaternes indsats for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, samtidig med at der fortsat er fokus på EU's grundlæggende prioriteter. Dette indebærer konsekvent anvendelse af midler og anerkendelse af den rolle, den europæiske søjle for sociale rettigheder spiller som et kompas for operationelle programmer og et redskab, hvormed man kan vurdere virkningen af struktur- og investeringsfondene, ESF+ og andre relevante EU-budgetposter. Social konditionalitet vil sikre, at projekterne bidrager aktivt til overordnede sociale mål. Investeringer i sikkerhed og forsvar er ineffektive, hvis samfundet er splittet. Den sociale dimension af investeringer og reformer bør være en integreret del af sikkerhedsdagsordenen[1]. Nødvendige sociale investeringer må ikke bringes i fare eller opgives for at øge forsvarsudgifterne i hverken EU eller medlemsstaterne.
[1] EØSU-resolution:18.9.2024, 7.3.
|
Afspejling af behovene i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder i den næste flerårige finansielle ramme (FFR): Udarbejdelsen af den næste FFR er en mulighed for at støtte EU's og medlemsstaternes indsats for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, samtidig med at der fortsat er fokus på EU's grundlæggende prioriteter. Dette indebærer konsekvent anvendelse af midler og anerkendelse af den rolle, den europæiske søjle for sociale rettigheder spiller som et kompas for operationelle programmer og et redskab, hvormed man kan vurdere virkningen af struktur- og investeringsfondene, ESF+ og andre relevante EU-budgetposter. Det vil sikre, at projekterne bidrager aktivt til overordnede sociale mål. Investeringer i sikkerhed og forsvar er ineffektive, hvis samfundet er splittet. Den sociale dimension af investeringer og reformer bør være en integreret del af sikkerhedsdagsordenen[1].
[1] EØSU-resolution:18.9.2024, 7.3.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
43
|
|
Imod:
|
55
|
|
Hverken for eller imod:
|
2
|
|
ÆNDRINGSFORSLAG 16
SOC/822
Ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Punkt 3.13
Ændres som følger:
|
Fremsat af:
DANISMAN Mira-Maria
KRAWCZYK Jacek
MINCHEVA Mariya
SCHWENG Christa
SMOLE Jože
|
|
Forslag til udtalelse
|
Anbefalet ændring
|
|
Udnyttelse af offentlige udbudsprocedurer: EØSU opfordrer til, at der lægges større vægt på det potentielle bidrag, som reglerne om offentlige indkøb kan yde til at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af EU's og medlemsstaternes eksisterende arbejdsmarkeds- og sociallovgivning[1]. Fælles harmoniserede vilkår og regler i EU-lovgivningen om offentlige indkøb burde gøre en ende på konkurrence baseret på den laveste pris og sikre, at offentlige ordregivende myndigheder er forpligtet til at tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier i henhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med tildelingen af kontrakter. EØSU opfordrer derfor til, at udbudsbetingelserne i EU's udbudsdirektiver udvides til også at omfatte sociale aspekter, herunder kollektive forhandlinger.
[1] EUT C 374 af 16.9.2021, s. 38, 1.23, 2.5.3.
|
Udnyttelse af offentlige udbudsprocedurer: EØSU opfordrer til, at der lægges større vægt på det potentielle bidrag, som gennemførelse af de eksisterende regler om offentlige indkøb kan yde til at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af EU's og medlemsstaternes eksisterende arbejdsmarkeds- og sociallovgivning[1]. Disse regler giver allerede myndighederne mulighed for at tage hånd om samfundsmæssige udfordringer og tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier i forbindelse med offentlige udbud[2].
[1] EUT C 374 af 16.9 2021, s. 2,5-3.
[2] Se f.eks. Kommissionens meddelelse "Sociale hensyn ved indkøb – En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige udbud – 2. udgave https://ec.europa.eu/docsroom/documents/45767.
|
Resultat af afstemningen:
|
For:
|
36
|
|
Imod:
|
59
|
|
Hverken for eller imod:
|
6
|
_____________