INT/1057

Forbrugeroplysning i EU

UDTALELSE

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Styrkelse af forbrugeroplysningskravene i EU

(initiativudtalelse)

Kontakt	int@eesc.europa.eu
Sagsbehandler	Yousra Asbouni El Ouahabi
Dokumentets dato	1/7/2024

Ordfører: Bernardo Hernández Bataller

Rådgiver	Alejandro Salcedo Aznal
Plenarforsamlingens beslutning	18/1/2024
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	26/6/2024
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	69/5/7
Vedtaget på plenarforsamlingen	D/M/YYYY
Plenarforsamling nr.	…
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	…/…/…

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) påskønner de fremskridt, der i den senere tid er gjort med hensyn til at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling, og opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre det nyligt vedtagne direktiv om styrkelse af forbrugernes stilling i forbindelse med den grønne omstilling, som vil sikre bedre og mere harmoniserede oplysninger om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder.

1.2EØSU foreslår, at der sikres lettilgængelig, letlæselig og letforståelig information for alle borgere, navnlig for personer med forskellige funktionsnedsættelser. Det gælder også i forhold til varer og tjenesteydelser fra tredjelande, men der bør ikke skabes unødvendige byrder for små og mellemstore virksomheder.

1.3En vellykket forbrugerregulering, der tager hensyn til behovet for forbrugerbeskyttelse, men også til behovet for en enkel og brugbar ramme for virksomheder, navnlig SMV'er, styrker forbrugernes tillid til det indre marked og dets aktører og bidrager til øget økonomisk vækst og jobskabelse gennem øget tro på forbrug.

1.4EU's lovgivning om forbrugerrettigheder opfattes som kompliceret, fragmenteret og særlig vanskelig at overholde for små virksomheder. EU's forbrugerbeskyttelsesregler bør forenkles og strømlines for at gøre det lettere for virksomhederne at overholde dem og sikre, at forbrugerne er bevidste om deres rettigheder.

1.5Forbrugernes ret til information i det indre marked kan styrkes ved brug af intelligent mærkning for at holde øje med produkternes tilstand og fremme den digitale omstilling gennem udvikling af robotteknologi, kunstig intelligens, blockchain og virtual reality.

1.6EØSU opfordrer Kommissionen til at fremlægge en rapport om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (i det følgende benævnt "forordning (EU) 2017/2394"). Der er behov for en sådan evalueringsrapport for at analysere, hvilke yderligere behov der er for ajourføringer af forbrugerbeskyttelsesmyndighedernes samarbejdsramme.

1.7EU's lovgivning om forbrugerrettigheder opfattes som kompliceret, fragmenteret og særlig vanskelig at overholde for små virksomheder. EU's forbrugerbeskyttelsesregler bør forenkles og strømlines for at gøre det lettere for virksomhederne at overholde dem og sikre, at forbrugerne er bevidste om deres rettigheder. En yderligere harmonisering af forbrugerrettighederne i EU vil også tilskynde til grænseoverskridende handel i det indre marked og dermed også øge forbrugernes valgmuligheder.

1.8EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at forbrugere og virksomheder bliver informeret tydeligt om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til forbrugerlovgivningen, for eksempel via et ajourført katalog over forbrugerrettigheder. Anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse bør også fremmes i forbindelse med tvister på forbrugerområdet.

1.9Endelig er EØSU bekymret over den måde, hvorpå udbyderne af platformstjenester og søgemaskiner forholder sig til forbrugernes ret til information og til pligten til at anvende rimelige, forholdsmæssige og effektive foranstaltninger til at begrænse systemiske risici og ulovligt indhold, navnlig med henblik på beskyttelse af mindreårige. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at operatørerne stilles ens med operatører fra tredjelande, når det gælder overholdelse af regler i hele værdikæden.

2.Baggrund

2.1Unionens handlingsprogram for forbrugerpolitik er baseret på den nye forbrugerdagsorden (i det følgende benævnt "dagsordenen"), der blev vedtaget den 13. november 2020. Denne dagsorden havde til formål at fremsætte en ajourført vision for Unionens forbrugerbeskyttelsespolitik fra 2020 til 2025 under overskriften "Styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning".

2.1.1Dagsordenen omfatter følgende centrale prioritetsområder:

a)grøn omstilling, som har til formål at sikre, at alle har adgang til bæredygtige produkter og en bæredygtig livsstil

b)digital omstilling med det formål at skabe et mere sikkert digitalt rum for forbrugerne, hvor deres rettigheder beskyttes

c)effektiv håndhævelse og klageadgang for at imødegå vildledende grønne anprisninger og urimelig handelspraksis i forbindelse med metoder til påvirkning og personalisering online

d)beskyttelse af sårbare grupper, der gør det muligt at imødekomme forbrugernes specifikke behov i situationer, der bl.a. kan skyldes sociale omstændigheder, som ikke er specifikke for individuelle forbrugere eller grupper af forbrugere

e)forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng, sikkerhed ved import og beskyttelse af EU's forbrugere mod urimelig praksis, der anvendes af operatører uden for EU, gennem markedsovervågning og tættere samarbejde med de relevante myndigheder i EU's partnerlande.

2.2Dagsordenen omfatter blandt andre branchespecifikke foranstaltninger også forbrugeroplysning og effektiv håndhævelse af forbrugerrettigheder. I den forbindelse danner medlemsstaternes offentlige myndigheder inden for rammerne af forordning (EU) 2017/2394 et europæisk netværk, der letter udvekslingen af oplysninger og samarbejdsforanstaltninger om overtrædelser af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

2.3I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed (i det følgende benævnt "forordning (EU) 2023/988"), som har til formål at forbedre det indre markeds funktion og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, skal Kommissionen desuden videreudvikle, modernisere og vedligeholde Safety Gate-systemet for hurtig varsling med henblik på udveksling af oplysninger om korrigerende foranstaltninger.

2.4For nylig vedtog Europa-Parlamentet og Rådet endvidere et direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling, som har til formål at forbedre forbrugernes rettigheder ved at ændre direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om forbrugerrettigheder og tilpasse dem til den grønne omstilling og den cirkulære økonomi 1 .

2.5Selv om direktivet om forbrugerrettigheder kræver, at erhvervsdrivende giver forbrugerne oplysninger om varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste egenskaber, også når det gælder holdbarhed og mulighed for reparation, omfatter det ikke aspekter vedrørende sporbarhed på det sociale og arbejdsmæssige område. Dette indgår imidlertid allerede i lovgivning på andre områder.

2.6Inden for en bredere analyseramme bør verdensmålene for bæredygtig udvikling i 2030‑dagsordenen og de tilhørende delmål også tages i betragtning. Selv om de fleste af verdensmålene for bæredygtig udvikling vedrører forbrugeroplysnings- og beskyttelsespolitikker, som i høj grad bidrager til at nå disse mål, er det værd at fremhæve, at forbrugerne bærer et medansvar gennem deres forbrugsvaner. De relevante verdensmål for bæredygtig udvikling er mål 12 om ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion, mål 5 om ligestilling mellem kønnene, mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst og mål 10 om mindre ulighed i og mellem lande.

3.Forbrugeroplysning inden for EU's nuværende lovgivningsmæssige rammer

3.1Hvad angår de forskellige elementer, der kunne betragtes som kendetegnende for et ansvarligt forbrug, nemlig f.eks. sundhed, sikkerhed, bæredygtighed, etik, solidaritet, inklusion og tilgængelighed, kan det med rimelighed siges, at EU's lovgivningsmæssige udvikling og politikker om forbrugeroplysning og -beskyttelse i tilstrækkelig grad garanterer forbrugernes ret til et sundt og sikkert forbrug samt beskyttelse af deres økonomiske og juridiske interesser. Der findes imidlertid ikke et tilsvarende beskyttelsesniveau for så vidt angår oplysninger om etik, solidaritet, inklusion og tilgængelighed.

3.2Der er dog gjort visse fremskridt med hensyn til at udbrede og øge bevidstheden om etisk og solidarisk forbrug, navnlig gennem initiativer til fremme af fair handel. Det samme gælder et inkluderende og tilgængeligt forbrug med henblik på at beskytte sårbare grupper.

3.3Forbrugerne er i dag bedre informeret takket være den udbredte tilgængelighed af oplysninger gennem digitale teknologier, øget gennemsigtighed fra virksomhedernes side, øgede lovgivningsmæssige krav og proaktiv forbrugeradfærd. Denne forbedrede adgang til information sætter dem i stand til at træffe mere kvalificerede og samvittighedsfulde købsbeslutninger, hvilket indebærer et betydeligt skift i forhold til tidligere forbrugeradfærd, hvor oplysningerne var mere begrænsede og sværere at indhente. Det er imidlertid en vigtig opgave at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling og skabe øget bevidsthed blandt forbrugerne om relevante aspekter, og i den forbindelse spiller forbrugerorganisationer en vigtig rolle.

3.4Forbrugerne anvender i stigende grad andre indkøbskriterier end kvalitet og pris, som gør deres adfærd mere ansvarlig, når det gælder sociale og miljømæssige spørgsmål som dem, der er nævnt ovenfor. Anvendelsen af disse kriterier er imidlertid et resultat af, at der træffes informerede valg, som kan føre til en ændring i købsadfærden, idet der skabes en bekymring, som afhjælpes gennem køb, der frembringer velfærd. Det er den omvendte proces af den følelsesbetonede oplevelse, der præger impulskøb, hvor den spænding, der er forbundet med ønsket om at eje det pågældende produkt, aftager ved købet.

3.5De forskellige indkøbskriteriers karakter udgør positive eller negative eksterne forbrugsvirkninger, afhængigt af hvordan den pågældende købsbeslutning påvirker tredjeparter, idet enhver ekstern faktor, uanset om den er håndgribelig eller ej, betragtes som tredjepart.

3.6En styrkelse af den information, der er nødvendig for at træffe informerede købsbeslutninger, sker derfor f.eks. i form af kendskab til produktets positive eller negative eksterne virkninger. Disse har betydning for, hvorvidt et produkt købes eller ej, og forbrugerne kan således udøve deres magt på markedet gennem de indkøb, de foretager.

3.7EØSU er imidlertid bekymret over de uforholdsmæssigt store administrative byrder, især for mellemstore og små virksomheder, da nogle af disse byrder kan være unødvendige og undertiden vanskeliggøre den normale drift. Udvalget mener desuden, at anvendelse af en mere neutral og forenklet forbrugerlovgivning vil være bedre for både forbrugere og virksomheder. En effektiv forbrugerregulering, der tager hensyn til behovet for forbrugerbeskyttelse, men også til behovet for en enkel og brugbar ramme for virksomheder, navnlig SMV'er, styrker forbrugernes tillid til det indre marked og dets aktører og bidrager til større økonomisk vækst og jobskabelse gennem øget tro på forbrug. Det skal også bemærkes, at virksomhederne har et markedsdrevet incitament til at levere bæredygtighedsoplysninger til forbrugerne, idet dette forbedrer deres omdømme og skaber loyalitet blandt kunder og investorer, hvilket i sidste ende fører til en konkurrencefordel.

3.8En styrkelse af forbrugeroplysningen giver også mere informationssymmetri og gennemsigtighed blandt de forskellige markedsaktører, hvilket gør det vanskeligere at udvikle urimelig praksis og skaber balance i styrkeforholdet mellem forbrugerne og andre aktører, da det er afgørende for fair handelstransaktioner, at forbrugerne har adgang til alle oplysninger, som de enkelte erhvervsdrivende sidder inde med, om det produkt, den vare eller den tjenesteydelse, der handles med.

3.9Desuden kan en styrkelse af oplysningerne tidligt i processen gøre det lettere at sammenligne produkter og træffe mere informerede købsbeslutninger. Efterfølgende kan disse oplysninger formidles til andre forbrugere, som enten ikke har dem, eller hvis viden er utilstrækkelig til at komme til udtryk gennem købshandlinger. Dette har en afsmittende effekt, der får købsbeslutninger til at gå viralt mellem forbrugerne og deres netværk. Derfor bør de forbrugerregistre og registre over miljøklager, der allerede er fastsat i den lovgivning, som Kommissionen for nylig har vedtaget, styrkes.

3.10Denne multiplikatoreffekt ved at styrke informationen bør imidlertid ledsages af en tilsynsindsats for at sikre, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne og produkternes faktiske egenskaber, hvorved produkt- og mærkeloyaliteten styrkes 2 . Tilskyndelse til brug af alternative tvistbilæggelsesordninger kan, som EØSU allerede har påpeget, bidrage til at løse de eksisterende tvister.

3.11Tekniske applikationer kan i øjeblikket afhjælpe de pladsbegrænsninger, som gør det vanskeligt at angive detaljerede oplysninger i forbindelse med produkternes mærkning. I den forbindelse er arbejdet med det digitale produktpas et klart skridt fremad, og EØSU ser frem til dets gennemførelse.

3.12For så vidt angår styrkelsen af oplysningerne på websteder, der markedsfører produkter og aktiviteter, fører en udvidelse af informationsindholdet ikke til pladsproblemer. Det bør dog kun være relevante oplysninger, der medtages, og man bør undgå overinformation. Til gengæld skal oplysningerne præsenteres på en lettilgængelig måde og ikke indebære, at brugeren omdirigeres til andre webstedsadresser, som gør det vanskeligt at komme hen til de pågældende oplysninger. Dette er allerede fastsat ved lov, men det skal kontrolleres, at reglerne overholdes.

3.13På det digitale område bør civilsamfundsorganisationer spille en aktiv rolle i forbindelse med forbrugernes ret til information fra udbyderne af platformstjenester og søgemaskiner samt de foranstaltninger, de kan træffe for at imødegå de systemiske risici, de kortlægger i processen med at vurdere risici, der genereres af de forskellige tjenester og relaterede systemer, herunder algoritmiske systemer, eller som følge af brugen af tjenesterne.

3.13.1Den samfundsmæssige udvikling kræver, at der tages hånd om aktuelle udfordringer såsom massedataindsamling, faktatjek, forstyrrelser pga. trusler, hybride trusler, cybersikkerhed, desinformation og informationsmanipulation. Dertil kommer klassiske forbrugeroplysningsspørgsmål, lige fra problemer med f.eks. begravelsestjenester i forskellige medlemsstater til nye problemer i forbindelse med den digitale verden.

3.14Medtagelsen af retten til reparation af produkter tjener, som EØSU allerede har peget på, også til at investere i menneskelige ressourcer, ud over at denne foranstaltning har et miljømæssigt og bæredygtigt aspekt.

4.EØSU's forslag til at styrke kravene til forbrugeroplysning i EU

4.1Forøgelse af forbrugernes tillid ved at styrke den information, der er til rådighed om produkters og tjenesteydelsers relevante dimensioner, kan opnås ved at træffe både proaktive og reaktive foranstaltninger. Førstnævnte omfatter produktmærkning og kontraktoplysninger om tjenesteydelser samt oplysningskampagner, der gennemføres i dette øjemed, men også tilvejebringelse af de økonomiske midler, som er nødvendige for små og mellemstore virksomheder. At styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling og øge deres bevidsthed om deres rettigheder er en vigtig opgave, som forbrugerorganisationer spiller en afgørende rolle i.

4.1.1Desuden er det nødvendigt at evaluere forordning (EU) 2017/2394 for at analysere, hvilke yderligere behov der er for ajourføringer af forbrugerbeskyttelsesmyndighedernes samarbejdsramme.

4.2Der bør også oprettes et centralt kontaktpunkt for forbrugerbeskyttelse for således at fremme forbrugernes ret til information og sætte en stopper for den nuværende mere asymmetriske branchebestemte situation.

4.3Endelig skal det bemærkes, at dette initiativ også har til formål at forbedre sporbarheden af de udbudte varer og tjenesteydelser, eftersom anvendelsen af mellemled kan gøre dette vanskeligt. Det gælder navnlig e-handel, hvor sporingsarbejdet ikke altid er effektivt, og hvor sporingen bør kunne indarbejdes ved gennemførelsen af det digitale produktpas i de tilfælde, hvor en sådan sporbarhed ikke er påtænkt.

Bruxelles, den 26. juni 2024.

Sandra Parthie

Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

_____________

(1)     .

(2)     Enrico Letta (2024): "Much more than a market – Speed, Security, Solidarity. Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens" .