ECO/630
Fremme af langsigtet inklusiv vækst gennem reformer og investeringer
UDTALELSE
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Fremme af langsigtet inklusiv vækst gennem reformer og investeringer
(sonderende udtalelse på anmodning af det belgiske rådsformandskab)
|
Kontakt
|
eco@eesc.europa.eu
|
|
Sagsbehandler
|
Colombe Gregoire / Krisztina Perlaky-Tóth
|
|
Dokumentets dato
|
5/3/2024
|
Ordfører: Javier Doz Orrit
Ordfører: Luca Jahier
Ordfører: Wautier Robyns de Schneidauer
|
Anmodning om udtalelse
|
Belgiens faste repræsentation ved EU/Belgiens forbundsregering, 10/7/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
29/2/2024
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
58/0/1
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over det belgiske formandskabs initiativ om sociale investeringer og om, hvordan den sociale dimension af det europæiske semester kan styrkes, navnlig gennem den europæiske søjle for sociale rettigheder, og håber, at det vil opnå gode resultater og succes. Denne sonderende udtalelse er – sammen med tidligere input fra det spanske formandskabs initiativ om en eventuel procedure i forbindelse med sociale ubalancer
– EØSU's bidrag til denne proces.
1.2EØSU forventer, at reformen af det europæiske semester vil forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne, øge gennemsigtigheden og sikre en behørig overvågning af gennemførelsen af de nationale finans- og strukturpolitiske tiltag. Med prisstabilitet og sunde offentlige finanser bør sådanne reformer give mere plads til de nødvendige reformer og investeringer samt foranstaltninger til at gøre eksisterende velfærdssystemer mere modstandsdygtige.
1.3EØSU opfordrer til, at de eksisterende finansielle ressourcer anvendes effektivt, også gennem offentligt-privat samarbejde og ved at udnytte finansielle instrumenter via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og InvestEU med maksimal fleksibilitet og strenge evalueringssystemer.
1.4EØSU mener, at det haster med at drøfte gennemførligheden af den finansielle kapacitet, som EU har behov for, senest i 2026 for at opfylde investeringsbehovene for fælles prioriteter. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at skabe finanspolitisk råderum for sociale investeringer, der fremmer cyklisk stabilisering og forsyning af europæiske offentlige goder, sikrer bæredygtig vækst på mellemlang og lang sigt og understøttes af både fælles retningslinjer på EU-plan og finansiel støtte fra EU. Økonomiske og sociale udfordringer er indbyrdes forbundne. De skal behandles på en sammenhængende måde i erkendelse af, at økonomiske fremskridt er grundlaget for social velfærd.
1.5Det kræver store investeringer at skabe vækst og styrke Europas sociale grundlag ved at forbedre menneskers trivsel, sundhed og færdigheder og deres adgang til prisoverkommelige og energieffektive boliger, tage fat på alvorlige demografiske udfordringer og voksende ubalancer blandt borgere og støtte social innovation i alle sektorer, der er udfordret af store omstillinger. Det voksende marked for socialt certificerede finansielle produkter og støtte til private investeringer i sociale projekter kan i væsentlig grad øge sådanne politikkers løftestangseffekt. EØSU er enigt i
, at sociale investeringspolitikker, hvis de udformes hensigtsmæssigt, kan have en positiv indvirkning på den økonomiske vækst, produktiviteten og konkurrenceevnen, hvilket er afgørende for at bevare gode arbejdspladser i Europa, som det også fremgår af Antwerpenerklæringen – en indtrængende opfordring til at puste nyt liv i Europas industrielle landskab. Samtidig skal der sikres en god balance mellem finansiel levedygtighed og tilstrækkelighed. De nationale regeringer er nødt til at gennemgå deres sociale beskyttelsessystemer og sikre, at de har fokus på social støtte på de områder, hvor der er størst behov for det. Det endelige mål er at forbedre Europas konkurrencedygtige bæredygtighed og samtidig forbedre tilværelsen for mennesker i alle aldre.
1.6Den sociale infrastruktur opbygges og vedligeholdes generelt på nationalt, regionalt og lokalt plan, men de eksisterende huller og udfordringer viser, at hverken nationale eller subnationale organer har tilstrækkelige finansielle ressourcer. Da nærhedsprincippet skal respekteres, bør behovet for investeringer i social infrastruktur være sammenhængende, modtage finansiel støtte fra EU og planlægges på lang sigt.
1.7EØSU opfordrer til reformer og investeringer på centrale sociale områder (navnlig dem, der fremmer menneskelig kapital), fordi socialpolitikker og sociale investeringer (også gennem mere innovative værktøjer og ved at fremme passende reformer og inddragelse af alle berørte aktører) kan blive en produktiv faktor, der giver et betydeligt økonomisk udbytte i form af vækstpotentiale og en reduktion af store omkostninger i fremtiden.
1.8EØSU anbefaler en yderligere styrkelse af overvågningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester, da semestret er en af de vigtigste mekanismer til at føre tilsyn med en bred økonomisk, finanspolitisk og social politikudformning. Semestret bør anvendes til bedre koordinering og til overvågning af fremskridt på tværs af hele spektret af EU-mål. EU's finansieringsregler kunne gøres mere fleksible for at støtte opfyldelsen af disse mål.
1.9EØSU gentager sin opfordring til behørig inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i alle faser af denne proces gennem strukturerede formelle høringsprocedurer.
2.Baggrund
2.1Det belgiske EU-formandskab har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om, hvordan man fremmer opadgående social konvergens og samhørighed i en ramme for økonomisk styring, der er defineret omkring gældsbæredygtighed, produktive investeringer og reformer. Udtalelsen vil også fokusere på konsekvenserne af en sådan ramme for det europæiske semester og på en yderligere styrkelse af overvågningen og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
2.2Der findes forskellige definitioner af sociale investeringer. Denne udtalelse har til formål at anvende den bredest mulige definition, dvs. en definition, der ud over at omfatte investeringer i systemer og politikker, der har til formål at beskytte enkeltpersoners og gruppers sundhed, trivsel og rettigheder, omfatter politikker, der tager sigte på at højne og bevare kvaliteten af "beholdningen" af menneskelig kapital og menneskelige evner samt lette og forbedre "strømmen" af nutidige omstillinger på arbejdsmarkedet og kønsbestemte omstillinger i forskellige overgange i livet
".
2.3Efter en genopretningsproces efter pandemien ved hjælp af europæiske finanspolitiske instrumenter såsom SURE-instrumentet og NextGenerationEU og dets genopretnings- og resiliensfacilitet (som har styrket den politiske integration) står EU's økonomi over for en fremskyndet overgang fra en meget ekspansiv monetær politik til en restriktiv politik med en meget hurtig rentestigning for at håndtere den høje inflation. Dette har bidraget til den nuværende prognose om lav økonomisk vækst. I den forbindelse mener EØSU, at det er afgørende, at reformen af de finanspolitiske regler tager hensyn til særlige nationale forhold og giver de medlemsstater, der er nødt til at forbedre deres gælds- eller underskudskvotient – gennem intelligente og troværdige reformer – flere midler til sociale investeringer, idet disse reformer bidrager til lavere låneomkostninger.
2.4Reformen af det europæiske semester (som bør finde sted sideløbende med gennemgangen af EU's økonomiske styring) har også været af stor interesse for udvalget, som har vedtaget to udtalelser om begge disse emner
. På baggrund af sine holdninger til reformen af EU's regler for økonomisk styring, som udvalget har givet udtryk for, og uden at behandle indholdet af den midlertidige politiske aftale om reformen i denne forbindelse, gentager EØSU sin opfordring om at sikre, at gennemførelsen af de nye regler, når de først er endeligt godkendt af medlovgiverne, ud over at sikre mellem- og langsigtet bæredygtighed af medlemsstaternes offentlige gæld, bevarer betingelserne for bæredygtig vækst i EU's økonomier og navnlig evnen til at foretage de nødvendige sociale investeringer og de investeringer, som den dobbelte omstilling kræver.
2.5EU og dets medlemsstater er involveret i vigtige projekter i en vanskelig geopolitisk kontekst. Forsvars-, sikkerheds- og samarbejdspolitikker og en ny større udvidelse (herunder Ukraine) skaber store politiske og finansielle udfordringer ud over investeringsbehovene i forbindelse med en rimelig og retfærdig grøn og digital omstilling og en mere frivillig industripolitik, som EU's nuværende finansielle kapacitet vil have vanskeligt ved at dække. Styrkelse af den sociale og territoriale samhørighed gennem bekæmpelse af fattigdom og ulighed og effektiv gennemførelse af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder samt fremme af investeringer i social infrastruktur skal være blandt EU's politiske prioriteter.
2.6EØSU har forsvaret begrebet "konkurrencedygtig bæredygtighed
" i flere udtalelser. Dette koncept, der foreslås i Kommissionens tre seneste årlige undersøgelser af bæredygtig vækst, omfatter miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet.
2.7Det er yderst vanskeligt at opnå tilstrækkelig europæisk og national finansiering til disse vigtige EU-politiske mål og programmer inden for rammerne af de restriktive penge- og finanspolitikker. Der er risiko for, at disse restriktive politikker måske ikke giver mulighed for de strukturelle investeringer, der er behov for til de nødvendige omstillinger, som er produktive på mellemlang og lang sigt og vil fremme velstanden.
3.Generelle bemærkninger
3.1Modstandsdygtige samfund er i høj grad afhængige af velfungerende og inklusive velfærdsstater, som igen er afhængige af sunde økonomier. Erfaringerne fra den seneste finanskrise og begyndelsen af covid-19-pandemien har understreget den afgørende værdi, som stærkt finansierede og lydhøre velfærdsstater har. De fungerer som væsentlige forudsætninger for effektivt at absorbere systemiske chok og fremhæver den tætte sammenhæng mellem robuste sociale beskyttelsessystemer (i form af veludformede og inklusive foranstaltninger såsom arbejdsløshedsydelse og arbejdsfordelingsordninger), offentlige og sociale tjenester og deres modstandsdygtighed over for uforudsete udfordringer samt midlertidig støtte til berørte økonomiske sektorer.
3.2Erfaringen viser, at økonomiske opstramninger ikke automatisk fører til øget økonomisk konkurrenceevne og velstand i samfundene. De bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte velfærden, er blot blevet betragtet som omkostningsfaktorer og ikke som investeringer, der er nødvendige i socialt modstandsdygtige samfund, så medlemsstaterne kan forvalte deres offentlige finanser på en forsigtig, men afbalanceret måde.
3.3Konsolidering af offentlige finanser har kraftigt reduceret midlerne til offentlige investeringer i visse regioner og lande. Nogle EU-lande, hvor investeringer i små og mellemstore offentlige anlægsarbejder vedrørende social infrastruktur gennemføres på subnationalt plan, har oplevet et dramatisk fald i udgifterne til social infrastruktur. Det er fortsat en udfordring at tilpasse den statslige indgriben eller styrkelse af bestemmelserne om velfærdsbeskyttelse til konkurrenceevne og vækst.
3.4I et så begrænset miljø er de europæiske velfærdsstater i høj grad blevet presset til at tilpasse sig megatendenser såsom demografiske ændringer (som resulterer i en aldrende befolkning og en stadig mindre arbejdsstyrke), digitalisering og teknologiske ændringer, et arbejdsmarked i forandring og udvikling på arbejdsmarkedet, klimaændringer og de sociale konsekvenser af den grønne omstilling
. Disse megatendenser kræver, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at tilpasse deres offentlige politikker i overensstemmelse hermed.
3.5Genopretnings- og resiliensfaciliteten på 800 mia. EUR har til formål at hjælpe EU-landene med at afbøde pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser, men kun en mindre del af midlerne er rent faktisk blevet absorberet. Den fulde gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner skrider langsomt frem
. En fuldstændig gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i alle medlemsstater er afgørende for at udfylde væsentlige huller.
3.6Social samhørighed og velfærdsstatens robusthed spiller en central rolle med hensyn til at øge produktivitet og velstand og fremme økonomisk vækst. Veludformede reformer og investeringer baseret på en tilgang med sociale investeringer, navnlig dem, der fremmer menneskelig kapital, kan give produktivitetsgevinster og højere økonomisk vækst, samtidig med at de sociale målsætninger fremmes
.
3.7Modstandsdygtige velfærdsstater skaber balance mellem sociale investeringer og beskyttelsespolitikker. Politikkerne for social beskyttelse har på den ene side til formål at opretholde stærke universelle sikkerhedsnet for at sikre makroøkonomisk stabilisering og beskyttelse mod de finansielle konsekvenser af sociale risici (såsom sygdom og handicap, fattigdom, arbejdsulykker og tab af arbejdspladser). Sociale investeringspolitikker har på den anden side til formål at øge og opretholde kvaliteten af menneskelig kapital og færdigheder og samtidig forbedre "strømmen" af overgange på arbejdsmarkedet og i løbet af livet. Dette omfatter også de nødvendige investeringer i politikker til integration af migranter i en tid med demografiske forandringer og et aldrende europæisk samfund. Det skaber ligeledes inklusive arbejdsmiljøer, navnlig for personer med handicap.
3.8I henhold til tilgangen til sociale investeringer kan socialpolitikken give et betydeligt økonomisk udbytte, idet den forener sociale og finansielle mål gennem beskæftigelsesmuligheder, trivsel, ligestilling mellem kønnene og afbødning af fattigdom inden for og mellem generationerne bedre end de fleste kortsigtede reaktioner i krisetider. Sociale investeringer bør bidrage til at forebygge sociale forskelle i EU, der skyldes træg vækst og presserende omstillinger. Det er også yderst vigtigt, at der sættes nyt skub i investeringerne i retning af sociale mål, samtidig med at konkurrencedygtige økonomier, der støtter sådanne politikker, opretholdes og fremmes.
3.9To begrundelser støtter en tilgang til sociale investeringer, der er i balance med sunde økonomiske og offentlige finanspolitikker. Den første vedrører det anerkendte sociale og økonomiske afkast, som sociale investeringer kan generere på mellemlang og lang sigt. På det mikroøkonomiske plan for enkeltpersoner og husholdninger antyder "livsforløbmultiplikatoren", at sociale investeringer fra den tidlige barndom forbedrer husstandenes materielle trivsel gennem beskæftigelses- og indkomstmuligheder og bidrager til at afbøde sociale risici senere i livet gennem opkvalificerings- og omskolingsprogrammer og ved at lette overgange på arbejdsmarkedet. Udviklingen af socialt ansvarlige finansielle produkter (såsom obligationer) og statsstøtte til private investeringer i sociale projekter (som dem, Frankrig tilbyder til energieffektive sociale boliger) kan i væsentlig grad øge sådanne politikkers løftestangseffekt.
3.10For det andet har det økonomiske afkast af sådanne investeringer også vist sig at have et stærkt vækstfremmende potentiale, da social infrastruktur af høj kvalitet gavner enkeltpersoner og lokalsamfund og forbedrer den sociale samhørighed. Passende adgang til social infrastruktur skaber flere sunde og tilfredse mennesker med job og boliger, hvilket har positive afsmittende virkninger på samfundet og de økonomiske aktiviteter
, mens social infrastruktur af lav kvalitet kan begrænse de sociale og økonomiske muligheder, føre til, at markederne fungerer mindre effektivt, marginalisere visse grupper, forlænge eksisterende uligheder og føre til lavere vækst i levestandarden og yderligere splittelse af vores samfund.
3.11Investering i politikker med fokus på barndommen giver betydelige økonomiske og sociale fordele. Førskoleundervisning af høj kvalitet hænger sammen med et bedre uddannelsesniveau, øget deltagelse på arbejdsmarkedet og mindre ulighed, navnlig for børn fra dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde. Beskæftigelsen blandt kvinder er højest i lande, hvor antallet af børn i formel børnepasning og førskoleundervisning er lige så højt, og arbejdsgiverne kan opfordres til at yde børnepasningsfaciliteter.
3.12Passende familietillæg og børnepasningsordninger spiller en afgørende rolle med hensyn til at udjævne EU's demografiske udvikling, bidrage til at standse nedgangen i fertilitetskvotienten og have en afsmittende virkning på vækstprognoserne. For at lukke fertilitetsgabet er det vigtigt at fremme en balance mellem forældreskab og arbejde/uddannelse for alle køn.
3.13Desuden anerkendes uddannelse som afgørende for at stimulere den økonomiske vækst. På makroøkonomisk plan er en veluddannet arbejdsstyrke en nøglefaktor for at opnå en højere samlet produktivitet, innovation og langsigtet økonomisk vækst.
3.14Forbedring af uddannelserne skal kædes sammen med bedre procedurer og tjenester for integration på arbejdsmarkedet. Efter aftale med arbejdsmarkedets parter bør adgangen til arbejdsmarkedet lettes for underrepræsenterede grupper (unge, kvinder, migranter og minoriteter) for at fremme arbejdskraftens mobilitet og integration, gøre det muligt for ældre arbejdstagere at fortsætte med at arbejde på anstændige vilkår og fuldt ud anerkende kvalifikationer på EU-plan.
3.15EØSU mener, at værdien af sociale investeringer for vækst og konkurrenceevne samt de økonomiske og budgetmæssige omkostninger ved sociale ikkeinvesteringer på mellemlang og lang sigt er tilstrækkeligt underbygget. Bestræbelserne på at sikre de langsigtede fordele ved sociale investeringer bør imidlertid ikke kollidere med det strukturelle behov for sunde offentlige finanser. Da deres afkast ofte er langsigtede, prioriteres en sådan indsats ikke, når der er et presserende behov for at nå de finanspolitiske tilpasningsmål. Tidligere erfaringer viser, at de økonomiske opstramninger, som Kommissionen, ECB og IMF har indført i de lande i euroområdet, som er mest udsat for ubalancer i de offentlige finanser og statsgældskrisen, forværrede recessionerne i disse lande.
3.16Underskuddet på de sociale investeringer opstår på baggrund af et generelt offentligt og privat investeringsunderskud i EU. EØSU har allerede udtrykt bekymring
over de aftalte betingelser for revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, indefrysningen af Den Europæiske Suverænitetsfond, der blev foreslået i industriplanen for den grønne pagt, og den utilstrækkelige tildeling af ressourcer til platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), som skulle erstatte den. Forslag om nye mål i forbindelse med industripolitikkens strategiske autonomi bør sigte mod at opretholde lige vilkår i det indre marked og forhindre fragmentering gennem nationalt finansieret statsstøtte. Produktivitetsfremmende investeringer er en afgørende faktor for den europæiske økonomis bæredygtige konkurrenceevne, som også kræver en ramme for prisstabilitet og bæredygtige offentlige finanser på mellemlang til lang sigt.
3.17Anvendelsen af EU-midler på det socialpolitiske område bør nøje følge de eksisterende rammer for politisk koordinering såsom de landespecifikke henstillinger, der udstedes som led i det europæiske semester og de nationale genopretnings- og resiliensplaner.
3.18EØSU mener, at det er afgørende at lette og fremme private investeringer. Med henblik herpå skal bankunionen og kapitalmarkedsunionen fuldføres hurtigst muligt. Offentlig-private partnerskaber skal fremmes gennem EIB og andre instrumenter, især risikovillig kapital. Solvenskravene bør tages op til fornyet overvejelse for at frigøre kapital til produktive langsigtede investeringer, som kan blive modvirket, hvis der gives prioritet til et kortsigtet syn på disse aktiver. EU og dets medlemsstater er nødt til at bekæmpe aggressiv og urimelig skatteplanlægning og fremme lige vilkår mellem medlemsstaterne. EØSU bifalder OECD's forslag på dette område for at sikre, at de internationale skatteregler er sammenhængende.
3.19EØSU mener desuden, at bæredygtige investeringer i kritisk infrastruktur til offentlige tjenester, sundheds- og plejetjenester samt socialt boligbyggeri er afgørende for at være i overensstemmelse med målet om social samhørighed. Udviklingen af socialt ansvarlige finansielle produkter (såsom obligationer) og statsstøtte til private investeringer i sociale projekter kan i væsentlig grad øge sådanne politikkers løftestangseffekt.
3.20Revisionen af EU's økonomiske styring er derfor en afgørende mulighed for at "fremtidssikre" den finanspolitiske ramme, tackle de betydelige udfordringer, der er opstået i løbet af det seneste årti, og styrke europæisk integration og strategisk autonomi. Den bør skabe troværdighed for medlemsstaternes finanspolitiske kurs, da de finansielle markeder kan sanktionere uansvarlige eller vage forpligtelser. Samtidig bør holdbarheden af den offentlige gæld på mellemlang og lang sigt gøres forenelig med opretholdelsen af investeringsniveauer, der sikrer vækst og retfærdig omstilling, navnlig gennem nationale finans- og strukturpolitiske tiltag.
3.21De nuværende europæiske instrumenter fokuserer ikke tilstrækkeligt på positive sociale resultater. Reglerne i stabilitets- og vækstpagten vedrørende sociale investeringer og infrastruktur skal udvikles i retning af langsigtede investeringer, og de finansielle instrumenter skal blive mindre fragmenterede og mere blandede og bundtede
. Det er afgørende at skabe effektive synergier mellem alle EU-fonde for at styrke den samlede virkning og effektivitet af genopretningsindsatsen med henblik på at holde trit med målene for bæredygtig vækst.
3.22I betragtning af det gab (især med hensyn til offentlige investeringer), som flere medlemsstater oplevede i 2010'erne, og de offentlige investeringers betydning for opbygningen af en beholdning af produktiv kapital, der støtter produktionsvæksten på mellemlang sigt, kan nogle medlemsstater blive fanget i en ond cirkel, hvor deres offentlige nettoudgifter, herunder investeringer, vokser langsommere som følge af deres tidligere investeringsgab. Denne situation vil give anledning til større bekymring, når NextGenerationEU udløber. Tidligere erfaringer viser, at et reformeret europæisk semester skal prioritere sociale resultater sammen med reformer af de offentlige finanser og forvaltningen. Overvågning af dette vil kræve en fuldt integreret resultattavle, der integrerer økonomiske, sociale og miljømæssige resultatindikatorer, hvilket også betyder en reform af bogføringen af investeringsafkastet, prioritering af langsigtede investeringer i social infrastruktur og tiltrækning af private investeringer.
3.23Staten bør sikre universel og lige adgang til sociale ydelser af høj kvalitet for alle borgere, navnlig gennem offentlige pensions- og sundhedssystemer. Et supplerende system baseret på et frugtbart offentlig-privat partnerskab kan imidlertid øge disse fordele og sprede den finansielle byrde på tværs af generationerne. EØSU mener, at det er meget vigtigt, at supplerende systemers forpligtelser og rettigheder reguleres gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger. Hvad angår selvstændige og arbejdstagere med et lavt niveau af supplerende ydelser, anbefales det, at der træffes foranstaltninger til at fremme individuelle bestræbelser på at forbedre deres beskyttelsesniveau med garanterede sundhedsydelser, selv efter pensionsalderen.
3.24Vi er også nødt til at overveje og fremme den voksende rolle, som socialøkonomien og de sociale tjenesteydelser af almen interesse spiller, da de også kan levere effektive svar på sociale krav og som en vigtig katalysator for social innovation og skabe nye job og muligheder for bæredygtig vækst
.
4.Særlige bemærkninger
4.1EØSU gentager sin opfordring til EU-institutionerne om at uddybe debatten om at skabe "egen finanspolitisk kapacitet" og øge budgetmidlerne ud over de nuværende 1,1 % af BNP med henblik på at sætte skub i investeringerne i sociale områder og social infrastruktur, fremme en inklusiv økonomisk vækst og styrke målene for den digitale og den grønne omstilling, således som det er blevet defineret i de seneste tre årlige strategier for bæredygtig vækst. EØSU mener, at der på et senere tidspunkt (og senest i 2026) bør indgås en aftale om eventuelt at etablere en finansiel kapacitet i EU til at dække i det mindste en del af investeringsbehovene for fælles prioriteter.
4.2Kommissionens strategiske fremsynsrapport
, som udpeger de vigtigste skæringspunkter mellem udfordringerne i forbindelse med social og økonomisk bæredygtighed, har klart peget på nogle centrale tendenser og mangler, der kræver en stærk og struktureret indsats for at forene velfærd og velstand. Disse omfatter de stigende revner i den sociale og territoriale samhørighed, som har uforholdsmæssigt store konsekvenser og centrale risici for eksisterende sociale kontrakter og trusler mod demokratiet, fordi uddannelsessystemerne endnu ikke er tilpasset omfanget og hastigheden af forandringerne.
4.3En permanent finansiel kapacitet på EU-plan kan være gavnlig for at styrke sociale investeringer og kan fokusere på tre funktioner: konjunkturmæssig stabilisering, støtte til gennemførelsen af finans- og strukturpolitiske tiltag og tilvejebringelse af europæiske offentlige goder
. Offentlige goder og tjenesteydelser skal være til gavn for tredjeparter, borgere, arbejdstagere, virksomheder og miljøet. Produktionen af pakker af integrerede, lokalt tilpassede offentlige goder og tjenesteydelser kan have en positiv afsmittende virkning på medlemsstaternes generelle velfærdssystemer og på miljøet
.
4.4Eftersom omkostningerne til social beskyttelse i bund og grund fortsat bør henhøre under EU‑medlemsstaternes budget, bør vi, når de understøttes af tilstrækkelige midler i gennemførelsen af EU's reviderede ramme for økonomisk styring, overveje at skabe nye former for europæisk støtte til de nødvendige investeringer i afgørende sociale infrastrukturer, som er afgørende for en vellykket omstilling og kan betragtes som europæiske offentlige goder.
4.5Rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa
indeholdt en klar opfordring til at sætte skub i investeringerne for at lukke investeringsgabet i den sociale infrastruktur. I rapporten blev gabet mellem de nuværende investeringer i social infrastruktur i EU og det minimale investeringsunderskud i social infrastruktur anslået til mellem 100 mia. EUR og 150 mia. EUR om året, hvilket svarer til en samlet forskel på mere end 1,5 bio. EUR mellem 2018 og 2030. EU har siden udbruddet af den globale økonomiske og finansielle krise været ramt af et lavt investeringsniveau. Infrastrukturinvesteringerne i 2016 lå 20 % under niveauet i 2007, og investeringerne i social infrastruktur haltede endnu mere bagud i forhold til investeringerne i traditionel infrastruktur. Endvidere varierer gabet betydeligt fra region til region. De lokale myndigheder, som bør spille en ledende rolle i forbindelse med investeringer i social infrastruktur, er undertiden underlagt endnu strammere budgetbegrænsninger. De regionale niveauer for udvikling nærmer sig derfor ikke hinanden, og der investeres heller ikke i social infrastruktur. I rapporten undersøges en række konkrete forslag, der har til formål at bygge bro over dette gab.
4.6EØSU foreslår følgende fem prioriteter under behørig hensyntagen til medlemsstaternes og regionernes rolle i gennemførelsen af en politik, der koordineres på EU-plan:
-Hvad enten det drejer sig om mangel på arbejdskraft, presset på investeringsbehovene for pleje og tilpasning af infrastrukturen i vores samfund (boligarealer, transport osv.) eller efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser i et andet fremtidigt samfund, herunder mulighederne i det grå guld, kræves der omfattende og specifikke planer samt passende investeringer for at mindske risici og mangler (herunder en passende og veludformet migrationspolitik). Sådanne investeringer bør være en drivkraft bag EU's fremtidige konkurrenceevne og velstand.
-Tallene for energi- og boligfattigdom
har været høje i mange lande (for det meste i de mest ugunstigt stillede områder og landdistrikter). Energieffektivitet er en central prioritet for EU og vil kræve massive investeringer i de kommende år. Dette er uoverkommeligt for mindst en fjerdedel af EU's borgere og meget vanskeligt at opretholde for mange andre. Passende EU-finansiering er en løftestang for privat finansiering af en sådan prioritet. Adgang til økonomisk overkommelige boliger, navnlig for unge og lavindkomstfamilier, er en social investering med et klart økonomisk resultat i form af vækst.
-Behovet for at tilpasse vores sundhedsinfrastruktur i hele Europa: Dette blev fremhævet under pandemien. Sundhedssektoren bør også være en nøgleprioritet i planlægningen af den næste flerårige finansielle ramme, enten som en del af EU's almindelige samhørigheds- og socialfonde eller gennem specifikke nye EU-instrumenter. Foranstaltningerne skal lægge vægt på forebyggelse, både inden for generel sundhed og inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Hvis man f.eks. markerer forskellen mellem sikre og sunde arbejdsmiljøer og dem, der er mindre sikre og sunde (ifølge arbejdsgiverens oplysninger), og hvis mindre sunde arbejdsmiljøer betaler flere sociale bidrag (bonus-malus), kan det reducere antallet af skader og antallet af udbrændte medarbejdere og de omkostninger, de forårsager.
-Det vigtige behov for uddannelse og læring på alle niveauer: Disse er afgørende for at sikre, at vores samfund er klar til de nødvendige overgange, for at tilvejebringe en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke til vores virksomheder og for at fremme nye job gennem fagfolk og virksomhedsoprettelser. Dette bør betragtes som en central prioritet for EU's investeringer som et afgørende europæisk offentligt gode.
-Vurdering af, om SURE kan gøres permanent, eller om der kan skabes et lignende instrument: SURE var et vellykket instrument til at beskytte arbejdstagerne under pandemien. EØSU foreslår, at man overvejer et permanent SURE (eller et lignende instrument) til beskyttelse af arbejdstagere i alle økonomiske sektorer, der er udsat for risici i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, med henblik på at styrke den sociale sikring og tilliden til disse enorme forandringer i EU's økonomi og sikre social støtte i denne henseende. Dette kan blive et stærkt instrument til at forbinde arbejde og overgange på en positiv måde.
4.7EØSU foreslår, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer inddrages gennem en struktureret formel høringsprocedure, såvel på europæisk som på nationalt plan, der omfatter udkasts-, beslutnings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsfasen. For at styrke det europæiske semesters sociale dimension i overensstemmelse med målene for EU's økonomiske politik og finanspolitik har vi brug for det organiserede civilsamfunds deltagelse, effektiv anvendelse af passende sociale indikatorer, større inddragelse af repræsentanter for nationale og europæiske politiske institutioner og tæt koordinering mellem Kommissionen, EPSCO og Økofinrådet samt for at færdiggøre arbejdet med den ramme for social konvergens, som det spanske og belgiske formandskab for Rådet har foreslået.
4.8Revisionen i 2025 af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder giver mulighed for mere klart og konkret at definere reformens resultater, revidere eksisterende fonde, strømline sociale investeringer og styrke overvågningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder inden for det europæiske semester – den vigtigste mekanisme til at føre tilsyn med en bredere økonomisk og social politikudformning. Det europæiske semester bør anvendes til bedre koordinering og til overvågning af fremskridt på tværs af hele spektret af EU-mål. EU's finansieringsregler kunne gøres mere fleksible for at støtte opnåelsen af disse mål. Dette vil også sikre sammenhæng i politikkerne. Dette forslag er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en revideret ramme for økonomisk styring i EU og vil lette det organiserede civilsamfunds nationale ejerskab og deltagelse. Efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger gør det muligt at vurdere nytteværdien og effektiviteten af det europæiske semester. EØSU mener derfor, at det mest hensigtsmæssige incitament er at knytte gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger til EU-budgettet og modtage en del af midlerne fra dette på samme måde som genopretnings- og resiliensfaciliteten
. I betragtning af at en betydelig del af investeringerne i og forvaltningen af de sociale beskyttelsessystemer (og gennemførelsen af reformerne heraf) finder sted på lokalt og regionalt plan, understreger udvalget betydningen af at inddrage deres demokratiske institutioner i udarbejdelsen af fremtidige nationale finans- og strukturpolitiske tiltag og i de vigtigste europæiske semesterprocesser.
4.9Opfyldelsen af EU's sociale mål og målene for de to retfærdige omstillinger og finansiering af andre økonomiske interessegrupper kræver den mest effektive anvendelse af begrænsede finansielle ressourcer. EØSU foreslår derfor:
a)en revision af struktur- og samhørighedsfondene og koordinering af deres mål, projekter og strømme med målene i den sidste fase af gennemførelsen af de nationale reformprogrammer
b)tilpasning af de finansielle og politiske instrumenter til socialpolitikken i retning af reformer, mindskelse af fragmenteringen af de eksisterende instrumenter og dermed en forøgelse af udnyttelsesgraden
c)færdiggørelse af de finansielle incitamenter, der er knyttet til reformer, og fastlæggelse af klare mål og et flerårigt anvendelsesområde under behørig hensyntagen til landenes ejerskab og specificitet
d)en undersøgelse af muligheden for at anvende ESM-midler til at finansiere investeringsprogrammer
e)en styrkelse og optimering af eksisterende offentlig-private investeringspartnerskabsinstrumenter, navnlig instrumenterne i EIB og InvestEU
f)fremme og tiltrækning af private investeringer af samfundsmæssig værdi.
4.10EØSU mener, at et prioriteret mål for alle lande bør være at maksimere de processer for investeringsafkast, herunder ved at knytte finansiering sammen med strukturreformer, som tidligere er blevet gennemført med succes i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Dette kræver størst mulig fleksibilitet og strømlining i gennemførelsen af programmerne og gennemførelse af strenge evaluerings- og overvågningssystemer for at sikre effektivitet, når de eksisterende EU-midler anvendes. Inddragelse af civilsamfundet kan gøre denne proces mere gennemsigtig og effektiv. Det bedste investeringsafkast afhænger også af kvaliteten og effektiviteten af de sociale beskyttelsessystemer og af de reformer, der gennemføres i dem.
Bruxelles, den 29. februar 2024.
Ioannis Vardakastanis
Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
_____________